SOU alm. del - svar på spm. 862 om at rejse tilsynssager på baggrund af henvendelser fra #enmillionstemmer om kommunernes overholdelse af sagsbehandlingsfrister
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 862)
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Katrine Daugaard
SOU alm. del - svar på spm. 862.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sou/spm/862/svar/2174160/3087343.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 3. oktober 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 862 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA). Spørgsmål nr. 862: ”Med henvisning til social- og boligministerens svar på SOU alm. del - spørgsmål 790, hvor Ankestyrelsens Tilsyn oplyser, at de ikke har fundet anledning til at rejse tilsynssager på baggrund af henvendelser fra #enmillionstemmer om kommunernes overholdelse af sagsbehandlingsfrister, bedes ministeren redegøre for: - Hvorvidt Ankestyrelsens Tilsyn vurderer, at kommunen har opfyldt sin forvaltningsretlige dokumentationspligt, hvis kommunen ikke er i stand til at dokumentere overholdelsen af de af kommunen selv fastsatte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2? - Hvilken konkret lovhjemmel eller praksis tilsynet baserer sin vurdering på, når de undlader at rejse en tilsynssag i de tilfælde, hvor en kommune efterspørges dokumentation for overholdelse af fristerne, men ikke kan fremsende denne dokumentation? - Om ministeren er enig i, at kommuners manglende evne til at dokumentere overholdelse af egne sagsbehandlingsfrister i sig selv udgør en tilsynsmæssig problemstilling, da manglen på data de facto forhindrer Ankestyrelsens tilsyn med at konstatere, om lovgivningen overholdes? Svar: Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særlig gælder for offentlige myndigheder. Jeg har derfor indhentet bidrag fra Ankestyrelsen til brug for besvarelse spørgsmålet. Ankestyrelsen har i den forbindelse oplyst følgende: ”Hvorvidt Ankestyrelsens Tilsyn vurderer, at kommunen har opfyldt sin forvaltningsretlige dokumentationspligt, hvis kommunen ikke er i stand til at dokumentere overholdelsen af de af kommunen selv fastsatte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2? Ankestyrelsen har den 15. december 2023 generelt udtalt sig om kommunernes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Af udtalelsen fremgår det blandt andet, at kommunerne har pligt til at revidere de offentliggjorte frister for sagsbehandlingen, så de afspejler den reelle sagsbehandlingstid. Hvis det viser sig, at kommunen efter Sagsnr. 2025 - 5359 Doknr. 58625584 Dato 30-10-2025 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 862 Socialudvalget 2024-25 2 iværksættelse af tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden ikke over en vis periode, kan få rettet op på forholdene, vil kommunen derfor skulle offentliggøre nye frister for sagsbehandlingen. Det fremgår af pkt. 41 i retssikkerhedsvejledningen (vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 9330 af 21. marts 2019), at ”Fristerne bør være realistiske, så de f.eks. svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagstypen.” Ankestyrelsen kan i forhold til spørgsmålet oplyse, at Tilsynet har modtaget flere henvendelser fra initiativet #Enmillionstemmer, som har anmodet alle landets kommuner om aktindsigt i overholdelsen af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Tilsynet har fortsat igangværende sager, hvor det 14. oktober 2025 2 skal vurderes, om kommunerne har offentliggjort sagsbehandlingsfristerne i overensstemmelse med retssikkerhedsloven, og om de offentliggjorte frister generelt er retvisende. Ankestyrelsen kan desuden oplyse, at det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen er et retligt tilsyn, hvilket betyder, at Tilsynet alene kan vurdere, om kommunen overholder gældende lovgivning. Tilsynet kan ikke tage stilling til, om kommunens dispositioner eller skønsmæssige vurderinger er hensigtsmæssige, så længe de ligger inden for lovens rammer. I forhold til de igangværende sager om kommunernes overholdelse af deres egen offentliggjorte frister, foretager Tilsynet først en konkret afvejning af, om de foreliggende oplysninger giver anledning til at undersøge sagen nærmere. Hvis Tilsynet vurderer, at sagen skal undersøges nærmere, vil Tilsynet anmode kommunen om en udtalelse og eventuel dokumentation. Først når kommunens udtalelse foreligger, kan Tilsynet tage stilling til, om der grundlag for en reaktion efter kommunestyrelsesloven. Hvilken konkret lovhjemmel eller praksis tilsynet baserer sin vurdering på, når de undlader at rejse en tilsynssag i de tilfælde, hvor en kommune efterspørges dokumentation for overholdelse af fristerne, men ikke kan fremsende denne dokumentation? Efter § 48 a i kommunestyrelsesloven er det Ankestyrelsen, der afgør, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Bestemmelsen i kommunestyrelseslovens § 48 a blev indført ved en ændring af kommunestyrelsesloven, som trådte i kraft den 1. april 2017 (lov nr. 176 af 21. februar 2017). Med lovændringen blev tilsynet med kommuner og regioner desuden overført fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen. Formålet med ændringen af bestemmelsen i § 48 a var særligt at understøtte et mere fleksibelt og dermed proaktivt tilsyn, som skulle være mindre bundet af enkeltsager, som har begrænset aktuel og fremadrettet betydning for en bredere kreds af kommuner og borgere. Følgende fremgår blandt andet af de specielle bemærkninger til § 48 a i L 56 af 9. november 2016: ”Med den foreslåede nyaffattelse af § 48 a i lov om kommunernes styrelse fastsættes, at Statsforvaltningen beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. 3 Som følge af lovforslaget vil Statsforvaltningen ikke længere have pligt til som led i det kommunale tilsyn at undersøge en sag nærmere, hvis Statsforvaltningen bliver bekendt med oplysninger, der giver grund til at antage, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og som har betydning for retstilstanden i dag. Statsforvaltningen vil med den foreslåede ændring være friere stillet i forhold til vurderingen af, hvorvidt der er anledning til at rejse en tilsynssag. Dermed styrkes Statsforvaltningens muligheder for at samle sin virksomhed om de kommunale og regionale spørgsmål, der falder inden for det kommunale tilsyns kompetence, hvor der er størst behov for, at Statsforvaltningen sætter ind i forhold til det overordnede formål med tilsynet. […]” Ved overvejelser om, hvorvidt der som følge af en henvendelse, omtale i presse eller lignende er anledning til at rejse en sag som led i det kommunale tilsyn, foretager Tilsynet derfor en samlet vurdering af, hvorvidt sagen generelt er egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion. Om ministeren er enig i, at kommuners manglende evne til at dokumentere overholdelse af egne sagsbehandlingsfrister i sig selv udgør en tilsynsmæssig problemstilling, da manglen på data de facto forhindrer Ankestyrelsens tilsyn med at konstatere, om lovgivningen overholdes? Ankestyrelsen skal bemærke, at kommunerne – som allerede beskrevet – har pligt til at revidere de offentliggjorte frister for sagsbehandlingen, så de afspejler den reelle sagsbehandlingstid i langt størstedelen af sagerne. Ankestyrelsens tilsyn vil på baggrund af de foreliggende oplysninger i de enkelte sager tage konkret stilling til, hvorvidt den enkelte kommune lever op til de retlige forpligtelser, som følger af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.” Jeg kan henholde mig til Ankestyrelsens bidrag. Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at jeg naturligvis har en klar forventning om, at kommunerne følger de gældende regler på området. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister