Svar på spm. nr. S 112: Vil ministeren redegøre for sin holdning til, om systemet fungerer tilstrækkeligt godt, når man ikke har frataget et syrisk ægtepar forældremyndigheden over parrets døtre, som de udgør en trussel imod, jf. artiklen »De udgør en trussel mod deres børns liv – alligevel opsøger forældrepar døtre igen og igen« fra TV 2 Nyhederne den 20. oktober 2025, og vil ministeren se på, om reglerne bør ændres, så der gives bedre muligheder for at fratage forældrene forældremyndigheden i sager som denne?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Spørger: Karina Adsbøl
- Til: Sophie Hæstorp Andersen
- Minister: social- og boligministeren
Svar på spm. S 112.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/spoergsmaal/s112/svar/2174104/3087275.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har d. 23. oktober 2025 stillet følgende spørgsmål nr. S 112 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 112: ”Vil ministeren redegøre for sin holdning til, om systemet fungerer tilstrækkeligt godt, når man ikke har frataget et syrisk ægtepar forældremyndigheden over parrets døtre, som de udgør en trussel imod, jf. artiklen »De udgør en trussel mod deres børns liv – alligevel opsøger forældrepar døtre igen og igen« fra TV 2 Nyhederne den 20. oktober 2025, og vil ministeren se på, om reglerne bør ændres, så der gives bedre muligheder for at fratage forældrene forældremyndigheden i sager som denne?” Svar: Jeg vil først og fremmest gerne understrege, at et er helt uacceptabelt, hvis børn ikke kan leve i sikkerhed på grund af deres forældre. Jeg kan ikke gå ind i konkrete sager, men jeg kan oplyse, at efter forældreansvarsloven kan en forælder få forældremyndigheden alene, hvis det er bedst for barnet. Det kan eksempelvis være, fordi en forældremyndighedsindehaver er voldelig over for barnet. Reglerne om forældremyndighedens placering gør det muligt at flytte forældremyndigheden mellem forældrene. Det kan kun ske efter anmodning fra en af forældrene eller begge. Men det er ikke efter dansk ret muligt at fratage forældremyndigheden fra begge forældre, ligesom myndighederne ikke kan anmode om dette i anbringelsessager. I tilfælde hvor børn ikke kan blive boende hos deres forældre, fordi forældrene ikke kan varetage omsorgen for dem, og der er en risiko for, at børnenes udvikling og sundhed lider skade, så kan man anbringe børnene uden for hjemmet, også uden forældrenes samtykke. Dette indebærer, at kommunen har en vidtgående adgang til at træffe beslutninger om barnet eller den unges forhold, når det er nødvendigt. Der er dog fortsat beslutninger, som forældremyndighedsindehaverne som udgangspunkt fortsat kan træffe. Sagsnr. 2025 - 5660 Doknr. 61905390 Dato 30-10-2025 Offentligt S 112 endeligt svar 2025-26 2 Hvilke forhold kommunen kan træffe afgørelse om, bestemmes af, hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet med anbringelsen og afhænger derfor af en konkret vurdering i den enkelte sag. Det følger videre af barnets lov, at børne- og ungeudvalget, hvis det er nødvendigt at hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan beslutte at afbryde forbindelsen i form af samvær eller anden kommunikation til forældrene. Børne- og ungeudvalget kan endvidere bestemme, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene eller netværket. Det er meget vigtigt for mig, at anbragte børn og unge kan skærmes for forældre, hvis det er nødvendigt. Jeg har stor forståelse for den belastning det kan være for børnene, at forældrene finder og opsøger dem. Lovgivningen indeholder allerede værktøjer til at skærme børnene i denne situation, men jeg lytter altid gerne på forslag til, hvordan vi kan forbedre området og til, hvordan vi kan finansiere disse forbedringer. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister