L 19 - svar på spm. 2, om der er risiko for overimplementering af direktivet, så erhvervslivet pålægges unødige byrder

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag.pdf

https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l19/spm/2/svar/2174040/3087209.pdf

Side 1/3
BILAG
FORBRUGERKREDITDIREKTIVETS VALGMULIGHEDER
1. Valgmuligheder i forbrugerkreditdirektivet, hvor 2008-direktivet inde-
holder lignende valgmuligheder, og hvor der så vidt muligt lægges op til at
videreføre gældende ret (dvs. at følge de tidligere trufne valg):
• Artikel 2, stk. 6: Mulighed for lempeligere regulering af kreditafta-
ler, der udbydes af visse organisationer (ikke udnyttet).
• Artikel 2, stk. 7: Mulighed for lempeligere regulering af kreditafta-
ler, der indgås på baggrund af misligholdelse mv. (udnyttet).
• Artikel 12, stk. 2, litra a-c: Mulighed for at fastsætte regler med hen-
syn til den måde, hvorpå fyldestgørende forklaringer til forbrugere
skal gives mv. (ikke udnyttet).
• Artikel 26, stk. 4: Mulighed for forkortet fortrydelsesfrist ved natio-
nal lovgivning om frist for at stille midler til rådighed (ikke udnyt-
tet).
• Artikel 26, stk. 8: Ingen fortrydelsesret for kreditaftaler, som i hen-
hold til national ret skal indgås ved en notars mellemkomst (ikke
udnyttet).
• Artikel 29, stk. 4, litra a og b: Mulighed for at fastsætte visse regler
for kreditgivers kompensation ved forbrugerens førtidige tilbagebe-
taling (litra a ikke udnyttet, litra b udnyttet).
• Artikel 35, stk. 3 og 4: Mulighed for at fastsætte, at de omkostninger,
der kan pålægges forbrugeren ved misligholdelse, ikke må være
større end højst nødvendigt for at kompensere kreditgiver for udgif-
ter afholdt som følge af misligholdelsen. Tillades kreditgiveren at
pålægge yderligere omkostninger i tilfælde af misligholdelse, skal
der fastsættes et loft for disse omkostninger (det er vurderingen, at
de gældende regler i bl.a. renteloven lever op til kravene i artikel 35,
stk. 3 og 4).
Dato: 26. september 2025
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 19 - Bilag 2
Retsudvalget 2025-26
Offentligt
L 19 - endeligt svar på spørgsmål 2
Retsudvalget 2025-26
Side 2/3
2. Nye valgmuligheder i forbrugerkreditdirektivet:
• Artikel 2, stk. 4: Mulighed for at bestemme, at pligten til at foretage
en kreditværdighedsvurdering ikke skal finde anvendelse på kredit-
aftaler i form af overtræk (ikke udnyttet).
• Artikel 2, stk. 5: Mulighed for på visse betingelser at undtage kredit-
aftaler i form af købekort med henstand med betalingen fra direkti-
vets anvendelsesområde (udnyttet).
• Artikel 2, stk. 8, litra a-c: Mulighed for at bestemme, at der skal
gælde en lempeligere regulering for små kreditaftaler, rente- og om-
kostningsfri samt kreditaftaler, hvor kreditten skal tilbagebetales in-
den for tre måneder mv. (ikke udnyttet).
• Artikel 8, stk. 8, litra a-c: Mulighed for bl.a. at forbyde reklamer for
kreditprodukter, som fremhæver, hvor nemt eller hurtigt der kan op-
nås kredit (litra a udnyttet, litra b og c ikke udnyttet).
• Artikel 14, stk. 2: Mulighed for at tillade – som undtagelse til for-
buddet mod kombinationssalg – at kreditgiver kan anmode forbru-
geren om at åbne eller opretholde en betalings- eller opsparings-
konto (udnyttet).
• Artikel 14, stk. 3: Mulighed for at tillade kreditgiver at kræve, at
forbrugeren har en relevant forsikringspolice i forbindelse med kre-
ditaftalen (udnyttet).
• Artikel 14, stk. 4: Der skal stilles krav om, at personoplysninger ved-
rørende diagnosticering af forbrugeres onkologiske sygdomme
(kræft) ikke anvendes med henblik på en forsikringspolice i forbin-
delse med en kreditaftale efter et tidsrum, der ikke må overstige 15
år (foreslås fastsat til 15 år).
• Artikel 16, stk. 4: Mulighed for at forbyde brugen af betegnelserne
”rådgivning”, ”rådgiver” og lignende, når rådgivningstjenester mar-
kedsføres og ydes til forbrugerne af kreditgivere eller kreditformid-
lere, samt mulighed for at stille strengere krav til kreditgiveres og
kreditformidleres anvendelse af betegnelserne ”uafhængig rådgiv-
ning” eller ”uafhængig rådgiver” (ikke udnyttet).
• Artikel 16, stk. 6: Mulighed for at tillade andre end kreditgivere og
kreditformidlere at yde rådgivningstjenester (litra a udnyttet, litra b-
d ikke udnyttet).
• Artikel 18, stk. 11: Mulighed for at kræve, at kreditgivere vurderer
forbrugernes kreditværdighed på grundlag af en søgning i den rele-
vante database (ikke udnyttet).
• Artikel 24, stk. 5: Mulighed for at opretholde eller vedtage strengere
bestemmelser om kassekredit (ikke udnyttet).
Side 3/3
• Artikel 25, stk. 6: Mulighed for at opretholde eller vedtage strengere
bestemmelser om overtræk (ikke udnyttet).
• Artikel 31, stk. 2: Mulighed for at vedtage forbud eller begrænsnin-
ger for særlige omkostninger eller gebyrer pålagt af kreditgivere
(ikke udnyttet).
• Artikel 32, stk. 4: Mulighed for at forbyde kreditgiver at betale pro-
vision til kreditformidler (ikke udnyttet).
• Artikel 32, stk. 5: Mulighed for at forbyde eller indføre begrænsnin-
ger for betalinger fra en forbruger til en kreditgiver eller en kredit-
formidler forud for indgåelsen af en kreditaftale (udnyttet).
• Artikel 37, stk. 3, litra a og b: Mulighed for at bestemme, at godken-
delses- og registreringskrav ikke skal finde anvendelse på leveran-
dører af varer eller udbydere af tjenesteydelser, der betragtes som
mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som ac-
cessorisk optræder som kreditformidler eller kreditgiver (udnyttet).
• Artikel 41, stk. 9: Mulighed for at anvende national lovgivning til at
give myndigheder produktinterventionsbeføjelser til at trække kre-
ditprodukter tilbage (ikke udnyttet).
Det bemærkes for så vidt angår artikel 14, stk. 2 og 3, artikel 16, stk. 4 og
6, og artikel 32, stk. 4 og 5, at der findes lignende valgmuligheder for så vidt
angår boligkredit i boligkreditdirektivet (direktiv 2014/17), som hører under
Erhvervsministeriets ressort. Det er i forhold til disse valgmuligheder – ud-
over hensynet til at undgå overimplementering – tilstræbt at skabe en så
ensartet regulering af boligkreditaftaler og forbrugerkreditaftaler som mu-
ligt.
Muligheden for i forbrugerkreditdirektivets artikel 32, stk. 5, at forbyde eller
indføre begrænsninger for betalinger fra en forbruger til en kreditgiver eller
en kreditformidler forud for indgåelsen af en kreditaftale foreslås dog som
nævnt udnyttet, uanset den lignende valgmulighed i boligkreditdirektivets
artikel 7, stk. 5, ikke er udnyttet, jf. oversigtsdokuments side 3.


Oversigtsdokument.pdf

https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l19/spm/2/svar/2174040/3087210.pdf

Side 1/4
OVERSIGTSDOKUMENT
Lovforslag om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring,
lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennem-
førelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv)
1. Overordnet om lovforslaget og forbrugerkreditdirektivet
Formålet med lovforslaget er at gennemføre det reviderede forbrugerkredit-
direktiv (direktiv 2023/2225) i dansk ret. Forbrugerkreditdirektivet regule-
rer kreditaftaler mellem forbrugere og kreditgivere, f.eks. banklån. Direkti-
vet erstatter det tidligere direktiv på området (2008-direktivet).
Formålet med forbrugerkreditdirektivet er bl.a. at sikre et højt forbrugerbe-
skyttelsesniveau og at skabe et velfungerende indre marked for forbruger-
kreditaftaler. For at opnå dette formål viderefører forbrugerkreditdirektivet
en række bestemmelser fra 2008-direktivet, ligesom der indføres nye be-
stemmelser, jf. nedenfor om lovforslagets hovedelementer.
Forbrugerkreditdirektivet er – ligesom 2008-direktivet – et totalharmonise-
ringsdirektiv. Det betyder, at medlemsstaterne alene på visse områder har
valgmuligheder i forbindelse med implementeringen. Der lægges med lov-
forslaget op til, at implementeringen af forbrugerkreditdirektivet så vidt mu-
ligt vil ske uden overimplementering.
Gennemførelsen af forbrugerkreditdirektivet vil – ligesom det var tilfældet
med 2008-direktivet – hovedsageligt ske i kreditaftaleloven på Justitsmini-
steriets område. Forbrugerkreditdirektivet kræver dog også ændringer af
lovgivning på Erhvervsministeriets område, primært markedsføringsloven
og lov om forbrugslånsvirksomheder.
Dato: 26. september 2025
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - Bilag 358
Retsudvalget 2024-25
Offentligt
L 19 - Bilag 2
Retsudvalget 2025-26
Offentligt
L 19 - endeligt svar på spørgsmål 2
Retsudvalget 2025-26
Side 2/4
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
 En række ændringer af kreditaftalelovens anvendelsesområde, bl.a. bli-
ver kassekreditter fremover fuldt ud omfattet af loven.
 Udvidelser af en række eksisterende bestemmelser i kreditaftaleloven,
herunder om kreditgiverens oplysningsforpligtelser og forpligtelse til at
vurdere forbrugerens kreditværdighed.
 Nye bestemmelser i kreditaftaleloven om bl.a. god forretningsskik, kom-
binations- og pakkesalg samt rådgivningstjenester.
 Nye bestemmelser i markedsføringsloven om markedsføring af kreditaf-
taler og kreditprodukter.
 Lov om forbrugslånsvirksomheders anvendelsesområde udvides, og der
indføres i dette regelsæt bl.a. en ny registreringsordning for kreditformid-
lere samt regler om kompetencekrav og aflønning af ansatte hos kredit-
formidlere.
De bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre forbrugerkreditdi-
rektivet i dansk ret, skal være vedtaget og offentliggjort senest den 20. no-
vember 2025 samt træde i kraft den 20. november 2026. Det foreslås i lyset
af implementeringsfristen, at lovforslaget vil kunne stadfæstes straks efter
dets vedtagelse.
Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 13. august til den
10. september 2025 (sædvanlig 4-ugers høringsfrist).
2. Nærmere om forbrugerkreditdirektivets valgmuligheder
Som det fremgår af pkt. 1, viderefører forbrugerkreditdirektivet en række
bestemmelser, herunder valgmuligheder, fra 2008-direktivet. For så vidt an-
går disse dele af forbrugerkreditdirektivet lægges der op til så vidt muligt at
videreføre gældende ret, dvs. at følge de beslutninger, som blev truffet ved
implementeringen af 2008-direktivet. Dette er bl.a. begrundet i, at 2008-di-
rektivet blev implementeret på baggrund af en betænkning (nr. 1509/2009
om gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet) fra en arbejdsgruppe bestå-
ede af myndigheder og repræsentanter fra erhvervslivet samt forbrugersi-
den, som kom med anbefalinger til gennemførelsen af 2008-direktivet i
dansk ret.
I forhold til de dele af forbrugerkreditdirektivet, som er nye i forhold til
2008-direktivet, og hvor der er valgmuligheder i forbindelse med implemen-
teringen, lægges der op til, at implementeringen så vidt muligt vil ske uden
overimplementering, jf. også pkt. 1 ovenfor. Det skyldes, at det vurderes, at
forbrugerkreditdirektivet sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, at
Side 3/4
forbrugerkreditdirektivet balancerer hensynene til forbrugerne og erhvervs-
livet, og at overimplementering efter omstændighederne vil kunne pålægge
erhvervslivet unødige byrder.
Eksempelvis lægges der op til ikke at udnytte valgmuligheden i forbruger-
kreditdirektivet, hvorefter der kan fastsættes regler om, at kreditgivere skal
vurdere forbrugernes kreditværdighed på grundlag af en søgning i den rele-
vante database (artikel 18, stk. 11). At valgmuligheden ikke udnyttes bety-
der, at gældende ret videreføres, sådan at kreditgivere, lige som det er i dag,
kan skønne, hvordan oplysningerne til brug for kreditvurderingen skal ind-
hentes.
Kun i de tilfælde, hvor det er vurderet, at særlige hensyn til forbrugerbeskyt-
telsen gør sig gældende, lægges der op til, at valgmuligheder i forbrugerkre-
ditdirektivet udnyttes på en sådan måde, at der gives en mere vidtgående
forbrugerbeskyttelse end minimumskravene i direktivet. Dette drejer sig
bl.a. om følgende valgmuligheder:
 I kreditaftaleloven lægges der op til ikke at udnytte muligheden for at
vælge, at der ikke skal gælde en pligt for kreditgivere til at kreditværdig-
hedsvurdere forbrugere ved kreditaftaler i form af overtræk (artikel 2,
stk. 4), jf. nærmere nedenfor.
 I kreditaftaleloven lægges der op til at indføre et forbud mod, at kreditgi-
vere og kreditformidlere kan opkræve betaling fra forbrugere, forud for
indgåelsen af en kreditaftale (artikel 32, stk. 5).
 I markedsføringsloven lægges der op til at indføre et forbud mod rekla-
mer for kreditprodukter, som fremhæver, hvor nemt eller hurtigt der kan
opnås kredit (artikel 8, stk. 8, litra a).
At der ikke lægges op til at udnytte muligheden for at vælge, at der ikke skal
gælde en pligt for kreditgivere til at kreditværdighedsvurdere forbrugere ved
kreditaftaler i form af overtræk (dot nr. 1 ovenfor) skal ses i lyset af, at der
i dag gælder en pligt til at foretage kreditværdighedsvurdering ved disse
kreditaftaler efter lov om forbrugslånsvirksomheder. Der lægges derfor –
ved ikke at udnytte valgmuligheden i forbrugerkreditdirektivet – op til at
videreføre pligten til at kreditværdighedsvurdere ved kreditaftaler i form af
overtræk, dog således at denne fremover vil følge af kreditaftaleloven i ste-
det for lov om forbrugslånsvirksomheder.
Efter forbrugerkreditdirektivet er der endvidere mulighed for at bestemme,
at der skal gælde en mere lempelig regulering af bl.a. kreditaftaler, hvor
Side 4/4
kredit ydes rentefrit og uden andre omkostninger (artikel 2, stk. 8, litra b-c).
Der lægges imidlertid ikke op til at udnytte denne valgmulighed. Det skyl-
des, at sådanne kreditaftaler blev omfattet af kreditaftaleloven i 2023 (som
ren national regulering) for bl.a. at styrke forbrugerbeskyttelsen og hindre
overgældsætning. De hensyn, der lå bag denne lovændring, vurderes fortsat
at være gældende, og derfor lægges der op til at fastholde den gældende
retstilstand.
Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag, som indeholder en oplistning af for-
brugerkreditdirektivets valgmuligheder.


Besvarelse af spørgsmål 2 til L 19.pdf

https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l19/spm/2/svar/2174040/3087211.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om
markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre
love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv) (L 19)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om
forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det
reviderede forbrugerkreditdirektiv) (L 19), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 23. oktober 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1218 København K
Dato: 29. oktober 2025
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Tobias Peter Jessen
Sagsnr.: 2025-12298
Dok.: 3887851
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 19 - endeligt svar på spørgsmål 2
Retsudvalget 2025-26
Side 2/3
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om
forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af
det reviderede forbrugerkreditdirektiv) (L 19):
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der er risiko for
overimplementering af direktivet, så erhvervslivet pålægges
unødige byrder, herunder redegøre for hvilke konkrete punkter
i lovforslaget, der er udtryk for overimplementering, inklusive
evt. udnyttelse af de valgmuligheder, der er i direktivet?”
Svar:
1. Formålet med lovforslaget er at gennemføre det reviderede
forbrugerkreditdirektiv (direktiv 2023/2225) i dansk ret
(forbrugerkreditdirektivet). Direktivet erstatter det tidligere direktiv på
området (direktiv 2008/48/EF). Forbrugerkreditdirektivet er – ligesom det
tidligere direktiv – et totalharmoniseringsdirektiv. Det betyder, at
medlemsstaterne alene på visse områder har valgmuligheder i forbindelse
med implementeringen.
Der lægges med lovforslaget op til, at implementeringen af
forbrugerkreditdirektivet så vidt muligt vil ske uden overimplementering.
Det skyldes, at det vurderes, at forbrugerkreditdirektivet sikrer et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau, at forbrugerkreditdirektivet balancerer
hensynene til forbrugerne og erhvervslivet, og at overimplementering efter
omstændighederne vil kunne pålægge erhvervslivet unødige byrder. Kun i
de tilfælde, hvor det er vurderet, at særlige hensyn til forbrugerbeskyttelsen
gør sig gældende, lægges der op til, at valgmuligheder i
forbrugerkreditdirektivet udnyttes på en sådan måde, at der gives en mere
vidtgående forbrugerbeskyttelse end minimumskravene i direktivet.
For så vidt angår valgmuligheder i forbrugerkreditdirektivet kan
Justitsministeriet henvise til den oversigt herom inkl. bilag, som blev
oversendt til udvalget den 26. september 2025 (Retsudvalget 2025-26, L 19
– bilag 2, og Retsudvalget 2024-25, REU (Alm. del) – bilag 358), hvori der
er redegjort for forbrugerkreditdirektivets valgmuligheder og den foreslåede
udnyttelse af de enkelte valgmuligheder.
2. For så vidt angår lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. kan der henvises til lovforslagets pkt. 4,
Side 3/3
hvoraf det bl.a. fremgår, at det vurderes, at de økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet er mindre væsentlige, end hvad der kunne
have været tilfældet, hvis flere af forbrugerkreditdirektivets valgmuligheder
– hvorefter medlemsstaterne kan vedtage strengere bestemmelser – var
blevet udnyttet. Derudover fremgår det bl.a., at Erhvervsstyrelsen vurderer,
at de administrative konsekvenser ikke overstiger 4 mio. kr.