FOU alm. del - svar på spm. 529 om dansk militær på noget tidspunkt i årene 1949-90 - på dansk grund eller på danske fartøjer - havde langtrækkende præcisionsvåben, der kunne nå mål i lande i den daværende Warszawapagt

Side 1 af 1
Dato: 29. oktober 2025
Enhed: Materiel
Sagsnr.: 2025/010624
Dok.nr.: 1160004
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 6. oktober 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 529 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou
Mach (EL).
Spørgsmål nr. 529:
Havde dansk militær på noget tidspunkt i årene 1949-90 - på dansk
grund eller på danske fartøjer - langtrækkende præcisionsvåben, der
kunne nå mål i lande i den daværende Warszawapagt?
Svar:
Forsvaret har ikke haft dedikerede længererækkende præcisionsvåben i
perioden 1949 til 1990.
Forsvaret har tidligere rådet over våbensystemer, som ud over deres
primære funktion teoretisk kunne bringes til anvendelse mod mål i lande
i den daværende Warszawapagt. Eksempelvis anvendte dansk militær i
perioden 1959 til 1983 luftforsvarssystemet Nike-Hercules, som ud over
sin primære rolle at forsvare København imod fjendtlige angreb fra bom-
befly også kunne anvendes imod mål på jordoverfladen. Med en række-
vidde på ca. 140 km kunne Nike-Hercules-missilerne teoretisk anvendes
imod mål i det nordlige Østtyskland fra den faste placering ved Sigerslev
på Stevns. Idet Nike-Hercules-missilerne blev styret via radar, var det
meget usikkert, hvor præcise de ville have været mod mål på jordover-
fladen.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Offentligt
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 529
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25