FIU alm. del - svar på spm. 382 om analysen fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd mv.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Finansudvalget
Christiansborg
28. oktober 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 382 (Alm. del) af 24.
september 2025 stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL)
Spørgsmål
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav i februar 2025 analysen ”Finanseffek-
terne skyder systematisk over målet”. Analysen viser, at skønnene for finanseffek-
terne i Økonomiske Redegørelse fra august og december i en årrække systematisk
har været for høje. Vil ministeren kommentere analysen fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd og oplyse om ministeren er enig i, at denne form for bias begrænser
det finanspolitiske handlerum?
Svar
Indledningsvis bemærkes det, at finanspolitikken planlægges efter den politisk
fastsatte saldomålsætning i de mellemfristede planer. Den indarbejdes i praksis i
de mellemfristede fremskrivninger og kommer til udtryk gennem de flerårige ud-
giftslofter. På kort sigt gør en række øvrige hensyn sig gældende i planlægningen
af finanspolitikken, herunder hensynet til det aktuelle kapacitetspres i økonomien.
Finanseffekterne er ikke observerbare, da beregningen både bygger på faktiske of-
fentlige udgifter, diskretionære ændringer i skattesystemet, såvel som beregnede
mål for økonomiens kapacitet. Det betyder, at de beregnede finanseffekter altid vil
afspejle tilgængelige informationer og forudsætninger på et givent tidspunkt, og at
der aldrig vil forelægge en endelig opgørelse.
Når finanslovforslaget fremsættes eller finansloven vedtages, skønnes finanseffek-
terne på baggrund af budgetteringsforudsætningerne og forventningen til udvik-
lingen i økonomiens kapacitet på det givne tidspunkt. Der er derfor en lang række
årsager til, at finanseffekterne kan ændre sig fra vurdering til vurdering.
Hvis budgetteringsforudsætningerne ændrer sig eksempelvis i forbindelse med fi-
nanslovsforhandlingerne eller andre nye politiske aftaler, vil det påvirke finansef-
fekterne. Finanseffekterne vil også påvirkes af den konkrete fordeling af offentlige
forbrug mellem varekøb og beskæftigelse, da de har forskellige aktivitetsvirknin-
ger. Eksempelvis er det langt hen ad vejen op til kommunerne selv, om de bruger
de afsatte midler på at ansætte flere eller købe nyt udstyr. Viser det sig, at det sam-
lede offentlige forbrug bliver anderledes end budgetteret, vil det påvirke finansef-
fekterne.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 382
Finansudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Derudover har der de seneste år været en tendens til, at den strukturelle beskæfti-
gelse løbende er blevet opjusteret, hvilket isoleret set har bidraget til de skønnede
finanseffekter er blevet nedjusteret, fordi økonomiens kapacitet udvides. Opjuste-
ringerne skyldes særligt, at ældre vælger at arbejde mere, at flere herboende ind-
vandrere kommer i beskæftigelse og at mere udenlandsk arbejdskraft er kommet
til Danmark, samtidig med, at kapacitetspresset er aftaget. Finansministeriet har på
denne baggrund i maj 2025 igangsat et metodeeftersyn, der bl.a. skal analysere
udenlandsk arbejdskraft i Danmark.
I forlængelse af metodeeftersynet har Finansministeriet igangsat et arbejde med at
analysere udsving i de offentlige udgifter i forhold til det planlagte niveau, herun-
der mindre- og merforbrug på tværs af udgiftstyper.
Den førte finanspolitik har de senere år bidraget til at dæmpe konjunkturudsvin-
gene, og dermed understøtte en stærk dansk økonomi. Under coronapandemien
blev finanspolitikken lempet markant for at holde hånden under dansk økonomi,
opretholde økonomiens produktionsapparat og reducere usikkerheden, hvilket bi-
drog til dansk økonomi hurtigt kunne rette sig efter genåbningen. Da kapacitets-
presset og energipriserne efterfølgende steg, blev finanspolitikken strammet for at
mindske risikoen for overophedning og dæmpe inflationspresset. I takt med kapa-
citetspresset er begyndt at aftage, er finanspolitikken gradvist blevet lempet for at
understøtte en blød landing, samtidig har der været plads til at understøtte vigtige
samfundsprioriteter som b.la. tryghed og sikkerhed, velfærdsforbedringer og skat-
telempelser.
Endelig kan det bemærkes, at finanspolitikken ikke alene tilrettelægges med hen-
blik på at stabilisere konjunkturerne, men tilrettelægges også under hensyn til vig-
tigt politiske prioriteter, fx styrkelse af forsvaret.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister