URU alm. del - svar på spm. 177 om ministeren er enig i, at dansk ulandsbistand til Somalia skal betinges af, at myndighederne retsforfølger somaliere, som har været med til at omskære en pige med dansk statsborgerskab
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 177)
Aktører:
URU alm.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uru/spm/177/svar/2173645/3086492.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1 Folketingets Udenrigsudvalg Dato 27. oktober 2025 Bilag Sag 25/12926 Enhed AFRPOL URU alm. del – svar på spørgsmål 177 fra Udenrigsudvalget. Spørgsmål Er ministeren enig i, at dansk ulandsbistand til Somalia skal betinges af, at myndighederne retsforfølger de somaliske landsmænd, som har været med til at omskære en pige med dansk statsborgerskab? Svar Dansk udviklingssamarbejde tilrettelægges som hovedregel ud fra overordnede målsætninger om blandt andet fattigdomsbekæmpelse, fremme af menneskerettigheder og stabilitet, snarere end med udgangspunkt i enkeltsager. Danmark opretholder en kritisk dialog med de somaliske myndigheder om nødvendigheden af at sikre pigers og kvinders rettigheder gennem passende lovgivning og effektiv implementering heraf. Danmark bidrager dertil gennem udviklingssamarbejdet i Somalia til at forebygge kønsbaseret vold, fremme retssikkerhed og skabe varige, bæredygtige forbedringer for piger og kvinder, herunder gennem indsatser mod kvindelig omskæring. Dette sker blandt andet gennem støtte til UNICEF. Hvis dansk udviklingsbistand til Somalia betinges af retsforfølgelser i individuelle sager kan det underminere udviklingssamarbejdet til gavn for de mange og kompromittere varetagelsen af øvrige danske interesser i landet. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen Offentligt URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 177 Udenrigsudvalget 2024-25