FIU alm. del - svar på spm. 393 om at redegøre for de økonomiske konsekvenser ved henholdsvis at forhøje eller sænke beskæftigelsesfradragets fradragssats med 1, 2, 5 og 10 pct. point. m.v.

Til Folketinget – Finansudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 393 af 1. oktober 2025 (alm. del).
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Peter Bach-Mortensen
28. oktober 2025
J.nr. 2025 - 6910
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 393
Finansudvalget 2024-25
Side 2 af 6
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved henholdsvis at forhøje eller
sænke beskæftigelsesfradragets fradragssats med 1, 2, 5 og 10 pct. point., samt henholds-
vis at forhøje eller sænke beskæftigelsesfradragets årlige indkomstloft med henholdsvis
25.000 kr., 100.000 kr., en forhøjelse op til topskattegrænsen i 2026 samt en fuld afskaf-
felse af loftet? Beregningerne bedes foretaget for både ændringerne i fradrags-satsen og
loftet samlet for hver kombination af de angivne ændringer og ændringerne hver for sig.
Ændringernes konsekvenser for statens umiddelbare provenu, provenu efter tilbageløb og
adfærd, arbejdsudbud, BNP-virkning, gini-koefficient og den samlede samfundsøkonomi-
ske effekt bedes oplyst samt antallet af fuldtids- og deltidsbeskæftigede, der påvirkes af de
pågældende ændringer i beskæftigelsesfradraget. Virkningen på den disponible indkomst
af ændringerne bedes oplyst for en typisk funktionærfamilie samt en familie bestående af
en ingeniør og en gymnasielærer. Beregningerne bedes tage udgangspunkt i reglerne gæl-
dende fra 2026.
Svar
Der er taget udgangspunkt i de fuldt indfasede skatteregler med Aftale om reform af person-
skat, 2023. Beskæftigelsesfradraget udgør således 12,75 pct. af indkomstgrundlaget, og det
maksimale fradrag udgør 63.300 kr. (2026-niveau).
Det bemærkes, at der i skattelovgivningen ikke er fastsat et egentligt indkomstloft for be-
skæftigelsesfradraget. Med de overnævne regler for optjeningsprocenten og størrelsen af
det maksimale fradrag, vil det maksimale fradrag opnås ved et indkomstgrundlag på ca.
496.500 kr. i 2026-niveau, hvilket kan opfattes som et ”implicit indkomstloft”.
Der er beregnet økonomiske konsekvenser af hhv. at forhøje og reducere satsen for be-
skæftigelsesfradraget med 1, 2, 5 og 10 pct.-point, mens det maksimale fradrag ændres pa-
rallelt, så det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved omtrent samme indkomstniveau
som ved gældende regler.
Derudover er de økonomiske konsekvenser beregnet af alene at ændre det maksimale be-
skæftigelsesfradrag, mens satsen fastholdes uændret, så det maksimale fradrag opnås ved
en indkomst, som er hhv. 25.000 kr. og 100.000 kr. højere og lavere end ved gældende
regler. Derudover beregnes konsekvenserne af at justere det maksimale beskæftigelsesfra-
drag svarende til, at fradraget er fuldt udnyttet ved en indkomst svarende til topskatte-
grænsen samt helt at afskaffe det nuværende maksimum for beskæftigelsesfradraget.
Fx kan en reduktion af det indkomstniveau, hvor det maksimale fradrag er optjent (det
”implicitte indkomstloft”), med 25.000 kr. opnås ved at reducere det maksimale beskæfti-
gelsesfradrag med 3.100 kr. ved en fastholdt sats på 12,75 pct., jf. række 11 i tabel 1.
Side 3 af 6
Tabel 1. Oversigt over hypotetiske ændringer i beskæftigelsesfradraget, 2026-niveau og 2030-regler
Sats i pct. Maksimalt fradrag, kr.
Gældende regler 12,75 63.300
Scenarie
Ændring i sats, pct.-point
Ændring i maksimalt be-
skæftigelsesfradrag, kr.
Parallelle ændringer i sats og maksimalt
fradrag, så det maksimale beskæftigelses-
fradrag opnås ved omtrent samme ind-
komst som med gældende regler
1. Sats +1 pct.-point 1 5.000
2. Sats +2 pct.-point 2 10.000
3. Sats +5 pct.-point 5 24.900
4. Sats +10 pct.-point 10 49.700
5. Sats -1 pct.-point -1 -4.900
6. Sats -2 pct.-point -2 -9.900
7. Sats -5 pct.-point -5 -24.800
8. Sats -10 pct.-point -10 -49.600
Ændringer i maksimalt fradrag ved fastholdt
sats, så det maksimale fradrag opnås ved
et andet indkomstniveau (et andet ”implicit
indkomstloft”) end ved gældende regler
9. ”Implicit loft” +25.000 kr. 0 3.200
10. ”Implicit loft” +100.000 kr. 0 12.800
11. ”Implicit loft” -25.000 kr. 0 -3.100
12. ”Implicit loft” -100.000 kr. 0 -12.700
13. ”Implicit loft” ved topskattegrænse1)
0 44.600
14. Afskaffelse af maksimum 0 Maksimum afskaffet
1) Scenarie 13 (implicit loft ved topskattegrænse) er implementeret således, at det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås
ved en indkomst på 845.500 kr., svarende til den ny topskattegrænse før arbejdsmarkedsbidrag, som gælder fra 2026. Det
indebærer en forhøjelse af det ”implicitte indkomstloft” på 349.100 kr.
Anm.: I scenarie 1-8 foretages en parallel justering af satsen og det maksimale beskæftigelsesfradrag, så det maksimale
fradrag opnås ved omtrent samme indkomst som med gældende regler.
Kilde: Skatteministeriet.
Økonomiske konsekvenser
En forhøjelse af satsen for beskæftigelsesfradraget på 1 pct.-point og en parallel forøgelse
af det maksimale beskæftigelsesfradrag med 5.000 kr. medfører et mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd på 2,3 mia. kr., jf. række 1 i tabel 2. Den samfundsøkonomiske virk-
ning udgør 0,5 mia. kr., mens arbejdsudbuddet øges svarende til 700 fuldtidsbeskæftigede.
Indkomstforskellene skønnes omtrent uændrede målt ved Gini-koefficienten.
Side 4 af 6
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser ved hypotetiske ændringer af beskæftigelsesfradraget
2026-niveau
Umiddel-
bart pro-
venu
Provenu ef-
ter tilbageløb
og adfærd BNP
Samfunds-
økonomisk
virkning
Arbejds-
udbud
Gini-koef-
ficient
Mia. kr.
Fuldtids-
personer
Ændring i
pct.-point
1. Sats +1 pct.-point -3,2 -2,3 1,1 0,5 700 0,00
2. Sats +2 pct.-point -6,3 -4,5 2,2 0,9 1.300 0,00
3. Sats +5 pct.-point -15,8 -11,3 5,4 2,3 3.200 0,00
4. Sats +10 pct.-point -31,6 -22,8 10,6 4,5 6.300 0,00
5. Sats -1 pct.-point 3,1 2,2 -1,1 -0,5 -700 0,00
6. Sats -2 pct.-point 6,3 4,5 -2,2 -1,0 -1.300 0,00
7. Sats -5 pct.-point 15,8 11,2 -5,5 -2,4 -3.400 0,01
8. Sats -10 pct.-point 31,6 22,4 -11,1 -4,9 -6.900 0,02
9. ”Implicit loft” +25.000
kr.
-1,3 -0,8 0,9 0,3 800 0,01
10. ”Implicit loft”
+100.000 kr.
-4,7 -2,9 3,7 1,2 3.000 0,06
11. ”Implicit loft”
-25.000 kr.
1,3 0,9 -0,9 -0,3 -700 -0,01
12. ”Implicit loft”
-100.000 kr.
6,1 4,1 -3,3 -1,3 -2.700 -0,04
13. ”Implicit loft” ved
topskattegrænse1) -10,7 -6,3 10,1 3,1 7.600 0,18
14. Afskaffelse af mak-
simum1) -16,4 -8,8 18,0 5,9 11.100 0,40
1) Der er indregnet virkningen af hovedaktionærers indkomsttransformation
Anm.: Se anm. til tabel 1.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2022 fremskrevet til 2030 opgjort i 2026-
niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, maj 2025 og Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025.
Antal berørte fuldtids- og deltidsbeskæftigede
De første otte scenarier, hvor satsen for beskæftigelsesfradraget (inkl. parallel ændring af
det maksimale beskæftigelsesfradrag) justeres, vil berøre stort set alle beskæftigede, da
både personer med indkomster over og under det nuværende ”implicitte indkomstloft”
påvirkes. Det indebærer, at ca. 2 mio. fuldtidsbeskæftigede og ca. 240.000 deltidsbeskæfti-
gede påvirkes af skatteændringerne.
For scenarie 9, 10, 13 og 14, hvor det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes ved uæn-
dret sats, vil alle personer med indkomster over det nuværende ”implicitte indkomstloft”
på 496.500 kr. blive påvirket. Det betyder at hhv. 1,5 mio. fuldtidsbeskæftigede og 50.000
deltidsbeskæftigede berøres.
I scenarie 11 og 12, hvor det maksimale beskæftigelsesfradrag reduceres ved uændret sats,
vil personer med indkomster over det nye, lavere ”implicitte indkomstloft” blive påvirket.
Ved en reduktion af det ”implicitte loft” med 25.000 kr. påvirkes 1,6 mio. fuldtidsbeskæf-
tigede, mens en reduktion af det ”implicitte loft” på 100.000 kr. berører 1,8 mio. fuldtids-
beskæftigede.
Side 5 af 6
Tabel 3. Antal berørte fuldtids- og deltidsbeskæftigede i de forskellige scenarier, 2030-befolkning
Scenarie Fuldtidsbeskæftigede1)
Deltidsbeskæftigede
Berørte personer, 1.000
1-8. Sats +/- 1,2,5 og 10 pct.-point 1.990 240
9, 10, 13 og 14. Scenarier med forhø-
jelse af ”det implicitte indkomstloft”
1.510 50
11. ”Implicit loft” -25.000 kr. 1.600 60
12. ”Implicit loft” -100.000 kr. 1.810 90
1) Antal berørte fuldtidsbeskæftigede er inkl. berørte selvstændige.
Anm.: Antal er afrundet til nærmeste 10.000 personer.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2022 fremskrevet til 2030 opgjort i 2026-
niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, maj 2025 og Opdateret mellemfristet forløb, februar 2025.
Virkning på disponibel indkomst for to familietyper
For scenarie 1-12 er skatteændringerne de samme for en standard funktionærfamilie og
en familie bestående af en ingeniør og en gymnasielærer, da begge personer i begge par
har indkomster over det ”implicitte indkomstloft” efter skatteændringen. Dermed opnår
begge familier den maksimale skatteændring.
Således medfører en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag på fx 3.200 kr.
(svarende til en ændring i det ”implicitte indkomstloft” på 25.000 kr.), en stigning i den
disponible indkomst på 1.600 kr. for begge familietyper, jf. tabel 4.
I scenarie 13 og 14, hvor hhv. det ”implicitte indkomstloft” for beskæftigelsesfradraget
forhøjes til topskattegrænsen og det ”implicitte indkomstloft” for beskæftigelsesfradraget
afskaffes, er der imidlertid ikke samme virkning for de to familietyper. Det skyldes, at per-
sonerne i funktionærfamilien har en lavere indkomst end den forudsatte indkomst for en
ingeniør og gymnasielærer. Når det ”implicitte loft” hæves til topskattegrænsen, vil funkti-
onærfamilien dermed opnå en lavere gevinst (gevinst på 16.900 kr.) end en familie med en
ingeniør og en gymnasielærer (gevinst på 19.600 kr.).
Afskaffelsen af maksimum har ingen yderligere effekt for funktionærfamilien sammenlig-
net med at forhøje det ”implicitte loft” til topskattegrænsen. Det skyldes, at familien ikke
forudsættes at have indkomster over topskattegrænsen. Under de givne forudsætninger
betaler ingeniøren topskat, hvilket betyder, at der vil være en yderligere gevinst for fami-
lien med ingeniøren og gymnasielæreren på 2.100 kr. (gevinst på i alt 21.700 kr.).
Side 6 af 6
Tabel 4. Virkning på disponibel indkomst af hypotetiske ændringer i beskæftigelsesfradraget
2026-niveau
Funktionærfamilie
Familie med ingeniør og
gymnasielærer1)
Kr. Kr.
Udgangspunkt, disponibel indkomst 920.700 1.000.800
Scenarie Ændring i kr. Ændring i kr.
1. Sats +1 pct.-point 2.600 2.600
2. Sats +2 pct.-point 5.100 5.100
3. Sats +5 pct.-point 12.700 12.700
4. Sats +10 pct.-point 25.400 25.400
5. Sats -1 pct.-point -2.500 -2.500
6. Sats -2 pct.-point -5.000 -5.000
7. Sats -5 pct.-point -12.600 -12.600
8. Sats -10 pct.-point -25.300 -25.300
9. ”Implicit loft” +25.000 kr. 1.600 1.600
10. ”Implicit loft” +100.000 kr. 6.500 6.500
11. ”Implicit loft” -25.000 kr. -1.600 -1.600
12. ”Implicit loft” -100.000 kr. -6.500 -6.500
13. ”Implicit loft” ved topskatte-
grænse
16.900 19.600
14. Afskaffelse af maksimum 16.900 21.700
1) Der er tale om en ikke-standard familietype, der forudsættes at have to børn og bo i ejerbolig. Lønningerne for ingeniø-
ren og gymnasielæreren er baseret på lovmodelberegninger i 2025-niveau på en 3,3 pct. stikprøve af en 2022-modelbefolk-
ning. Ingeniørens løn er i 2026-niveau forudsat til 910.200 kr. årligt før skat inklusive pension, hvori der er indregnet en stig-
ning fra 2025 til 2026 på 3,2 pct., hvilket svarer til den skønnede udvikling i timelønnen i den private sektor i Økonomisk
Redegørelse, august 2025. Gymnasielærerens løn er i 2026-niveau forudsat til 746.600 kr. årligt før skat inklusive pension,
hvori der beregningsteknisk er indregnet en stigning fra 2025 til 2026 på 3 pct. For ingeniøren er der tale om et gennemsnit
for fuldtidsbeskæftigede, der kan henføres til DISCO-koderne 214000 til 215300, mens der for gymnasielærerne er tale om
et gennemsnit for fuldtidsbeskæftigede, der falder ind under DISCO-koden 233010 (Undervisning på gymnasialt niveau).
Anm.: Funktionærfamilien bor i ejerbolig og består af to voksne og to børn. Det er en af standardfamilietyperne i Familiety-
pemodellen.
Kilde: Økonomiministeriets Familietypemodel, Økonomisk Redegørelse, august 2025 og Skatteministeriet.