Om udlændinge og velfærdsydelser.
Tilhører sager:
Aktører:
V 25
Til forespørgsel nr. F 15 Forslag til vedtagelse nr. V 25 Folketinget 2013-14 Fremsat den 13. marts 2014 Forslag til vedtagelse Af Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Bock (LA) og Brian Mikkelsen (KF): Folketinget understreger vigtigheden af den frie bevægelighed som en grundpille i EU's indre marked. Folketinget understreger, at udlændige skal komme til Danmark, fordi de ønsker at bidrage til det dan- ske samfund, og ikke for at få adgang til sociale ydelser. Folketinget konstaterer, at indretningen af de danske velfærdsydelser er national kompetence. Folketinger finder det afgørende, at EU-samarbejdet respekterer mangfoldigheden i medlemsstaternes sociale profiler, herunder, at en dansk velfærdsmodel, der sikrer, rimelighed i forhold til, hvornår van- drende arbejdstagere kan modtage sociale ydelser som børnecheck, SU og dagpenge, kan opretholdes. Folketinget deler den tyske kanslers opfattelse af, at EU ikke er en social union, og kritiserer, at regerin- gen ikke hidtil har været villig til at søge alliancepartnere i EU, der deler dette synspunkt, med henblik på at sikre, at arbejdskraftens frie bevægelighed ikke er ensbetydende med uhindret adgang til sociale ydel- ser efter kort tids ophold i Danmark.