SOU alm. del - svar på spm. 855 om sikring af, at lærere og pædagoger bliver bedre klædt på til at håndtere børns mistrivsel i fattigdom

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på SOU alm. del - spm. 855

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sou/spm/855/svar/2173309/3092093.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet
7. november 2025
Sagsnr.: 25/27491
Socialudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 855
I brev af 2. oktober 2025 har udvalget efter ønske fra Victoria Velasquez
(EL) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Mai Villadsen (EL) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 855:
Hvordan vil ministeren sikre, at lærere og pædagoger bliver bedre klædt
på til at håndtere børns mistrivsel i fattigdom, som rapporten fra Egmont
anbefaler, og at dette indgår i uddannelse og efteruddannelse af fagper-
soner? Der henvises til »Egmont Indsigt, nr. 3 – Efterår 2025«.
Svar:
Lærere og pædagoger spiller en afgørende rolle i at skabe en folkeskole,
hvor alle børn har adgang til gode og sunde fællesskaber.
Trivselskommissionen peger i sin afrapportering på, at børn og unges
trivsel kan styrkes ved at skabe et stærkere almenområde, der understøt-
ter bedre trivsel for alle. Dette vil også omfatte børn fra en lavere socio-
økonomiske baggrund, som Trivselskommissionen bemærker i højere
grad rammes af mistrivsel end børn fra højere socioøkonomiske bag-
grunde.
Med aftalen om Folkeskolens Kvalitetsprogram har vi givet mulighed for,
at kommunerne kan prioritere op mod 200 mio. kr. årligt til materialer og
kompetenceudvikling lokalt i tillæg til kommunernes eksisterende forplig-
telser til kompetenceudvikling af pædagogisk personale. Derudover har vi
afsat 70 mio. kr. i 2026 og 155 mio. kr. årligt fra 2027 og frem til flere pæ-
dagogiske kompetencer tæt på eleverne. Så kommunerne fx kan styrke
den lokale praksisnære kompetenceudvikling ved, at PPR-medarbejdere
rykker tættere på skolernes praksis og sparer direkte med lærere og pæ-
dagoger.
Regeringen har desuden afsat ca. 40 mio. kr. i perioden 2025-2027 til ef-
teruddannelse af flere læse- og matematikvejledere i de 20 kommuner,
hvor eleverne har størst udfordringer med det faglige niveau i dansk og
matematik.
Offentligt
(Omtryk - 07-11-2025 - Berigtigelse af svar ) SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 855
Socialudvalget 2024-25
Side 2/3
Med Aftale om finansloven for 2026 er der afsat 30 mio. kr. årligt i 2026-
2029 til opfølgende initiativer i regi af den nationale handlingsplan for
børn og unge i langvarigt bekymrende fravær og til etablering af et vi-
denscenter for ufrivilligt skolefravær, som skal understøtte kommunerne
og skoler ift. at kunne hjælpe elever med langvarigt ufrivilligt fravær til-
bage i skole. Det, tror jeg også, kan komme denne målgruppe til gode.
Jeg vil dog bemærke, at kommunerne har finansieringsansvaret for folke-
skolen samt arbejdsgiveransvaret for personalet. Det omfatter også, at
kommunerne har ansvaret for at sikre, at lærerne har de rette kvalifikatio-
ner. Med andre ord er det kommunerne, der har det generelle ansvar
med hensyn til at sikre, at det pædagogiske personale er klædt på til at
håndtere børns mistrivsel.
Regeringen har sammen med KL i Aftale om kommunernes økonomi for
2026 aftalt et realløft af kommunernes serviceramme på 3,2 mia. kr.
Hvad angår formel uddannelse og efteruddannelse af lærere og pædago-
ger har jeg indhentet bidrag fra Uddannelses- og Forskningsministeriet,
der oplyser følgende:
”Alle lærerstuderende skal gennemføre faget Pædagogisk psykologi, in-
klusion og specialpædagogik. Faget har blandt andet som mål at give den
studerende kompetence til at kunne iagttage og handle i forhold til børn
og unge i forskellige livs- og læringssituationer med inddragelse af børns
perspektiver. Derudover sigter faget på at klæde den studerende på til at
kunne indgå i skole-hjem-samarbejde og i et tværprofessionelt samar-
bejde, herunder aktivt bidrage til beskrivelser af børn og unge og fore-
tage underretninger. Fagets undervisning og integrerede praktik indehol-
der områder såsom: Børn og unges udvikling, trivsel og identitetsdan-
nelse, herunder resiliens og socialiseringskategorier som køn, etnicitet og
social baggrund.
Alle pædagogstuderende skal gennemføre uddannelsens grundfaglighed,
der klæder de studerende på til blandt andet at kunne imødekomme
børn, unge og voksnes forudsætninger samt udvikling. De studerende
klædes på til fagligt at kunne begrunde pædagogisk arbejde i relation til
blandt andet samfundsmæssig sammenhæng, herunder tidlig opsporing
og identifikation af pædagogiske problemstillinger i relation til børns for-
skellige livsbetingelser. Desuden klædes de studerende på til at kunne
identificere og reagere på børn, unge og voksne, der viser tegn på mistri-
vsel i pædagogisk praksis, samt indgå i professionelle samtaler med børn,
unge, voksne, pårørende og myndigheder.
På pædagoguddannelsen er der desuden tre specialiseringer, hvor der i
alle specialiseringer indgår elementer, der klæder de studerende på til ar-
bejdet med børn, unge og voksne i udsatte positioner.
Hvad angår formel efteruddannelse, findes der flere diplomuddannelser,
som retter sig mod lærere og pædagoger. Eksempelvis Diplomuddannel-
sen i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde, hvor den studerende
Side 3/3
blandt andet får kompetencer til at arbejde med familier i udsatte positio-
ner. Desuden kan nævnes Den sociale diplomuddannelse, som blandt an-
det indeholder modulet Tværprofessionelt samarbejde i relation til udsatte
børn og unge.”
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Brev til SOU

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sou/spm/855/svar/2173309/3092092.pdf

7. november 2025
Sagsnr.: 25/30166
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Socialudvalget
Christiansborg
Berigtigelse af svar på SOU alm. del - spm. 853 og 855 af-
givet den 27. oktober 2025
Til udvalgets orientering fremsendes hermed berigtigelse af besvarelserne
af SOU alm. del - spm. 853 og SOU alm. del - spm. 855 om børnefattig-
dom. Svarene træder således i stedet for de oprindelige besvarelser.
Årsagen til berigtigelsen skyldes, at Børne- og Undervisningsministeriet er
blevet opmærksomme på mindre fejl i svarene.
Det fremgik beklageligvis af svarene på SOU alm. del – spm. 853 og SOU
alm. del - spm. 855, at der er afsat 155 mio. kr. årligt fra skoleåret
2025/2026 til Flere pædagogiske kompetencer med Aftale om folkeskolens
kvalitetsprogram fra marts 2024. I de berigtigede svar er det præciseret, at
midlerne først indfases fra skoleåret 2026/2027 og frem.
Det fremgik af svaret på SOU alm. del - spm. 853, at der med Aftale om
folkeskolens Kvalitetsprogram er afsat midler til en styrket indsats til de
10 pct. af eleverne per skole, der har de største udfordringer i dansk
og/eller matematik. I det berigtigede svar er det præciseret, at indsatsen
er for folkeskolens almenklasser, samt at det er dansk og matematik.
Endelig er der i SOU alm. del – spm. 853 og SOU alm. del - spm. 855 hen-
vist til aftale om kommunernes økonomi for 2026 frem for 2025, da det
vurderes mere præcist.
Børne- og Undervisningsministeriet beklager fejlene.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
(Omtryk - 07-11-2025 - Berigtigelse af svar ) SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 855
Socialudvalget 2024-25