SOU alm. del - svar på spm. 853 om styrkelse af trivslen blandt skolebørn i fattige familier
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 853)
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 853)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Victoria Velasquez
- Stiller/MFU: Mai Villadsen
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Victoria Velasquez
- Stiller/MFU: Mai Villadsen
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
Svar på SOU alm. del - spm. 853.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sou/spm/853/svar/2173301/3085816.pdf
Brev til SOU
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sou/spm/853/svar/2173301/3092094.pdf
7. november 2025 Sagsnr.: 25/30166 Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Telefon: +45 33 92 50 00 Mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 Socialudvalget Christiansborg Berigtigelse af svar på SOU alm. del - spm. 853 og 855 af- givet den 27. oktober 2025 Til udvalgets orientering fremsendes hermed berigtigelse af besvarelserne af SOU alm. del - spm. 853 og SOU alm. del - spm. 855 om børnefattig- dom. Svarene træder således i stedet for de oprindelige besvarelser. Årsagen til berigtigelsen skyldes, at Børne- og Undervisningsministeriet er blevet opmærksomme på mindre fejl i svarene. Det fremgik beklageligvis af svarene på SOU alm. del – spm. 853 og SOU alm. del - spm. 855, at der er afsat 155 mio. kr. årligt fra skoleåret 2025/2026 til Flere pædagogiske kompetencer med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram fra marts 2024. I de berigtigede svar er det præciseret, at midlerne først indfases fra skoleåret 2026/2027 og frem. Det fremgik af svaret på SOU alm. del - spm. 853, at der med Aftale om folkeskolens Kvalitetsprogram er afsat midler til en styrket indsats til de 10 pct. af eleverne per skole, der har de største udfordringer i dansk og/eller matematik. I det berigtigede svar er det præciseret, at indsatsen er for folkeskolens almenklasser, samt at det er dansk og matematik. Endelig er der i SOU alm. del – spm. 853 og SOU alm. del - spm. 855 hen- vist til aftale om kommunernes økonomi for 2026 frem for 2025, da det vurderes mere præcist. Børne- og Undervisningsministeriet beklager fejlene. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye Offentligt (Omtryk - 07-11-2025 - Berigtigelse af svar ) SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 853 Socialudvalget 2024-25
Svar på SOU alm. del - spm. 853
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sou/spm/853/svar/2173301/3092095.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 7. november 2025 Sagsnr.: 25/27491 Socialudvalget Christiansborg Svar på alm. del – spørgsmål 853 I brev af 2. oktober 2025 har udvalget efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Mai Villadsen (EL) stillet mig føl- gende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 853: Hvordan vil ministeren styrke trivslen blandt skolebørn i fattige familier, når rapporten fra Egmont viser, at kun 69 pct. af børn i fattigdom oplever høj støtte fra deres lærere, mod 78 pct. af børn fra de mest velhavende familier? Der henvises til »Egmont Indsigt, nr. 3 – Efterår 2025«. Svar: Alle elever skal have den støtte, de har behov for. Det gælder også elever fra familier med lav husstandsindkomst. Det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale tilrettelægger undervisningen, så alle ele- ver udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber. Regeringen tager børn og unges trivsel meget alvorligt. Derfor nedsatte regeringen i 2023 Trivselskommissionen. Kommissionen afrapporterede i februar 2025, hvor de kom med en række anbefalinger, der kan under- støtte børn og unges trivsel. Regeringen har allerede igangsat flere initiativer, som følger op på de an- befalinger fra Trivselskommissionen, der er målrettet det statslige niveau. Og regeringen og Konservativt Folkeparti har med Aftale om finansloven for 2026 afsat midler hertil, som bl.a. skal gå til revidering af de nationale trivselsmålinger og nye modeller for fritids- og foreningslivets samarbejde med de fritidspædagogiske fritidstilbud. Dertil har regeringen igangsat en række initiativer, som skal understøtte, at de mest udfordrede elever får den støtte, som de har behov for. Det gælder uanset forældrenes indkomst. Med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram fra foråret 2024 er der afsat 500 mio. kr. årligt fra 2028 og frem (fuldt indfaset) til en styrket indsats i dansk og matematik til de 10 pct. af eleverne i folkeskolens almenklasser, der har de største udfordringer i dansk og matematik. Det skal være med til at skabe inkluderende læringsmiljøer i folkeskoler. Offentligt (Omtryk - 07-11-2025 - Berigtigelse af svar ) SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 853 Socialudvalget 2024-25 Side 2/2 Med aftalen blev der også afsat 70 mio. kr. i 2026 og 155 mio. kr. årligt fra 2027 og frem (fuldt indfaset) til flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne. Midlerne kan bl.a. anvendes til uddannelse af personale, løft af specialpædagogiske kompetencer og ansættelse af flere medarbejdere i Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR). Regeringen har desuden afsat ca. 40 mio. kr. i perioden 2025-2027 til ef- teruddannelse af flere læse- og matematikvejledere i de 20 kommuner, hvor eleverne har størst udfordringer med det faglige niveau i dansk og matematik. Trivselskommissionen anbefalede også, at flere af kommunernes ressour- cer prioriteres til et stærkt almenområde, hvor rammer og pædagogik un- derstøtter bedre trivsel for flere. Regeringen har sammen med KL i Aftale om kommunernes økonomi for 2026 aftalt et realløft af kommunernes serviceramme på 3,2 mia. kr. Det vil være op til en lokal vurdering, hvordan disse midler konkret bedst understøtter arbejdet med fx at sikre, at alle børn får den støtte, der skal til for, at de kan lære, udvikle sig og trives. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye