BUU alm. del - svar på spm. 409 om økonomiske og administrative konsekvenser ved ændring af regler for minimumsnormeringer og personaleopgørelse

Børne- og Undervisningsministeriet
27. oktober 2025
Sagsnr.: 25/27053
OFFENTLIG
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 409
I brev af 29. september 2025 har udvalget efter ønske fra Mai Villadsen
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 409:
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at ændre
reglerne for minimumsnormeringer, så pædagogisk personale, der er fra-
værende på grund af sygdom, og personale ansat til støttetimer, ikke
længere medregnes, opgjort både per personalegruppe og samlet, og vil
ministeren derudover oplyse, hvad de forventede administrative udgifter
vil være ved sådan en ændring?
Svar:
Der spørges til de økonomiske konsekvenser ved at fraregne pædagogisk
personale som er fraværende på grund af sygdom samt pædagogisk per-
sonale ansat til støttetimer i normeringsopgørelsen. Der foreligger ikke en
konkret model for dette, hvorfor der i besvarelsen er opstillet et regnetek-
nisk eksempel. Det bemærkes, at en konsolideret beregning forbundet
med et forslag om at fraregne pædagogisk personale, som er fraværende
på grund af sygdom, samt pædagogisk personale ansat til at varetage
støtte til børn i normeringsopgørelsen, forudsætter yderligere konkretise-
ring, herunder bl.a. stillingtagen til hvordan støttepersonale skal identifi-
ceres.
Den lovfastsatte metode for opgørelse af normeringer i kommunale og
selvejende daginstitutioner mv. indebærer, at normeringen opgøres uden
korrektion for personalets fravær, svarende til at der heller ikke korrigeres
for børnenes fravær.
Kommunerne er forpligtede til at tilbyde støtte efter dagtilbudslovens § 4,
stk. 2 til børn, der har behov for støtte for at kunne trives og udvikle sig i
dagtilbuddet. I opgørelsen af normeringer indgår årsværk (pædagogisk
personale), som giver støtte efter dagtilbudslovens § 4, stk. 2, herefter
omtalt som støttepersonale.
Det er inden for rammerne af dagtilbudsloven op til den enkelte kom-
mune at beslutte, hvordan støtte til børn i dagtilbud skal organiseres og
tilrettelægges. Kommuner, der organiserer støttepersonale som et cen-
tralt placeret støttekorps, konterer udgifterne hertil på en særskilt konto i
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 409
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
Side 2/5
OFFENTLIG
den autoriserede kontoplan, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet er
ansvarligt for. I opgørelsen af minimumsnormeringer indgår alt støtteper-
sonale, så der sikres størst mulig sammenlignelighed mellem kommu-
nerne.
Børne- og Undervisningsministeriet råder alene over data, som kan iden-
tificere centralt placeret støttepersonale. Ministeriet har ikke kendskab til
data, som kan belyse i hvilket omfang kommunerne organiserer støtte til
børn på anden måde f.eks. ved at tildele midler til støtte direkte til de en-
kelte dagtilbud (decentral støtte). I 2023 var der ca. 680 centralt placerede
støttepersonaler i kommunale- og selvejende daginstitutioner og institu-
tionslignede puljeordninger, og 70 ud af 98 kommuner havde centralt
placeret støttepersonale.
Givet at der ikke foreligger et datagrundlag, som muliggør identificering
af alt støttepersonale, er det ikke muligt at skønne over de økonomiske
konsekvenser ved, at alt støttepersonale efter dagtilbudsloven § 4, stk. 2,
ikke indgår i normeringsopgørelsen. Ministeriet kan således alene skønne
over de økonomiske konsekvenser ved, at centralt placeret støtteperso-
nale ikke indgår i normeringsopgørelsen.
Besvarelsen af spørgsmålet tager udgangspunkt i datagrundlaget til nor-
meringsopgørelserne fra Danmarks Statistik i 2023, hvilket tilsvarende gør
sig gældende for finanslovsaftalen for 2026 på dagtilbudsområdet.
Det bemærkes, at regeringen og Det Konservative Folkeparti med Aftale
om finansloven for 2026 har indgået aftale om en række initiativer på
dagtilbudsområdet, som vil kræve lovændringer. I besvarelsen af spørgs-
målet er der taget udgangspunkt i de gældende regler på dagtilbudsom-
rådet.
Personale som er fraværende grundet sygdom
Det er regneteknisk lagt til grund, at det pædagogiske personale, der skal
fraregnes i normeringsopgørelserne på grund af sygdom, kan afgrænses
til personale, som har modtaget sygedagpenge fra kommunen i løbet en
sygdomsperiode. Dette medfører, at opgørelsen ikke inkluderer syg-
domsperiode på fire uger eller mindre, da man som udgangspunkt ikke
vil modtage sygedagpenge fra kommunen1
.
Det skønnes, at der var ca. 61.470 pædagogiske årsværk ansat i kommu-
nale og selvejende daginstitutioner og institutionslignede puljeordninger
samt privatinstitutioner, hvoraf ca. 3.030 årsværk modtog sygedagpenge,
svarende til ca. 4,9 pct. af de pædagogiske årsværk.
1
Det pædagogiske personale på sygedagpenge er identificeret ved brug af Beskæftigelses-
ministeriets forløbsdatabase, DREAM, med sygedagpengekoderne (890-899). For at få ret
til sygedagpenge skal man have tilknytning til arbejdsmarkedet og opfylde et beskæftigel-
seskrav. Det kan ske enten ved at have arbejdet mindst 240 timer over de seneste seks må-
neder eller ved at have ret til arbejdsløshedsdagpenge, fx som nyansat, der opfylder A-
kassens krav. Hvis man opfylder beskæftigelseskrav gennem ret til dagpenge, vil man få
udbetalt sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag, hvortil forløb under 4 uger vil
indgå i opgørelsen.
Side 3/5
OFFENTLIG
Det skønnes endvidere, at der vil være behov for at ansætte ca. 1.230 eks-
tra pædagogisk personale, hvis kommunerne skal fastholde samme nor-
meringer som i 2023, og pædagogisk personale, som modtager sygedag-
penge ikke skal indgå i normeringsberegningen. Dette følger de gængse
principper for kompensation af kommunerne.
Tilførsel af 1.230 personer skønnes at være forbundet med kommunale
merudgifter på ca. 560 mio. kr. og 580 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd
(2026-pl), jf. tabel 1. Initiativet vil medføre øgede driftsudgifter sfa. tilfør-
sel af 1.230 personer, og initiativet vil derfor isoleret set også medføre
øget forældrebetaling.
Det forudsættes, at personalesammensætning mellem de 1.230 ekstra
pædagogisk personale vil være den samme som den generelle fordeling
på hhv. pædagoger, PAU og pædagogmedhjælpere, som senest er op-
gjort i 2024. Fordeling af 1.230 ekstra pædagogisk personale på stillings-
kategori antages at være følgende; 670 flere pædagoger, 100 flere pæda-
gogiske assistenter og 460 flere pædagogmedhjælpere.
Der er ikke opgjort merudgifter efter tilbageløb og adfærd opdelt på stil-
lingskategori, da det ikke er meningsfyldt at opgøre adfærdseffekterne
isoleret for enkelte stillingskategorier, da adfærdseffekterne er knyttet til
forældrenes egenbetaling.
Tabel 1: Skønnede økonomiske konsekvenser ved at fraregne pædagogisk
personale, som modtager sygedagpenge i normeringsopgørelsen.
2026-pl, mio. kr. Økonomiske konsekvenser
Kommunale merudgifter 560
Herfra merudgifter til pædagoger 340
Herfra merudgifter til pædagogiske as-
sistenter
50
Herfra merudgifter til pædagogmed-
hjælpere
170
Merudgifter efter tilbageløb og adfærd 580
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. (2026-pl). Udgifter til privatinstitutioner er opgjort på bag-
grund af en koblingsfaktor på 1,12. Adfærd er opgjort pba. betalingsoplysninger vedr. børn indskrevet i
kommunal dagpleje, kommunal og selvejende daginstitution og SFO, oprettet efter folkeskoleloven på en
3,3 pct. stikprøve.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet og Finansministeriets egne beregninger pba. Lovmodeldata og
Kommunernes budgetindberetninger 2025, Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeries forløbsdatabase
DREAM, samt data fra KRL.
Centralt placeret støttepersonale
Idet Børne- og Undervisningsministeriet alene har oplysninger om antal-
let af centralt placeret støttepersonale, er det beregningsteknisk lagt til
grund, at det alene er disse personaler, der fraregnes i normeringsopgø-
relsen. Der ses således bort fra eventuelt decentral placeret støtteperso-
nale. Det skønnes, at ca. 3.750 årsværk modtog sygedagpenge eller var
centralt placeret støttepersonale, svarende til ca. 6,1 pct. af de pædagogi-
ske årsværk.
Side 4/5
OFFENTLIG
Det skønnes endvidere, at der vil være behov for at ansætte ca. 1.820 eks-
tra pædagogiske personale, hvis kommunerne skal fastholde samme nor-
meringer som i 2023, og pædagogisk personale, som modtager sygedag-
penge, samt centralt placeret støttepersonale ikke skal indgå i norme-
ringsberegningen. Dette følger de gængse principper for kompensation
af kommunerne.
Merpersonalebehovet skønnes at være forbundet med kommunale mer-
udgifter på ca. 830 mio. kr. og 860 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd
(2026-pl), jf. tabel 2. Initiativet vil medføre øgede driftsudgifter sfa. tilfør-
sel af 1.230 personer, og initiativet vil derfor isoleret set også medføre
øget forældrebetaling.
Af tabel 2 fremgår endvidere de kommunale merudgifter fordelt på stil-
lingskategori. Det forudsættes, at personalesammensætning mellem
1.820 ekstra pædagogisk personale vil være den samme som den eksiste-
rende fordeling på hhv. pædagoger, PAU og pædagogmedhjælpere op-
gjort i 2024. Fordeling af 1.820 ekstra pædagogisk personale på stillings-
kategori antages at være følgende; 990 flere pædagoger, 150 flere pæda-
gogiske assistenter og 670 flere pædagogmedhjælpere2
.
Der er ikke opgjort merudgifter efter tilbageløb og adfærd opdelt på stil-
lingskategori, da det ikke er meningsfyldt at opgøre adfærdseffekterne
isoleret for enkelte stillingskategorier, da adfærdseffekterne er knyttet til
forældrenes egenbetaling.
Tabel 2: Skønnede økonomiske konsekvenser ved at fraregne pædagogisk
personale, som modtager sygedagpenge, samt centralt placeret
støttepersonale, i normeringsopgørelsen.
2026-pl, mio. kr. Økonomiske konsekvenser
Kommunale merudgifter 830
Herfra merudgifter til pædagoger 510
Herfra merudgifter til pædagogiske as-
sistenter
70
Herfra merudgifter til pædagogmed-
hjælper
250
Merudgifter efter tilbageløb og adfærd 860
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. (2026-pl). Udgifter til privatinstitutioner er opgjort på bag-
grund af en koblingsfaktor på 1,12. Adfærd er beregnet pba. er opgjort pba. betalingsoplysninger vedr.
børn indskrevet i kommunal dagpleje, kommunal og selvejende daginstitution og SFO, oprettet efter fol-
keskoleloven på en 3,3 pct. stikprøve.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet og Finansministeriets egne beregninger pba. Lovmodeldata og
Kommunernes budgetindberetninger 2025, Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeries forløbsdatabase
DREAM, samt data fra KRL.
Det bemærkes, at hvis centralt placeret støttepersonale ikke skulle indgå i
normeringsopgørelsen, kunne det skabe incitamenter til at organisere
støtte på en anden måde.
Administrative udgifter
Såfremt pædagogisk personale, som modtager sygedagpenge eller som
er centralt støttepersonale, ville skulle fraregnes i normeringsopgørelsen
2
Grundet afrunding til nærmeste 10 årsværk summerer opgørelsen ikke til 1.820 årsværk.
Side 5/5
OFFENTLIG
vil det være forbundet med øgede udgifter til statslig og kommunal ad-
ministration. Der er ikke skønnet over de konkrete udgifter.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye