FOU alm. del - svar på spm. 517 om Hjemmeværnet er blevet aktiveret i forbindelse med de kendte tilfælde af fremmed droneaktivitet i dansk luftrum, og i så tilfælde hvor og hvornår skete det
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FOU alm. del (Spørgsmål 517)
Aktører:
(20241) FOU alm. del - svar på spm. 517.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/fou/spm/517/svar/2173159/3085567.pdf
Side 1 af 3 Dato: 27. oktober 2025 Enhed: Forsvar og Hjemmeværn Sagsnr.: 2025/010573 Dok.nr.: 1158843 Bilag: Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget Christiansborg Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget har den 1. oktober 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 517 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA). Spørgsmål nr. 517: Er Hjemmeværnet blevet aktiveret i forbindelse med de kendte tilfælde af fremmed droneaktivitet i dansk luftrum, og i så tilfælde hvor og hvornår skete det? Svar: Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Hjem- meværnskommandoen, der oplyser følgende: ”Hjemmeværnet deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af opgaver, der påhviler Forsvaret, herunder opgaver, der tværsektorielt støtter myndigheder i disses opgavevaretagelse. Hjemmeværnets kapaciteter fra Hær-, Marine- og Flyverhjemmeværnet har i forbindelse med droneaktiviteterne i dansk luftrum, i perioden fra 22. september til 3. oktober 2025, hvor aktiviteterne var på sit højeste, med frivillige soldater ydet støtte til Forsvaret og bistand til politiet til en række opgaver, der blandt andet omfattede: Hærhjemmeværnet: - Overvågning, patruljering og observation omkring militære flyvesta- tioner og civile lufthavne. - Forstærkning af vagten ved en række af Forsvarets etablissementer, samt bevogtning af midlertidige radarlokaliteter. - Deltagelse med repræsentanter i aktiverede lokale beredskabsstabe, mhp. koordination af Forsvarets og Hjemmeværnets bistand. Marinehjemmeværnet: - Patruljering, farvandsovervågning og bidrag til etablering af opera- tionsbillede i danske farvande. Flyverhjemmeværnet: - Bevogtning af mobile radarer, samt flyvestationer som nævnt under Hærhjemmeværnet, Offentligt FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 517 Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25 Sagsnr.: 2025/010573 Dok.nr.: 1158843 Side 2 af 3 - Bistand til politiet og støtte til Forsvaret med Hjemmeværnets to Twin Otter stel. Sideløbende med ovenstående specifikke operative indsatser i f.m. er- kendte destabiliserende aktiviteter, har Hjemmeværnet i samme periode bistået politikredsene med planlagte og pludseligt opståede behov for bistand, herunder færdselsregulering, afspærring og adgangskontrol. Hjemmeværnet er ikke i forbindelse med ovennævnte aktiviteter blevet aktiveret i medfør af Hjemmeværnsloven. En aktivering af Hjemmevær- net i henhold til Hjemmeværnsloven forudsætter, at der foreligger krig eller andre ekstraordinære forhold. Ingen af disse forhold har været gæl- dende i forbindelse med de kendte tilfælde af fremmed droneaktivitet i dansk luftrum.” Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen Sagsnr.: 2025/010573 Dok.nr.: 1158843 Side 3 af 3