Svar på spm. nr. S 93: Hvad mener ministeren om, at Aarhus Kommune planlægger tre 150 meter høje vindmøller helt op ad kommunegrænsen til Syddjurs i et område, som Syddjurs Byråd enstemmigt har udpeget som sårbart og fredningsværdigt, og finder ministeren det rimeligt, at én kommune kan planlægge så massivt i et kystlandskab, der i høj grad påvirker nabokommunens borgere og natur?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S 93.pdf

https://www.ft.dk/samling/20251/spoergsmaal/s93/svar/2172961/3085375.pdf

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlins svar på MF Hans Kristian
Skibbys spørgsmål af 20. oktober 2025 (Spørgsmål S 93).
Spørgsmål S 93:
”Hvad mener ministeren om, at Aarhus Kommune planlægger tre 150 meter
høje vindmøller helt op ad kommunegrænsen til Syddjurs i et område, som
Syddjurs Byråd enstemmigt har udpeget som sårbart og fredningsværdigt, og
finder ministeren det rimeligt, at én kommune kan planlægge så massivt i et
kystlandskab, der i høj grad påvirker nabokommunens borgere og natur?”
Svar:
Som minister for byer og landdistrikter ligger det mig meget på sinde både at
skabe gode rammer for vækst- og udvikling, og at kommunerne varetager de
nationale interesser i kommuneplanlægningen.
Planlovens formål er netop at sikre en sammenhængende planlægning, der for-
ener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, samtidig med at der
værnes om bl.a. natur og miljø.
Syddjurs Kommune har efter planloven fremsat indsigelse mod Aarhus Kom-
munes planforslag for etablering af vindmøller ved Vosnæs. En kommune kan
fremsætte indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis forslaget har
væsentlig betydning for kommunens udvikling. Indsigelsen har vetovirkning,
hvorfor Aarhus Kommune ikke kan vedtage planforslagene endeligt. Da par-
terne efter dialog om planforslagene ikke har kunnet opnå enighed, har Aarhus
Kommune indbragt spørgsmålet for mig.
Jeg skal derfor ifølge planlovens regler herom tage stilling til, hvorvidt planfor-
slagene har en væsentlig betydning for Syddjurs Kommunes udvikling, og der-
med om indsigelsen skal opretholdes eller ophæves.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen er i dialog med sagens parter for at afklare, om
der kan opnås enighed mellem parterne om planforslagene. Jeg afventer disse
drøftelser, før jeg kan tage stilling til indbringelsen af indsigelsen mod planfor-
slagene for vindmøllerne.
Morten Dahlin
/ Lea Mikkelsen
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 529884
Dato: 27. oktober 2025
Folketingets Lovsekretariat (lov@ft.dk)
Hans.Skibby@ft.dk
Offentligt
S 93 endeligt svar
2025-26