FOU alm. del - svar på spm. 520 om et dansk indkøb af droneforsvar i Israel vil være i overensstemmelse med Danmarks folkeretlige adfærdsforpligtelse til at anvende alle midler, der med rimelighed står til rådighed, for at forhindre folkedrab

Tilhører sager:

Aktører:


(20241) FOU alm. del - Svar på spm. 520.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/fou/spm/520/svar/2172826/3085129.pdf

Side 1 af 1
Dato: 24. oktober 2025
Enhed: International Jura
Sagsnr.: 2025/010453
Dok.nr.: 1156321
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 1. oktober 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 520 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe
(ALT).
Spørgsmål nr. 520:
”Udenrigsministeren har i sit svar på URU alm. del - spørgsmål 144 (fol-
ketingsåret 2024-25) understreget, at Danmark har en folkeretlig ad-
færdsforpligtelse til at anvende alle midler, der med rimelighed står til
rådighed, for at forhindre folkedrab. Mener regeringen, at et dansk ind-
køb af droneforsvar i Israel vil være i overensstemmelse med denne for-
pligtelse, eller vil det tværtimod kunne tolkes som en handling, der
svækker Danmarks mulighed for at leve op til sin pligt til at forhindre
folkedrab i Gaza? Der henvises til ”Israelsk luftforsvar er igen på Forsva-
rets radar: Kan leveres hurtigt og zappe droner”, www.dr.dk, den 1. ok-
tober 2025.”
Svar:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse anskaffer kapaciteter
til forsvaret af Danmark bredt blandt allierede, samarbejdspartnere og
øvrige relevante aktører, herunder også Israel. I forbindelse med kon-
krete anskaffelser vil der skulle tages hensyn til en række forhold, her-
under operative krav, pris, leveringstid, kvalitet samt forhold vedr. men-
neskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption.
Hverken Israel eller private virksomheder i den israelske forsvarsindustri
er underlagt FN- eller EU-sanktioner, og der ses i øvrigt ikke grundlag
for generelt at udelukke israelske leverandører fra kommende anskaffel-
ser til Forsvaret.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Offentligt
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 520
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25