Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fremsat den 24. oktober 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet
(Kapacitetsmekanismer og mulighed for at Energinet kan eje og drive et trykluftslager)
§ 1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret senest ved § 25 i lov nr. 468 af
14. maj 2025, foretages følgende ændring:
1. § 27 d, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan in-
den for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om det indre marked for elektricitet fastsætte regler om
kapacitetsmekanismer.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om opgaver, der påhviler Energinet
efter regler udstedt i medfør af stk. 2.«
§ 2
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.
marts 2023, som ændret bl.a. ved § 34 i lov nr. 612 af 11.
juni 2024, § 44 i lov nr. 258 af 6. marts 2025 og ændret
ved § 29 i lov nr. 468 af 14. maj 2025, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Endvidere kan Energinet varetage opgaver vedrørende
trykluftslagringslokaliteter.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Lovforslag nr. L 1234 Folketinget 2025-26
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
L 51 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Kapacitetsmekanisme
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Trykluftslagring
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslagets overordnede formål er at understøtte rammer-
ne for den grønne omstilling frem mod 2030-klimamålsæt-
ningen om 70 pct. CO2-reduktion og videre mod klimaneu-
tralitet. Den grønne omstilling indebærer en omfattende
elektrificering af det danske samfund, så fossile energikilder
kan udfases på tværs af sektorer. Samtidig er det afgørende
for virksomheder og borgere i Danmark, at der er høj sik-
kerhed for leveringen af elektricitet, også i timer hvor vind
og sol ikke er i stand til at dække elforbruget direkte. Lov-
forslaget er således en fremtidssikring af de regulatoriske
rammer, så den grønne omstilling, elektrificeringen og elfor-
syningssikkerhed kan gå hånd i hånd.
Med lovforslaget tages der yderligere skridt mod en frem-
tidssikring af en stabil og pålidelig elforsyning. Lovforslaget
vil muliggøre fremtidige initiativer til at sikre tilstrækkelig
kapacitet på elmarkedet, så balancen mellem forbrug og
produktion kan sikres og skabe lovrammer for energilagring
i form af trykluft.
For det første indeholder lovforslaget forslag til justeret be-
myndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren om
kapacitetsmekanismer. En kapacitetsmekanisme er et instru-
ment til at sikre elforsyningssikkerheden, ved at en eller
flere aktører mod betaling leverer strøm eller nedregulerer
elforbrug i knaphedssituationer. Kapacitetsmekanismer er
navnlig reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked
for elektricitet (omarbejdning), herefter benævnt elmarkeds-
forordningen, og Europa-Kommissionens meddelelse om
Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og
energi 2022 (2022/C 80/01), herefter benævnt retningslin-
jerne for statsstøtte. Prognoser for elforsyningssikkerheden
peger på potentielt stigende udfordringer i fremtiden grun-
det bl.a. lukning af regulerbare kraftværker og øget elek-
trificering. Elmarkedsforordningen indeholder regler om,
hvordan medlemsstaterne eventuelt kan beslutte at indføre
kapacitetsmekanismer, herunder ressourcetilstrækkeligheds-
vurderinger, proces, principper for og krav til udformning
af kapacitetsmekanismer. Formålet med den justerede be-
myndigelse i elforsyningsloven er, at ministeren vil kunne
supplere EU-reglerne i elmarkedsforordningen om kapaci-
tetsmekanismer på nationalt niveau. Den foreslåede bemyn-
digelse vil bl.a. muliggøre, at der kan fastsættes regler om
roller og ansvar, hvordan kravene til en kapacitetsmekanis-
me i elmarkedsforordningen og retningslinjerne for statsstøt-
te overholdes og konkrete designvalg for en kapacitetsmeka-
nisme i Danmark. Herved vil der kunne sikres klare nationa-
le rammer for eventuelle fremtidige kapacitetsmekanismer i
Danmark.
For det andet indeholder lovforslaget forslag om at give
Energinet og underliggende datterselskaber hjemmel til at
varetage opgaver i forbindelse med trykluftslagring. Formå-
let er at muliggøre, at Energinet kan stille sine kaverner (un-
derjordiske hulrum der anvendes som gaslagerfaciliteter) til
rådighed til trykluftslagring for kommercielle aktører på el-
2
markedet. Energinet er på nuværende tidspunkt eneste aktør
i Danmark, der har de fornødne lagringsfaciliteter, der kan
anvendes til dette formål. Kommercielle aktører på elmarke-
det vil kunne lagre trykluft i Energinets kaverner i stedet for
gas. Den kommercielle aktør vil efterfølgende kunne sende
den lagrede trykluft igennem en turbine, der konverterer
den lagrede trykluft til elektricitet. Den trykluftsproducere-
de elektricitet vil dermed kunne bidrage til balancering af
elsystemet, når der er behov for det. Behovet for at give
kommercielle aktører flere muligheder for at stille alternati-
ve og vedvarende balanceringsydelser til rådighed for elsy-
stemet stiger i takt med, at der kommer mere vedvarende
energi i elsystemet i fremtiden. Trykluftslagring kan således
bidrage til fleksibilitet i elsystemet og dermed afhjælpe for-
ventede udfordringer med elforsyningssikkerheden i fremti-
den. Endvidere vil den generelle mulighed for Energinet til
at varetage opgaver i forbindelse med trykluftlagring også
understøtte et projekt om trykluftslagring, som er optaget på
EU’s PCI-liste (Projects of Common Interest).
2. Lovforslagets baggrund
Lovforslaget består af to dele. Den første del omhandler
en bemyndigelsesbestemmelse til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren til at fastsætte nærmere regler om kapaci-
tetsmekanismer med henblik på at supplere elmarkedsfor-
ordningens regler herom. Den anden del omhandler, at Ener-
ginet får mulighed for at stille trykluftslagringsfaciliteter til
rådighed for kommercielle aktører, hvilket potentielt kan
bidrage til at styrke elforsyningssikkerheden.
Lovforslagets første del om kapacitetsmekanisme skal ses i
sammenhæng med elmarkedsforordningens kapitel IV, der
finder anvendelse fra den 1. januar 2020. Forordningens
regler om kapacitetsmekanismer er derfor ikke nye. Forord-
ningen fastsætter blandt andet en række krav til medlems-
staters sikring af ressourcetilstrækkelighed og etablering og
udformning af kapacitetsmekanismer, hvis en medlemsstat
beslutter at tage instrumentet kapacitetsmekanisme i anven-
delse. En kapacitetsmekanisme har til formål at sikre res-
sourcetilstrækkeligheden ved at aflønne ressourcer for at
stå til rådighed. Elmarkedsforordningen anvender begrebet
ressourcetilstrækkelighed, som svarer til det i Danmark an-
vendte begreb effekttilstrækkelighed. I Danmark anvendes
begrebet effekttilstrækkelighed til at sige noget om balancen
mellem forbrug og produktion i elsystemet. Effekttilstræk-
kelighed eller ressourcetilstrækkelighed er en delmængde af
det samlede begreb elforsyningssikkerhed, der også omfatter
nettilstrækkelighed, systemsikkerhed samt IT-sikkerhed. El-
forsyningssikkerhed er defineret i § 5, nr. 11, i lov om
elforsyning, som sandsynlighed for, at der er elektricitet til
rådighed for elkunderne, når den efterspørges. I det følgende
og ved gengivelsen af elmarkedsforordningen anvendes dog
begrebet ressourcetilstrækkelighed i overensstemmelse med
elmarkedsforordningens systematik og begrebsanvendelse.
Forordningens kapitel IV har blandt andet til formål at sikre,
at vurderinger af potentiel ressourceutilstrækkelighed er ba-
seret på et objektivt grundlag, at kapacitetsmekanismer kun
indføres for at håndtere tilstrækkelighedsproblemer, der ikke
kan løses ved at fjerne reguleringsmæssige forvridninger, at
deltagelsen i kapacitetsmekanismer i andre medlemsstater
lettes på tværs af grænserne, samt at kapacitetsmekanismer
vil sikre elforsyningssikkerheden, men samtidig ikke vil føre
til overkompensation – og generelt ikke føre til unødige
markedsforvridninger.
Elmarkedsforordningens regler, som forventes suppleret på
bekendtgørelsesniveau, er blandt andet regler om nationale
ressourcetilstrækkelighedsvurderinger (artikel 24), generelle
principper (artikel 21) og specifikke principper for udform-
ning af kapacitetsmekanismer (artikel 22), krav om mulig-
hed for deltagelse i kapacitetsmekanismer på tværs af lande-
grænser (artikel 26) og fastsættelse af en pålidelighedsstan-
dard, der er et estimat for et samfundsøkonomisk niveau for
elforsyningssikkerhed, samt parametre der fastlægger den
mængde kapacitet, der skal anskaffes via kapacitetsmekani-
ser (artikel 25).
Kapacitetsmekanismer betragtes som statsstøtte i henhold
til artikel 107, stk. 1, i TEUF, og skal anmeldes til og
godkendes af Europa-Kommissionen. Ud over rammerne
i elmarkedsforordningen vil nationale bestemmelser på be-
kendtgørelsesniveau skulle være i overensstemmelse med
statsstøttereglerne.
Prognoser for elforsyningssikkerheden peger bl.a. på poten-
tielt stigende udfordringer i fremtiden grundet bl.a. lukning
af kraftværker og øget elektrificering. Dette lovforslags be-
myndigelsesbestemmelse til klima-, energi- og forsynings-
ministeren om kapacitetsmekanismer skal derfor sikre, at
der rettidigt er etableret en klar national regulering for ka-
pacitetsmekanismer inden for rammerne af elmarkedsforord-
ningen og statsstøttereglerne, herunder klare regler om hvem
der varetager hvilke opgaver i forbindelse med implemente-
ring og drift af en eventuel kapacitetsmekanisme.
Lovforslagets anden del, som vedrører trykluftslagring, skal
endvidere ses i forlængelse af den tidligere vedtagne lov nr.
341 af 3. april 2025, der bl.a. foretager ændringer i under-
grundsloven, således at det blev muliggjort, at staten eller
et statsligt selskab, uden forudgående offentligt udbud, kan
deltage i tilladelser til efterforskning og geologisk lagring
af trykluft m.v., hvis anvendelse af undergrunden sker på et
område, hvor der enten ikke er et kommercielt marked, eller
markedet ikke er tilstrækkelig modent eller egnet til konkur-
renceudsættelse. En eventuel statsdeltagelse i et konkret pro-
jekt vil kræve særskilt hjemmel, som klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte, hvis det vurderes hensigts-
mæssigt. Med dette lovforslag foreslås derfor, at der gives
hjemmel til, at Energinet kan varetage opgaver i forbindelse
med trykluftslagring, idet Energinet på nuværende tidspunkt
er den eneste aktør, der har de nødvendige lagringsfaciliteter
til trykluftlagring, eftersom der for nuværende ikke findes et
marked, hvor private aktører udlejer trykluftslagringsfacili-
teter. Der bliver dermed åbnet for, at Energinet fremover kan
træffe den samfundsmæssige mest fordelagtige beslutning
om, hvorvidt uudnyttede kaverner (lagringsfaciliteter) skal
3
anvendes til lagring af gas eller brint eller i stedet for vil
kunne anvendes af kommercielle aktører til at lagre trykluft,
som efterfølgende kan konverteres til elektricitet og dermed
bidrage til at sikre elforsyningssikkerheden.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Kapacitetsmekanisme
3.1.1. Gældende ret
En kapacitetsmekanisme er i elmarkedsforordningens artikel
2, nr. 22, defineret som en foranstaltning, der skal sikre, at
de nødvendige ressourcer er tilstrækkelige ved at betale res-
sourcer for deres tilgængelighed, undtagen foranstaltninger
vedrørende systemydelser eller håndtering af kapacitetsbe-
grænsninger.
Kapacitetsmekanismer betragtes som statsstøtte i henhold til
artikel 107, stk. 1, i TEUF, og skal anmeldes til og godken-
des af Europa-Kommissionen.
Elmarkedsforordningens kapitel IV om ressourcetilstrække-
lighed indeholder regler om kapacitetsmekanismer. Elmar-
kedsforordningen anvender begrebet ressourcetilstrækkelig-
hed, som svarer til det i Danmark anvendte begreb effekttil-
strækkelighed. I det følgende anvendes begrebet ressource-
tilstrækkelighed i overensstemmelse med elmarkedsforord-
ningens systematik og begrebsanvendelse.
Medlemsstater skal overvåge ressourcetilstrækkeligheden
inden for deres område på grundlag af en europæisk res-
sourcetilstrækkelighedsvurdering efter artikel 20, stk. 1. Den
europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering foretages af
det europæiske net af transmissionssystemoperatører for
elektricitet (ENTSO-E), der er en sammenslutning af euro-
pæiske eltransmissionssystemoperatører for elektricitet, i
overensstemmelse med artikel 23. Den europæiske ressour-
cetilstrækkelighedsvurdering kan suppleres af nationale res-
sourcetilstrækkelighedsvurderinger efter artikel 24. Agentu-
ret for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder
(ACER) har godkendt og offentliggjort metoden, Methodo-
logy for the European resource adequacy assessment 2 Oc-
tober 2020, til udarbejdelse af ressourcetilstrækkeligheds-
vurderingerne i overensstemmelse med artikel 23, stk. 6.
Påpeges et problem vedrørende ressourcetilstrækkelighe-
den i den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering
eller den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering, skal
medlemsstaterne påpege eventuelle årsager hertil og offent-
liggøre en tidsplan for vedtagelsen af tiltag til at fjerne disse
årsager i en såkaldt gennemførelsesplan, jf. elmarkedsfor-
ordningens artikel 20, stk. 2 og 3. Elmarkedsforordningens
artikel 20, stk. 3-8, regulerer krav, indhold og proces for
gennemførelsesplanen.
Medlemsstater kan indføre kapacitetsmekanismer i overens-
stemmelse med artikel 107, 108 og 109 i TEUF samtidig
med, at de gennemfører gennemførelsesplanen. Medlems-
staterne fortsætter med at anvende gennemførelsesplanen
efter indførelsen af kapacitetsmekanismen.
Elmarkedsforordningens artikel 21 indeholder generelle
principper for kapacitetsmekanismer. Det følger blandt an-
det heraf, at medlemsstater skal undersøge kapacitetsmeka-
nismers mulige virkninger for nabomedlemsstater og vur-
dere, om en kapacitetsmekanisme i form af en strategisk
reserve kan løse udfordringen. Ved en kapacitetsmekanisme,
i form af en strategisk reserve, er der tale om en mekanisme
af kortere varighed og mindst markedsforvridende, mens
en kapacitetsmekanisme, der ikke er en strategisk reserve,
f.eks. et kapacitetsmarked, egner sig til at løse en længereva-
rende udfordring.
Elmarkedsforordningens artikel 22, stk. 1, indeholder prin-
cipper for udformning af enhver kapacitetsmekanisme. Det
følger blandt andet heraf, at kapacitetsmekanismer skal være
proportionelle og må ikke skabe unødige markedsforvrid-
ninger. Mekanismen skal give incitament til at være tilgæn-
gelige i tider med forventet systemstress og anvende pas-
sende sanktioner for kapacitetsudbydere, der ikke er tilgæn-
gelige i perioder med systemstress. Udvælgelsen af kapaci-
tetsudbydere skal være gennemsigtig, ikkediskriminerende,
konkurrencebaseret og åben for deltagelse af alle ressourcer,
der kan levere den krævede ydelse.
Elmarkedsforordningens artikel 22, stk. 2, indeholder speci-
fikke krav til udformning af strategiske reserver. En strate-
gisk reserve er en kapacitetsmekanisme, hvor der gives øko-
nomisk støtte til yderligere kapacitet, som holdes uden for
engrosmarkedet og kan aktiveres, når der mangler kapacitet
i markedet.
Artikel 22, stk. 3, indeholder specifikke krav til udformning
af kapacitetsmekanismer, der ikke er strategiske reserver,
f.eks. et kapacitetsmarked, hvor der gives støtte til kapacitet,
der løbende har mulighed for at byde ind på markedet. En
strategisk reserve anvendes, hvis der er ressourceutilstræk-
kelighed i en begrænset årrække, mens et kapacitetsmarked
egner sig til at løse en længerevarende udfordring. For
alle typer kapacitetsmekanismer gælder endvidere krav til
CO2-emmissionsgrænser efter artikel 22, stk. 4. CO2-em-
missionsgrænser indebærer, at produktionskapacitet, der på-
begyndte kommerciel produktion før den 4. juli 2019, der
udleder mere CO2 end de i forordningen fastsatte grænser,
ikke kan indgå i en kapacitetsmekanisme.
Det følger af elmarkedsforordningens artikel 25, stk. 1, at
når kapacitetsmekanismer anvendes, skal medlemsstaterne
have indført en pålidelighedsstandard. En pålidelighedsstan-
dard skal angive det samfundsøkonomiske optimale niveau
for medlemsstaternes elforsyningssikkerhed på en gennem-
sigtig måde. ACER har godkendt og offentliggjort metoder,
Methodology for calculating the value of lost load, the
cost of new entry and the reliability standard 2 October
2020, til beregning af såkaldt value of lost load, indgangs-
omkostningen for produktion eller fleksibelt elforbrug og
pålidelighedsstandarden. Pålidelighedsstandarden baseres på
4
ACER’s godkendte metode og beregnes ved brug af et væg-
tet gennemsnit af value of lost load og indgangsomkostnin-
gen over en given tidsramme og udtrykkes som antal timer
med effektmangel, hvor der ikke kan dannes priskryds.
Value of lost load er i elmarkedsforordningens artikel 2, nr.
9, defineret som et overslag i EUR/MWh af den maksimale
elpris, som kunder er villige til at betale for at undgå en
strømafbrydelse. Det er med andre ord, hvordan elforbru-
gere værdisætter et strømafbrud. Value of lost load skal
fastlægges af de nationale regulerende myndigheder eller
en anden kompetent myndighed mindst hvert femte år i
overensstemmelse med artikel 11.
Indgangsomkostningen er prisen for at levetidsforlænge el-
ler opstille nye anlæg, som kan understøtte effekttilstræk-
keligheden og er beskrevet nærmere i ACER’s godkendte
metode.
Pålidelighedsstandarden fastsættes af medlemsstaten eller
en af medlemsstaten udpeget kompetent myndighed efter
forslag fra de regulerende myndigheder, jf. elmarkedsforord-
ningens artikel 25, stk. 2. Den regulerende myndighed efter
elmarkedsforordningen er i Danmark Forsyningstilsynet.
Når der anvendes kapacitetsmekanismer, skal den mængde
kapacitet, der skal anskaffes via kapacitetsmekanismen, fast-
lægges. Det følger af elmarkedsforordningens artikel 25, stk.
4, at medlemsstaten eller en af medlemsstaten udpeget kom-
petent myndighed godkender de parametre, som på grundlag
af et forslag fra den regulerende myndighed fastlægger den
mængde kapacitet, der skal anskaffes via kapacitetsmekanis-
men.
Elmarkedsforordningens artikel 26 indeholder regler om
deltagelse i kapacitetsmekanismer på tværs af landegræn-
ser. Det følger blandt andet heraf, at andre kapacitetsmeka-
nismer end strategiske reserver og, når det er teknisk mu-
ligt, strategiske reserver, som udgangspunkt skal være åbne
for direkte og grænseoverskridende deltagelse af kapacitets-
udbydere beliggende i en anden medlemsstat. Det følger
af elmarkedsforordningens artikel 26, stk. 13, at reguleren-
de myndigheder, dvs. Forsyningstilsynet i Danmark, sikrer,
at deltagelse på tværs af landegrænser i kapacitetsmekanis-
mer tilrettelægges på en effektiv ikke-diskriminerende må-
de. De tilvejebringer navnlig egnede forvaltningsordninger
for håndhævelsen af betalinger for manglende tilgængelig-
hed på tværs af landegrænser.
De regionale koordinationscentre beregner hvert år, på
baggrund af en af ACER godkendt metode, den maksima-
le indgangskapacitet, som står til rådighed for deltagelse
af udenlandsk kapacitet. De regionale koordinationscentre
fremsætter derved til transmissionssystemoperatørerne en
henstilling om den maksimale kapacitet, som må bydes ind
i en kapacitetsmekanisme og beregnes med udgangspunkt
i den faktiske nettoimport i en knaphedssituation via ud-
landsforbindelserne. Regionale koordinationscentre er regi-
onale sammenslutninger af transmissionssystemoperatører
og følger af elmarkedsforordningen. Det relevante koordi-
nationscenter for Danmark er det Nordiske Regionale Ko-
ordinationscenter. På baggrund af det Nordiske Regionale
Koordinationscenters beregninger fastsætter transmissions-
systemoperatøren, i Danmark Energinet, hvert år, på bag-
grund af den af ACER godkendte metode, den maksimale
indgangskapacitet, som står til rådighed for deltagelse af
udenlandsk kapacitet. Efter elmarkedsforordningens artikel
26, stk. 12, forvisser de berørte regulerende myndigheder
sig om, at kapaciteterne er beregnet i overensstemmelse med
metoden. Medlemsstaterne skal sikre, at indgangskapacite-
ten tildeles berettigede kapacitetsudbydere på en gennemsig-
tig, ikkediskriminerende og markedsbaseret måde.
Det fremgår af § 27 d, stk. 2, i lov om elforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
Energinet skal iværksætte nærmere angivne foranstaltninger,
hvis disse foranstaltninger anses for nødvendige for at op-
retholde en tilstrækkelig elforsyningssikkerhed. Ministeren
kan herunder fastsætte regler om, at foranstaltningerne skal
iværksættes efter udbud eller anden gennemsigtig og ikkedi-
skriminerende procedure.
Ministerens beføjelse efter § 27 d, stk. 2, er delegeret til
Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse nr. 259 af 6.
marts 2025 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, her-
efter benævnt delegationsbekendtgørelsen.
§ 27 d, stk. 2, blev indsat ved § 1, nr. 28, i lov nr. 494
af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.
Formålet med bestemmelserne var ifølge forarbejderne at
gennemføre artikel 7 om udbud med henblik på ny kapaci-
tet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF,
herefter benævnt 2003-eldirektivet, der senere blev videre-
ført som artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/72/EF, herefter benævnt 2009-eldirektivet. Som en
del af EU’s såkaldte Vinterpakke, »Clean Energy for All
Europeans« blev bestemmelserne om udbud med henblik på
ny kapacitet fjernet i det nugældende Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (herefter benævnt elmar-
kedsdirektivet) og kapitel IV om ressourcetilstrækkelighed,
blev indsat i elmarkedsforordningen.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen i § 27 d, stk.
2, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med eksister-
ende bestemmelser af betydning for den systemansvarlige
virksomheds varetagelse af elforsyningssikkerheden, jf. Fol-
ketingstidende 2003-04, tillæg A, side 8227-8228.
Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 27 d, stk. 2,
i lov om elforsyning, giver klima-, energi- og forsynings-
ministeren hjemmel til at opstille langsigtede rammer for
varetagelsen af elforsyningssikkerheden, således at det sik-
res, at den systemansvarlige virksomhed overvejer relevante
virkemidler og iværksætter disse ud fra overordnede sam-
fundsøkonomiske hensyn. Det er en betingelse for at iværk-
sætte sådanne foranstaltninger, at de anses for nødvendige
5
for at opretholde et tilstrækkeligt niveau af elforsyningssik-
kerhed. Bestemmelsen opstiller således brede rammer for, at
der kan iværksættes foranstaltninger, der er nødvendige for
at opretholde elforsyningssikkerheden, og har til formål at
gennemføre 2003-eldirektivet og 2009-eldirektivet.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1296 af
10. december 2014 om foranstaltninger til opretholdelsen af
elforsyningssikkerheden.
Det følger af den gældende § 27 d, stk. 3, i lov om elfor-
syning, at Energinets iværksættelse af foranstaltninger efter
stk. 2 skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsmini-
steren.
Bestemmelserne blev indsat ved § 1, nr. 28, i lov nr. 494
af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.
Ministerens beføjelse efter § 27 d, stk. 3, er delegeret til
Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen. Det
følger af § 2 i bekendtgørelse om foranstaltninger til opret-
holdelsen af elforsyningssikkerheden, at Energinet efter til-
ladelse fra Energistyrelsen kan iværksætte nødvendige for-
anstaltninger, herunder indkøb af strategiske reserver, hvis
disse foranstaltninger anses for nødvendige for at opretholde
en tilstrækkelig elforsyningssikkerhed
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
De gældende bestemmelser i § 27 d, stk. 2 og 3, i lov
om elforsyning, gennemfører artikel 8 i 2009-eldirektivet
og giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om foranstaltninger,
der anses for nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig
elforsyningssikkerhed. Direktivets regler er ikke videreført
ved elmarkedsdirektivet, og der er i stedet fastsat mere
omfattende krav og procedurer for kapacitetsmekanismer i
elmarkedsforordningen.
Den gældende bemyndigelse i § 27 d, stk. 2, er møntet på
gennemførelse af den tidligere direktivbestemmelse. Elmar-
kedsforordningen adskiller sig væsentligt fra 2009-eldirekti-
vet ved, at der i forordningen sikres en ensartet proces for
tilblivelsen af kapacitetsmekanismer i EU. Der er blandt
andet krav om anvendelse af fælles metoder godkendt af
ACER, anvendelse af en pålidelighedsstandard, anvendelse
af en europæisk ressourcetilstrækkelighedsvurdering udar-
bejdet af ENTSO-E, krav om regionale koordinationscentres
rolle ved deltagelse i kapacitetsmekanismer på tværs af lan-
degrænser, krav om forslag fra den regulerende myndighed
for blandt andet pålidelighedsstandarden og yderligere krav
til kapacitetsmekanismer.
Efter EUF-Traktatens artikel 288 er en forordning almengyl-
dig og umiddelbart gældende i hver medlemsstat og må
ikke gennemføres i national ret. Der kan dog være krav om
fastsættelse af supplerende national lovgivning for at sikre
effektiv implementering, ligesom der kan være mulighed for
medlemsstaterne til at fastsætte udfyldende regler.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer det derfor
hensigtsmæssigt at nyaffatte de gældende bestemmelser i §
27 d, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning, med henblik på at
give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om kapacitetsmekanismer,
herunder fastsætte regler om Energinets opgaver, inden for
rammerne af elmarkedsforordningen.
Det er herved ministeriets vurdering, at en ny bemyndigel-
sesbestemmelse vil sikre klare nationale regler for kapaci-
tetsmekanismer inden for rammerne af elmarkedsforordnin-
gen og statsstøttereglerne, og at EU-reguleringen ved ud-
møntning af bemyndigelsesbestemmelsen kan suppleres på
bekendtgørelsesniveau.
Det vurderes hensigtsmæssigt at bemyndige ministeren til
at kunne fastsætte nærmere regler på bekendtgørelsesni-
veau. Det er bl.a. baseret på, at der er tale om udmøntning
af detaljerede, tekniske regler inden for rammerne af elmar-
kedsforordningen og statsstøttereglerne. Der er således al-
lerede i elmarkedsforordningen og statsstøttereglerne faste
rammer for de regler, som fastsættes i den nationale regule-
ring. Flere lande i EU har etableret kapacitetsmekanismer,
og der sker i disse år meget udvikling og erfaringsdeling
mellem medlemsstaterne, herunder regeludvikling om kapa-
citetsmekanismer. Hertil peger prognoser for elforsynings-
sikkerheden bl.a. på stigende udfordringer i fremtiden. Fast-
sættelsen af regler på bekendtgørelsesniveau vil gøre det
muligt løbende og hurtigt, inden for rammerne af EU-regler-
ne, at tilpasse tekniske regler, hvis der over tid opstår behov
for det.
Prognoser for elforsyningssikkerheden peger blandt andet på
potentielt stigende udfordringer i fremtiden grundet blandt
andet lukning af kraftværker og øget elektrificering. Det
er ministeriets vurdering, at den nationale regulering om ka-
pacitetsmekanismer bør fremtidssikres med henblik på i til-
strækkelig god tid i forhold til forventede fremtidige udfor-
dringer at sikre et klart nationalt retsgrundlag ved en eventu-
el tilblivelse af en kapacitetsmekanisme i Danmark. Som led
heri vurderes der bl.a. at være behov for en klar national
rollefordeling og klarhed om, hvilke grundlæggende krav en
kapacitetsmekanisme vil skulle leve op til.
Det er således ministeriets vurdering, at der bør beskrives en
klar rollefordeling ved tilblivelse og drift af en kapacitets-
mekanisme. Forordningen indeholder en overordnet rolle-
fordeling mellem forskellige myndigheder og deres opgaver
ved tilblivelsen og driften af en kapacitetsmekanisme. Opga-
verne forbundet med tilblivelsen omfatter f.eks. fastsættel-
sen af en pålidelighedsstandard og parametre til fastsættel-
sen af kapacitetsmængden. Opgaverne forbundet med drif-
ten omfatter blandet andet selve indkøbet af kapacitet i me-
kanismen og afregning af kapacitetsudbydere. Forordningen
tager ikke i alle tilfælde stilling til, hvilken myndighed der
skal varetage en given opgave. Det er ministeriets vurdering,
6
at rollefordelingen klart bør beskrives på bekendtgørelsesni-
veau med henblik på at sikre en klar national stillingtagen til
roller og ansvar.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at der bør kunne
fastsættes nærmere regler om, hvordan kravene til en kapa-
citetsmekanisme i elmarkedsforordningen overholdes. For-
ordningen indeholder en række generelle principper for
kapacitetsmekanismer og principper for udformningen af
kapacitetsmekanismer. Som et generelt princip for en kapa-
citetsmekanisme skal medlemsstater for eksempel sikre, at
der ikke indgås nye kontrakter inden for rammerne af me-
kanismen, hvor der ikke er identificeret et ressourcetilstræk-
kelighedsproblem. Det er ministeriets vurdering, at der bør
fastsættes nærmere regler om, hvordan en kapacitetsmeka-
nisme blandt andet skal leve op til kravet om, at der ikke
indgås kontrakter, når der ikke er et ressourcetilstrækkelig-
hedsproblem.
Kapacitetsmekanismer betragtes som statsstøtte i henhold
til artikel 107, stk. 1, i TEUF, og skal anmeldes til og god-
kendes af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med
retningslinjerne for statsstøtte.
Retningslinjerne for statsstøtte indeholder en række krav
til, at støtten kan betragtes som forenelig statsstøtte. Det er
ministeriets vurdering, at der på bekendtgørelsesniveau kan
sikres, at en kapacitetsmekanisme ligeledes vil leve op til
kravene i retningslinjerne for statsstøtte. Et eksempel herpå
er et krav om, at kriseramte virksomheder som defineret i
punkt 14 i retningslinjerne for statsstøtte ikke er berettiget til
at modtage støtte i en kapacitetsmekanisme.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at der bør fastsættes
nærmere regler om udformning og drift af en eventuel kapa-
citetsmekanisme. Regler om udformningen og driften af en
eventuel kapacitetsmekanisme skal blandet andet sikre, at
kapacitetsmekanismen udformes og driftes på en måde, der
sikrer elforsyningssikkerheden, men samtidig ikke skaber
unødige markedsforvridninger. Det kan eksempelvis være
hvilken type kapacitetsmekanisme, der vil skulle etableres
i Danmark, samt regler om hvilken aktør, der vil skulle fore-
stå indkøbet, beregning af den kapacitet, der skal indkøbes
samt regler om, hvordan kapaciteten anskaffes. Designvalg
i en kapacitetsmekanisme vil i alle tilfælde skulle være i
overensstemmelse med elmarkedsforordningen og retnings-
linjerne for statsstøtte.
Den foreslåede affattelse af § 27 d, stk. 2 og 3, vil med-
føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren inden for
rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
det indre marked for elektricitet kan fastsætte regler om
kapacitetsmekanismer, herunder om opgaver, der påhviler
Energinet.
Den foreslåede affattelse vil sikre en bemyndigelsesbestem-
melse til ministeren til at kunne supplere elmarkedsforord-
ningens krav til udformning og drift af kapacitetsmekanis-
mer.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at der på be-
kendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes nærmere regler om
kapacitetsmekanismer, der vil sikre, at en eventuel kapaci-
tetsmekanisme i Danmark vil leve op til kravene i elmar-
kedsforordningen. Eksempelvis vil der på bekendtgørelses-
niveau kunne fastsættes krav om CO2-emissionsgrænser for
kapacitetsudbydere i en kapacitetsmekanisme.
Bemyndigelsen vil endvidere sikre, at elmarkedsforordnin-
gens regler om kapacitetsmekanisme kan suppleres, blandt
andet ved at fastsætte regler om rollefordeling af opgaverne
forbundet med en kapacitetsmekanisme. Der kan eksempel-
vis på bekendtgørelsesniveau fastsættes nærmere regler om
hvilken myndighed, der fastsætter en pålidelighedsstandard
efter forslag fra den regulerende myndighed og den nærmere
proces herfor. Der kan endvidere eksempelvis fastsættes reg-
ler om hvilken myndighed, der godkender parametre til brug
for beregning af kapacitetsmængde, og hvilken myndighed
der endeligt beregner kapacitetsmængden og processen her-
for.
Det bemærkes, at den regulerende myndighed, der i Dan-
mark er Forsyningstilsynet, efter forordningen er tildelt vis-
se opgaver forbundet med kapacitetsmekanismer. Der vil,
med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 78, stk. 6,
i lov om elforsyning, og inden for rammerne af elmarkeds-
forordningen, kunne blive fastsat nærmere regler om Forsy-
ningstilsynets rolle på bekendtgørelsesniveau.
Kapacitetsmekanismer vil betragtes som statsstøtte i hen-
hold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, og skal anmeldes til
og godkendes af Europa-Kommissionen. Bemyndigelsen vil
sikre, at der kan fastsættes nærmere regler om krav til og
indretning af en kapacitetsmekanisme, således at en eventuel
mekanisme vil være i overensstemmelse med retningslinjer-
ne for statsstøtte. Der kan eksempelvis fastsættes nærmere
regler om, at kriseramte virksomheder ikke er berettiget til
at modtage støtte i henhold til en kapacitetsmekanisme eller
krav om, at der skal ske indberetning af støttebeløb samt
omfanget heraf.
Bemyndigelsen vil rumme, at der vil kunne fastsættes nær-
mere regler om selve den tekniske udformning og drift af en
eventuel kapacitetsmekanisme, dvs. regler om selve kapa-
citetsmekanismedesignet. Kapacitetsmekanismedesignet vil
skulle være i overensstemmelse med elmarkedsforordningen
og retningslinjerne for statsstøtte og vil være genstand for en
endelig godkendelse af Europa-Kommissionen.
Bemyndigelsen vil ikke kunne rumme fastsættelse af regler,
der ikke er i overensstemmelse med elmarkedsforordningens
principper om og krav til kapacitetsmekanismer. Der vil
eksempel ikke kunne anvendes en anden pålidelighedsstan-
dard, end den i forordningen fastsatte til brug for en eventu-
el kapacitetsmekanisme i Danmark. Der vil endvidere ikke
kunne fastsættes regler om ansvarsfordeling af opgaver i
forbindelse med kapacitetsmekanismer, der ikke er i over-
ensstemmelse med den grundlæggende ansvarsfordeling i
elmarkedsforordningen.
7
Det bemærkes, at den foreslåede affattelse vil betyde, at
den gældende bekendtgørelse om foranstaltninger til opret-
holdelsen af elforsyningssikkerheden, bortfalder.
3.2. Trykluftslagring
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Lov om Energinet
Energinet er oprettet som en selvstændig offentlig virksom-
hed, og dennes formue er holdt adskilt fra statens formue, jf.
§ 1, stk. 1, og § 9 i lov om Energinet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren agerer som eneejer
af Energinet, og dennes ejermæssige beføjelser over for
Energinet fremgår af § 5 i lov om Energinet. Det fremgår
af § 5, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Energinets
anliggender. Det fremgår videre af § 5, stk. 3, at Energinet
fastsætter vedtægter for Energinets helejede datterselskaber,
og at klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende
vedtægterne for Energinets helejede datterselskaber og æn-
dringer heraf. Det fremgår yderligere af § 5, stk. 5, at Ener-
ginet skal orientere klima-, energi- og forsyningsministeren
om væsentlige forhold vedrørende Energinets virksomhed.
Energinets formål er at sikre en effektiv drift og udbygning
af den overordnede energiinfrastruktur og sikre åben og lige
adgang for alle brugere af bl.a. el- og gasnettene. Herudover
fremgår det af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinets
opgave er at drive systemansvarlig virksomhed og transmis-
sion for el og gas samt andre opgaver efter reglerne i lov om
Energinet og efter de respektive sektorlove.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinet
varetager gastransmissionsvirksomhed på gasområdet. Ener-
ginet kan endvidere varetage gasdistributions-, gaslager-, og
gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed
og kan varetage olierørledningsvirksomhed og dertil knyttet
separations-virksomhed. Energinet har dertil opgaver på elo-
mrådet, herunder eltransmissionsvirksomhed, og opgaven
som systemansvarlig virksomhed. Herudover kan Energi-
net også varetage opgaver vedrørende CO2-transportnet og
CO2-lagringslokaliteter.
Energinets aktiviteter varetages på baggrund af lov om
Energinet, elforsyningsloven, gasforsyningsloven og andre
respektive sektorlove. Dette betyder, at Energinet ikke af
egen drift kan iværksætte aktiviteter, som falder uden for
hovedaktiviteterne i § 2, stk. 2, i lov om Energinet. Nye
aktiviteter kan således alene udføres efter tilvejebringelse
af det fornødne lovgrundlag i enten lov om Energinet eller
anden sektorlovgivning.
Energinet kan efter § 2, stk. 3, oprette helejede datterselska-
ber med det formål at varetage Energinets aktiviteter efter §
2, stk. 2.
Lov om elforsyning og underliggende bekendtgørelser regu-
lerer elområdet i Danmark og fastsætter herunder rammerne
for eltransmission og systemansvarlig virksomhed, som er
opgaver, der varetages af Energinet.
I henhold til artikel 54, stk. 1 i elmarkedsdirektivetet, så må
transmissionssystemoperatører ikke varetage energilagerak-
tiviteter. Denne bestemmelse er implementeret i national ret
via § 53, stk. 1 i systemansvarsbekendtgørelsen, hvori det
fremgår, at Energinet (den nationale transmissionssystem-
operatør) ikke må varetage energilageraktiviteter. Definitio-
nen af energilagring i elforsyningslovens § 5, nr. 16 omfatter
også følgende aktivitet, som er konvertering af elektrisk
energi til en energiform, der kan lagres, lagringen af sådan
energi og den efterfølgende rekonvertering af sådan energi
til elektrisk energi eller anvendelse som anden energibærer
I den forbindelse er det Energistyrelsens fortolkning, at del-
processerne i definitionen af energilagring skal foregå som
én teknisk, organisatorisk, herunder ejermæssig og integre-
ret operation i ét anlæg, for at processen er omfattet af defi-
nitionen på energilagring. Dette medfører, at hvis ikke alle
delprocesserne varetages af samme organisatoriske enhed,
så vil der ikke være tale om energilagring.
Trykluftslagring er ikke omfattet af de opgaver, som Energi-
net kan udføre på nuværende tidspunkt. Denne opgave er
ikke omfattet af det hjemmelsgrundlag, der fremgår af § 2,
stk. 2 i lov om Energinet. Det er således ikke muligt for
Energinet at varetage trykluftslagringsopgaver.
3.2.1.2. Undergrundsloven
De gældende regler om statsdeltagelse i eneretstilladelser
efter undergrundsloven fremgår af lovens §§ 8 og 23 y.
Undergrundslovens § 23 y, stk. 1, giver mulighed for, at til-
ladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden til
geologisk lagring af CO2, brint, trykluft, saltvand m.v., efter
lovens § 23 og tilladelser efter regler udstedt i medfør af §
23 x kan meddeles til staten eller et af staten ejet selskab på
nærmere angivne vilkår.
Undergrundslovens § 23 y, stk. 2, giver mulighed for, at det
i tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden
til geologisk lagring af CO2 efter § 23 og tilladelser efter
regler udstedt i medfør af § 23 x fastsættes, at staten eller et
af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår skal have
ret til at indtræde i den af tilladelsen omfattede virksomhed.
3.2.1.3. Infrastrukturforordningen - Project of Common In-
terest (PCI)
Den 23. juni 2022 trådte Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 869/2022 af 30. maj 2022 om retnings-
linjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur m.v. (her-
efter benævnt infrastrukturforordningen) i kraft.
Infrastrukturforordningen har til formål at fastlægge ret-
ningslinjer for udvikling af og interoperabilitet af de prio-
riterede korridorer og områder i den transeuropæiske ener-
giinfrastruktur. For at opnå det formål udarbejdes der lister
8
over infrastrukturprojekter med fælles europæisk interesse
(PCI-projekter), som bidrager mest til gennemførelsen af
de prioriterede strategiske energiinfrastrukturkorridorer- og
områder i EU.
Infrastrukturforordningens kapitel III og bilag VI indeholder
regler for, hvorledes tilladelsesprocesser for PCI-projekter
skal tilrettelægges. Herunder regler som skal understøtte og
bidrage til fremskyndelse og koordinering af behandlingen
af de nødvendige tilladelser til de respektive PCI-projek-
ter. Infrastrukturforordningen indeholder herudover regler
om offentlighedens deltagelse i tilladelsesprocessen til PCI-
projekter. Offentlighedens deltagelse sikrer dermed de bedst
mulige standarder for gennemsigtighed i tilladelsesproces-
sen.
Infrastrukturforordningens regler undtager ikke PCI-projek-
ter fra at indhente de samme tilladelser, som gælder for an-
dre lignende infrastrukturprojekter. Infrastrukturforordnin-
gen fastsætter dog regler om koordinering og fremskyndelse
af tilladelsesprocessen i forhold til PCI-projekter for og mel-
lem de godkendende myndigheder.
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det fremtidige elsystem får behov for flere muligheder til at
sikre elforsyningssikkerheden. Det skyldes bl.a. den stigen-
de elektrificering af samfundet med forventet øget elforbrug
på tværs af sektorer, samtidig med at der foregår en større og
større indpasning af fluktuerende vind og sol i elsystemet og
udfasning af regulerbar kraftværkskapacitet. Dermed bliver
det i fremtiden vigtigt, at der er tilstrækkeligt med reguler-
bare ressourcer til rådighed til at sikre balance mellem pro-
duktion og forbrug i tidsrum, hvor der ikke er tilstrækkelig
vind og sol i elsystemet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at tryk-
luftlagring potentielt kan imødekomme dele af behovet for
både sikring af effekttilstrækkelighed og balancering af elsy-
stemet.
Trykluftlagring indebærer, at der etableres et kompressoran-
læg, der komprimerer atmosfærisk luft, som efterfølgende
oplagres i underjordiske lagringsfaciliteter. Den oplagrede
luft vil efterfølgende kunne blive anvendt i en turbine til at
producere elektricitet, som anvendes i elsystemet, enten for
at sikre effekttilstrækkelighed eller for at balancere elsyste-
met.
For at udnytte potentialet i trykluftlagring er der behov for
lagringsfaciliteter med stor kapacitet. Den eneste aktør i
Danmark, som på nuværende tidspunkt har lagringsfacilite-
ter af denne størrelse, er Energinet, som varetager disse
gennem sit datterselskab Gas Storage Denmark. Gas Storage
Denmark ejer og driver en række kaverner, dvs. underjordi-
ske hulrum, som er udhulet i en salthorst. Kavernerne er pla-
ceret ved Lille Thorup og anvendes til lagring af naturgas.
Der er på nuværende tidspunkt ikke et kommercielt marked
for trykluftslagring, hvilket medfører, at der ikke eksisterer
trykluftslagre i Danmark. Energinet er den eneste aktør i
Danmark, som pt. er indehaver af lagringsfaciliteter med en
sådan kapacitet, at lagringsfaciliteterne reelt kan anvendes
til denne form for trykluftlagring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor,
at det vil være hensigtsmæssigt at muliggøre, at Energinet
kan varetage opgaver i forbindelse med trykluftslagringloka-
liteter, fordi denne aktivitet vil kunne bidrage til at sikre
den fremtidige elforsyningssikkerhed. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at varetagelsen af
opgaver i forbindelse med trykluftslagringlokaliteter, ikke
kan karakteriseres som energilagring. Idet der ikke er tale
om energilagring, vil det være muligt for Energinet at vare-
tage opgaven.
Herudover er der på EU’s seneste PCI-liste over projekter
af fælles europæisk interesse bl.a. optaget et dansk projekt,
som er et innovativt ellagringsprojekt, der bl.a. har til for-
mål at levere balanceydelser til det kollektive elforsynings-
net. Projektet vil anvende vedvarende energi til at producere
brint i storskala og lagre brint og trykluft i underjordiske
kaverner. I det konkrete projekt vil Energinets datterselskab,
Gas Storage Denmark, udleje kavernerne til en tredjepart,
som vil varetage trykluftslagringen.
Optagelsen på EU’s PCI-liste indebærer bl.a., at projektet
er berettiget til en samlet kortere sagsbehandlingstid hos
myndighederne.
Da lov om Energinet ikke indeholder hjemmel til, at Energi-
net kan varetage trykluftslagringsopgaver, vil det være nød-
vendigt at ændre lov om Energinet for at muliggøre denne
aktivitet. Med den foreslåede ordning vil det blive muligt
for Energinet og dets datterselskaber, herunder Gas Storage
Denmark, at varetage opgaver vedr. trykluftslagring, for ek-
sempel ved at stille uudnyttede kaverner til rådighed for
kommercielle aktører på elmarkedet. Der vil således være
tale om, at Energinet ejer kavernerne, hvor trykluften skal
lagres, men at det ikke er Energinet, der driver trykluftslag-
ringen, hvorfor denne facilitet skal udlejes til en tredjepart
på markedsvilkår.
Såfremt Energinet stiller trykluftslagringslokaliteter, for ek-
sempel uudnyttede kaverner, til rådighed for kommerciel
brug, vil denne rådighedsstillelse skulle ske på markedsvil-
kår, så det er markedet, der vil skulle fastsætte prisen for
rådighedsstillesen af trykluftslagringslokaliteterne. Det, at
Energinet vil kunne stille trykluftslagringslokaliteter til rå-
dighed for en kommerciel aktør, må ikke medføre, at Energi-
nets aktivitet vil kunne få karakter af energilagring. For nær-
mere gennemgang heraf kan der henvises til punkt 3.2.1.1.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske konsekvenser for
staten, regionerne og kommunerne.
9
Lovforslaget medfører ikke implementeringsmæssige konse-
kvenser for staten, regionerne og kommunerne.
Digitaliseringsstyrelsens vejledning fra maj 2018 indeholder
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, som er ble-
vet vurderet for dette lovforslag. Principperne vurderes ikke
at være relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for borgere.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre nogen direkte klima-
mæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets tiltag om kapacitetsmekanisme har til formål
at supplere elmarkedsforordningens kapitel IV om kapaci-
tetsmekanisme, således at ministeren bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om tilblivelsen af en kapacitetsmeka-
nisme, herunder proces, rolle og ansvar, inden for elmar-
kedsforordningens rammer. Bekendtgørelsens bestemmelser
vil alene supplere elmarkedsforordningens bestemmelser.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juni 2025
til den 30. juni 2025 (28 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Accura Advokatpartnerselskab, ADB (Association Dansk
Biobrændsel), Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akade-
mikerne, Akademisk Arkitektforening, Affald Plus, Alumi-
nium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Andel, An-
tenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindustrien under
DI), Artelia A/S, Asfaltindustrien, BAT-kartellet, BattMan
Energy ApS, Better Energy, Billund Vand A/S, Biobrænd-
selsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet,
Borger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforenin-
gen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for møl-
ler, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-forretnin-
ger, Branchehuset, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforenin-
gen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law,
BUILD, Business Region MidtVest (BRMV), Business Dan-
mark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),
Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter,
Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4 – Carbon Capture
Cluster Copenhagen, Center for Electric Power and Ener-
gy (DTU), CEPOS, Cerius, Centrica Energy trading A/S,
CTR, CO-industri, Concito, COWI, Copenhagen Infrastruc-
ture Partners, Copenhagen Merchants, Crossbridge Energy
Fredericia, Daka, DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK
(Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Dansk
halm, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiske-
riforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jord-
brugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Natur-
fredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Skibskredit, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil
Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske
Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Erhverv,Dansk Facilities Manage-
ment (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk
Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Land-
brugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Me-
tal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk
Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S, Dansk
Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard,
Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik
(DLTL) Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske
Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomhe-
der, DANSKE ARK, Danske Commodities A/S, Danske
Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne, Danske Ma-
ritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Dan-
ske Tegl, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),
DANVAK, Dataetisk råd, Datatilsynet, DCC Energi Natur-
gas, DELTA Dansk Elektronik, DI, DKCPC, DOF BirdLife,
Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU
– Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, EBO Consult
A/S, E. ON Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi
Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energifælles-
skaber Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-
gen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energy-
cluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Enyday, Er-
hvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European
Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE Ener-
gie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDM, FDO, FH
- Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans og Leasing,
Finansforbundet, Finansrådet, Realkreditforeningen og Re-
alkreditrådet – FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden
Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister
(FDEL), Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forenin-
gen af fabrikanter og importører af elektriske belysnings-
armaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører
af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Biogas Dan-
mark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Forenin-
gen Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia
Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frie Funktionæ-
rer, FSE, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-system,
Get2Grid, GRAKOM, Greenpeace, Gentofte og Gladsaxe
Fjernvarme, Green Power Denmark, GTS (Godkendt Tek-
nologisk service), Grundfos, Havarikommissionen for Off-
10
shore Olie- og Gasaktiviteter, Hess Denmark ApS, HK-
Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling
A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, HORESTA,
SMV danmark, H2 Energy Esbjerg, Hulgaard advokater,
IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for pro-
duktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark,
Investering Danmark, Ista Danmark A/S, IT-Branchen, Ju-
stitia, Klimabevægelsen, Klimarådet, Kjærgaard A/S, Kli-
maEnergi A/S, KommuneKredit, Kommunernes Landsfor-
ening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og
interesseorganisation i Danmark) Kraka, Kræftens Bekæm-
pelse, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltnin-
gen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Kø-
benhavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug
& Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektør-
foreningen, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcel-
leejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Lands-
foreningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen
Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA Center, Leder-
ne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengein-
stitutter, Lundsby Biogas, Mellemfolkeligt Samvirke, Mid-
delgrundens Vindmøllelaug, Mobility Denmark,Maabjerg
Energy Center – MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,
Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Na-
ture Energy, N1 A/S, Neptune Energy Denmark ApS, Net-
Varme, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecen-
ter for Vedvarende Energi, Nordisk Energirådgivning ApS,
Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nuuday, Nærbutik-
kernes Landsforening, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark,
Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Plane-
nergi, Plan og Projekt, Plesner Advokatpartnerselskab, Pla-
stindustrien, Procesindustrien, Radius Elnet A/S, Rambøll,
Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Reel Ener-
gioplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Re-
staurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rå-
det for Bæredygtig Trafik, Rådet for grøn omstilling, RWE
Renewables Denamark A/S, SEGES, Serviceforbundet, Sie-
mens Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbygger-
branchen i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Con-
sultants ApS, SRF Skattefaglig Forening, Synergi, Sustain,
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A.,
T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpeindustrien, Vatten-
fall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK
– VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening,
Verdens Skove, VEKS, VELTEK, Verdo Randers, Vestfor-
brænding, Vestas Wind systems A/S, Vestas, Vindenergi
Danmark, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Visit-
Denmark, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall
Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen,
Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S,
Aalborg Forsyning, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet,
92-Gruppen og samtlige kommuner.
11. Sammenfattende Skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang, Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget supplerer elmarkedsforordningens regler om kapacitetsmekanismer.
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/Går videre end mi-
nimumskrav i EU-regulering (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 27 d, stk. 2, i lov om elforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
Energinet skal iværksætte nærmere angivne foranstaltninger,
hvis disse foranstaltninger anses for nødvendige for at op-
retholde en tilstrækkelig elforsyningssikkerhed. Ministeren
kan herunder fastsætte regler om, at foranstaltningerne skal
11
iværksættes efter udbud eller anden gennemsigtig og ikkedi-
skriminerende procedure.
Det følger af § 27 d, stk. 3, i lov om elforsyning, at Ener-
ginets iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 2 skal god-
kendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.
De gældende bestemmelser i § 27 d, stk. 2 og 3, i lov om
elforsyning, gennemfører artikel 8 i 2009-eldirektivet om
udbud med henblik på ny kapacitet. Artikel 8 i 2009-eldirek-
tivet er ikke længere gældende, og regler om kapacitetsme-
kanismer er i stedet fastsat i elmarkedsforordningens kapitel
IV om ressourcetilstrækkelighed.
Elmarkedsforordningen anvender begrebet ressourcetil-
strækkelighed, som svarer til det i Danmark anvendte be-
greb effekttilstrækkelighed, der er en del af elforsyningssik-
kerheden, der er defineret i § 5, nr. 11, i lov om elforsyning,
som sandsynlighed for, at der er elektricitet til rådighed for
elkunderne, når den efterspørges.
En kapacitetsmekanisme er i elmarkedsforordningens artikel
2, nr. 22, defineret som en foranstaltning, der skal sikre, at
de nødvendige ressourcer er tilstrækkelige ved at betale res-
sourcer for deres tilgængelighed, undtagen foranstaltninger
vedrørende systemydelser eller håndtering af kapacitetsbe-
grænsninger.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til beskri-
velsen i de almindelige bemærkningers pkt. 3.1.1.
Det følger af den foreslåede affattelse af § 27 d, stk. 2, at
klima-, energi- og forsyningsministeren inden for rammerne
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre
marked for elektricitet kan fastsætte regler om kapacitetsme-
kanismer.
Den foreslåede affattelse vil kunne udnyttes til at fastsætte
regler, der vil danne rammerne for en eventuel kapacitets-
mekanisme i Danmark.
Den foreslåede affattelse vil sikre, at elmarkedsforordnin-
gens regler om kapacitetsmekanisme suppleres i national
ret. Elmarkedsforordningen adskiller sig væsentligt fra
2009-eldirektivet ved, at der i forordningen sikres en ens-
artet proces for tilblivelsen af kapacitetsmekanismer i EU,
som indebærer nye opgaver for flere myndigheder og
nye krav for udformningen og driften af kapacitetsmekanis-
mer. Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der i andet
omfang, end hvad den gældende bemyndigelse, der gennem-
fører den tidligere direktivbestemmelse, giver mulighed for,
kan fastsættes regler på bekendtgørelsesniveau, der supple-
rer elmarkedsforordningens kapitel IV.
Den foreslåede affattelse vil blandt andet sikre, at ansvar og
roller, der er beskrevet i elmarkedsforordningen, vil kunne
blive klarlagt på nationalt niveau og i en dansk kontekst. Det
indebærer blandt andet, at der for en række opgaver efter
elmarkedsforordningen vil blive taget stilling til, hvem der
er den rette myndighed til at udføre opgaven. Det vil eksem-
pelvis være klima-, energi- og forsyningsministeren med
mulighed for delegation til Energistyrelsen, der vil udpeges
som den kompetente myndighed til at fastsætte en pålidelig-
hedsstandard og godkende parametre, der fastlægger den
mængde kapacitet, der skal anskaffes via kapacitetsmekanis-
men, efter forordningens artikel 25.
Der vil også kunne fastsættes nærmere regler om den nati-
onale proces for de opgaver, der følger af elmarkedsforord-
ningen, herunder om tilblivelsen af de forskellige myndighe-
ders bidrag. Til eksempel skal en pålidelighedsstandard fast-
sættes efter forslag fra den regulerende myndighed. Den re-
gulerende myndighed i Danmark er Forsyningstilsynet. Der
vil således på bekendtgørelsesniveau kunne tages stilling til,
hvordan en anmodning om forslag fra Forsyningstilsynet
skal forløbe samt hvilken myndighed, der kan anmode om
dette bidrag.
Der vil, med hjemmel i den gældende bemyndigelse i §
78, stk. 6, i lov i elforsyning, og inden for rammerne af
elmarkedsforordningen, kunne blive fastsat nærmere regler
om Forsyningstilsynets rolle på bekendtgørelsesniveau. Der
henvises endvidere til den foreslåede § 27 d, stk. 3, for
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om Energinets
rolle på bekendtgørelsesniveau.
Den foreslåede affattelse vil endvidere sikre, at der på be-
kendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes regler om, hvordan
en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark vil skulle leve
op til krav i elmarkedsforordningen og retningslinjerne for
statsstøtte. Eksempelvis vil der på bekendtgørelsesniveau
kunne fastsættes krav om CO2-emissionsgrænser for kapaci-
tetsudbydere i en kapacitetsmekanisme til efterlevelse af el-
markedsforordningens artikel 22, stk. 4. Der vil eksempelvis
også fastsættes nærmere regler om, at kriseramte virksomhe-
der ikke er berettiget til at modtage støtte i en kapacitetsme-
kanisme i overensstemmelse med pkt. 14 i retningslinjerne
for statsstøtte. De fastsatte krav på bekendtgørelsesniveau
vil skulle sikre, at en eventuel kapacitetsmekanisme vil le-
ve op til kravene i elmarkedsforordningen og retningslinjer-
ne for statsstøtte, men vil ikke være begrænset til disse
krav. Der kan eksempelvis fastsættes strengere CO2-emissi-
onsgrænser end de i artikel 22, stk. 4, fastsatte krav i over-
ensstemmelse med ACER’s godkendte metode herfor.
Den foreslåede affattelse vil derudover sikre, at der på be-
kendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes nærmere regler om
udformning og drift af en eventuel kapacitetsmekanisme i
Danmark. Elmarkedsforordningen overlader det til den en-
kelte medlemsstat, inden for overordnede regler i forordnin-
gen og under sikring af overholdelse af de statsstøtteretlige
rammer, at fastlægge selve designet af en eventuel kapaci-
tetsmekanisme. Elmarkedsforordningens overordnede regler
om principper for udformning af kapacitetsmekanismer og
generelle principper for kapacitetsmekanismer vil således på
bekendtgørelsesniveau kunne suppleres af en række nationa-
le valg for en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark. De-
signelementer for en eventuel kapacitetsmekanisme vil for
eksempel kunne være, om selve mekanismen vil skulle ind-
12
rettes som en strategisk reserve en anden type kapacitetsme-
kanisme. Andre designelementer vil kunne være fastsættelse
af parametre samt hvem, der skal beregne den mængde ka-
pacitet, der skal indkøbes, og hvordan denne kapacitet i så
fald vil skulle anskaffes.
Udmøntningen af regler om design af en kapacitetsmeka-
nisme vil endvidere ikke udelukke, at der fastsættes yder-
ligere retsforskrifter om drift af en eventuel kapacitetsme-
kanisme. Dette kan eksempelvis være forskrifter, som er
nødvendige for elmarkedets funktion, herunder Energinets
forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder efter § 28,
stk. 1, nr. 13, i lov om elforsyning.
Udmøntningen af regler om selve designet af en kapaci-
tetsmekanisme omfatter førnævnte designelementer, men er
ikke begrænset hertil. Udmøntningen er begrænset i det
omfang, at designelementerne vil skulle være i overensstem-
melse med elmarkedsforordningen. For eksempel kan der
ikke på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler om etable-
ring af en kapacitetsmekanisme, der ikke er en strategisk
reserve, uden at det forinden er blevet vurderet, om en
strategisk reserve er i stand til at løse problemerne, og at
dette ikke er tilfældet, som er et krav efter elmarkedsfor-
ordningens artikel 21, stk. 3. Udmøntningen er endvidere
begrænset i det omfang, at designelementerne skal være i
overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte. For
eksempel må den analyse, der anvendes til at fastsætte ef-
terspørgselsniveauet, højst være tolv måneder gammel på
det tidspunkt, hvor efterspørgslen fastsættes. Den foreslåede
affattelse vil medføre, at der ikke vil kunne fastsættes regler
efter den nugældende ordlyd af § 27 d, stk. 2, i lov om elfor-
syning. Affattelsen vil ikke medføre ændring af gældende
ret for så vidt angår, at klima-, energi- og forsyningsministe-
rens fastsættelse af regler om foranstaltninger, der anses for
nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig elforsynings-
sikkerhed skal være i overensstemmelse med elmarkedsfor-
ordningen. Affattelsen vil indebære, at bekendtgørelse om
foranstaltninger til opretholdelsen af elforsyningssikkerhe-
den, med gennemførelse af den foreslåede affattelse, vil
bortfalde.
Det følger af den foreslåede affattelse af § 27 d, stk. 3, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om opgaver, der påhviler Energinet efter den
foreslåede § 27 d, stk. 2.
Den foreslåede affattelse skal ses i sammenhæng med den
i lovforslaget foreslåede § 27 d, stk. 2, om, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren inden for rammerne af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked
for elektricitet kan fastsætte regler om kapacitetsmekanis-
mer. Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der også ved
udmøntningen af reglerne om kapacitetsmekanismer på be-
kendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes nærmere regler om
de opgaver, som vil påhvile Energinet.
Den foreslåede § 27 d, stk. 2, vil blandt andet sikre, at
ansvar og roller, der er beskrevet i elmarkedsforordningen,
vil kunne blive klarlagt på nationalt niveau og i en dansk
kontekst. Det indebærer blandt andet, at der for en række
opgaver efter elmarkedsforordningen vil blive taget stilling
til, hvem der er den rette myndighed til at udføre opgaven i
Danmark.
Energinet har ansvaret for at opretholde det fastsatte niveau
for elforsyningssikkerhed og for at overvåge udviklingen
heraf, jf. § 27 a, stk. 1, i lov om elforsyning. Energinet har
i den forbindelse en række opgaver, der indebærer ansvaret
for at opretholde elforsyningssikkerheden, herunder at udar-
bejde en årlig redegørelse om elforsyningssikkerheden med
anbefalinger og det fremtidige niveau herfor, jf. § 27 a, stk.
3, i lov om elforsyning.
Den foreslåede § 27 d, stk. 3, vil således sikre, at der på be-
kendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes nærmere regler om
de opgaver, der måtte påhvile Energinet i forbindelse med
en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark. Der kan for
eksempel blive fastsat regler om, at Energinet vil være den
myndighed, der vil skulle stå for indkøbet af kapacitet. Ud-
møntningen af bestemmelsen vil således omfatte, at der kan
fastsættes nærmere regler om opgaver, der allerede påhviler
Energinet efter elmarkedsforordningen, men også nye opga-
ver som for eksempel skabes som følge af designvalg efter
den foreslåede § 27 d, stk. 2, i lov om elforsyning.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i
lov om Energinet, at Energinet efter reglerne i denne lov
samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af
vedvarende energi og lov om gasforsyning og med baggrund
i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning
varetager systemansvarlig virksomhed, eltransmissionsvirk-
somhed og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere vareta-
ger Energinet administrative opgaver vedrørende miljøven-
lig elektricitet i medfør af lov om elforsyning, administra-
tive opgaver vedrørende gas fra vedvarende energikilder i
medfør af lov om gasforsyning, administrative opgaver ved-
rørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme
af vedvarende energi og administrative opgaver i medfør af
lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet
på solcelleanlæg. Energinet kan endvidere varetage gasdi-
stributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasop-
strømsanlægsvirksomhed. Energinet kan tillige efter pålæg
fra klima-, energi- og forsyningsministeren varetage opga-
ver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg. Endelig
kan Energinet varetage olierørledningsvirksomhed og dertil
knyttet separationsvirksomhed.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at der efter 3. pkt. som nyt punktum
indsættes, at »Endvidere kan Energinet varetage opgaver
vedrørende trykluftslagringslokaliteter.«
Den foreslåede tilføjelse vil medføre, at Energinet og dennes
datterselskaber også vil kunne varetage opgaver vedrørende
trykluftslagringslokaliteter.
13
Det forhold, at Energinet vil kunne varetage opgaver ved-
rørende trykluftslagringslokaliteter, vil betyde, at Energinet
vil kunne stille trykluftslagringslokaliteter til rådighed for
en kommerciel aktør. Hvis Energinet vil skulle stille tryk-
luftslagringslokaliteter til rådighed, så vil det skulle ske
på markedsvilkår over for den pågældende aktør. Med mar-
kedsvilkår vil der skulle forstås, at Energinet vil skulle stille
trykluftlagringslokaliteterne til rådighed til den bedst muli-
ge pris, som Energinet vil kunne opnå på et marked, hvor
Energinet vi skulle konkurrere med andre aktører. Det vil
medføre, at det ikke er Energinet, men markedet der vil
skulle fastsætte prisniveauet.
Begrebet »trykluftslagringslokaliteter« vil især dække over
de såkaldte kaverner, som ejes af Energinet og dennes dat-
terselskaber, der anvendes til gaslager. Begrebet trykluftsla-
gringslokaliteter er dog ikke begrænset kun til Energinets
kaverner, men også andre former for lagringsfaciliteter, som
Energinet måtte erhverve eller etablere, der ville kunne an-
vendes til trykluftlagring.
Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med
artikel 54, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det
indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv
2012/27/EU (elmarkedsdirektivet). Af denne artikel frem-
går, at transmissionssystemoperatører ikke vil kunne vare-
tage energilageraktiviteter. Dette forbud er implementeret
i national ret via § 53, stk. 1 i systemansvarsbekendtgørel-
sen, der foreskriver, at Energinet ikke vil kunne varetage
energilageraktiviteter. Definitionen af energilagring i elfor-
syningslovens § 5, nr. 16 omfatter også følgende aktivitet,
konvertering af elektrisk energi til en energiform der kan
lagres, lagringen af sådan energi og den efterfølgende rekon-
vertering af sådan energi til elektrisk energi eller anvendelse
som anden energibærer. I den forbindelse er det ministeriets
fortolkning, at delprocesserne i definitionen af energilagring
vil skulle foregå som én teknisk, organisatorisk, herunder
ejermæssig og integreret operation i ét anlæg, for at proces-
sen vil være omfattet af definitionen på energilagring. Det
vil medføre, at hvis ikke alle delprocesserne vil blive vareta-
get af samme organisatoriske enhed, så vil der ikke være tale
om energilagring.
Når Energinet vil skulle stille trykluftslagringslokaliteter til
rådighed, må det ikke få karakter af energilagring. Det med-
fører, at Energinet ikke vil kunne varetage alle delprocesser-
ne i energilagringsdefinitionen.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2026.
Loven finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland,
idet lov om elforsyning, jf. § 107 og lov om Energinet, jf. §
29, ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om elforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret senest ved § 25 i lov nr. 468 af
14. maj 2025, foretages følgende ændringer:
§ 27 d. ---
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at Energinet skal iværksætte nærmere an-
givne foranstaltninger, hvis disse foranstaltninger anses for
nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig elforsynings-
sikkerhed. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at
foranstaltningerne skal iværksættes efter udbud eller anden
gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure.
1. § 27 d, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan inden
for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om det indre marked for elektricitet fastsætte regler om ka-
pacitetsmekanismer.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om opgaver, der påhviler Energinet
efter regler udstedt i medfør af stk. 2.«
Stk. 3. Energinets iværksættelse af foranstaltninger efter
stk. 2 skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsmini-
steren.
§ 2
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.
marts 2023, som ændret bl.a. ved § 34 i lov nr. 612 af 11.
juni 2024, § 44 i lov nr. 258 af 6. marts 2025 og ændret
ved § 29 i lov nr. 468 af 14. maj 2025, foretages følgende
ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2. Energinet varetager en sammenhængende og hel-
hedsorienteret planlægning efter reglerne i denne lov, lov
om styrket beredskab i energisektoren, lov om elforsyning,
lov om fremme af vedvarende energi og lov om gasfor-
syning og driver systemansvarlig virksomhed, eltransmissi-
onsvirksomhed og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere
varetager Energinet administrative opgaver vedrørende mil-
jøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme af vedva-
rende energi og administrative opgaver i medfør af lov
om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på sol-
celleanlæg. Energinet kan endvidere varetage gasdistributi-
ons-, gaslager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsan-
lægsvirksomhed. Endvidere kan Energinet varetage opgaver
vedrørende CO2-rørledningsanlæg og CO2-lagringslokalite-
ter. Energinet kan tillige efter pålæg fra klima-, energi-
og forsyningsministeren varetage opgaver vedrørende forun-
dersøgelser og koblingsanlæg. Endelig kan Energinet vareta-
ge olierørledningsvirksomhed og dertil knyttet separations-
virksomhed.
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.: »Endvidere kan Ener-
ginet varetage opgaver vedrørende trykluftslagringslokalite-
ter.«
15


Side 1/12
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om
elforsyning og lov om Energinet (kapacitetsmekanismer og mulighed for at Energinet
kan eje og drive et trykluftslager)
Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet (fremtidssikret elforsyning) blev
sendt i ekstern høring den 2. juni 2025 med frist for afgivelse af høringssvar den 30. juni
2025.
Der er modtaget i alt 14 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 11 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Forbrugerrådet Tænk
- DI Energi
- Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)
- EWII – TREFOR
- Fjernvarme Fyn
- Ørsted
- Dansk Fjernvarme
- Dansk Erhverv
- Green Power Denmark
- Landbrug & Fødevarer
- Nordic RCC
Følgende 3 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
- Foreningen af Rådgivende Ingeniører
- Dataetisk Råd
- Danske Bygningskonsulenter
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået
efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Ministeriets bemærkninger er
markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de
fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1 Kapacitetsmekanisme: Generelt
Nr. 2 Kapacitetsmekanisme: Udfordringsbilledet
Nr. 3 Kapacitetsmekanisme: Design
HØRINGSNOTAT
Center
CENTER FOR EL, VAND
OG VE PÅ LAND
Kontor
Kontor for el og sikkerhed
Dato
2. oktober 2025
J nr. 2025 - 3153
/LKI/TKFO/MNHM
Offentligt
L 51 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
Side 2/12
Nr. 4: Kapacitetsmekanisme: Hurtig proces og afklaring
Nr. 5: Kapacitetsmekanisme: Finansiering
Nr. 6: Markedsdialog og inddragelse i det videre arbejde
Nr. 7: Kapacitetsmekanisme: Andre tiltag
Nr. 8: Kapacitetsmekanisme: RCC’ens opgave med at beregne og fremsætte henstilling om
den maksimale indgangskapacitet
Nr. 9: Trykluftslagring: Generelle bemærkninger
Nr. 10 Trykluftslagring: Lagringsfaciliteter på markedsvilkår
Nr. 11: Trykluftslagring: Anvendelse af CAES-anlæg
Nr. 12: Trykluftslagring: Energinets rolle
Ad nr. 1: Kapacitetsmekanisme: Generelt
Forbrugerrådet Tænk anerkender intentionen bag lovforslaget om at styrke
elforsyningssikkerheden i takt med, at Danmark elektrificeres og omstiller sig til vedvarende
energi og støtter ligeledes behovet for at skabe fleksible og robuste rammer, der kan sikre
balancen i elsystemet - særligt i timer med lav vind- og solproduktion.
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) støtter lovforslaget, da det muliggør styrkelse
af elforsyningssikkerheden i forbindelse med den forventede indfasning af elfly.
Fjernvarme Fyn mener, at lovforslaget er nødvendigt for at kunne fastholde den høje
forsyningssikkerhed i de kommende år. Lovforslaget er et vigtigt bidrag til at realisere
målene for elektrificering og grøn omstilling uden at gå på kompromis med
forsyningssikkerheden.
Ørsted roser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet for, at de nærmere nationale rammer
fastsættes på bekendtgørelsesniveau, hvilket skaber gode vilkår for en hastig proces.
Dansk Fjernvarme mener, at det er positivt, at klima-, energi-, og forsyningsministeren med
lovforslaget får bemyndigelse til at fastsætte regler om kapacitetsmekanismer og hilser også
initiativer, der fremmer kapacitetsmekanismer velkommen.
Landbrug & Fødevarer mener, at lovforslaget kan ses som rettidig omhu mht. at gøre klar
til fremtidige tiltag, der sikrer effekttilstrækkeligheden og elforsyningssikkerheden, hvor en
stadig større del af elektriciteten kommer fra VE-kilder.
Side 3/12
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kvitterer for de generelt positive høringskommentarer til lovforslaget.
Nærværende lovforslag skal sikre tilvejebringelse af tilstrækkelige juridiske rammer for det
videre arbejde med en eventuel etablering af en kapacitetsmekanisme i Danmark.
Baggrunden for lovforslaget er de potentielt stigende udfordringer med
elforsyningssikkerheden i fremtiden, og det er derfor ministeriets vurdering, at
tilvejebringelse af klare juridiske rammer er rettidig omhu.
Ørsted og Dansk Fjernvarme bemærker ligeledes, at det er positivt, at de juridiske nationale
rammer fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Ministeriet kvitterer for bemærkningerne, og
er enig i, at fastsættelsen af regler om kapacitetsmekanismer på bekendtgørelsesniveau vil
muliggøre en hurtig og smidig proces. Det bemærkes hertil, at kapacitetsmekanismer er
reguleret i elmarkedsforordningen og statsstøttereglerne, som således er rammerne for den
nationale regulering på bekendtgørelsesniveau.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ad nr. 2: Kapacitetsmekanisme: Udfordringsbilledet
EWII – TREFOR bemærker bl.a., at udviklingen i det danske elsystem kan give anledning til
bekymringer. Elnettet udbygges ikke hurtigt nok. Den danske strategi om at have mange og
stærke udlandsforbindelser for eltransmission til nabolande har været centralt i sikring af
balanceringen af sol- og vindkraft. Med den norske udmelding om ikke at ville bidrage til
reinvestering i Skagerrak 1 og 2 forbindelserne, så bør der være skærpet fokus på sikring af
kapaciteten i selve transmissionsnettet og sikring af indenlandske ressourcer. Kapaciteten
for elproduktion skal være diversificeret og ikke kun bygge på en eller to teknologier. Der
skal fortsat skal være tilstrækkelig regulerbar kapacitet i form af centrale og decentrale
kraftvarmeværker, samt at fremme investeringer i fx elbatterier og termiske batterier.
Passivitet vil betyde, at lukningen af de centrale kraftvarmeværker vil fortsætte. Mange
andre lande end Danmark har udfordring med at sikre tilstrækkelig elkapacitet, når sol og
vind er fraværende. Derfor er der indført forskellige typer af kapacitetsmekanismer og
kapacitetsmarkeder. Den vej skal Danmark også gå.
Ørsted er enig i, at prognoserne for fremtidens elforsyning peger på stigende udfordringer
med at opretholde effekttilstrækkelighed i fremtiden og ser det derfor som rettidig omhu at
sikre den nødvendige bemyndigelse for at kunne implementere kapacitetsmekanismer i
Danmark i fremtiden.
Dansk Fjernvarme deler den bekymring om elforsyningssikkerheden, der er konklusionen i
de analyser og prognoser for elforsyningssikkerheden, der ligger til grund for lovforslaget.
Dansk Erhverv anerkender behovet for at sikre tilstrækkelig effektkapacitet i et mere
elektrificeret og fleksibelt energisystem.
Side 4/12
Green Power Denmark er helt enige i den problemanalyse, som Energistyrelsen fremstiller i
høringsmaterialet. Green Power Denmark ser en meget høj elforsyningssikkerhed som en
grundlæggende forudsætning for elektrificeringen og dekarboniseringen af det danske
samfund. Green Power Denmark er af den opfattelse, at udfordringen kan løses ved at
implementere en kapacitetsmekanisme. Den vil reducere den investeringsmæssige risiko i
anlæg, der kan være tilgængelige på tidspunkter med risiko for effektmangel. Green Power
Denmark støtter dermed ændringsforslaget til lov om elforsyning, således at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om en
kapacitetsmekanisme i Danmark. Det er et udtryk for rettidig omhu og et første skridt i
dialogen om, hvordan vi sikrer et fortsat højt niveau af elforsyningssikkerhed i Danmark.
Ministeriets bemærkninger:
Flere høringsparter bemærker, at der er potentielt stigende udfordringer med
elforsyningssikkerheden. Dette understøttes af prognoser fra bl.a. Energinet og ENTSO-E.
Nærværende lovforslag skal sikre et klart juridisk grundlag for det videre arbejde med en
eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark til opretholdelsen af elforsyningssikkerheden.
Ministeriet noterer høringsparternes kommentarer til udfordringsbilledet og henviser også til
lovforslagets baggrund om udfordringerne med elforsyningssikkerheden, som bl.a. er
forårsaget af lukning af regulerbar kapacitet og øget elektrificering.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ad nr. 3: Kapacitetsmekanisme: Design
DI Energi opfordrer til, at man så vidt muligt fastholder en markedsbaseret og fossilfri tilgang
til elforsyningssikkerhed i Danmark. I den forbindelse vil fleksibilitet givetvis kunne afhjælpe
dele af udfordringerne med effekttilstrækkelighed. Og det er vigtigt, at mulighederne for
fleksibilitet bliver afsøgt grundigt i en åben dialog med branchen, inden der træffes endelig
beslutning om en kapacitetsmekanisme. DI Energinet mener, at en kapacitetsmekanisme
bør have en tilstrækkelig tidshorisont til at give investeringssikkerhed for VE-producenter. I
den forbindelse minder DI Energi om elmarkedsforordningens regler om fremme af
deltagelse af fossilfri fleksibilitet efter artikel 19 g og principperne for udformning af
kapacitetsmekanismer efter artikel 22.
EWII – TREFOR mener, at kapacitetsmekanismen skal være teknologineutral, og Energinet
skal udbyde kapaciteter med færrest mulige krav og forbehold, så mest mulig kapacitet kan
komme i spil, og der bliver tilstrækkelig likviditet og et acceptabelt prisniveau. Forbrug af
brændsel og drift skal som variable omkostninger dækkes af indtægter ved aktivering. Hvis
der lægges mange restriktioner på de deltagende enheders tilvalg eller fravalg af
markedsmuligheder, da kan kapacitetsmekanismen blive dyr, når alle omkostninger skal
Side 5/12
tjenes hjem via de - forhåbentlig få aktiveringer fra Energinet. Når en model for
kapacitetsmekanisme er kendt, skal der helst være en fair frist på fx et par år, så
markedsaktørerne kan nå at tilpasse deres IT-systemer og kontrakter med anlægsejerne.
Det kan anbefales, at der indføres en mekanisme, som er afprøvet i andet land og med EU-
godkendelse.
Dansk Erhverv mener, at det er helt centralt, at enhver kapacitetsmekanisme i Danmark
designes som en markedsbaseret og teknologineutral mekanisme, der fremmer
konkurrence, effektivitet og omkostningsminimering. En kapacitetsmekanisme bør alene
aktiveres i kritiske situationer med dokumenteret strukturel mangel på kapacitet, hvor
eksisterende markedsmekanismer – herunder investeringer drevet af elprissignaler og
balanceringsmarkedet – ikke længere er tilstrækkelige. Derfor bør kapacitetsmekanismen
også indrettes ud fra et konkret identificeret behov, og der bør dertil opstilles klare og
transparente kriterier for, hvornår en kapacitetsmekanisme kan aktiveres, herunder en
vurdering af effekttilstrækkeligheden i en fast metode godkendt af myndighederne og
baseret på europæiske retningslinjer. Det vil sikre proportionalitet og fastholde tilliden til
markedet. En kapacitetsmekanisme må ikke udvande incitamenterne til investeringer i
fleksibel efterspørgsel, batterier, sektorintegration, øget VE-produktion og styrket
transmissionskapacitet. Det er derfor vigtigt, at mekanismen udformes, så den understøtter
et langsigtet effektivt og robust elsystem – ikke blot kortsigtet backup.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det vil have betydelige samfundsmæssige
konsekvenser, hvis visse produktioner ikke får strøm.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kvitterer for modtagelse af høringssvar, der vedrører designet af en eventuel
kapacitetsmekanisme. Nærværende lovforslag er en sikring af klare juridiske rammer for
tilblivelsen af en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark, og der er ikke med lovforslaget
taget nærmere stilling til designet af en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark.
For så vidt angår bemærkninger fra DI Energi, EWII – TREFOR og Dansk Erhverv
vedrørende tilblivelsen og designet af en kapacitetsmekanisme i Danmark henvises til den
videre proces og udmøntning af en bekendtgørelse om kapacitetsmekanismer. Det
bemærkes, at der endnu ikke er truffet politisk beslutning herom med nærværende
lovforslag. Med lovforslaget sikres en tilstrækkelig hjemmel til at kunne supplere
elmarkedsforordningen og statsstøttereglerne i en bekendtgørelse. Elmarkedsforordningen
og statsstøttereglerne indeholder krav og rammer for kapacitetsmekanismer i
medlemsstaterne, og en eventuel kapacitetsmekanisme skal være i overensstemmelse
hermed, herunder med krav om en statsstøttegodkendelse, at mekanismen ikke må skabe
unødige markedsforvridninger, at mekanismen skal udvælge kapacitetsbydere ved hjælp af
en gennemsigtig, ikkediskriminerende og konkurrencebaseret proces samt at mekanismen
skal være åben for deltagelse af alle ressourcer, der er i stand til at levere den krævede
tekniske ydelse, herunder energilagring og efterspørgselsstyring.
For så vidt angår bemærkningen fra Landbrug & Fødevarer, bemærker ministeriet, at en
kapacitetsmekanisme har til formål at sikre elforsyningssikkerheden ved at sikre
Side 6/12
eksisterende og ny kapacitet. Mekanismen skal indrettes, så den er teknologineutral. Det
betyder, at alle teknologier som udgangspunkt skal kunne deltage, herunder også
fleksibilitet. Fleksibilitet kan være, at en forbruger, der ellers ville forbruge elektricitet på et
givent tidspunkt, selv slukker for forbruget i en knaphedssituation. En kapacitetsmekanisme
indebærer altså ikke, at visse brancher eller produktioner uden eget ønske vil stå uden
strøm, men er et værktøj til at sikre, at det ikke vil ske.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ad nr. 4: Kapacitetsmekanisme: Hurtig proces og afklaring
EWII – TREFOR mener, at kapacitetsmekanismen bør indføres snarest mulig og derved
sende signal til branchen om, at der er løsninger på vej. Lovforslaget er svagt ved blot at
åbne en juridisk mulighed. Jo før Energistyrelsen og Energinet får udmeldt, at der kommer
en kapacitetsmekanisme, og jo før model og vilkår kendes, jo bedre er det for forberedelsen
af markedsaktørerne.
Fjernvarme Fyn opfordrer til, at der hurtigst muligt kommer afklaring på en eventuel
indførsel af kapacitetsmekanisme i Danmark, således at eksisterende anlæg kan foretage
nødvendige vedligehold- og reinvesteringsbeslutninger på et oplyst grundlag.
Ørsted mener, at det er afgørende at fastholde en hastig proces i de efterfølgende faser, da
det er en risiko, at den kapacitet, der er afgørende for, at der kan opretholdes en høj
forsyningssikkerhed, ikke længere er tilgængelig.
Dansk Fjernvarme påpeger, at lovforslaget ikke indeholder en konkret politisk beslutning
om at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark. Dansk Fjernvarme mener, at der er brug
for hurtig handling, såfremt eksisterende fleksibel elproduktion på danske kraftvarmeanlæg
ikke skal være i fare for at blive afviklet. Dansk Fjernvarme understreger, at mange af de
decentrale kraftvarmeanlæg står overfor nødvendige reinvesteringer i fleksibel elproduktion
med henblik på levetidsforlængelse. Der er risiko for, at implementering af en
kapacitetsmekanisme først kan ske længe efter det er nødvendigt for fjernvarmeselskaber at
træffe beslutning om levetidsforlængelse af de eksisterende anlæg. Dansk Fjernvarme
mener, at det er uklart hvilke processer, der er nødvendige for, at man kan træffe en
beslutning om rent faktisk at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark og opfordrer til, at
Energistyrelsen fremlægger og så vidt muligt fremskynder de nødvendige processer, der
leder op til beslutning om rent faktisk at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark.
Ministeriets bemærkninger:
Nærværende lovforslag har til hensigt at skabe klare juridiske rammer for det videre arbejde
med en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark ved udmøntning i en bekendtgørelse. Det
er ministeriets vurdering, at sikring af et juridiske klart grundlag er rettidig omhu, men
understreger også, at beslutningen om at etablere en kapacitetsmekanisme i Danmark skal
Side 7/12
baseres på et grundigt beslutningsgrundlag. Derfor pågår der parallelt et arbejde til sikring af
et beslutningsgrundlag for en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark. Ministeriet henviser
til dette arbejde for nærmere afklaring af proces og beslutning om en eventuel
kapacitetsmekanisme i Danmark.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ad nr. 5: Kapacitetsmekanisme: Finansiering
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at eftersom en kapacitetsmekanisme forventeligt vil blive
finansieret via elmarkedet og/eller tariffer fra Energinet, og dermed potentielt af
privatforbrugerne, finder Forbrugerrådet Tænk det væsentligt, at der gennemføres en
vurdering af økonomiske konsekvenser for privatforbrugere, at det sikres, at eventuelle
økonomiske byrder ikke urimeligt pålægges privatforbrugere i forhold til andre elforbrugere
(erhvervsliv, industri mm.) eller elproducenter, og at privatforbrugere ikke utilsigtet kommer til
at betale for overkapacitet. Der bør indføres transparente kriterier for tildeling, betaling og
evaluering af kapacitetsmekanismer.
EWII – TREFOR mener, at finansieringen af en kapacitetsmekanisme bør ske over
Energinet systemtariffen, hvilket medfører behov for godkendelse iht. EU-statsstøtteregler.
Dansk Erhverv understreger vigtigheden af, at der sker en grundig analyse af evt.
finansieringsmodeller for en mulig kapacitetsmekanisme. Det er væsentligt, at finansiering
via finansloven indgår som et reelt alternativ til tarifbaseret finansiering, da yderligere
stigninger i eltarifferne vil kunne svække dansk konkurrenceevne, elektrificeringshastighed
og forbrugertillid.
Ministeriets bemærkninger:
Nærværende lovforslag har til hensigt at skabe klare juridiske rammer for det videre arbejde
med en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark ved udmøntning i en bekendtgørelse.
Udmøntningen i bekendtgørelsen skal holde sig inden for rammerne for
kapacitetsmekanismer i EU-reguleringen, som bl.a. stiller krav til finansieringen.
Lovforslaget indeholder ikke økonomiske konsekvenser for privatforbrugere, da der er tale
om en bemyndigelsesbestemmelse til senere udmøntning på bekendtgørelsesniveau.
Parallelt med arbejdet med at sikre et klart juridisk grundlag pågår der et analysearbejde til
sikring af et grundigt beslutningsgrundlag for en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark.
Ministeriet henviser til dette arbejde for nærmere afklaring om finansiering af en eventuel
kapacitetsmekanisme i Danmark.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Side 8/12
Ad nr. 6: Markedsdialog og inddragelse i det videre arbejde
Forbrugerrådet Tænk mener, at tidlig inddragelse af forbrugerorganisationer bør være en
forudsætning for det videre arbejde med udformningen af bekendtgørelsen. Forbrugerrådet
Tænk opfordrer til, at det indskrives i lovens bemærkninger.
DI Energi sætter pris på den åbne markedsdialog om processen frem mod indførelse af en
eventuel kapacitetsmekanisme.
Fjernvarme Fyn ser frem til at følge implementeringen samt deltage aktivt i det videre
arbejde omkring den potentielle indførsel af en kapacitetsmekanisme.
Ørsted ser frem til at bidrage med input til det kommende arbejde om design og regler for
kapacitetsmekanismer i Danmark.
Dansk Fjernvarme kvitterer for en god dialog med Energistyrelsen om
elforsyningssikkerhed og kapacitetsmekanismer og ser frem til fortsatte gode drøftelser om
detaljerne i udviklingen af en kapacitetsmekanisme i Danmark.
Green Power Denmark ser frem til dialogen mellem branche, myndigheder og
beslutningstagere i de kommende måneder og bistår med den nødvendige faglige ekspertise
om fordele og implikationer ved forskellige design- og finansieringsmodeller i forbindelse
med en konkret kapacitetsmekanisme i Danmark.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet kvitterer for bemærkningerne og interessen for arbejdet med
kapacitetsmekanismer. Der pågår parallelt med nærværende lovforslag et arbejde med at
sikre et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark. I
det arbejde har der allerede været afholdt indledende møder om proces og indhold med
interessenter, ligesom interesserede interessenter også løbende vil blive inddraget i det
videre arbejde.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at det indskrives i lovbemærkningerne, at
forbrugerorganisationer inddrages tidligt. Ministeriet henviser til interessentinddragelsen i det
videre arbejde med kapacitetsmekanismer og i øvrigt en offentlig høring af bekendtgørelsen
inden endelig udmøntning.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ad nr. 7: Kapacitetsmekanisme: Andre tiltag
Dansk Fjernvarme anbefaler, at der tages andre initiativer, der kan virke på kort sigt, hvis
tidshorisonten omkring implementering af en kapacitetsmekanisme bliver for lang. Det kan fx
være modernisering af afgiftsregler, så de tager højde for stigende andel af biogas i
Side 9/12
ledningsnettet og etablering af en statslig pulje til støtte af investeringer i leve-
tidsforlængelse af eksisterende decentrale kraftvarmeanlæg. En sådan støtte vil bidrage til at
forhindre, at kritisk kapacitet lukkes ned, inden en egentlig kapacitetsmekanisme kan
etableres. Det er væsentligt, at en sådan pulje kan etableres uden, at det er nødvendigt at
igangsætte en proces omkring statsstøttegodkendelse. Det skal derfor undersøges i flere
detaljer, hvordan enten gruppefritagelsesordningen eller de minimis-reglerne kan tages i
brug.
Ministeriets bemærkninger:
Nærværende lovforslag vedrører kapacitetsmekanisme, og der vil pågå et videre
analysearbejde for at sikre et beslutningsgrundlag for en eventuel kapacitetsmekanisme i
Danmark. Ud over dette arbejde undersøger ministeriet også løbende andre muligheder for
at sikre elforsyningssikkerheden, men genstanden for nærværende lovforslag og høring er
kapacitetsmekanismer.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ad nr. 8: Kapacitetsmekanisme: RCC’ens opgave med at beregne og fremsætte
henstilling om den maksimale indgangskapacitet
Dansk Fjernvarme påpeger, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at de
regionale koordinationscentre allerede foretager beregninger af den maksimale
indgangskapacitet. Dansk Fjernvarme har været i kontakt med Nordic RCC, der angiver, at
de ikke er gået i gang endnu. Dansk Fjernvarme opfordrer til, at Energistyrelsen hurtigst
muligt indgår i dialog med Nordic RCC, således at det ikke bliver denne beregning, som
forsinker processen med at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark.
Nordic RCC foreslår, at det præciseres i lovforslagets afsnit 3.1.1., at de regionale
koordinationscentre skal fremsætte en henstilling til transmissionssystemoperatørerne, og at
det er transmissionssystemoperatørerne som, på baggrund af denne henstilling, fastsætter
den maksimale indgangskapacitet, som står til rådighed for deltagelse af udenlandsk
kapacitet. Nordic RCC ønsker det endvidere præciseret, at de regionale koordinationscentre
naturligvis alene foretager sådanne beregninger og fremsætter de dertil hørende
henstillinger for de grænser, hvor kapacitetsmekanismer er implementeret.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at lovforslagets bemærkninger læner sig op ad
elmarkedsforordningens ordlyd fsva. RCC’ens rolle i forbindelse med etablering og drift af en
kapacitetsmekanisme. Det er ikke ministeriets opfattelse, at RCC’en skal beregne og
fremsætte henstillinger, hvor der endnu ikke er implementeret en kapacitetsmekanisme.
Side 10/12
Dette understøttes af ACER’s metode herfor, som ligeledes er nævnt i lovforslagets
bemærkninger. Ministeriet er opmærksom på RCC’ens rolle ved tilblivelsen af en eventuel
kapacitetsmekanisme, og at der i tidsplaner skal tages højde for disse beregninger og
henstillinger fra RCC’en.
Bemærkningerne vedrørende Nordic RCC’s præciseringsforslag fsva. rollefordelingen
mellem de regionale koordinationscentre og transmissionssystemoperatørerne giver
anledning til ændringer i lovforslagets bemærkninger. Der er derfor blevet tilføjet en
nærmere beskrivelse af rollefordelingen i bemærkningerne.
Side 11/12
Ad nr. 9: Trykluftslagring: Generelle bemærkninger
DI Energi bakker op om at muliggøre, at Energinet kan stille lagringsfaciliteter til rådighed for
trykluftlagring.
Green Power Denmark støtter overordnet ændringsforslaget, så Energinet kan varetage
opgaver vedrørende trykluftslagring, ligesom Energinet varetager opgaver vedrørende
transmission af el, gas og CO₂.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet noterer sig de positive tilkendegivelser.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ad nr. 10: Trykluftslagring: Lagringsfaciliteter på markedsvilkår
Green Power Denmark finder det meget vigtigt, at man ikke kun sikrer, at der er funktionel
adskillelse mellem Energinet og de aktører, der samlet set varetager
energilagringsaktiviteter, men også sikrer, at udlejningen af aktiviteterne til kommercielle
aktører sker på transparente markedsvilkår.
EWII fremfører, at driften af CAES- anlægget ifht. elmarkederne skal være på rimelige og fair
vilkår.
Dansk Fjernvarme gør opmærksom på vigtigheden af, at der fastsættes en
markedsmæssig pris for trykluftslagring. Hvis Energinet ikke opkræver en markedsmæssig
betaling for trykluftslagringen, så er der risiko for, at det kan få karakter af statsstøtte, som
kan have uhensigtsmæssige effekter på elmarkedet.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslaget, at det er et vilkår, at Energinet skal stille lagringsfaciliteterne til
rådighed på markedsvilkår således, at det er markedet, der vil skulle fastsætte prisen for
rådighedsstillesen af trykluftslagringslokaliteterne.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ad nr. 11: Trykluftslagring: Anvendelse af CAES-anlæg
EWII fremfører, at der bør tages stilling til, hvilken opgave CAES-anlægget skal løse. Skal
anlægget hjælpe med effektbalancen (MW) eller energibalancen (MWh).
Side 12/12
Landbrug & Fødevarer påpeger, at der bør fremlægges analyser, der påpeger effektiviteten
ved denne lagringsform, og hvor stort fx konverteringstabet er ved
komprimeringen/dekomprimering i forhold til gasalternativet. Hvis det er unødigt dyrt, fører
det til, at forbrugerne pålægges yderligere balanceringsomkostninger, hvilket omvendt
sænker elektrificeringshastigheden.
Ministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af lovforslaget, vurderer ministeriet, at trykluftslagring potentielt kan
imødekomme dele af det fremtidige behov for sikring af effekttilstrækkelighed og balancering
af elsystemet. Ministeriet påpeger, at Energinet ikke selv må varetage energiproduktion i
form af konvertering af trykluft til elektricitet. Energinet kan alene stille lagringsfaciliteterne til
rådighed. I sin egenskab af at være en selvstændig offentlig virksomhed skal Energinet
udøve sin virksomhed på den mest effektive måde. Det vil på den baggrund være Energinets
ansvar selv at vurdere, hvordan kaverne anvendes mest hensigtsmæssigt. Det må i den
forbindelse understreges, at Energinet netop ikke er forpligtet til at anvende kavernerne til
trykluftslagring, men at der alene er tale om en mulighed. Det vil derfor være
markedsaktøren, der bestemmer, hvorledes den lagrede trykluft skal anvendes.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ad nr. 12: Trykluftslagring: Energinets rolle
EWII spørger til, hvorvidt CAES-anlægget vil være at betragte som en integreret del af
Energinets transmissionssystem, eller om CAES-anlægget vil blive en aktiv markedsaktør i
åben konkurrence. EWII angiver derudover, at CAES-anlæg vil blive en stor aktør på de
forskellige elmarkeder, når eldrevne kompressorer laver trykluften, og når turbiner laver
trykluft om til el igen. Energinet er single buyer på mange af disse elmarkedsprodukter. For
at undgå unfair konkurrence, så vil det mest optimale være, at Energinet-koncernen får et
nyt datterselskab for CAES-aktiviteten, og at dette datterselskab kun bygger og ejer CAES-
anlægget.
Dansk Erhverv finder det afgørende, at eventuelle nye opgaver for Energinet ikke forringer
selskabets evne til at varetage sine eksisterende kerneopgaver.
Ministeriets bemærkninger:
Energinet kan alene stille lagringsfaciliteterne til rådighed ved at udleje kavernerne til en
tredjepart, som vil varetage trykluftslagringen. Energinet vil således ikke have en rolle i selve
energiproduktion og etableringen af CAES-anlægget, hvilket ikke bør medføre en forringelse
af Energinets andre opgaver.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.


Side 1/2
Ministeren
Dato
23-10-2025
J nr. 2025 - 3153
Akt-id 706935
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter hørings-
svarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring
af lov om elforsyning og lov om Energinet (Kapacitetsmekanismer og mulighed
for at Energinet kan eje og drive et trykluftslager).
Høringsnotatet sammenfatter høringssvarene, som er modtaget i forbindelse
med høring af lovforslaget.
Lovforslaget var i høring fra den 2. juni 2025 til den 30. juni 2025.
Formålet med lovforslaget er at muliggøre 1) etablering af en kapacitetsmeka-
nisme og 2) trykluftslagring.
Fsva. pkt. 1 indebærer ændringen en opdatering af eksisterende bemyndigelse
med henblik på, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om kapacitetsmekanismer. Hjemlen opdateres nu for at kunne sikre nødvendig
hastighed i det efterfølgende arbejde, særligt ift. processen for statsstøttegod-
kendelse, hvis det politisk besluttes, at der skal indføres en kapacitetsmeka-
nisme i Danmark.
Fsva. pkt. 2 indsættes en bestemmelse, som giver Energinet hjemmel til at vare-
tage opgaver vedr. trykluftslagring. Trykluftlagring handler om at komprimere luft
i hulrum og senere lukke luften ud igennem en turbine og derigennem produ-
cere el. Hjemlen implementeres i tråd med EU-reguleringen om, at Energinet
som transmissionssystemoperatør (TSO) ikke må deltage i lageraktiviteter. Det
betyder, at Energinet kan stille lagringsfaciliteterne til rådighed for markedet via
udlejning til en tredjepart.
Baggrunden for lovforslaget blev også gennemgået på ordførermøde d. 28. maj
2025, hvor alle Folketingets partier var inviteret.
Offentligt
L 51 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
Side 2/2
Den eksterne høring har i korte træk givet anledning til en præcisering i lov-
forslagets bemærkninger vedr. en nærmere beskrivelse af rollefordelingen mel-
lem de regionale koordinationscentre og Energinet ved evt. implementering af
en kapacitetsmekanisme. Der henvises til høringsnotatet for grundigere gen-
nemgang.
Lovforslaget planlægges fremsat 24. oktober 2025.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard


Side 1/4
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
mail@danskfjernvarme.dk
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
30. juni 2025
Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet
(Fremtidssikret elforsyning)
Energistyrelsens sagsnummer: 2025–1949 (Fremtidssikret elfor-
syning).
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar om ”Forslag til lov om
ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet (Fremtidssikret elforsyning)”.
Det er positivt, at klima-, energi-, og forsyningsministeren med lovforslaget får bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om kapacitetsmekanismer og hilser også initiativer, der frem-
mer kapacitetsmekanismer velkommen.
Dansk Fjernvarme deler den bekymring om elforsyningssikkerheden, der er konklusionen
i de analyser og prognoser for elforsyningssikkerheden, der ligger til grund for lovforsla-
get.
Dansk Fjernvarme vil samtidig gerne kvittere for en god dialog med Energistyrelsen om
elforsyningssikkerhed og kapacitetsmekanismer, og vi ser frem til fortsatte gode drøftel-
ser om detaljerne i udviklingen af en kapacitetsmekanisme i Danmark.
I de følgende gennemgås Dansk Fjernvarmes generelle bemærkninger til forslag om æn-
dring af lov om elforsyning (afsnit 1), specifikke bemærkninger til forslag om ændring af
lov om elforsyning (afsnit 2), generelle bemærkninger til forslag om ændring af lov om
Energinet (afsnit 3), samt Dansk Fjernvarmes baggrund for bemærkningerne (afsnit 4).
1. Generelle bemærkninger til forslag om ændring af lov om elforsyning
Lovforslaget giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte
regler om en kapacitetsmekanisme, men indeholder ikke samtidig en konkret politisk be-
slutning om at indføre en sådan mekanisme i Danmark.
Som det fremgår af afsnit 4 nedenfor, så er der brug for hurtig handling, såfremt eksiste-
rende fleksibel elproduktion på danske kraftvarmeanlæg ikke skal være i fare for at blive
afviklet. Dansk Fjernvarme understreger, at mange af de decentrale kraftvarmeanlæg
Energistyrelsen
Sendt til elmarked@ens.dk
Att.: Ida Kjærgaard
Offentligt
L 51 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
Side 2/4
står overfor nødvendige reinvesteringer i fleksibel elproduktion med henblik på levetids-
forlængelse. Disse investeringer er afgørende for elforsyningssikkerheden, men under de
nuværende rammevilkår er det vanskeligt at foretage dem uden negative økonomiske
konsekvenser, der gør anlæggene urentable set i forhold til varmeproduktion alene. Der-
med vil mange anlæg i praksis være tvunget til at lukke ned, da varme kan produceres
billigere på anden vis.
Dette lovforslag vil kunne afhjælpe en stor del af den strukturelle udfordring, der er i el-
markedet omkring betaling for kapacitet, og som bl.a. Energinet kalder missing money
problem, jf. afsnit 4.
Dansk Fjernvarme skal samtidig gøre opmærksom på, at der er risiko for at implemente-
ring af en kapacitetsmekanisme først kan ske længe efter det er nødvendigt for fjernvar-
meselskaber at træffe beslutning om levetidsforlængelse af de eksisterende anlæg.
Det er uklart hvilke processer, der er nødvendige for, at man kan træffe en beslutning om
rent faktisk at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark.
Dansk Fjernvarme opfordrer til, at Energistyrelsen fremlægger og så vidt muligt fremskyn-
der de nødvendige processer, der leder op til beslutning om rent faktisk at indføre en ka-
pacitetsmekanisme i Danmark.
Hvis tidshorisonten omkring implementering af en kapacitetsmekanismer bliver for lang,
så anbefaler Dansk Fjernvarme, at der tages andre initiativer, der kan virke på kort sigt.
Det kan f.eks. være modernisering af afgiftsregler, så de tager højde for stigende andel af
biogas i ledningsnettet og etablering af en statslig pulje til støtte af investeringer i leve-
tidsforlængelse af eksisterende decentrale kraftvarmeanlæg. En sådan støtte vil bidrage
til at forhindre, at kritisk kapacitet lukkes ned, inden en egentlig kapacitetsmekanisme kan
etableres. Det er væsentligt at en sådan pulje kan etableres uden at det er nødvendigt at
igangsætte en proces omkring statsstøttegodkendelse. Det skal derfor undersøges i flere
detaljer hvordan enten gruppefritagelsesordningen eller de minimis-reglerne kan tages i
brug. Dansk Fjernvarme uddyber gerne disse kortsigtede initiativer, som man kan over-
veje.
Det skal understreges, at Dansk Fjernvarme støtter udvikling af kapacitetsmekanismer
som den primære måde at løse udfordringerne på, men at disse kortsigtede initiativer kan
bidrage til bedre rammevilkår på kort sigt.
2. Specifikke bemærkninger til forslag om ændring af lov om elforsyning
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at “De regionale koordinationscentre bereg-
ner hvert år, på baggrund af en af ACER godkendt metode, den maksimale indgangska-
pacitet, som står til rådighed for deltagelse af udenlandsk kapacitet. De regionale koordi-
nationscentre fastsætter derved den maksimale kapacitet, som må bydes ind i en
Side 3/4
kapacitetsmekanisme og beregnes med udgangspunkt i den faktiske nettoimport i en
knaphedssituation via udlandsforbindelserne.” Det fremgår af lovforslaget, som om de re-
gionale koordinationscentre allerede foretager disse beregninger. Dansk Fjernvarme har
været i kontakt med Nordic RCC, og de angiver, at de slet ikke er gået i gang med at for-
berede disse beregninger endnu. De beregninger og kapaciteter, som fremgår af deres
hjemmeside, følger desuden en helt anden metode, end den, som jf. EU-lovgivningen
skal anvendes til beregningen af kapacitet for udenlandsk deltagelse i kapacitetsmekanis-
men. Dansk Fjernvarme opfordrer til, at Energistyrelsen hurtigst muligt indgår i dialog
med Nordic RCC, således at det ikke bliver denne beregning, som forsinker processen
med at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark.
3. Generelle bemærkninger til forslag om ændring af lov om Energinet
Der fremsættes også lovforslag om at ændre lov om Energinet, således at Energinet
fremover kan varetage opgaver vedrørende trykluftslagring, som kan anvendes til aktive-
ring af turbiner til elproduktion, hvilket vil kunne styrke elforsyningssikkerheden fremadret-
tet.
Dansk Fjernvarme gør i den forbindelse opmærksom på vigtigheden af at der fastsættes
en markedsmæssig pris for trykluftslagring. Hvis Energinet ikke opkræver en markeds-
mæssig betaling for trykluftslagringen, så er der risiko for, at det kan få karakter af stats-
støtte, som kan have uhensigtsmæssige effekter på elmarkedet.
4. Baggrund
Risikoen for at der opstår afbrud i Danmark som følge af utilstrækkelig elproduktion er sti-
gende. Det fremgår af de seneste års Redegørelse for Elforsyningssikkerhed1
, som Ener-
ginet offentliggør hvert år, og i tilsvarende beregninger fra den europæiske sammenslut-
ning af TSO’er, ENTSO-E2
.
Både Energinet og ENTSO-E peger på, at lukning af kraftværker, mere vejrafhængig el-
produktion og stigende elektrificering er de primære årsager til forøget risiko for effektutil-
strækkelighed. Lange perioder med begrænset produktion fra vind og sol betyder, at for-
bruget enten skal reduceres eller at elproduktionen skal komme fra andre kilder. For at
fastholde elforsyningssikkerheden er der behov for både initiativer der understøtter fleksi-
belt forbrug, og tiltag, der skaber de økonomiske rammer for regulerbar elproduktion.
Der er bred enighed om, at der er stigende udfordringer med at fastholde elforsyningssik-
kerheden. Derfor har man ændret de europæiske regler for elmarkedet, så kapacitetsme-
kanismer ikke længere er last resort, men godt kan være en mere permanent del af el-
markedet. En kapacitetsmekanisme betragtes dog stadig som statsstøtte og implemente-
ring i medlemslandene kræver godkendelse i EU. Med udgangspunkt i den seneste el-
markedsreform har europakommissionen fremlagt en plan for hurtigere godkendelse af
1
Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2024
2
ERAA - European Resource Adequacy Assessment
Side 4/4
kapacitetsmekanismer i medlemslandene3
. Denne plan skal dels sikre en hurtigere god-
kendelsesproces i EU, dels sikre at der er større harmonisering af kapacitetsmekanismer
i de europæiske nabolande.
Det fremgår bl.a. af Energinets Redegørelse for Elforsyningssikkerhed fra 2024 (s. 16), at
der inden for det eksisterende elmarked ikke er tilstrækkeligt økonomisk incitament og
profitabilitet til, at der på markedsvilkår foretages tilstrækkelige investeringer, selvom der
samfundsmæssigt er en betalingsvillighed. Dette kaldes The missing money problem.
Med en kapacitetsmekanisme kan der via konkurrencebaserede auktioner udbetales rå-
dighedsbetaling til kapacitet, der har evnen til at levere effekt i mangelsituationer eller til
forbrugere, der i sådanne situationer er villige til at reducere forbruget.
Med lovforslaget får klima-, energi-, og forsyningsministeren bemyndigelse til at kunne
fastsætte nærmere regler om en evt. kapacitetsmekanisme i overensstemmelse med reg-
lerne i elmarkedsforordningen.
Dansk Fjernvarme repræsenterer en række forskellige aktører, der tilsammen ejer langt
hovedparten af de eksisterende regulerbare elproduktionsanlæg.
Flere af Dansk Fjernvarmes medlemmer har anlæg, der kan levere regulerbar elprodukti-
onskapacitet. Og det er dokumenteret flere gange, at en stor del af disse anlæg vil lukke i
de kommende år, og at det skyldes det såkaldte missing money problem, som Energinet
refererer til i Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 20244
.
Dansk Fjernvarme har også dokumenteret, at det er billigere at levetidsforlænge de eksi-
sterende kraftvarmeanlæg end det vil være, hvis man på et senere tidspunkt skal etab-
lere f.eks. nye gasturbiner, der kan levere regulerbar elproduktion5
. Derfor er der brug for
en hurtig beslutning om at implementere en kapacitetsmekanisme i Danmark.
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på ændringsforslaget og står
til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Michael Søgaard Schrøder
Chefkonsulent
Dansk Fjernvarme
mss@danskfjernvarme.dk
Tlf: +45 30 90 27 66
3
Draft Clean Industrial State Aid Framework (CISAF) - European Commission
4
Medlemsundersøgelse: Udvikling i kapacitet på decentrale kraftvarmeværker | DanskFjernvarme
5
Effektstøtte fra kraftvarmeværkerne i et grønt energisystem | DanskFjernvarme
Dato 30. juni 2025
Side 1 af 2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
ens@ens.dk
Høringssvaret sendt elektronisk til elmarked@ens.dk med kopi til idbkd@ens.dk
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om
Energinet (Fremtidssikret elforsyning)
Landbrug & Fødevarer har modtaget høringsudkast til forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning og lov om Energinet, loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2026. Vores
bemærkninger til høringsudkastet følger nedenfor.
Generelt
Lovforslaget kan ses som rettidig omhu mht. at gøre klar til fremtidige tiltag der sikrer
effekttilstrækkeligheden og elforsyningssikkerheden, hvor en stadig større del af elektriciteten
kommer fra VE-kilder. Lovforslaget indeholder to elementer.
Danmark påtænker at indføre en kapacitetsmekanisme, hvilket to EU-medlemslande allerede har
indført. I nærværende lovudkast åbnes op for, at trykluftslagring kan blive et af flere håndtag, som
kunne anvendes i den henseende. Det indebærer at markedsaktører får mulighed for at anvende
de nuværende Energinet-ejede gaskaverner til lagring af trykluft. Energinet gives bemyndigelse til
at optimere, hvad kaverne skal bruges til og hvilke markedsaktører, der kan få adgang til brugen
heraf.
Med udbygningen af VE stiger behovet for balancering, hvilket betyder at behovet for lagring af
energi i direkte eller indirekte form stiger i takt med øget brug af vindmøller og solceller.
Trykluftslagring for senere konvertering til elektricitet er et nyt og relativt uprøvet instrument.
Desuagtet finder Landbrug & Fødevarer det positivt, at der fokuseres på plads til forskellige måder
at sikre elforsyningssikkerheden på, fremfor at lægge sig fast på en eller få teknologier. Dog må det
ikke føre til, at denne nye teknologi, erstatter lagringen/brugen af gas i de nuværende gaskaverner.
Der skulle gerne være plads til begge lagringsformer, da lagret gas i dag og fremover er et vigtigt
brændsel, som sikrer en høj grad af effekttilstrækkelighed. Forbruget af gas er baseret på velkendt
teknologi som samtidigt er driftssikkert. Med ambitionerne om et 100 pct. grønt gassystem i
Danmark, vil gaslagringen ligeledes være baseret på grøn energi.
Det fremgår af høringsmaterialet, at det påtænkes at bruge overskudselektricitet til at komprimere
luften, som så senere frigives ved turbinedrift til elektricitetsproduktion. Førend der gives
godkendelse til at anvende gaskavernerne til trykluftslagring, bør der fremlægges analyser, der
påpeger effektiviteten ved denne lagringsform, og hvor stort fx konverteringstabet er ved
komprimeringen/dekomprimering i forhold til gasalternativet. Tiden må vise, om ideen om et
trykluftsbatteri vil fungere i praksis. Hvis det er unødigt dyrt fører det til, at forbrugerne pålægges
yderligere balanceringsomkostninger, hvilket omvendt sænker elektrificeringshastigheden.
Side 2 af 2
En kapacitetsmekanisme i Danmark skal sikre, at vi har strøm nok i knaphedssituation. Hvis
indførslen af en kapacitetsmekanisme indbefatter, at visse produktioner ikke får strøm, vil det havde
betydelige samfundsmæssige konsekvenser, hvilket forhåbentlig indgår i overvejelserne af hvilke
brancher der, i så fald står først og sidst for en sådan handling.
Landbrug & Fødevarer vil gerne forbeholde sig muligheden for at vende tilbage med yderligere
kommentarer, hvis vi finder behov for dette. Ønskes ovenstående uddybet er Energistyrelsen
velkommen til at rette henvendelse til undertegnede.
Med venlig hilsen
Finn Christensen
Klima & Energi
M: 2724 5639
E: fch@lf.dk
Lov om ændring af lov om elforsyning –”Fremtidssikret elforsyning”
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Side 1/2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Journalnummer: 2025 - 1949
Den 30. juni 2025
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om elforsyning og lov om Ener-
ginet
Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input til Energistyrelsens lovforslag om ændring
af lov om elforsyning og lov om Energinet.
Generelle bemærkninger vedr. kapacitetsmekanisme
Dansk Erhverv anerkender behovet for at sikre tilstrækkelig effektkapacitet i et mere elektrificeret
og fleksibelt energisystem. I lyset af stigende elforbrug, udfasning af konventionel termisk pro-
duktion og en høj andel af variabel vedvarende energi er det afgørende, at der findes løsninger,
som kan sikre den nødvendige kapacitet til at opretholde elforsyningssikkerheden også i ekstreme
situationer.
Det er helt centralt, at enhver kapacitetsmekanisme i Danmark designes som en markedsbaseret
og teknologineutral mekanisme, der fremmer konkurrence, effektivitet og omkostningsminime-
ring. En markedsbaseret tilgang sikrer, at den nødvendige kapacitet tilvejebringes der, hvor den
samfundsøkonomisk skaber mest værdi, og at omkostningerne ikke bliver højere end nødvendigt
for forbrugerne.
Et administrativt eller subsidiebaseret system vil derimod indebære en høj risiko for overkom-
pensation, markedsforvridning og fortrængning af investeringer i fleksibilitet, energieffektivitet
og lagring. Det vil også være i direkte modstrid med den europæiske elmarkedsmodel, der bygger
på prisbaserede markedsmekanismer.
En kapacitetsmekanisme bør alene aktiveres i kritiske situationer med dokumenteret strukturel
mangel på kapacitet, hvor eksisterende markedsmekanismer – herunder investeringer drevet af
elprissignaler og balanceringsmarkedet – ikke længere er tilstrækkelige. Derfor bør kapacitetsme-
kanismen også indrettes ud fra et konkret identificeret behov, og der bør dertil opstilles klare og
transparente kriterier for, hvornår en kapacitetsmekanisme kan aktiveres, herunder en vurdering
af effekttilstrækkeligheden i en fast metode godkendt af myndighederne og baseret på europæiske
retningslinjer. Det vil sikre proportionalitet og fastholde tilliden til markedet.
En kapacitetsmekanisme må ikke udvande incitamenterne til investeringer i fleksibel efterspørg-
sel, batterier, sektorintegration, øget VE-produktion og styrket transmissionskapacitet. Det er
derfor vigtigt, at mekanismen udformes, så den understøtter et langsigtet effektivt og robust elsy-
stem – ikke blot kortsigtet backup.
DANSK ERHVERV
Side 2/2
Dansk Erhverv støtter derfor, at der etableres lovhjemmel til at etablere en kapacitetsmekanisme
Ved en evt. efterfølgende etablering, er det vigtigt, at der laves midlertidig, markedsbaseret og
målrettet kapacitetsmekanisme, der udelukkende anvendes som sidste udvej i tilfælde af varig
strukturel effekttilstrækkelighed. Mekanismen skal designes, så den er teknologineutral, konkur-
rencedygtig og understøtter udviklingen af et fleksibelt og omkostningseffektivt energisystem.
Dansk Erhverv skal desuden understrege vigtigheden af, at der sker en grundig analyse af evt. fi-
nansieringsmodeller for en mulig kapacitetsmekanisme. Det er væsentligt, at finansiering via fi-
nansloven indgår som et reelt alternativ til tarifbaseret finansiering, da yderligere stigninger i elt-
arifferne vil kunne svække dansk konkurrenceevne, elektrificeringshastighed og forbrugertillid.
Generelle bemærkninger vedr. Energinet og opgaver relateret til trykluftslagring og udlejning af
lagringsfaciliteter
Dansk Erhverv noterer, at lovforslaget lægger op til, at Energinet kan få nye opgaver relateret til
trykluftslagring og udlejning af lagringsfaciliteter. Det er afgørende, at eventuelle nye opgaver for
Energinet ikke forringer selskabets evne til at varetage sine eksisterende kerneopgaver.
Energinet er i forvejen præget af kritiske forsinkelser. Blandt andet ses langsom opgaveudførelse i
forhold til nettilslutning og netforstærkninger, hvilket har betydelige konsekvenser for udbygnin-
gen af vedvarende energi i Danmark. Yderligere opgavetilførsel må ikke forværre denne problem-
stilling.
Med venlig hilsen
Esben Thietje Mortensen
Energipolitisk chef
Til: ENS Elmarked (elmarked@ens.dk)
Cc: Ida Kjærgaard (idbkd@ens.dk), ES (es@es-daa.dk)
Fra: ES (es@es-daa.dk)
Titel: Høring over lovforslag om fremtidssikret elforsyning J.nr. 2025-1949: ES 151-25.
Sendt: 19-06-2025 10:26
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
ES 151-2025
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over lovforslag om ændring af
lov om elforsyning og lov om Energinet.
ES støtter lovforslaget, som skal implementeres, da det muliggører styrkelse af elforsyningssikkerheden i forbindelse
med den forventede indfasning af elfly.
Med venlig hilsen / Best Regards
Dan Banja
Oberstløjtnant / Lt. Colonel
Generalsekretær / Secretary-General
Vice-President ECOGAS & Member of GA.CSTG, AG.004 & CA.CSTG
Blålersvej 51
DK-2990 Nivå
Mobil: +45 2480 2256
www.es-daa.dk
PPas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
P Only print this e-mail if necessary.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Attn.: Ida Kjærsgaard
25. juni 2025
Ref.: HMD
Nordic RCC A/S
Copenhagen Towers
Ørestads Boulevard 114
2300 København S
Danmark
T: +45 70118100
E: info@nordic-rcc.net
HØRINGSSVAR - JOURNALNR. 2025–1949
(FREMTIDSSIKRET ELFORSYNING)
Med henvisning til Energistyrelsens høring vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om elforsyning og lov om Energinet (Fremtidssikret elforsyning) (“lovforslaget”),
skal Nordic RCC A/S (“Nordic RCC”) hermed afgive høringssvar.
Ved høringssvaret foreslås ændringer af bemærkningerne til lovforslaget og deres
angivelse af de regionale koordinationscentres rolle i forbindelse med fastsættelsen
af den maksimale indgangskapacitet, som må bydes ind i en kapacitetsmekanisme.
De foreslåede ændringer er som følger og vedrører bemærkninger til lovforslaget,
Almindelige bemærkninger, Afsnit 3.1.1, tekstafsnit 17, 2. pkt. (side 8 i lovforsla-
get):
”(…). De regionale koordinationscentre beregner hvert år, på baggrund af en
af ACER godkendt metode og for de grænser hvor en kapacitetsmekanisme er
implementeret, den maksimale indgangskapacitet, som står til rådighed for
deltagelse af udenlandsk kapacitet. De regionale koordinationscentre fast-
sætter fremsætter derved til transmissionssystemoperatørerne en henstilling
om den maksimale kapacitet, som må bydes ind i en
kapacitetsmekanisme og beregnes med udgangspunkt i den faktiske nettoim-
port i en knaphedssituation via udlandsforbindelserne. (…)”
og 5. pkt:
”På baggrund af det Nordiske Regionale Koordinationscenters beregninger be-
regner fastsætter transmissionssystemoperatøren, i Danmark Energinet, hvert
år, på baggrund af den af ACER godkendte metode, den maksimale indgangs-
kapacitet, som står til rådighed for deltagelse af udenlandsk kapacitet. Efter
elmarkedsforordningens artikel 26, stk. 12, forvisser de berørte regulerende
myndigheder sig om, at kapaciteterne er beregnet i overensstemmelse med
metoden. Medlemsstaterne skal sikre, at indgangskapaciteten tildeles beret-
tigede kapacitetsudbydere på en gennemsigtig, ikkediskriminerende og mar-
kedsbaseret måde.”
Nordic RCC’s ændringsforslag er et ønske om en præcisering af afsnittet om gæl-
dende ret, da det følger af artikel 26, stk. 7 i elmarkedsforordningen1
, at de regio-
nale koordinationscentre skal fremsætte en henstilling til
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet
transmissionssystemoperatørerne og at det er transmissionssystemoperatørerne som,
på baggrund af denne henstilling, fastsætter den maksimale indgangskapacitet, som
står til rådighed for deltagelse af udenlandsk kapacitet.
Denne fordeling mellen de regionale koordinationscentre og transmissionssystemop-
eratørerne er også indarbejdet i ACERs ‘Technical specifications for cross-border
participation in capacity mechanisms’ dateret 22. december 2020 og udstedt i
medfør af artikel 26, stk. 11 i elmarkedsforordningen, at de regionale koordina-
tionscentre ”shall calculate the maximum entry capacity available for the partici-
pation of foreign capacity providers in a given CM and issue a recommendation to
the TSOs.”
Endelig ønskes det præciseret, at de regionale koordinationscentre naturligvis alene
foretager sådanne beregninger og fremsætter de dertil hørende henstillinger for de
grænser hvor kapacitetsmekanismer er implementeret.
Såfremt der måtte være nogen spørgsmål til ovenstående foreslåede ændringer er I
naturligvis velkomne til at vende tilbage herom.
Med venlig hilsen,
Henrik Mikkelsen Djurhuus
General Counsel
Nordic RCC
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar til høring over lovforslag om fremtidssikret elforsyning
DI Energi takker mange gange for muligheden for at fremsende høringssvar til lovforslaget om
fremtidssikret elforsyning.
Lovforslaget indeholder en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indførelse af en
kapacitetsmekanisme, hvis dette måtte blive nødvendigt i fremtiden.
DI Energi bakker op om, at man tager de nødvendige skridt for at sikre en fremtidssikret
elforsyning. Og vi sætter stor pris på, at Energistyrelsen har taget initiativ til en åben
markedsdialog om processen frem mod indførelse af en eventuel kapacitetsmekanisme. Dog
opfordrer vi til, at man så vidt muligt fastholder en markedsbaseret og fossilfri tilgang til
elforsyningssikkerhed i Danmark. I den forbindelse vil fleksibilitet givetvis kunne afhjælpe dele af
udfordringerne med effekttilstrækkelighed. Og det er vigtigt, at mulighederne for fleksibilitet
bliver afsøgt grundigt i en åben dialog med branchen, inden der træffes endelig beslutning om en
kapacitetsmekanisme.
Hvis man i den forestående markedsundersøgelse finder behov for at anvende en
kapacitetsmekanisme, bør kapacitetsmekanismen have en tilstrækkelig tidshorisont til at give
investeringssikkerhed for VE-producenter. Desuden minder vi om elmarkedsforordningens regler
om at designe kapacitetsmekanismen, så den fremmer deltagelse af fossilfri fleksibilitet efter
artikel 19g samt principperne for udformning af kapacitetsmekanismer efter artikel 22, hvor
særligt principperne om teknologineutralitet, undgåelse af markedsforvridninger og CO2-
emissionsgrænserne vægter højt for, at en fremtidig kapacitetsmekanisme kan understøtte en
fortsat markedsbaseret grøn omstilling af den danske elforsyning.
Desuden giver lovforslaget mulighed for, at Energinet kan stille lagringsfaciliteter til rådighed for
markedet ved at udleje faciliteterne til en tredjepart, så en kommerciel aktør kan anvende
faciliteterne til at producere elektricitet ved hjælp af trykluftslagring.
Energistyrelsen
Att.: Ida Kjærgaard
Høringssvaret er sendt til elmarked@ens.dk
med kopi til idbkd@ens.dk
Energistyrelsens Journalnummer 2025-1949
(Fremtidssikret elforsyning)
30. juni 2025
Vi bakker meget op om at muliggøre trykluftslagring på markedsvilkår. I takt med omstillingen af
den danske elforsyning med mere vedvarende energi er der behov for at udnytte muligheder for
at producere fossilfri elektricitet, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Her er
trykluftslagring en vigtig del af løsningen.
Jeg står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående høringssvar.
Med venlig hilsen
Ane-Katrine Zink Sørensen
Chefkonsulent, DI Energi
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
Energistyrelsen (ens@ens.dk)
med kopi til Ida Kjærgaard (idbkd@ens.dk)
Dok. 323680
30. juni 2025
Høringssvar - Journal nr. 2025 – 1949
(Fremtidssikret elforsyning)
Forbrugerrådet Tænk takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring over forslag til lov om
ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet (Fremtidssikret elforsyning).
Vi anerkender intentionen bag lovforslaget om at styrke elforsyningssikkerheden i takt med, at Danmark
elektrificeres og omstiller sig til vedvarende energi. Vi støtter ligeledes behovet for at skabe fleksible og
robuste rammer, der kan sikre balancen i elsystemet – særligt i timer med lav vind- og solproduktion. Vi
har dog følgende bemærkninger.
Manglende vurdering af økonomiske konsekvenser for privatforbrugere
Lovforslaget indeholder ikke en vurdering af de mulige økonomiske konsekvenser for privatforbrugere i
forbindelse med etableringen af kapacitetsmekanismer. Eftersom en kapacitetsmekanisme forventeligt vil
blive finansieres via elmarkedet og/eller tariffer fra Energinet – og dermed potentielt af privatforbrugerne –
finder vi det væsentligt, at:
• Der gennemføres en vurdering af økonomiske konsekvenser for privatforbrugere.
• Det sikres, at eventuelle økonomiske byrder ikke urimeligt pålægges privatforbrugere i forhold til
andre elforbrugere (erhvervsliv, industri mm.) eller elproducenter.
• Privatforbrugere ikke utilsigtet kommer til at betale for overkapacitet.
Behov for forbrugerbeskyttende principper i kommende bekendtgørelser
Lovforslaget giver bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
kapacitetsmekanismer på bekendtgørelsesniveau. Forbrugerrådet Tænk mener, at følgende bør indgå
som forudsætninger i det videre arbejde:
• At forbrugerorganisationer inddrages tidligt i udformningen af bekendtgørelsen.
• At der indføres transparente kriterier for tildeling, betaling og evaluering af kapacitetsmekanismer.
Vi opfordrer derfor til, at det i bemærkningerne til loven indskrives, at relevante forbrugerinteresser skal
inddrages i udmøntningen af bekendtgørelser.
Afsluttende bemærkninger
Vi anerkender behovet for fleksibel og grøn elforsyning, men det er afgørende, at privatforbrugere ikke
bliver usynlige finansieringskilder i den grønne omstilling. Forbrugernes tillid og accept afhænger af, at der
er klarhed, inddragelse og forbrugerbeskyttelse, når der indføres nye ordninger, som kan påvirke
økonomien i husholdningerne via elregningen.
Venlig hilsen
Karin Breck Christian Sand
Politisk chef Forbrugerpolitisk seniorrådgiver
1
30. JUNI 2025
GREEN POWER DENMARK
LANGEBROGADE 3H
1411 KØBENHAVN K
DOK. ANSVARLIG: AUB
SEKRETÆR:
SAGSNR.: S2025-582
DOKNR: D2025-1871719-06-2025
Energistyrelsen
Att.: Ida Kjærgaard
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Høringssvar til høring over forslag til lov om ændring af lov
om elforsyning og lov om Energinet (Fremtidssikret elforsy-
ning)
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet, også benævnt
med titlen Fremtidssikret elforsyning.
Ændringsforslagene til henholdsvis lov om elforsyning og lov om Energinet har vidt
forskellig karakter og hensigt, og vi vil derfor i vores høringssvar inddele vores svar
herefter.
Ændringsforslag til lov om elforsyning
Først og fremmest er vi i Green Power Denmark helt enige i den problemanalyse,
som Energistyrelsen fremstiller i høringsmaterialet – som understreget bl.a. i Klima-
rådets rapport Sikker elforsyning med sol og vind1
, Green Power Denmarks rapport
Grøn elbalance i fremtiden2
, de seneste tre udgaver af Energinets Redegørelse for
elforsyningssikkerhed3
samt ENTSO-E’s European Resource Adequacy Assessment
fra 2023 og 2024.4
I al sin enkelhed består udfordringen i, at man i perioder med lav elproduktion fra
vind- og solenergianlæg og et højt elforbrug kan få store udfordringer med at sikre,
at der er tilstrækkelig effekt i systemet – også kaldet effekttilstrækkelighed.
Denne situation forventes at opstå i kolde, mørke og vindstille vejrscenarier, hvor el-
produktionen fra vind- og solenergi er meget lav, og hvor elforbruget til opvarm-
ning er meget højt. Dette fænomen kaldes også dunkelflaute. Det er således et
vejrscenarie, som ikke opstår ofte, men som med en vis sandsynlighed kan fore-
komme, og som man bør forberede energisystemet på med henblik på at opret-
holde en elforsyning. En ressource der kun bliver mere kritisk i takt med elektrifice-
ringen og digitaliseringen af vores samfund.
1
Klimarådet, Sikker elforsyning med sol og vind (2023)
2
Green Power Denmark, Grøn elbalance i fremtiden (2024)
3
Energinet, Redegørelse for elforsyningssikkerhed (2022-2024)
4
ENTSO-E, European Ressource Adequacy Assessment (2023-2024)
2
Tilmed vil der sandsynligvis være en samtidighed i, hvornår vi og vores nabolande
oplever udfordringer med effekttilstrækkeligheden som resultat af dunkelflaute.
Det betyder at vores importmuligheder i de kritiske timer er begrænsede om end
stadig meget vigtig for elforsyningssikkerheden.
Årsagen til, at vi netop i de kommende år vil opleve denne udfordring, er flerfoldig.
Kombinationen af en højere andel fluktuerende energi fra vind- og solenergi, et
markant øget elforbrug og en gradvis nedgang i regulerbar kapacitet fra kraftvar-
meværkerne betyder alt sammen, at vi sandsynligvis vil opleve udfordringer med
vores effekttilstrækkelighed, hvis vi ikke handler snart.
Det er vigtigt at understrege, at Green Power Denmark ser en meget høj elforsy-
ningssikkerhed som en grundlæggende forudsætning for elektrificeringen og de-
karboniseringen af det danske samfund. Hvis ikke danske forbrugere og virksomhe-
der kan stole på, at der er strøm i stikkontakten, når der er behov for det, så kan vi
som samfund ikke overbevise den enkelte om, at man bør udskifte fossil energi
med grøn strøm. Den sikkerhed er en forudsætning for, at danskerne vælger elek-
trisk.
Videre skal udfordringen løses på en måde, som fungerer parallelt med og under-
støtter de øvrige ambitioner, vi som samfund har for det danske energisystem –
herunder udbygningen af havvind, udbygning vind- og sol på land, Power-to-X og
CO₂-fangst og -udnyttelse.
Årsagen til, at det er nødvendigt at have en dialog om og overveje en kapacitetsme-
kanisme i Danmark, er, at den måde, vores elmarked er designet på i dag, ikke giver
incitament til at investere i anlæg, der også kan være klar til at træde til de få dage
om året, hvor vi oplever det føromtalte fænomen dunkelflaute.
Det energy-only-marked, vi har i dag, er optimeret til at sikre klare prissignaler ned
til enkelte minutter og sekunder – således at prisen på strøm tydeligt afspejler for-
holdet mellem udbud og efterspørgsel på netop det tidspunkt, hvor den forbruges
og produceres. Det er et elmarked, der understøtter, at de billigste vedvarende
energikilder har adgang til markedet først, og at fossil energi aktiveres til sidst – og
hvor forbrugerne i Danmark kan se besparelsen på elregningen, hvis de forbruger
strømmen, når vinden blæser og solen skinner.
De meget kortsigtede og marginale elmarkeder, vi har i dag, betyder, at man som
aktør hellere investerer i anlæg, der er bedst til at konkurrere i de markedssituatio-
ner, som forekommer hyppigst – nemlig dage med normale forbrugs- og produkti-
onsmønstre, hvor vinden blæser og solen skinner. Det er således vigtigt, at vi fortsat
arbejder på at udvikle elmarkedet til at optimere leveringen af billig strøm baseret
på sol- og vindenergi til forbrugerne i normaltilstanden i langt størstedelen af tiden.
Når det kan være nødvendigt at overveje en kapacitetsmekanisme i Danmark, skyl-
des det, at vi på få dage om året vil opleve vejrforhold, hvor elmarkedet, som det er i
dag, ikke er i stand til at levere effekttilstrækkelighed på det niveau, som er sam-
fundsøkonomisk fornuftigt. Det er drevet af henholdsvis en markedsmæssig og en
regulatorisk risiko. Den markedsmæssige risiko består i, at det – fra en investors
synspunkt – er forbundet med for stor usikkerhed, hvad angår prisbilledet i situatio-
ner med dunkelflaute og hvor hyppigt det opstår. Den regulatoriske risiko er risi-
koen for en intervention i markedet under de scenarier, hvor markedet egentlig
3
finansierer de anlæg, der er inaktive i de øvrige 99 % af tiden. Her kan nævnes ind-
tjeningsloftet på 180 euro under energikrisen samt senest loven om Norgespris i
Norge.
Elmarkedets opbygning og de investeringsmæssige risici, der er forbundet med at
investere i anlæg, der står klar i få situationer, indfanges også af begrebet the mis-
sing money problem – at markedet ikke aflønner den nødvendige mængde kapaci-
tet til opretholdelse af det samfundsøkonomisk mest optimale niveau af effekttil-
strækkelighed.
Helt konkret har Forsyningstilsynet i et udkast beregnet, at det optimale niveau er,
at vi kun oplever 1,51 timer om året med utilstrækkelig effekt, målt i day-ahead-mar-
kedet (også kaldet loss-of-load-expectation eller LOLE)5
. Den europæiske sammen-
slutning af transmissionsnetoperatører, ENTSO-E, har i deres seneste effekttilstræk-
kelighedsanalyse estimeret, at DK1 i 2028 vil opleve utilstrækkelighed i op til 18,8 ti-
mer, og at DK2 samme år vil opleve 21 timer med utilstrækkelig effekt i day-ahead-
markedet6
. Diskrepansen mellem 1,51 timer og de ca. 20 timer for DK1 og DK2 skyl-
des de ovenfor nævnte udfordringer og vedbliver frem mod og efter år 2035.
Green Power Denmark er af den opfattelse, at udfordringen kan løses ved at imple-
mentere en kapacitetsmekanisme. Den vil reducere den investeringsmæssige risiko
i anlæg, der kan være tilgængelige på tidspunkter med risiko for effektmangel.
Vi støtter dermed ændringsforslaget til lov om elforsyning, således at Klima-,
Energi- og Forsyningsministeren kan bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om en kapacitetsmekanisme i Danmark. Det er et udtryk for rettidig omhu og et
første skridt i dialogen om, hvordan vi sikrer et fortsat højt niveau af elforsyningssik-
kerhed i Danmark.
Green Power Denmark ser frem til dialogen mellem branche, myndigheder og be-
slutningstagere i de kommende måneder og bistår med den nødvendige faglige
ekspertise om fordele og implikationer ved forskellige design- og finansieringsmo-
deller i forbindelse med en konkret kapacitetsmekanisme i Danmark.
Afslutningsvis vil Green Power Denmark gerne rose Energistyrelsen for – på trods af
den regulatoriske kompleksitet, som præger netop dette emne – at have tilveje-
bragt et samlet overblik i høringsmaterialet over alle relevante regulatoriske for-
hold.
Ændringsforslag til lov om Energinet
Green Power Denmark støtter overordnet ændringsforslaget, så Energinet kan va-
retage opgaver vedrørende trykluftslagring, ligesom Energinet varetager opgaver
vedrørende transmission af el, gas og CO₂.
Trykluftslagring i underjordiske kaverner kan få en rolle i sikringen af dansk elforsy-
ningssikkerhed, men dette potentiale er foreløbigt ikke forløst i en dansk sammen-
hæng.
5
Forsyningstilsynet, Høring over udkast til et forslag til en pålidelighedsstandard med tilhørende para-
metre. 6. marts til 3. april 2025.
6
ENTSO-E, European Ressource Adequacy Assessment 2024 – Executive report. S. 8
4
I redegørelsen af gældende ret på området i høringsmaterialet beskrives det, at
Energinet ikke må varetage energilagringsaktiviteter, men at man i denne forbin-
delse opdeler processerne mellem Energinet og kommercielle aktører, og at man
derfor ikke vurderer, at Energinet varetager energilagringsaktiviteter som en samlet
organisatorisk enhed. For så vidt angår muliggørelsen af adgang til og brug af ka-
verner til trykluftslagring af kommercielle aktører, er Green Power Denmark enig i
Energistyrelsens vurdering og finder det hensigtsmæssigt i forhold til at få udnyttet
potentialet i en dansk sammenhæng.
Dog er det efterfølgende meget vigtigt, at man ikke kun sikrer, at der er funktionel
adskillelse mellem Energinet og de aktører, der samlet set varetager energilag-
ringsaktiviteter, men også sikrer, at udlejningen af aktiviteterne til kommercielle ak-
tører sker på transparente markedsvilkår.
Ved behov for uddybning eller spørgsmål til ovenstående er man velkommen til at
kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Green Power Denmark
August Bech
Konsulent
E-mail: aub@greenpowerdenmark.dk
Tlf.: +45 22 75 04 91
Dok.nr. 2376952 Side 1 af 5
Energistyrelsen 20. juni 2025
elmarked@ens.dk kbeh
Ida Kjærgaard idbkd@ens.dk
Høringsbidrag
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet
(Fremtidssikret elforsyning)
EWII – TREFOR takker for muligheden for at afgive høringsbidrag til Energistyrelsen om
”Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet (Fremtidssikret
elforsyning) – j.nr. 2025-1949
EWII – TREFOR er en multiforsyningsvirksomhed med regulerede aktiviteter inden for
samfundsvital forsyning som Varme, Elnet og Vand og kommercielle aktiviteter bl.a. inden for
elbil-ladestandere og store el-batterier. Ejer og driver en række store elbatterier i Danmark,
herunder landets største placeret i Hasle pa Bornholm med 30 MW og 43 MWh.
EWII – TREFOR forventer i de kommende mange ar at investere i elektrificering af
varmeforsyningen som bidrag til opfyldelse af de politisk besluttede mal om CO2-fri el- og
varmeforsyning og sikker forsyning med iagttagelse af skærpede krav til beredskab og høj
forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder.
Anbefaling
EWII – TREFOR anbefaler at lovforslaget med de to ændringer hurtigst muligt kommer til
behandling i Folketinget, hvilket vil sige i oktober 2025 og EWII – TREFOR anbefaler at
lovforslaget vedtages og bliver til lov og anbefaler at Energistyrelsen hurtigt fremsætter regler
for indførelse af en kapacitetsmekanisme. I forhold til etablering af CAES-anlæg anbefaler
EWII – TREFOR at Energinet far mandat til at undersøge denne mulighed grundigt og i
samarbejde med forskningsmiljøerne f.eks. pa DTU og AAU. Investeringen i CAES-anlæg vil
blive substantiel og bør afvente grundigere analyser.
Generelle betragtninger
Lovforslaget er ændring af to love, henholdsvis Lov om elforsyning og Lov om Energinet. EWII
– TREFOR er interesseret i begge dele.
Kapacitetsmekanisme
Udviklingen i det danske elsystem kan give anledning til bekymringer. Selve elnettet for bade
transmission (Energinet) og distribution (netvirksomheder) udbygges ikke hurtigt nok.
Dok.nr. 2376952 Side 2 af 5
Nye sol- og vindkraftanlæg ma vente i flere ar for at blive tilsluttet. Det er ikke
tilfredsstillende, hverken ud fra et klimahensyn eller for forsyningssikkerheden. Den danske
strategi om at have mange og stærke udlandsforbindelser for eltransmission til nabolande har
været centralt i sikring af balanceringen af sol- og vindkraft. Med den norske udmelding om
ikke at ville bidrage til reinvestering i Skagerrak 1 og 2 forbindelserne, sa bør der være
skærpet fokus pa sikring af kapaciteten i selve transmissionsnettet og sikring af indenlandske
ressourcer. Det er en forudsætning for at have en høj og stigende andel elproduktion fra sol-
og vindkraft.
Kapaciteten for elproduktion skal være diversificeret og ikke kun bygge pa en eller to
teknologier. Under den europæiske energikrise i efteraret 2022 slap Danmark relativt sikkert
igennem fordi bade el- og fjernvarmesystemerne kunne aktivere mange forskellige
teknologier for opretholdelse af intakt forsyning til alle typer kunder. Der blev heldigvis ikke
behov for Brown Out eller andre indgreb fra myndigheder eller operatører. Det taler for at der
fortsat skal være tilstrækkelig regulerbar kapacitet i form af centrale og decentrale
kraftvarmeværker, samt at fremme investeringer i f.eks. elbatterier og termiske batterier.
Fra kraftvarmeværker bidrages der bade med energi og effektbalancering af elsystemet og
med levering af de systembærende tekniske ydelser for opretholdelse af et sikkert elsystem.
Imidlertid er der planlagt markante reduktioner af kapaciteten for bade de centrale og de
decentrale kraftvarmeværker. Dette sker samtidig med at elforbruget planlægges at stige
voldsomt. Først til transportsektoren i form af el-køretøjer, derefter elektrificering af
fjernvarmen sa til datacentre, brintproduktion, PtX anlæg, CCSU-anlæg og generel
elektrificering i industrien. Alle de nye elforbrug har en forstaelig og rimelig forventning om at
el-forsyningssikkerheden er intakt. Beredskabsplaner tager udgangspunkt i at Danmark
fortsat har meget høj forsyningssikkerhed for el og fjernvarme– det er et betydeligt
samfundsgode.
Særligt lukningen af centrale kraftvarmeværker medfører, at der tabes meget store kapaciteter
for bade el- og fjernvarmeproduktion. Oprindeligt havde Danmark 16 centrale
kraftvarmværker. Værkerne i Aabenraa (Ensted) og Esbjerg er lukket i Jylland. H.C.
Ørstedværket, Svanemølleværket, Stigsnæsværket og Kyndbyværket er lukket pa Sjælland.
Herefter følger Studstrupværket, Nordjyllandsværket, og Skærbækværket med planlagte
lukninger. Det er en meget voldsom areladning af den kapacitet, som har tjent det danske
samfund sa godt i artier.
Passivitet vil betyde at lukningen af de centrale kraftvarmeværker vil fortsætte. Ogsa flere af
de mellemstore decentrale kraftvarmeværker med gasturbiner er pa vej til lukning og selv de
mindre motoranlæg har det vanskeligt. Nar flere værker ikke er lukket endnu, sa skyldes det
bl.a. at de er kraftvarmeværker med samproduktion af el og fjernvarme. I takt med at
fjernvarmen bliver elektrificeret vil driftsmønsteret for kraftvarmeværkerne ændres. El til
varme købes nar elpriserne er lave (meget sol og vind) og kraftvarmeenhederne er i drift nar
elpriserne er høje. Det er for alle parter et godt system.
Dok.nr. 2376952 Side 3 af 5
Udfordringen er imidlertid at kraftvarmeværker med fadriftstimer om aret ikke kan tjene nok
til bade at dække de faste og de variable omkostninger. Der er brug for hjælp. Den hjælp skal
komme fra elsystemet, da kraftvarmeenhederne, store og sma, opretholdes af hensyn til
elsystemets stabilitet og effekttilstrækkelighed.
Transformationen fra fossilt baseret brændsler over til sol- og vind pagar i de fleste
Europæiske lande. Nogle lande bygger ny gasfyret kapacitet for hurtig udfasning af kul og
brunkul. Danmark har udfaset kul hurtigt ved brug af biomasse. Danmark vil i de kommende
ar gennemga en ny transformation væk fra biomasse til elektrificerede løsninger. Biomassen
var og er et overgangsbrændsel, der fremadrettet vil være en nyttig lagerbar ressource for
spids- og reservelast inden for el- og fjernvarmeproduktion.
Mange andre lande end Danmark har udfordring med at sikre tilstrækkelig elkapacitet nar sol
og vind er fraværende. Derfor er der indført forskellige typer af kapacitetsmekanismer og
kapacitetsmarkeder. Den vej skal Danmark ogsa ga. Det er en logisk konsekvens af at satse pa
sol- og vindkraft med sa høj vejrafhængighed. Løsningen er ikke at aftage el fra nabolande
med brug af fossile brændsler. Vi skal kunne løfte opgaven med egne energisystemer.
CAES anlæg
Ændringerne i Lov om Energinet omhandler mulighed for at Energinet i sin koncern kan
supplere med et datterselskab for etablering og drift af et CAES anlæg f.eks. i Ll. Torup. CAES
(Compressed Air Energy Storage). Der er ingen tvivl om at CAES vil være fremragende for
balancering af vindkraft ud fra et teknisk synspunkt. Nar der er rigeligt med vindkraft i
elsystemet, og lave elpriser, kan energi gemmes som trykluft i en kaverne i en salthorst. Her
kan den tryksatte luft gemmes i timer, dage eller uger for tidsforskudt levering af eleffekt til
elsystemet, i situationer med lav vindkraft og høje elpriser.
Et CAES-anlæg skal have betydelig størrelse før det for alvor kan hjælpe med balancering af
det samlede elsystem, hvor planerne er at ga fra ca. 7 GW vindkraft til 20 eller flere GW
vindkraft i det danske elsystem. CAES-anlæg med f.eks. 450 MW kapacitet, eller svarende til
bare et af de centrale kraftvarmeværker, som lukkes vil blive en meget store anlægs-
investeringer. CAES-anlægget vil i de fleste situationer skulle konkurrere med norsk vandkraft.
Tidligere analyser fra bl.a. DTU og AAU af muligheder for CAES i det danske elsystem har ikke
kunnet finde positiv økonomi. Det kan dog ændre sig med stigende mængder vindkraft i
elsystemet og risiko for reduceret HVDC elkapacitet mellem Norge og Jylland.
Før etableringen af CARE anlæg er det væsentligt at tage stilling til, hvilken opgave CAES-
anlægget skal løse. Skal anlægget hjælpe med effektbalancen (MW) eller energibalancen
(MWh). Skal CAES-anlægget være at betragte som en integreret del af Energinets
transmissionssystem pa niveau med synkronkompensatorer og tilsvarende tekniske anlæg,
eller skal CAES-anlægget blive en aktiv markedsaktør i aben konkurrence?
Dok.nr. 2376952 Side 4 af 5
Specifikke bemærkninger
Kapacitetsmekanismen skal være teknologineutral og Energinet skal udbyde kapaciteter med
færrest mulige krav og forbehold, sa mest mulig kapacitet kan komme i spil og der bliver
tilstrækkelig likviditet og et acceptabelt prisniveau. Ved teknologineutralitet far f.eks. store
elbatterier mulighed for ogsa at deltage, udover kraftvarmekapaciteter. Udbud af
kapacitetsmekanismen skal sikr,e at kraftvarmeværkerne og andre enheder kan fa dækket
deres faste omkostninger. Forbrug af brændsel og drift skal som variable omkostninger
dækkes af indtægter ved aktivering.
Hvis der lægges mange restriktioner pa de deltagende enheders tilvalg eller fravalg af
markedsmuligheder, da kan kapacitetsmekanismen blive dyr, nar alle omkostninger skal
tjenes hjem via de – forhabentlig fa aktiveringer fra Energinet. Energinet har for ar tilbage søgt
at lave udbud af Strategiske reserver for DK2 uden succes. Bl.a. fordi kravene var restriktive.
Mulighed for at opna indtjening fra andre elmarkeder kan ogsa medvirke til at relativt nye
anlæg vil deltage i kapacitetsmarkedet og ikke kun gamle udtjente enheder. Det har afledte
miljøfordele og stimulere investeringslysten f.eks. i elbatterier.
Kapacitetsmekanismen bør indføres snarest mulig, og derved sende signal til branchen om at
der er løsninger pa vej. Lovforslaget er svagt ved blot at abne en juridisk mulighed. Jo før
Energistyrelsen og Energinet far udmeldt, at der kommer en kapacitetsmekanisme og jo før
model og vilkar kendes, jo bedre er det for forberedelsen af markedsaktørerne.
Nar en model for kapacitetsmekanisme er kendt, skal der helst være en fair frist pa f.eks. et
par ar, sa markedsaktørerne kan na at tilpasse deres IT-systemer og kontrakter med
anlægsejerne. Det kan anbefales, at der indføres en mekanisme, om er afprøvet i andet land og
med EU godkendelse. Derved kan en dansk ordning komme hurtigere pa plads. Belgien er et
godt sted at søge inspiration.
Finansieringen af en kapacitetsmekanisme bør ske over Energinet systemtariffen, hvilket
medfører behov for godkendelse iht. EU statsstøtteregler.
CAES-anlæg vil blive en stor aktør pa de forskellige elmarkeder nar eldrevne kompressorer
laver trykluften og nar turbiner laver trykluft om til el igen. Energinet er single buyer pa
mange af disse elmarkedsprodukter. For at undga unfair konkurrence, sa vil det mest optimale
være at Energinet-koncernen far et nyt datterselskab for CAES aktiviteten og at dette
datterselskab kun bygger og ejer CAES-anlægget. Driften af CAES- anlægget op i elmarkederne
skal være pa rimelige og fair vilkar. En løsning kan være at udbyde denne operatøropgave, sa
markedsdriften kan forebygge unfair konkurrence. Operatøren pa CAES-anlægget kan byde pa
de udbud af systemydelser, som Energinet foretager, men det skal være i aben og fair
konkurrence med de øvrige markedsaktører.
Dok.nr. 2376952 Side 5 af 5
CAES-anlæg er en meget stor milliardinvestering. Der skal være store kompressoranlæg, der
vil afgive store mængder varme og tilsvarende skal luften opvarmes igen nar den
komprimerede luft tages ud af kavernen igen, da der ellers dannes store mængder is.
Trykluften kan drive en turbine, der leverer el tilbage til elnettet. Hvis et CAES-anlæg skal
være effektivt og fa en ”roundtrip” virkningsgrad højere end 50%, sa skal varmeoverskud og
varmeunderskud kobles med andre energiforsyninger. Det kan være et fjernvarmesystem,
eller det kan være et stort termisk batteri f.eks. med sand eller salt. Placeringen af et CAES-
anlæg i Ll. Torup er optimalt ud fra at have adgang til kaverner i salthorste og en
driftsorganisation. Det reducerer dog muligheden for kobling til fjernvarmesystem i en større
by med et fjernvarmegrundlag.
Der er ikke mange CAES anlæg i drift. Og normalt er det sma anlæg pa 200-400 kW, som løser
konkrete opgaver. Anlæg i utility-størrelse over 100 MW begynder at komme for at balancere
større solcelleparker og sikring af el i timer uden sol. Tyskland har et 300 MW anlæg i Huntorf,
der skulle balancere et oliekraftværk, men som nu balancerer solceller. Der er kun to anlæg i
verden i den størrelse. Ingen steder er der tale om anlæg i saltkaverner. Det taler for at man
starter med et demonstrationsprojekt og far teknologien afprøvet.
Side 1 af 1 26. juni 2025
Fjernvarme Fyn
Havnegade 120
5000 Odense C
 + 45 65 47 30 00
 kontakt@fjernvarmefyn.dk
 www.fjernvarmefyn.dk
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om elforsyning og lov om Energinet (Fremtidssikret
elforsyning)
Send til Energistyrelsen (elmarked@ens.dk), Att.: Ida Kjærgaard (idbkd@ens.dk)
Sagsnummer: 2025-1949 (Fremtidssikret elforsyning).
Fjernvarme Fyn takker for muligheden for at afgive høringssvar til fremlagte lovforslag. Vi støtter op om
lovforslaget. Det er vores vurdering, at lovforslaget er nødvendigt, for at kunne fastholde den høje
forsyningssikkerhed i de kommende år.
Fjernvarme Fyn vurderer, at lovforslaget er et vigtigt bidrag til at realisere målene for elektrificering og
grøn omstilling uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden. Vi bakker derfor fuldt op om
forslaget og ser frem til at følge implementeringen samt deltage aktivt i det videre arbejde omkring den
potentielle indførsel af en kapacitetsmekanisme.
Vi opfordrer til, at der hurtigst muligt kommer afklaring på en eventuel indførsel af
kapacitetsmekanisme i Danmark, således at eksisterende anlæg kan foretage nødvendige vedligehold-
og reinvesteringsbeslutninger på et oplyst grundlag.
Med venlig hilsen
Ulrik Gregers Jørgensen
Teamleder
Telefon: +45 21 47 14 04
ugj@fjernvarmefyn.dk