Fremsat den 24. oktober 2025 af Sascha Faxe (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31738

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/beslutningsforslag/b18/20251_b18_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 24. oktober 2025 af Sascha Faxe (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om kvalificeret flertal ved dansk krigsdeltagelse
    Folketinget pålægger regeringen at indføre et princip om, at der skal være et kvalificeret flertal i Folketinget bag dansk
    krigsdeltagelse.
    Beslutningsforslag nr. B 18 Folketinget 2025-26
    AX031738
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af
    beslutningsforslag nr. B 7 (folketingsåret 2021-22) om kva-
    lificeret flertal ved dansk krigsdeltagelse, som var fremsat af
    SF, EL og RV.
    At sende danske soldater i krig er en af de mest alvorlige
    beslutninger, Folketinget kan træffe. Forslagsstillerne finder
    det derfor nødvendigt at indføre et princip om, at der skal
    være et kvalificeret flertal i Folketinget bag en beslutning
    om dansk krigsdeltagelse.
    Udfaldet af krigene i Afghanistan og Irak viste tydeligt,
    at beslutninger om krig kan træffes på et spinkelt grundlag
    uden den nødvendige demokratiske inddragelse. Den forsk-
    ningsbaserede udredning »Hvorfor gik Danmark i krig?«
    (Københavns Universitet, 2019) konkluderede, at meget få
    mennesker stod bag beslutningerne om at sende Danmark i
    krig – og at Folketinget i flere tilfælde fik et ufuldstændigt
    billede af situationen.
    I dag er den internationale sikkerhedspolitiske situation
    yderligere tilspidset. Ruslands invasion af Ukraine, stor-
    magtsrivalisering mellem USA og Kina samt stigende spæn-
    dinger i Mellemøsten har øget risikoen for, at Danmark ind-
    drages i nye militære konflikter. Statsministeren har derfor
    udtalt, at vi heller ikke i Danmark kan »tage freden og
    friheden for givet« (statsministerens nytårstale, den 1. januar
    2025, stm.dk).
    Udviklingen og regeringens voksende bekymring under-
    streger behovet for et stærkere demokratisk mandat, hvis
    danske soldater skal udsendes til væbnede konflikter.
    Beslutninger af så alvorlig karakter må ikke hvile på det
    smallest mulige politiske flertal eller presses igennem af en
    regeringstop. Tværtimod bør så alvorlige beslutninger træf-
    fes med størst mulig åbenhed, med et solidt parlamentarisk
    grundlag og på et fyldestgørende beslutningsgrundlag.
    Forslagsstillerne foreslår derfor, at der kræves et kvalifice-
    ret flertal på mindst tre femtedele af Folketingets medlem-
    mer (108 ud af 179), for at Danmark kan deltage militært i
    væbnede konflikter.
    Valget af tre femtedele frem for f.eks. to tredjedele af
    Folketingets medlemmer afspejler et ønske om at skabe en
    højere grad af demokratisk opbakning end et simpelt flertal,
    men uden at lægge en så høj tærskel, at beslutningsdygtig-
    heden i akutte internationale situationer reelt blokeres. Tre
    femtedele sikrer et bredt politisk mandat og giver samtidig
    mulighed for, at Folketinget kan handle effektivt i tilfælde,
    hvor hurtige beslutninger er nødvendige.
    Et princip om kvalificeret flertal ved krigsdeltagelse vil
    således ikke blot styrke Folketingets rolle, men også bidrage
    til at sikre dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik et bredt og
    robust fundament.
    Forslagsstillerne finder, at vi skylder de danske soldater,
    der udsendes, at beslutninger om deres indsættelse i konflik-
    ter træffes på et så solidt demokratisk grundlag som muligt.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Sascha Faxe (ALT):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om kvalificeret flertal ved
    dansk krigsdeltagelse.
    (Beslutningsforslag nr. B 18)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3