Fremsat den 24. oktober 2025 af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Theresa Berg Andersen (SF) og Mads Olsen (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31741

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/beslutningsforslag/b19/20251_b19_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 24. oktober 2025 af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Theresa Berg Andersen (SF) og Mads Olsen (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn
    Folketinget pålægger regeringen i løbet af denne folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der nedbringer støj- og
    partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn.
    Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2025-26
    AX031741
    Bemærkninger til forslaget
    Københavns Lufthavn spiller en væsentlig rolle for Dan-
    marks økonomi og infrastruktur, men samtidig er den en
    betydelig kilde til sundhedsskadelig partikelforurening og
    støj, især på Amager. Udledningen af sundhedsskadelige
    stoffer som NOx og CO er i stigning fra lufthavnen (»Revur-
    dering af miljøgodkendelse. Vilkår om luftforurening«, CPH
    – Environmental Management & Compliance, Årsrapport
    2023, 1. udgave, den 28. maj 2024), samtidig med at be-
    kymringerne fra lokale borgere og forældre i Tårnby vokser
    (»Forældre i Tårnby sender bekymringsbrev om partikelfor-
    urening«, DR, den 30. april 2025). Staten ejer aktiemajorite-
    ten i Københavns Lufthavn, hvilket også medfører et ansvar
    for at sikre, at borgerne omkring lufthavnen ikke udsættes
    for unødig sundhedsskadelig støj- og partikelforurening.
    Danmark har i dag ingen fastsatte grænseværdier for ud-
    ledning af ultrafine partikler omkring lufthavne, som for-
    pligter lufthavnen til at igangsætte initiativer til at reduce-
    re eller begrænse udledningen. Forslagsstillerne er derfor
    af den overbevisning, at der er brug for politisk fastsatte
    initiativer. Flere sammenlignelige og større lufthavne har
    allerede indført adskillige tiltag for at minimere udledning
    af ultrafine partikler, herunder Amsterdam Airport Schiphol
    (»Oversigt over virkemidler til at reducere ultrafine partikler
    fra lufthavne - En kortlægning fra København, Amsterdam
    og Bruxelles«, Rambøll, 2025 (Transportudvalget, alm. del
    – bilag 187, folketingsåret 2024-25).
    Nedbringelse af støj- og partikelforurening i og omkring
    Københavns Lufthavn
    Forslagsstillerne foreslår, at et forslag om at nedbringe
    støj- og partikelforureningen i og omkring Københavns
    Lufthavn kan indeholde følgende:
    – At der afsættes 300 mio. kr. til at etablere et fler-
    årigt storskalademonstrationsprojekt i Københavns Luft-
    havn med brug af lavaromatisk flybrændstof med det
    formål at minimere luftforureningen i projektperioden
    og at skaffe større videngrundlag for, hvor meget bru-
    gen af lavaromatisk flybrændstof mindsker luftforur-
    eningen. Som en del af projektet skal der etableres
    et måleprogram for både luftforurening og dannelse af
    kondensstriber, for at sikre, at projektet kan bidrage til
    fremtidig dansk, europæisk og global handling.
    – At der afsættes 55 mio. kr. til en forsøgsordning med
    brug af fem taxibots, der trækker fly fra gaten til startba-
    nen, uden at flyets motor er tændt, hvilket man bl.a. har
    gode erfaringer med i Indien (»Celebi Aviation to Invest
    Rs 354 Crore Towards Taxibots for Indian Airports«,
    News18, juni 2019).
    – At der udarbejdes grænseværdier for ultrafine partikler i
    lufthavnsområdet og de nærliggende bolig- og erhvervs-
    områder på baggrund af et sundhedsfagligt perspektiv
    - eventuelt på baggrund af WHO᾽s skærpede retningslin-
    jer for årsmiddelværdien af partikeludledning (»WHO
    global air quality guidelines: particulate matter (PM2. 5
    and PM10), ozone, nitrogen dioxide, sulfur dioxide and
    carbon monoxide«, World Health Organization, 2021).
    – At der etableres støj- og partikelmålinger i realtid, som
    skal være offentligt tilgængelige med henblik på at ska-
    be større åbenhed og opbygge tillid i befolkningen.
    – At der udarbejdes en analyse, som fokuserer på, hvordan
    ny indretning af landingsbanerne kan reducere støjen fra
    lufthavnen.
    – At natflyvningers sundhedseffekter undersøges med hen-
    blik på at give anbefalinger til nationale restriktioner på
    antallet af flyvninger om natten, og hvilke flytyper der
    må bruges.
    Forslagsstillerne er åbne over for andre initiativer til at
    nedbringe støj- og partikelforureningen i og omkring Kø-
    benhavns Lufthavn.
    Formålet med forslaget er at beskytte borgernes sundhed,
    reducere miljøbelastningen og sikre, at statens ejerskab af
    lufthavnen udøves ansvarligt.
    Konsekvenser
    Det forventes, at der sker en reduktion af støj- og partikel-
    forureningen og bedre beskyttelse af borgenes helbred. Pro-
    jektet om benyttelse af lavaromatisk flybrændstof forventes
    desuden at reducere Danmarks klimabelastning. Tiltagene
    påvirker ikke billetpriserne, da finansiering findes andet-
    steds.
    Finansiering
    Det foreslås, at 300 mio. kr. afsættes til det flerårige stor-
    skalademonstrationsprojekt, og finansieres gennem midler
    fra den grønne indenrigsrute, hvor der er tale om uforbrugte
    midler, der ellers ville falde tilbage i statskassen (240 mio.
    kr.), og fra puljen til grøn omstilling af luftfarten (60 mio.
    kr.).
    Det foreslås, at 55 mio. kr. afsættes til forsøgsordningen
    med fem taxibots, som koster omkring 11 mio. kr. pr. stk.
    (»Celebi Aviation to Invest Rs 354 Crore Towards Taxibots
    for Indian Airports«, News18, juni 2019), og finansieres
    gennem en omlægning af erhvervsstøttemidler.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Lisbeth Bech-Nielsen (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at nedbringe støj- og
    partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn.
    (Beslutningsforslag nr. B 19)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3