Fremsat den 24. oktober 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 24. oktober 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om elforsyning og elsikkerhedsloven
(Øget hastighed og styrkede borgerrettigheder i form af mulighed for tidligere overtagelse m.v. ved arealerhvervelse til det
kollektive elnet)
§ 1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 745 af 13.
juni 2023 og senest ved § 5 i lov nr. 736 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 6
Ekspropriation m.v.
§ 33. Til etablering og drift af transmissions- og distribu-
tionsnet kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når
almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropri-
ation vedrørende fast ejendom. Der kan eksproprieres til
nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør
og nødvendige supplerende foranstaltninger og af hensyn til
udnyttelse, betjening, sikring, synlighed, beskyttelse og drift
af anlæggene, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Til distributionsnet kan der ikke eksproprieres til
etablering af erstatningsnatur.
Stk. 3. Ekspropriation i henhold til stk. 1 gennemføres
efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 4. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 3 finder §
103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
§ 34. Energinet kan efter anmodning fra ejeren af en
ejendom i særlige tilfælde overtage ejendommen, før det
tidspunkt hvor der kan foretages ekspropriation, hvis ejen-
dommen berøres særligt indgribende af en aktivitet i for-
bindelse med projekteringen eller etableringen af nye trans-
missionsnet eller ændring af bestående transmissionsnet, og
ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.
Stk. 2. En netvirksomhed kan efter anmodning fra ejeren
af en ejendom i særlige tilfælde overtage ejendommen, før
det tidspunkt hvor der kan foretages ekspropriation, hvis
ejendommen berøres særligt indgribende af en aktivitet i
forbindelse med projekteringen eller etableringen af nye dis-
tributionsnet eller ændring af bestående distributionsnet, og
ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.
Stk. 3. Netvirksomheders afgørelser i henhold til stk. 2
skal fremsendes skriftligt til ejeren af ejendommen, og med-
delelsen skal indeholde en begrundelse og en vejledning
om klageadgang, jf. stk. 4, medmindre afgørelsen fuldt
ud giver ejeren medhold. Begrundelsen skal indeholde en
henvisning til de regler, i henhold til hvilke afgørelsen er
truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på
et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de
hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvel-
sen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde
en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens
faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning
for afgørelsen.
Stk. 4. Afslår Energinet eller en netvirksomhed ejerens
anmodning efter stk. 1 eller 2, eller kan der ikke opnås
enighed om prisen for ejendommens overtagelse, kan sagen
indbringes for ekspropriations- og taksationsmyndighederne
i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 5. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 4 finder §
103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.
§ 34 a. I tilfælde, hvor Energinet eller en netvirksomhed
til brug for et anlæg som omhandlet i § 33 har erhvervet de
nødvendige rettigheder over et areal ved aftale i stedet for
ved ekspropriation, kan uenighed om erstatningens størrelse
påkendes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne
i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom. Bestemmelserne i §§ 17 og 19 i
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom finder anvendelse.
Lovforslag nr. L 52 Folketinget 2025-26
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2025-1949
DB001252
Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 1 finder §
103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.
§ 34 b. I tilfælde, hvor et anlæg som omhandlet i § 33
med et spændingsniveau på eller over 50 kV er beliggen-
de på et areal, hvor Energinet eller en netvirksomhed har
erhvervet de nødvendige rettigheder over det pågældende
areal uden ekspropriation, kan krav om erstatning i anled-
ning af anlægget, som rejses af andre end ejeren af det
areal, som anlægget er beliggende på, efter den pågældendes
begæring påkendes efter reglerne i § 20 i lov om fremgangs-
måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, uanset
at der ikke er sammensat en ekspropriationskommission til
behandling af sager vedrørende det pågældende anlæg, hvis
vedkommende kommissarius ved statens ekspropriationer
anser sagen for egnet til behandling for en ekspropriations-
kommission.
Stk. 2. Begæring i henhold til stk. 1 skal være modtaget af
vedkommende kommissarius senest 1 år efter, at anlægget er
fuldført.«
2. I § 51 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Energinet og netvirksomheder skal betale omkost-
ningerne til klima-, energi- og forsyningsministerens opga-
ver i forbindelse med sagsbehandling vedrørende tilladelse
til iværksættelse af ekspropriation efter § 33, stk. 1, 1. pkt.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
3. I § 51 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1-5«.
4. I § 89, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser ef-
ter § 33, stk. 1, 1. pkt., kan ikke indbringes for anden admi-
nistrativ myndighed.«
§ 2
I elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10.
januar 2019, som ændret ved § 42 i lov nr. 799 af 9. juni
2020 og § 3 i lov nr. 637 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for elektriske anlæg
for transmission og distribution, som ejes af en transmissi-
ons- eller netvirksomhed som defineret i § 5 i lov om elfor-
syning.«
2. I § 28 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for elektriske
anlæg for transmission og distribution, som ejes af en trans-
missions- eller netvirksomhed som defineret i § 5 i lov om
elforsyning.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2. § 33, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning, jf. §
1, nr. 1, i denne lov finder ikke anvendelse på ansøgninger
om tilladelse til ekspropriation til elektriske anlæg for trans-
mission eller distribution af elektrisk energi, som ejes af en
transmissions- eller netvirksomhed som defineret i § 5 i lov
om elforsyning, og som er modtaget af Sikkerhedsstyrelsen
inden den 1. januar 2026. Sådanne ansøgninger færdigbe-
handles efter de hidtil gældende regler i elsikkerhedslovens
§ 27.
Stk. 3. Ekspropriation i henhold til § 33 i lov om elforsy-
ning, jf. § 1, nr. 1, i denne lov, kan iværksættes på grundlag
af en tilladelse til ekspropriation til elektriske anlæg for
transmission eller distribution af elektrisk energi, som ejes
af en transmissions- eller netvirksomhed som defineret i §
5 i lov om elforsyning, og som er meddelt i henhold til
elsikkerhedslovens § 27.
Stk. 4. Fortjeneste, som efter de hidtil gældende regler i
elsikkerhedslovens § 27 ville opfylde betingelserne for at
være undtaget fra skattepligt i medfør af § 11, stk. 1, 2.
pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom, anses for at opfylde disse betingelser, selv om den
pågældende aftale indgås efter den 1. januar 2026.
Stk. 5. § 34 a i lov om elforsyning, jf. § 1, nr. 1, i denne
lov, finder ikke anvendelse for aftaler indgået før den 1.
januar 2026. For aftaler indgået før den 1. januar 2026,
finder reglerne i elsikkerhedslovens § 28 anvendelse.
Stk. 6. § 34 b i lov om elforsyning, jf. § 1, nr. 1, i denne
lov, finder ikke anvendelse for anlæg, som er fuldført før
den 1. januar 2026.
Stk. 7. Regler udstedt i medfør af § 51 a, stk. 5, i lov om
elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober
2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af reg-
ler udstedt i medfør af § 51 a, stk. 6, i lov om elforsyning, jf.
denne lovs § 1, nr. 2.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ekspropriation til transmissions- og distributionsnet
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Erstatningsfastsættelse ved aftaler om erhvervelse af rettigheder vedrørende fast ejendom
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Overtagelse af ejendomme, før tidspunktet hvor der kan foretages ekspropriation
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Ensartet klageadgang for naboer til elnetanlæg
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget implementerer dele af aftale om hurtigere og
mere effektiv udbygning af elnettet af 20. december 2024,
indgået af et bredt flertal bestående af regeringen (Socialde-
mokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Aftalepartierne ønsker med aftalen et grønnere Danmark,
hvor olie, kul og gas erstattes med grøn strøm. Det kræver
et stærkere og markant mere udbygget elnet end i dag, da
elnettet er det, der skal binde den grønne omstilling sammen
– fra produktion til forbrug.
Lovforslagets formål er således at bidrage til at understøtte
den igangværende udbygning af elnettet i Danmark, som
skal binde en øget elektrificering sammen med en øget pro-
duktion af vedvarende energi. Herved understøttes rammer-
ne for den grønne omstilling frem mod 2030-klimamålsæt-
ningen om 70 pct. CO2-reduktion og videre mod klimaneu-
tralitet.
Aftalen og lovforslaget følger op på delanbefalinger fra au-
gust 2024 fra arbejdsgruppen Hurtigere udbygning af elnet-
tet. Arbejdsgruppen var nedsat under den nationale energi-
krisestab (NEKST).
De dele af aftalen, som implementeres i dette lovforslag,
vedrører hurtigere arealerhvervelse og styrkede borgerrettig-
heder. Lovforslaget omfatter dog ikke indførelse af opmærk-
somhedszoner for distributionsnettets større transformersta-
tioner, idet dette ikke kræver lovændring.
Lovforslaget vil blandt andet muliggøre en hurtigere udbyg-
ning af elnettet ved at tilpasse ekspropriationsregler med
henblik på hurtigere arealerhvervelse i forbindelse med ud-
bygning af elnettet. Ved udbygning af elnettet er der i dag
flere krav, der skal være opfyldt, inden der gives tilladelse
til ekspropriation, end det er tilfældet ved øvrige offentlige
infrastrukturprojekter såsom veje, jernbaner og gasnet. Med
lovforslaget foreslås det at ensarte processerne for ekspro-
priation med disse andre områder.
Lovforslaget indeholder tillige forslag om, at Energinet skal
kunne ekspropriere til brug for udlæg af erstatningsnatur i
forbindelse med Energinets elinfrastrukturprojekter.
Lovforslaget indeholder derudover forslag om at overføre
reglerne om ekspropriation til transmissions- og distributi-
onsnettet fra elsikkerhedsloven til lov om elforsyning og
overføre kompetencen til at give tilladelse til, at der iværk-
sættes ekspropriation, fra Sikkerhedsstyrelsen til klima-,
energi- og forsyningsministeren.
Lovforslaget styrker endvidere borgerrettigheder i forbindel-
se med udbygning af elnettet ved at indføre mulighed for
tidligere overtagelse af ejendomme i særlige tilfælde, hvis
ejeren ønsker det, og ved at indføre ensartet klageadgang for
3
naboer til elnetanlæg, som ønsker erstatning efter naboretli-
ge regler.
Henvisninger i lovforslaget til »Energinet« skal forstås som
omfattende både Energinet og Energinets helejede dattersel-
skaber, i det omfang den konkrete opgave vil skulle vareta-
ges af et datterselskab. Efter § 2, stk. 6, i lov om Energinet,
kan Energinets datterselskaber dog ikke varetage myndig-
hedslignende opgaver.
Det er besluttet, at Sikkerhedsstyrelsen skal fusionere med
Erhvervsstyrelsen pr. 1. januar 2026, hvor lovforslaget for-
slås at træde i kraft. Som følge heraf afspejler lovforslagets
bemærkninger fusionen, og Sikkerhedsstyrelsen betegnes
dermed fremadrettet som Erhvervsstyrelsen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ekspropriation til transmissions- og distributionsnet
2.1.1. Gældende ret
Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsretten
er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.
Der er i dag hjemmel i elsikkerhedsloven til at foretage
ekspropriation til fordel for elektriske anlæg. Det følger af
elsikkerhedslovens § 27, at Sikkerhedsstyrelsen, når hensy-
net til almenvellet kræver det, kan tillade ekspropriation til
elektriske anlæg for produktion, transmission, distribution
og lagring af elektrisk energi. Det fremgår endvidere, at
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation ved-
rørende fast ejendom (herefter ekspropriationsprocesloven)
følges.
Bestemmelsen omfatter således alle elektriske anlæg omfat-
tet af elsikkerhedsloven, herunder både anlæg til produktion,
transport og lagring. For så vidt angår anlæg til transport,
er anvendelsen af elsikkerhedslovens regler uafhængig af,
hvilken status den pågældende linje har i henhold til lov om
elforsyning. Det er således uden betydning for anvendelsen
af ekspropriationshjemmelen i elsikkerhedslovens § 27, om
der efter lov om elforsyning er tale om en direkte linje eller
en linje, der er en del af det kollektive elforsyningsnet bestå-
ende af transmissions og distributionsnet, jf. definitionerne §
5 i lov om elforsyning. Ejerskabet af linjen, herunder om det
er privat eller offentligt, har heller ikke betydning for, om
den er omfattet af elsikkerhedslovens § 27. Det har heller
ikke betydning for anvendelsen af elsikkerhedslovens § 27,
om den pågældende linje hører til et produktions-, forbrugs-
eller lagringsanlæg, eller om linjen løber på tværs af matrik-
ler.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 119 som
fremsat, side 29, at Sikkerhedsstyrelsen ved behandlingen
af ansøgninger om tilladelse til ekspropriation skal foretage
både en vurdering af forholdet til almenvellet og anlæggets
sikkerhedstekniske forhold. Sikkerhedsstyrelsen skal i for-
bindelse med vurderingen af forholdet til almenvellet blandt
andet vurdere, hvilke ejendomme, respektive linjeføring og
fremføringsmåde, der ud fra hensynet til almenvellet skal
foretrækkes til placering af anlægget – inden for rammerne
af den fysiske planlægning. Det fremgår videre af bemærk-
ningerne, at hvis anlægget er godkendt af Energistyrelsen
eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet efter elforsy-
ningsloven eller § 4 i lov om Energinet, tager Sikkerheds-
styrelsen i almindelighed ikke stilling til, om hensynet til
almenvellet kan begrunde, at anlægget skal etableres, men
tager alene stilling til det konkrete valg af areal ud fra hen-
synet til almenvellet samt til anlæggets sikkerhedstekniske
forhold. Det skyldes, at spørgsmålet om det pågældende
anlægs almennytte i disse tilfælde som udgangspunkt må
anses for afklaret ved Energistyrelsens eller Klima-, Ener-
gi- og Forsyningsministeriets godkendelse af, at anlægget
etableres. Sikkerhedsstyrelsen tager således ved ansøgninger
om tilladelse til ekspropriation til andre typer anlæg end de
nævnte både stilling til, om almenvellet kan begrunde, at
anlægget etableres, og det konkrete valg af areal, og stilling
til anlæggets sikkerhedstekniske forhold.
Det er Sikkerhedsstyrelsens praksis, at man som led i vurde-
ring af, om ekspropriation er nødvendig, forholder sig til,
om ansøger har søgt formålet realiseret med mindre indgri-
bende midler, for eksempel ved en aftale med den eller de
berørte lodsejere. Det er således i praksis en forudsætning
for, at Sikkerhedsstyrelsen giver tilladelse til ekspropriation,
at det forgæves er forsøgt at opnå de nødvendige rettigheder
ved aftale.
Den, der ansøger om tilladelse til ekspropriation efter be-
stemmelsen, skal således i ansøgningen angive de matrikler,
som de ønskede ekspropriationer vedrører, og dokumentere,
at der forgæves er forsøgt indgået aftale, og at de øvrige
krav er opfyldt. Sikkerhedsstyrelsen foretager høring af de
pågældende lodsejere, der vil blive berørt at de ansøgte
ekspropriationer. Sikkerhedsstyrelsens tilladelse til ekspro-
priation sendes til Transportministeriet, som igangsætter en
ekspropriationsproces efter ekspropriationsprocesloven.
Elsikkerhedslovens § 27 giver ifølge forarbejderne til be-
stemmelsen hjemmel til at ekspropriere både til selve anlæg-
get og til supplerende foranstaltninger. Det er ikke nærmere
angivet, hvad der er dækket af begrebet supplerende foran-
staltninger. Sikkerhedsstyrelsen har på grundlag af bestem-
melsens tilblivelse og forarbejder vurderet det som juridisk
tvivlsomt, om bestemmelsen omfatter ekspropriation til for-
anstaltninger, som ikke tjener rent anlægsmæssige formål,
og har på den baggrund og henset til, at ekspropriation ge-
nerelt er underlagt et skærpet hjemmelskrav grundet dens
indgribende karakter, afvist at give tilladelse efter § 27 til
foranstaltninger til kompensation for et elanlægs indgreb i
naturen, herunder etablering af erstatningsnatur.
Ifølge § 1 i ekspropriationsprocesloven finder loven anven-
delse ved ekspropriation vedrørende fast ejendom for staten
4
eller for koncessionerede selskaber, når der i lovgivningen
er hjemlet ekspropriation til formålet.
Efter § 4 i ekspropriationsprocesloven ledes ekspropriatio-
ner, der omfattes af loven, af kommissarierne ved statens
ekspropriationer. Efter lovens § 5 nedsætter transportmini-
steren ekspropriationskommissioner og fastsætter deres for-
retningsområde. Kommissionerne behandler forslag om eks-
propriation og fastsætter erstatning for de ekspropriationer,
som foretages.
Af kapitel 4 i ekspropriationsprocesloven fremgår bl.a.,
at når transportministeren har henvist ekspropriationsbegæ-
ringen til behandling ved en ekspropriationskommission,
skal ekspropriationskommissionen afholde en besigtigelses-
forretning på stedet, jf. § 12, stk. 1. Kommissarius skal med
mindst 4 ugers varsel offentliggøre tid og sted for besigti-
gelsesforretningen samt offentliggøre oversigtsplaner for det
påtænkte anlæg, jf. § 12, stk. 2. Ejere og brugere af de
arealer, der må antages at blive berørt af det påtænkte anlæg,
skal så vidt muligt underrettes, jf. § 12, stk. 3. Under besig-
tigelsesforretningen foretager kommissionen en almindelig
prøvelse af det foreliggende projekt, jf. § 12. Kommissionen
kan herved bestemme, at ekspropriationen kun kan gennem-
føres, såfremt der foretages sådanne ændringer i projektet,
som kommissionen finder nødvendige af hensyn til ejere,
andre rettighedshavere, almene interesser eller anlæggets
hensigtsmæssige gennemførelse. Hvis anlægsmyndigheden,
dvs. den der har anmodet om ekspropriation, stadig ønsker
at gennemføre projektet, træffer transportministeren beslut-
ning om meddelelse af ekspropriationsbemyndigelse, med-
mindre beslutning herom er truffet før besigtigelsen, jf. §
14, stk. 1. Ekspropriationskommissionen afholder herefter
ekspropriationsforretning, som ligeledes skal varsles over
for bl.a. ejere og brugere af de berørte ejendomme med
mindst 4 ugers varsel, jf. nærmere § 15, stk. 3. Efter at de
fremmødte har haft lejlighed til at udtale sig for kommis-
sionen, træffer denne bestemmelse om, hvorledes projektet
og ekspropriationen nærmere skal gennemføres, herunder
hvilke arealer, bygninger med tilbehør samt rettigheder eks-
propriationen skal omfatte, jf. § 15, stk. 4.
For ekspropriationer efter ekspropriationsprocesloven fore-
tager ekspropriationskommissionen derfor en tilbundsgåen-
de prøvelse af, om den enkelte ekspropriation er nødven-
dig. Kravet om, at ekspropriationen skal være nødvendig,
indebærer bl.a., at det almindelige proportionalitetsprincip
skal være opfyldt. Tvangsmæssig afståelse af ejendom kan
således ikke gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspro-
priationen, kan gennemføres på en for grundejeren mindre
indgribende måde.
Ekspropriationskommissionen fremsætter forslag til erstat-
ning, og hvis dette ikke accepteres af begge parter, afsiger
kommissionen kendelse om erstatningens størrelse, jf. nær-
mere ekspropriationsproceslovens § 17.
Kendelse, hvorved erstatning gives eller nægtes, kan ind-
bringes til efterprøvelse for vedkommende taksationskom-
mission, jf. ekspropriationsproceslovens § 19, stk. 1, 1. pkt.
Taksationskommissionerne er nedsat af transportministeren,
jf. ekspropriationsproceslovens § 7.
Det følger af § 11 i lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom (herefter ejendomsavancebeskat-
ningsloven), at fortjeneste, der er indvundet ved modtagel-
se af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, ikke
medregnes i den skattepligtige indkomst. Det samme gælder
fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med
erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejen-
dommen.
Lov om elforsyning finder anvendelse på produktion, trans-
port, handel og levering af elektricitet samt på aggregering
og energilagring. Loven regulerer bl.a. elforsyningsnet.
På el-området står Energinet for transmissionsnettet, mens
en række netvirksomheder står for distributionsnettet.
Det fremgår af § 5, nr. 32, i lov om elforsyning, at der ved
transmissionsnet forstås kollektivt elforsyningsnet, som har
til formål at transportere elektricitet fra produktionssteder til
et overordnet center i distributionsnettet eller at forbinde det
med andre sammenhængende elforsyningsnet.
Det fremgår af § 5, nr. 9, i lov om elforsyning, at der
ved distributionsnet forstås kollektivt elforsyningsnet, som
har til formål at levere elektricitet til en ubestemt kreds af
elforbrugere, samt net, som ejes af en kollektiv elforsynings-
virksomhed, og som har til formål at forbinde en forbruger
direkte med transmissionsnettet.
Det følger af § 19, stk. 1, i lov om elforsyning, at transmis-
sionsvirksomhed og netvirksomhed kun kan udøves efter
bevilling. Transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet
eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør
af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udføres dog uden
bevilling.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriet, og er oprettet i hen-
hold til lov om Energinet. Ifølge lovens § 2, stk. 1, 1. pkt.,
er Energinets formål at eje, drive og udbygge overordnet
energiinfrastruktur og varetage opgaver med sammenhæng
hertil og herved bidrage til udviklingen af en klimaneutral
energiforsyning.
Efter § 4, stk. 1, i lov om Energinet kan etablering af nye
eltransmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net
ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen,
herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsynings-
sikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfun-
gerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvaren-
de energi. Energinets større eller væsentlige projekter skal
godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter §
4, stk. 3, i lov om Energinet og de nærmere regler i bekendt-
gørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af
eltransmissionsnettet m.v. Det samme gælder alle Energinets
anlægsprojekter, som forudsætter ekspropriation.
5
Netvirksomhedernes projekter skal ikke godkendes af kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren.
Ud over transmissions- og distributionsnet, som er en del
af det kollektive elforsyningsnet, og som kun må varetages
af Energinet eller en netvirksomhed med bevilling, kan der
i visse tilfælde etableres linjer til transport at elektricitet
af andre end Energinet og netvirksomhederne. Det gælder
direkte linjer, jf. § 5, nr. 8, og § 23 i lov om elforsyning, og
interne elektricitetsforbindelser, jf. § 5, nr. 21, og § 23 a i
lov om elforsyning.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Ifølge den politiske aftale skal der ske en ligestilling af mu-
ligheder for ekspropriation til eltransmissionsprojekter, så de
svarer til andre offentlige infrastrukturprojekter.
Vedrørende en sådan ensretning af muligheder for ekspropri-
ation fremgår det nærmere af aftalen, at Energinet fremover
hurtigere skal kunne foretage ekspropriation til elinfrastruk-
tur uden først at forsøge at indgå en aftale, som praksis er i
dag.
Det nævnes i aftalen, at ændringen også vil forenkle og
forkorte processen for borgerne. Med tiltaget vil berørte
lodsejere således få en mere ensartet, hurtigere og gennem-
skuelig proces, hvor en uvildig instans træffer afgørelse
om indgrebet og erstatningen som ved andre offentlige in-
frastrukturprojekter, der involverer ekspropriation. Aftalen
nævner også, at borgerne ligeledes fortsat vil blive inddraget
gennem borgermøder og høringer i forbindelse med miljø-
og planprocesser og ved høring af hver enkelt lodsejer i
forbindelse med ekspropriationsprocessen.
Det fremgår, at aftalepartierne noterer sig, at tiltaget udmøn-
tes ved, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet over-
tager opgaven med at træffe afgørelse om Energinets og
netvirksomhedernes ekspropriationssager fra Erhvervsmini-
steriet, således at denne afgørelse samordnes, for så vidt an-
går transmissionsnettet, med Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets generelle proces for godkendelse af Energinets
projekter.
På denne baggrund foreslås det, at hjemmelen til ekspropria-
tion til etablering og drift af transmissions- og distributions-
net på el-området som defineret i lov om elforsyning flyt-
tes fra elsikkerhedsloven til lov om elforsyning. Samtidig
foreslås det, at tilladelse til iværksættelse af ekspropriation
fremover skal gives af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren for disse anlæg.
Ved behandling af en ansøgning om tilladelse til iværksæt-
telse af ekspropriation vil klima-, energi- og forsyningsmini-
steren skulle påse, at det pågældende anlæg er nødvendigt af
hensyn til almenvellet, jf. nærmere den foreslåede bestem-
melse i § 33, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Det vil ikke være en generel betingelse for at søge om
tilladelse til iværksættelse af ekspropriation, at der forgæves
er forsøgt indgået aftale med de berørte lodsejere. Energi-
net forventes at foretage en vurdering af, i hvilke af deres
projekter det fortsat vil være hensigtsmæssigt at afsøge mu-
lighederne for at erhverve de nødvendige rettigheder ved
aftale, før der eventuelt søges om tilladelse til iværksættelse
af ekspropriation. Det forventes, at netvirksomhederne, hvis
projekter ofte kun berører få ejendomme, fortsat normalt
kun vil ansøge om tilladelse til iværksættelse af ekspropria-
tion, hvis de nødvendige rettigheder ikke kan erhverves ved
aftale, og netvirksomhederne vil skulle redegøre herfor i
forbindelse med ansøgningen.
Det er ikke hensigten, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil høre lodsejere m.v., før klima-, energi- og forsy-
ningsministeren giver tilladelse til iværksættelse af ekspro-
priation til et anlæg, medmindre det anses for nødvendigt af
hensyn til den konkrete sags oplysning. Dette svarer til prak-
sis på andre områder, hvor klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren giver tilladelse til iværksættelse af ekspropriation,
herunder på gasforsyningslovens område. Det svarer også til
praksis for behandling af sager om godkendelse efter § 4,
stk. 3, i lov om Energinet.
Borgerne vil fortsat i hidtidigt omfang blive inddraget i pro-
jektet gennem borgermøder og høringer i forbindelse med
miljø- og planprocesser. De enkelte berørte lodsejere vil
desuden blive inddraget efter reglerne i ekspropriationspro-
cesloven, før ekspropriationskommissionen træffer afgørelse
om ekspropriation. Ekspropriationsprocessen omfatter bl.a.
en fysisk besigtigelse af de berørte ejendomme, hvor ejerne
er til stede, og hvor ekspropriationskommissionens formand
og anlægsmyndigheden orienterer mundtligt om projektet og
om sagsforløbet, herunder lodsejernes rettigheder. Lodsejer-
ne kan stille opklarende spørgsmål og komme med indven-
dinger mod eller ændringsforslag til f.eks. linjeføringer.
Det foreslås, at Energinet og netvirksomheder skal betale
omkostningerne til klima-, energi- og forsyningsministerens
opgaver forbundet med tilladelse til iværksættelse af ekspro-
priation, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, og bemærkningerne
hertil.
Det foreslås, at der i lov om elforsyning gives hjemmel til
ekspropriation til såvel selve det pågældende anlæg som
nødvendige supplerende foranstaltninger. Supplerende for-
anstaltninger vil f.eks. kunne være manøvrebygninger, par-
keringspladser m.v. i tilknytning til bl.a. transformer- og
omformerstationer, adgangsveje, nødvendig omlægning af
eksisterende veje, støjafskærmende foranstaltninger, klima-
relaterede afværgeforanstaltninger i relation til anlæggene
samt foranstaltninger til kompensation for anlæggets ind-
greb i naturtilstanden, f.eks. faunapassager, landskabelig
indpasning af anlægget m.v. og etablering af erstatningsna-
tur, hvis det konkret er nødvendigt, for at et projekt, der ef-
ter sit formål er nødvendigt for almenvellet, kan gennemfø-
res. Erstatningsnatur er natur, som etableres til erstatning for
natur, som nedlægges eller ødelægges ved etablering af an-
6
lægget, herunder både beskyttede naturtyper, fredskovpligtig
skov og biotoper og diger, der fungerer som levesteder for
beskyttede arter.
Det fremgår af den politiske aftale, at Energinet skal kunne
ekspropriere til udlæg eller arealerhvervelse til erstatnings-
natur i forbindelse med Energinets elinfrastrukturprojekter,
ligesom det er muligt i vej- og jernbaneloven. Ekspropria-
tive indgreb skal være proportionale med det formål, ind-
grebet skal opfylde. Der lægges derfor i aftalen vægt på,
at Energinet ikke eksproprierer boliger for at etablere erstat-
ningsnatur af hensyn til at sikre balance mellem natur, net-
udbygning og borgernes rettigheder.
Der henvises til det foreslåede § 33, stk. 1, 2. pkt., i lov om
elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
På baggrund af den politiske aftale foreslås det, at udlæg-
ning af erstatningsnatur undtages fra ekspropriationshjem-
melen for så vidt angår distributionsnettet. Der vil således
efter forslaget alene kunne eksproprieres til erstatningsnatur
i forbindelse med projekter vedrørende transmissionsnet og
ikke projekter vedrørende distributionsnet.
Den foreslåede undtagelse vil ikke omfatte andre typer af
foranstaltninger, som er nødvendige for at kompensere for
anlæggets indgreb i naturtilstanden, og som typisk ligger på
samme areal som anlægget og eventuelt umiddelbart tilstø-
dende arealer, f.eks. faunapassager. Netvirksomhederne vil
således ligesom Energinet efter forslaget kunne ekspropriere
hertil.
Det vurderes, at der sjældent vil være behov for at kunne
ekspropriere til erstatningsnatur i forbindelse med projekter
vedrørende distributionsnettet. Det kan dog ikke afvises,
at der kan forekomme tilfælde, hvor et projekt vedrørende
udbygning af distributionsnettet forsinkes eller må ændres,
fordi det er svært eller umuligt at etablere nødvendig erstat-
ningsnatur via aftaler. Det følger også af forslaget, at net-
virksomhederne fortsat vil være afskåret fra at indgå aftaler
på ekspropriationslignende vilkår til brug for etablering af
erstatningsnatur, da der kun kan indgås sådanne aftaler, når
der ville være hjemmel til at foretage ekspropriation.
Der henvises til det foreslåede § 33, stk. 2, i lov om elforsy-
ning, jf. § lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.2. Erstatningsfastsættelse ved aftaler om erhvervelse af
rettigheder vedrørende fast ejendom
2.2.1. Gældende ret
Elsikkerhedslovens § 28 indeholder en regel om voldgift,
som finder anvendelse, hvis ejeren af et elektrisk anlæg i
stedet for ved ekspropriation erhverver rettighed over fast
ejendom ved aftale. I så fald afgøres spørgsmålet om erstat-
ningens størrelse ved uenighed mellem rettighedshaveren
og ejeren af det elektriske anlæg af en voldgiftsret, hvor
hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Kan der ikke
opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen
ved kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten
for vedkommende landsret. Opmandens kendelse om erstat-
ning kan af hver af parterne ved begæring fremsat over
for opmanden inden 4 uger fra kendelsen indbringes for
vedkommende taksationskommission efter reglerne i § 19 i
ekspropriationsprocesloven. I øvrigt finder reglerne i § 26 i
nævnte lov tilsvarende anvendelse.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
I visse tilfælde kan der opnås enighed mellem Energinet
eller en netvirksomhed og en lodsejer om erhvervelse af en
rettighed, men ikke om erstatningens størrelse.
Der kan være tale om tilfælde, hvor der er indgået aftale
om rettigheder over et areal, f.eks. til midlertidige foranstalt-
ninger, og hvor erstatningen først kan opgøres senere, når
arealet er tilbageleveret. Der kan også være tale om tilfælde,
hvor erstatningen skal fastsættes umiddelbart i forbindelse
med indgåelse af aftalen, men der ikke kan opnås enighed
om størrelsen.
Sådanne tilfælde er i dag dækket af elsikkerhedslovens §
28 om voldgift. Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at
der fortsat skal være mulighed for at indbringe spørgsmålet
om erstatning for en anden uvildig instans end domstole-
ne. Hvis en sådan mulighed ikke findes, kan det afholde
lodsejere fra at indgå en aftale, særlig i de tilfælde, hvor
erstatningen først kan fastsættes senere, og det kan derfor
føre til flere egentlige ekspropriationer. Samtidig vurderes
det, for at sikre et ensartet erstatningsniveau for aftaler og
egentlige ekspropriationer, at det er mest hensigtsmæssigt,
at erstatningen i disse tilfælde fastsættes af samme instans,
som ville skulle tage stilling hertil, hvis erhvervelsen var
sket ved ekspropriation.
Det foreslås derfor, at spørgsmålet om erstatning for så vidt
angår transmissions- og distributionsnet kan indbringes for
en ekspropriationskommission nedsat efter ekspropriations-
procesloven. Muligheden for voldgift foreslås således ikke
videreført for så vidt angår transmissions- og distributions-
nettet.
Efter forslaget vil der derudover være adgang til at ind-
bringe ekspropriationskommissionens afgørelse for en tak-
sationskommission nedsat efter ekspropriationsprocesloven,
ligesom det er tilfældet ved voldgift efter elsikkerhedslovens
§ 28.
Der henvises til den foreslåede § 34 a i lov om elforsyning,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.3. Overtagelse af ejendomme, før tidspunktet hvor der
kan foretages ekspropriation
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af visse love, herunder vejlovens § 45 og jern-
7
banelovens § 33, at der efter anmodning fra ejeren i særlige
tilfælde kan ske overtagelse af en ejendom, før tidspunktet
for de ordinære ekspropriationer. Det er en betingelse, at
ejendommen berøres særligt indgribende af en projekte-
rings- eller anlægsaktivitet i forbindelse med et projekt om-
fattet af de pågældende love, og at ejendommen ikke kan
afhændes på normale vilkår. Ved afslag på en anmodning
fra ejeren eller ved uenighed om prisen, henvises sagen til
ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
ekspropriationsprocesloven.
Der er ikke bestemmelser af denne art i hverken elsikker-
hedsloven eller lov om elforsyning.
Energinet er, som statsejet infrastrukturselskab etableret ved
lov, underlagt legalitetsprincippet og øvrige forvaltningsret-
lige krav og principper. Energinet kan alene varetage virk-
somhed, som ligger inden for Energinets formål, jf. § 2,
stk. 1, i lov om Energinet, og som Energinet derudover har
hjemmel i enten § 2, stk. 2, i lov om Energinet eller relevant
sektorlovgivning til at varetage. Energinet kan ikke afholde
omkostninger til aktiviteter, som ikke er omfattet af eller har
nødvendig tilknytning til virksomhed, som Energinet kan
varetage. Omkostninger til arealerhvervelse skal derfor være
et led i Energinets varetagelse af sine lovhjemlede opgaver
og de retlige forpligtelser for Energinet, som følger heraf.
Netvirksomhed kan kun udøves efter bevilling, jf. § 19 i lov
om elforsyning. Netvirksomheder kan alene drive de aktivi-
teter, som ligger inden for bevillingen, jf. § 47 i lov om el-
forsyning. Omkostninger til arealerhvervelse skal derfor fo-
regå som led til den bevillingspligtige aktivitet. Netvirksom-
heder får årligt fastsat en indtægtsramme med henblik på
dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv
drift af deres bevillingspligtige aktivitet og forrentning af
den investerede kapital, jf. lov om elforsyning § 69.
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale, at særligt berørte borgere
skal have mulighed for at få fremrykket Energinets eller en
netvirksomheds overtagelse af en ejendom, hvis borgeren
selv ønsker det. Tiltaget skal sikre særligt berørte borgere
hurtig afklaring om ekspropriation eller overdragelse på eks-
propriationslignende vilkår af hele deres ejendom, som det
er muligt i forbindelse med vej- og jernbaneanlæg.
På baggrund heraf foreslås det, at der indsættes bestemmel-
ser i lov om elforsyning, hvorefter Energinet eller en net-
virksomhed efter anmodning fra ejeren af en ejendom i
særlige tilfælde kan overtage ejendommen, før det tidspunkt
hvor der kan foretages ekspropriation, hvis ejendommen
berøres særligt indgribende af en aktivitet i forbindelse
med projekteringen eller etableringen af nye transmissions-
net, henholdsvis distributionsnet, eller ændring af bestående
transmissionsnet, henholdsvis distributionsnet, og ejendom-
men ikke kan afhændes på normale vilkår. Det foreslås, at
hvis Energinet eller en netvirksomhed afslår ejerens anmod-
ning, eller hvis der ikke kan opnås enighed om prisen for
ejendommens overtagelse, kan sagen indbringes for ekspro-
priations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspro-
priationsprocesloven.
Energinet og netvirksomhederne får således med forslaget
både ret og pligt til i visse særlige tilfælde at overtage en
ejendom på et tidligere stadie af et projekt end efter de gæl-
dende regler, hvis ejeren ønsker det. Med forslaget forbedres
borgernes retsstilling.
Det foreslåede vil medføre, at Energinet, netvirksomheder
og ekspropriations- og taksationsmyndigheder vil kunne
komme i besiddelse af personoplysninger, herunder følsom-
me personoplysninger, i forbindelse med behandling af kon-
krete anmodninger om fremrykket overtagelse og eventuel
klagesagsbehandling. Den foreslåede betingelse om, at der
skal være tale om et særligt tilfælde, kan således bl.a. væ-
re opfyldt, hvis ejeren har særlige personlige årsager til at
ønske ejendommen overtaget før tidspunktet for de ordinæ-
re ekspropriationer. Særlige personlige årsager kan f.eks.
være sygdom, alder, familiemæssige forhold eller andre so-
ciale grunde, jf. nærmere bemærkningerne til de foreslåede
bestemmelser i § 34, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1. En anmodning om fremrykket
overtagelse vil derfor i visse tilfælde indeholde følsomme
personoplysninger, f.eks. helbredsoplysninger. Med hensyn
til personoplysninger forudsættes det generelt, at Energinet,
netvirksomhederne og ekspropriations- og taksationsmyn-
dighederne iagttager reglerne i databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven, herunder de databeskyttelsesretli-
ge principper i forordningens artikel 5 og reglerne om op-
lysningspligt over for den registrerede i artikel 13 og 14,
herunder med hensyn til de eventuelle følsomme personop-
lysninger, som måtte indgå i sagen.
Der henvises til den foreslåede § 34 i lov om elforsyning, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.4. Ensartet klageadgang for naboer til elnetanlæg
2.4.1. Gældende ret
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 20, at hvis der
rejses krav om erstatning i anledning af et ekspropriations-
anlæg af nogen, der ikke er omfattet af ekspropriationen,
kan spørgsmålet efter den pågældendes begæring påkendes
af vedkommende ekspropriationskommission, hvis den an-
ser sagen for egnet til behandling for kommissionen. Kravet
skal være indgivet inden et år efter, at ekspropriationsanlæg-
get er fuldendt, jf. ekspropriationsproceslovens § 21, stk.
1, 2. pkt. Bestemmelsen i § 20 indebærer, at naboer til
et anlæg, som er etableret på et eksproprieret areal, efter
omstændighederne kan få spørgsmål om ret til erstatning
på naboretligt grundlag for gener fra anlægget påkendt af
ekspropriationskommissionen. Reglen finder imidlertid ikke
anvendelse, hvis der ikke er sammensat en konkret ekspro-
priationskommission til behandling af sager vedrørende det
pågældende anlæg. Det kan være tilfældet, hvor anlægget
8
er anlagt på arealet på basis af en aftale med den eller de
pågældende lodsejere, også selv om aftalen er indgået på
ekspropriationslignende vilkår. I disse tilfælde vil der ikke
eksistere en ekspropriationskommission, som har kompeten-
ce til at træffe afgørelse vedrørende naboens erstatningskrav
på naboretligt grundlag.
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale, at der skal skabes hjem-
mel til, at alle naboer til Energinets og netvirksomhedernes
kommende elinfrastrukturprojekter med et spændingsniveau
på eller over 50 kV får samme adgang til at få prøvet de-
res naboretlige erstatningsspørgsmål ved en administrativ
instans, uanset om anlægsgrunden er erhvervet ved ekspro-
priation eller aftale.
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det
er mest hensigtsmæssigt, at det bliver ekspropriations- og
taksationskommissionerne efter ekspropriationsprocesloven,
som kan tage stilling til disse erstatningskrav, ligesom det er
tilfældet efter ekspropriationsproceslovens § 20.
På denne baggrund foreslås det at indsætte en bestemmel-
se i lov om elforsyning, som i det væsentlige svarer til
ekspropriationsproceslovens § 20, men som vedrører tilfæl-
de, hvor et anlæg med et spændingsniveau på eller over
50 kV er beliggende på et areal, hvor Energinet eller en
netvirksomhed har erhvervet de nødvendige rettigheder over
det pågældende areal uden ekspropriation. Efter den fore-
slåede bestemmelse vil krav om erstatning i anledning af
anlægget, som rejses af andre end ejeren af det areal, som
anlægget er beliggende på, kunne påkendes af en ekspro-
priationskommission, hvis vedkommende kommissarius ved
statens ekspropriationer, der fungerer som formand for eks-
propriationskommissionerne inden for kommissarius’ forret-
ningsområde, anser sagen for egnet til behandling for en
ekspropriationskommission.
Der henvises til den foreslåede § 34 b i lov om elforsyning,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Klima-, energi- og forsyningsministeren overtager sager om
tilladelse til iværksættelse af ekspropriation, som hidtil har
været varetaget af Sikkerhedsstyrelsen, og vil dermed få
forøgede omkostninger svarende til ca. 0,36 mio. kr. i 2026,
hvorefter antallet af sager forventes at stige som følge af
en generel stigning i antallet af sager om anlægsprojekter
til udbygningen af elnettet, som følge af en stigende elektri-
ficering af samfundet. Omkostningsforøgelsen fra 2027 og
frem forventes at være 1,26 mio. kr. Det er hensigten, at dis-
se omkostninger skal gebyrfinansieres. Sikkerhedsstyrelsen
fusioneres med Erhvervsstyrelsen pr. 1. januar 2026, og vil
som følge af overførslen få lavere omkostninger svarende til
ca. 0,36 mio. kr. årligt.
Stigningen i antal sager vil derudover medføre højere om-
kostninger i ekspropriations- og taksationskommissionerne
på Transportministeriets område på 1,5 mio. kr. i 2027
og 5,9 mio. kr. i 2028 og frem. Disse meromkostninger
forventes fuldt ud finansieret af bygherre (Energinet og
netvirksomheder), som anmoder om ekspropriation, og lov-
forslaget vil således på Transportministeriets område være
udgiftsneutralt.
Lovforslaget forventes derfor samlet at have positive økono-
miske konsekvenser for staten på 0,36 mio. kr. årligt.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige, herunder for kommuner og
regioner.
Lovforslaget vil ligeledes medføre implementeringskonse-
kvenser for Erhvervsstyrelsen, samt på Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets og Transportministeriets område,
idet sager om tilladelse til iværksættelse af ekspropriation
overføres fra Sikkerhedsstyrelsen, der fusioneres med Er-
hvervsstyrelsen, til Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et, og da antallet af sager om ekspropriation forventes at
stige. Øget sagsmængde på Transportministeriets område
vil blive modsvaret af tilsvarende reduktioner i årsværk og
nedskrivning af dertilhørende bevilling inden for Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets område på 1,8 årsværk i
2027 og 7,1 årsværk fra 2028 og frem. Lovforslaget forven-
tes således at være årsværksneutralt for staten.
Derudover medfører enkelte dele af lovforslaget yderligere
konsekvenser som følge af udmøntning i bekendtgørelse.
Lovforslaget vurderes herudover ikke have implemente-
ringskonsekvenser for det offentlige, herunder for kommu-
ner og regioner.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med de
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Energinet og netvirksomhederne vil have stigende omkost-
ninger til gebyrbetaling som følge af det forventede gebyr
for behandling af ansøgninger om tilladelse til iværksættel-
se af ekspropriation og stigning i gebyrbetaling for den
forventede stigning i antal sager ved ekspropriations- og tak-
sationsmyndighederne. Desuden vil eventuelle anmodninger
om tidligere overtagelse af ejendomme indebære omkostnin-
ger til sagsbehandling ved Energinet og netvirksomhederne
og vil desuden kunne medføre øgede eller fremrykkede
omkostninger til arealerhvervelse, såfremt der er borgere,
der får medhold i deres anmodning. Disse meromkostninger
vil blive dækket af takstindtægter fra forbrugerne, herunder
erhvervsvirksomheder. Lovforslaget forventes at bidrage til
en mere effektiv udrulning af elnetinfrastruktur i forbindel-
se med hurtigere arealerhvervelse og derigennem samlet at
medføre uændrede eller lidt lavere omkostninger hos Ener-
ginet og netvirksomhederne. Samlet vurderes lovforslag der-
9
for at medføre uændrede eller lidt lavere takster, herunder
for erhvervslivet.
Herudover vil adgang til tidligere overtagelse af ejendomme
i særlige tilfælde kunne have en positiv økonomisk konse-
kvens for de enkelte konkrete virksomheder, i det omfang
hjemmelen bliver anvendt.
Lovforslaget vurderes derfor samlet at have ingen eller be-
grænsede positive økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet.
Energinet vil få en administrativ lettelse som følge af, at
Energinet ikke i alle tilfælde skal afsøge muligheden for at
erhverve de nødvendige rettigheder ved aftale, før de kan
anmode om tilladelse til at iværksætte ekspropriation. Be-
handling af eventuelle anmodninger om tidligere overtagelse
af ejendomme vil medføre en begrænset øget administrativ
byrde i Energinet og netvirksomhederne.
Samlet vurderes lovforslaget derfor at have ingen eller be-
grænsede positive administrative konsekvenser for erhvervs-
livet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke nogen direkte klimamæssige
konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juni 2025
til den 30. juni 2025 (28 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Accura Advokatpartnerselskab, ADB (Association Dansk
Biobrændsel), Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akade-
mikerne, Akademisk Arkitektforening, Affald Plus, Alumi-
nium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Andel, An-
tenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindustrien under
DI), Artelia A/S, Asfaltindustrien, BAT-kartellet, BattMan
Energy ApS, Better Energy, Billund Vand A/S, Biobrænd-
selsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet,
Borger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforenin-
gen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for møl-
ler, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-forretnin-
ger, Branchehuset, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforenin-
gen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law,
BUILD, Business Region MidtVest (BRMV), Business Dan-
mark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),
Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter,
Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4 – Carbon Capture
Cluster Copenhagen, Center for Electric Power and Energy
(DTU), CEPOS, Cerius, Centrica Energy trading A/S, CTR,
CO-industri, Concito, COWI, Copenhagen Infrastructure
Partners, Copenhagen Merchants, Crossbridge Energy Fre-
dericia, Daka, DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den
Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Dansk halm,
Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforsk-
ning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit,
Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration
A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscen-
ter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM),
Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Cen-
ter (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning,
Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Me-
thanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Producentan-
svarssystem, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening,
Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Told- og
Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL) Dansk
Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører
og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE
ARK, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbruge-
re (DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske
Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, DAN-
VA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Da-
taetisk råd, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, DELTA
Dansk Elektronik, DI, DKCPC, DOF BirdLife, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU – Myndig-
hedsbetjening, EA Energianalyse, EBO Consult A/S, E. ON
Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Ener-
gi Fyn, Energiforum Danmark, Energifællesskaber, Energik-
lagenævnet, Energisammenslutningen, Energi- og Bygnings-
rådgivning A/S (EBAS), Energycluster, Energisystemer
ApS, Energitjenesten, Enyday, Erhvervsflyvningens Sam-
menslutning (ES-DAA), European Energy, Eurowind Ener-
gy A/S, Evida, Everfuel, EWE Energie AG, Fagligt Fæl-
les Forbund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,
Realkreditforeningen og Realkreditrådet – FinansDanmark,
Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, For-
enede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører
af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af
fabrikanter og importører af elektriske husholdningsappara-
ter (FEHA), Biogas Danmark, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S,
Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, For-
syningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg
Forsyning, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske reviso-
rer, GAFSAM, Gaz-system, Get2Grid, GRAKOM, Green-
10
peace, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power
Denmark, GTS (Godkendt Teknologisk service), Grundfos,
Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter,
Hess Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR
A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOF-
OR el og varme, HORESTA, SMV danmark, H2 Energy
Esbjerg, Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforeningen i
Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intel-
ligent Energi, Ineos Danmark, Investering Danmark, Ista
Danmark A/S, IT-Branchen, Justitia, Klimabevægelsen, Kli-
marådet, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommissarius
for Statens Ekspropriationer i Jylland, Kommissarius for
Statens Ekspropriationer på Øerne, KommuneKredit, Kom-
munernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative
arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark) Kraka,
Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune – Teknik-
og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomi-
forvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Uni-
versitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fælles-
råd, Landinspektørforeningen, Landsbyggefonden, Lands-
foreningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredyg-
tigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøl-
ler, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,
LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation,
Lokale Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, Mellemfolkeligt
Samvirke, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mobility Den-
mark,Maabjerg Energy Center – MEC, Nasdaq OMX Co-
penhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø
og Energi, Nature Energy, N1 A/S, Neptune Energy Den-
mark ApS, NetVarme, Niras, NOAH Energi og Klima,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Ener-
girådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S,
Nuuday, Nærbutikkernes Landsforening, Nævnenes Hus,
Olie Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet
for Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Ad-
vokatpartnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radi-
us Elnet A/S, Ranbøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører
i Danmark, Reel Energioplysning (REO), Regstrup Natur
og miljøforening, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæ-
redygtigt Byggeri, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for
grøn omstilling, RWE Renewables Denamark A/S, SEGES,
Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SKAD - Autoskade-
og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SMVdanmark,
Solar Lightning Consultants ApS, SRF Skattefaglig Fore-
ning, Synergi, Sustain, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknolo-
gisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varme-
pumpeindustrien, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle
Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandø-
rers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, VELTEK,
Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind systems A/S,
Vestas, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Organisatio-
nen i Danmark, VisitDenmark, Wind Denmark, Wind Estate
A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfon-
den, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aal-
borg Portland A/S, Aalborg Forsyning, Aalborg Universitet,
Aarhus Universitet, 92-Gruppen, samtlige kommuner.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang, Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslagets merudgifter vil primært blive
gebyrfinansieret, hvilket vil medføre en netto-
besparelse for staten, idet Sikkerhedsstyrelsens
bevilling på 0,36 mio. kr. årligt bortfalder.
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget vil medføre implementerings-
konsekvenser for Erhvervsstyrelsen, samt
på Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
ets og Transportministeriets område, idet
sager om tilladelse til iværksættelse af eks-
propriation overføres fra Sikkerhedsstyrel-
sen, der fusioneres med Erhvervsstyrelsen,
til Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et, og da antallet af sager om ekspropria-
tion forventes at stige. Øget sagsmængde
på Transportministeriets område vil blive
modsvaret af tilsvarende reduktioner i års-
værk og nedskrivning af dertilhørende be-
villing inden for Klima- Energi- og Forsy-
ningsministeriets område på 1,8 årsværk i
2027 og 7,1 årsværk fra 2028 og frem.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget forventes at få ingen eller be-
grænsede positive økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, idet lovforslaget vurderes at
medføre uændrede eller lidt lavere takster for
Ingen.
11
elektricitet, herunder for erhvervslivet, og idet
adgang til tidligere overtagelse af ejendomme
i særlige tilfælde vil kunne have en positiv
økonomisk konsekvens for de enkelte konkre-
te virksomheder, i det omfang hjemmelen bli-
ver anvendt.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Energinet vil ikke i alle tilfælde skulle afsøge
muligheden for at erhverve de nødvendige ret-
tigheder ved aftale, før de kan anmode om
tilladelse til at iværksætte ekspropriation.
Lovforslaget forventes samlet at få ingen el-
ler begrænsede positive administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Behandling af eventuelle anmodninger om
tidligere overtagelse af ejendomme vil
medføre en begrænset øget administrativ
byrde.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering/Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsretten
er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.
Det følger af elsikkerhedslovens § 27, at Sikkerhedsstyrel-
sen, når hensynet til almenvellet kræver det, kan tillade
ekspropriation til elektriske anlæg for produktion, transmis-
sion, distribution og lagring af elektrisk energi. Det fremgår
endvidere, at reglerne i ekspropriationsprocesloven følges.
Ekspropriationsprocesloven indeholder regler om frem-
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom for
staten eller for koncessionerede selskaber, når der i lovgiv-
ningen er hjemlet ekspropriation til formålet.
Lov om elforsyning indeholder ikke regler om ekspropria-
tion.
Der er ikke i de gældende regler hjemmel til, at en ejer af
en ejendom, som forventes eksproprieret efter elsikkerheds-
loven, kan begære denne overtaget på et tidligere tidspunkt
end de ordinære ekspropriationer.
Hvis en rettighed over en fast ejendom er erhvervet af ejeren
af et elektrisk anlæg ved aftale i stedet for ved ekspropria-
tion, følger det af elsikkerhedslovens § 28, at spørgsmålet
om erstatningens størrelse ved uenighed afgøres af en vold-
giftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Kan
der ikke opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes
afgørelsen ved kendelse afsagt af en opmand udpeget af
præsidenten for vedkommende landsret. Opmandens kendel-
se om erstatning kan af hver af parterne indbringes for
vedkommende taksationskommission.
Ekspropriationsproceslovens § 20 indebærer, at naboer til
et anlæg, som er kan få krav om erstatning på naboretligt
grundlag for gener fra anlægget påkendt af ekspropriations-
kommissionen. Reglen finder imidlertid ikke anvendelse,
hvis anlægget er anlagt på arealet på basis af aftale.
etableret på et eksproprieret areal,Der henvises i øvrigt ved-
rørende gældende ret til pkt. 2.1.1, 2.2.1, 2.3.1 og 2.4.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 6 indeholdende §§
33-34 b om ekspropriation m.v. i lov om elforsyning.
(Til § 33)
Det foreslås i § 33, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og
forsyningsministeren til etablering og drift af transmissions-
og distributionsnet, når almenvellet kræver det, kan tillade,
at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte ekspropriation til
transmissions- og distributionsnet som defineret i § 5 i lov
om elforsyning.
Den foreslåede bestemmelse vil således, jf. § 5, nr. 32, i
12
lov om elforsyning, som definerer transmissionsnet, omfat-
te ekspropriation til kollektive elforsyningsnet, som har til
formål at transportere elektricitet fra produktionssteder til et
overordnet center i distributionsnettet eller at forbinde det
med andre sammenhængende elforsyningsnet.
Den foreslåede bestemmelse vil også, jf. § 5, nr. 9, i lov om
elforsyning, der definerer distributionsnet, omfatte kollekti-
ve elforsyningsnet, som har til formål at levere elektricitet til
en ubestemt kreds af elforbrugere, samt net, som ejes af en
kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som har til formål at
forbinde en forbruger direkte med transmissionsnettet.
Forslaget indebærer, at det fremover vil være klima-, energi-
og forsyningsministeren, som kan tillade, at der iværksættes
ekspropriation med henblik på etablering og drift af trans-
missions- og distributionsnet på el-området.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændrin-
ger af elsikkerhedslovens §§ 27 og 28, jf. lovforslagets § 2,
nr. 1 og 2, hvorefter anlæg for transmission og distribution,
som ejes af en transmissions- eller netvirksomhed som defi-
neret i § 5 i lov om elforsyning, udgår af elsikkerhedslovens
ekspropriationshjemmel og den tilhørende voldgiftsbestem-
melse. Ekspropriation til elektriske anlæg for produktion og
lagring af elektrisk energi og til linjer, der ikke er transmis-
sions- eller distributionsnet i lov om elforsynings forstand,
vil fortsat skulle foretages med hjemmel i elsikkerhedsloven
efter tilladelse fra Erhvervsstyrelsen, der fusioneres med
Sikkerhedsstyrelsen pr. 1. januar 2026, jf. nærmere bemærk-
ningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.
Tilladelse til iværksættelse af ekspropriation vil, jf. det fore-
slåede § 33, stk. 3, indebære, at Energinet, henholdsvis den
netvirksomhed, som har fået tilladelsen, efter ekspropriati-
onsprocesloven kan anmode Transportministeriet om at hen-
vise ekspropriationsbegæringen til behandling ved en eks-
propriationskommission. Det følger af ekspropriationsproce-
sloven, at det er ekspropriationskommissionen, der træffer
afgørelse om ekspropriationens gennemførelse samt fastsæt-
ter erstatningens størrelse, jf. nærmere pkt. 2.1.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Det vil være Energinet, henholdsvis netvirksomheden, som
vil være anlægsmyndighed i ekspropriationsproceslovens
forstand, og som vil blive indehaver af de rettigheder, der
erhverves ved ekspropriationen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil, før der kan ta-
ges stilling til en ansøgning om tilladelse til iværksættelse af
ekspropriation, skulle vurdere, om det anlæg, som ansøgnin-
gen vedrører, er nødvendigt af hensyn til almenvellet.
For Energinets projekter vil denne vurdering bl.a. kunne
bygge på de oplysninger, der ligger til grund for vurderin-
gen af, om projektet kan godkendes efter § 4, stk. 3, i
lov om Energinet, hvis projektet kræver en sådan godken-
delse. Energinet skal til brug for en godkendelse efter § 4,
stk. 3, i lov om Energinet bl.a. oplyse, om projektet sker
med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige
hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder el-
ler indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er
nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af § 4, stk. 6, i
lov om Energinet. I så fald vil det være en forudsætning for
at give tilladelse til iværksættelse af ekspropriation, at pro-
jektet senest samtidig godkendes efter § 4, stk. 3, i lov om
Energinet. Hvis projektet ikke kræver godkendelse efter § 4,
stk. 3, i lov om Energinet, vil Energinet skulle give alle nød-
vendige oplysninger vedrørende anlæggets nødvendighed af
hensyn til almenvellet i forbindelse med ansøgning om tilla-
delse til iværksættelse af ekspropriation.
Netvirksomhedernes projekter skal hverken efter de gælden-
de regler eller efter forslaget godkendes af klima-, energi-
og forsyningsministeren. Netvirksomhederne vil derfor i alle
tilfælde i deres ansøgning om tilladelse til iværksættelse
af ekspropriation skulle give alle nødvendige oplysninger
vedrørende anlæggets nødvendighed af hensyn til almenvel-
let. Der vil herunder dels skulle redegøres for, at anlægget
er nødvendigt for at udføre netvirksomhedens opgaver i hen-
hold til lovgivningen, dels skulle redegøres for behovet for
at erhverve rettigheder ved ekspropriation, herunder bl.a.
redegøres for baggrunden for den valgte linjeføring m.v.
Både for Energinets og netvirksomhedernes projekter vil
som hidtil gælde, at det er ekspropriationskommissionen,
der træffer afgørelse om, hvilke konkrete arealer og rådig-
hedsindskrænkninger der er nødvendige for, at projektet kan
realiseres. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ikke
skulle foretage en sådan detaljeret vurdering i forbindelse
med behandling af ansøgning om tilladelse til iværksættelse
af ekspropriation, og oplysning om de enkelte berørte ma-
trikler vil ikke nødvendigvis skulle fremgå af ansøgning om
tilladelse til iværksættelse af ekspropriation. Særlig for stør-
re projekter, herunder mange af Energinets projekter, vil det
således ikke være en forudsætning for at søge om tilladelse
til iværksættelse af ekspropriation, at detaljerne i projektet,
herunder den præcise linjeføring, er fastlagt.
Det vil heller ikke være en generel betingelse for at søge om
tilladelse til iværksættelse af ekspropriation, at der forgæves
er forsøgt indgået aftale med de berørte lodsejere.
Energinet forventes dog at foretage en vurdering af, i hvilke
af deres projekter det fortsat vil være hensigtsmæssigt at
afsøge mulighederne for at erhverve de nødvendige rettighe-
der ved aftale, før der eventuelt søges om tilladelse til at
iværksætte ekspropriation.
Det forventes, at netvirksomhederne, hvis projekter ofte kun
berører få ejendomme, fortsat normalt kun vil ansøge om
tilladelse til at iværksætte ekspropriation, hvis de nødven-
dige rettigheder ikke kan erhverves ved aftale, og netvirk-
somhederne vil skulle redegøre herfor i forbindelse med
ansøgningen, herunder begrunde det, hvis der undtagelsesvis
ikke er søgt indgået aftale, før der søges om tilladelse til
iværksættelse af ekspropriation.
Det vil ikke være en forudsætning for, at klima-, energi- og
13
forsyningsministeren kan meddele tilladelse til iværksættel-
se af ekspropriation, at en tilladelse efter miljøvurderingslo-
ven eller særlovstilladelser foreligger. Ekspropriationskom-
missionen påser i forbindelse med ekspropriationsprocessen,
at de nødvendige tilladelser foreligger, så der er tilstrækkelig
sikkerhed for, at projektet kan gennemføres, før der foreta-
ges ekspropriation.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil heller ikke skul-
le foretage en vurdering af, om anlægget lever op til de
gældende sikkerhedsmæssige krav. Energinet eller netvirk-
somheden vil være forpligtet til at sikre dette, uanset om
der anmodes om tilladelse til iværksættelse af ekspropriation
eller ikke.
Da klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse ikke
vil have retsvirkninger for lodsejere og andre, der kan blive
berørt af de kommende ekspropriationer, og tilladelsen ikke
vil afslutte ekspropriationssagen for disses vedkommende,
vurderes klima-, energi- og forsyningsministerens tilladel-
se ikke at ville være en afgørelse over for disse, men en
procesledende beslutning, og de vurderes heller ikke i øv-
rigt at skulle anses for parter i sagen i forvaltningsretlig
forstand. Der vil derfor ikke skulle foretages partshøring af
lodsejere m.v. i henhold til forvaltningsloven. Det er heller
ikke i øvrigt hensigten, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren vil høre lodsejere m.v., før klima-, energi- og forsy-
ningsministeren giver tilladelse til iværksættelse af ekspro-
priation til et anlæg, medmindre det anses for nødvendigt af
hensyn til den konkrete sags oplysning. Dette svarer til prak-
sis på andre områder, hvor klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren giver tilladelse til iværksættelse af ekspropriation,
herunder på gasforsyningslovens område. Det svarer også til
praksis for behandling af sager om godkendelse efter § 4,
stk. 3, i lov om Energinet.
Borgerne vil fortsat i hidtidigt omfang blive inddraget i
projektet gennem borgermøder og høringer i forbindelse
med miljø- og planprocesser. De enkelte berørte lodsejere
vil desuden blive inddraget efter reglerne i ekspropriations-
procesloven, før ekspropriationskommissionen træffer afgø-
relse om ekspropriation. Ekspropriationsprocessen efter eks-
propriationsprocesloven omfatter bl.a. en fysisk besigtigelse
af de berørte ejendomme, hvor ejerne er til stede, og hvor
ekspropriationskommissionens formand og anlægsmyndig-
heden orienterer mundtligt om projektet og om sagsforløbet,
herunder lodsejernes rettigheder. Lodsejerne kan stille op-
klarende spørgsmål og komme med indvendinger mod eller
ændringsforslag til f.eks. linjeføringer.
Der foreslås overgangsregler, jf. lovforslagets § 3, stk. 2 og
3, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 33, stk. 1, 2. pkt., at der kan eksproprieres til
nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør
og nødvendige supplerende foranstaltninger og af hensyn til
udnyttelse, betjening, sikring, synlighed, beskyttelse og drift
af anlæggene, jf. dog stk. 2.
Forslaget indebærer, at der vil kunne ske ekspropriation
til permanente og midlertidige areal- og rettighedserhvervel-
ser. Der vil kunne eksproprieres til brug for såvel nyanlæg
og udvidelse og ændringer af anlæg som til sikring af an-
lægs fortsatte beståen.
Der vil kunne eksproprieres til bl.a. transformerstationer,
omformerstationer, over- og underjordiske lednings- og ka-
belanlæg med tilhørende master, muffer, linkboksbrønde og
andet tilbehør, herunder kabelovergangsanlæg m.v.
Der vil også kunne eksproprieres af hensyn til udnyttelse,
betjening, sikring, synlighed, beskyttelse og drift af anlæg-
gene, herunder f.eks. trådhegn, markeringspæle og fiberan-
læg til brug for bl.a. overvågning af drift af anlæg m.v.
For så vidt angår tilbehør og supplerende foranstaltninger vil
der bl.a. kunne være tale om manøvrebygninger, parkerings-
pladser m.v. i tilknytning til bl.a. transformer- og omformer-
stationer, adgangsveje, nødvendig omlægning af eksisteren-
de veje i forbindelse med nyanlæg, udvidelse og ændringer
af transmissions- og distributionsanlæg, støjafskærmende
foranstaltninger og klimarelaterede afværgeforanstaltninger
i relation til anlæggene, herunder afvanding af stationsarea-
ler m.v.
Herudover skal der efter forslaget ved »supplerende foran-
staltninger« forstås, at der kan eksproprieres til andre nød-
vendige supplerende foranstaltninger, herunder bl.a. fauna-
passager og erstatningsnatur, herunder både til erstatning
for beskyttede naturtyper, fredskovpligtig skov og biotoper
og diger, der fungerer som levesteder for beskyttede ar-
ter. »Supplerende foranstaltninger« vil endvidere bl.a. kunne
omfatte andre foranstaltninger til kompensation for anlæg-
gets indgreb i naturtilstanden, tiltag til landskabelig indpas-
ning af anlægget, herunder afskærmende beplantning m.v.,
samt f.eks. tiltag til beskyttelse af vandforekomster.
Det vil følge af de almindelige ekspropriationsretlige betin-
gelser om nødvendighed og proportionalitet, at der normalt
ikke i medfør af bestemmelsen vil kunne ske ekspropriation
af boliger til etablering af erstatningsnatur og lign. Dette
vil dog i særlige tilfælde kunne ske, hvis betingelserne for
ekspropriation i øvrigt er opfyldt, f.eks. hvis det konkret
vil være den mindst indgribende foranstaltning over for den
pågældende lodsejer, og lodsejeren er enig heri.
Det foreslås i § 33, stk. 2, at der til distributionsnet ikke kan
eksproprieres til etablering af erstatningsnatur.
Forslaget indebærer, at der ikke vil kunne ske ekspropriation
med henblik på at etablere erstatningsnatur i forbindelse
med projekter vedrørende distributionsnet. Aftaler herom vil
derfor ikke kunne indgås på ekspropriationslignende vilkår.
Den foreslåede undtagelse vil udelukkende omfatte ekspro-
priation til brug for etablering af natur, som etableres til
erstatning for natur, som nedlægges eller ødelægges ved
etablering af distributionsnet, herunder både beskyttede na-
14
turtyper, fredskovpligtig skov og biotoper og diger, der fun-
gerer som levesteder for beskyttede arter.
Den foreslåede undtagelse vil ikke omfatter andre typer af
foranstaltninger, som er nødvendige for at kompensere for
anlæggets indgreb i naturtilstanden, og som typisk ligger på
samme areal som anlægget og eventuelt umiddelbart tilstø-
dende arealer, f.eks. faunapassager og tiltag til landskabelig
indpasning. Undtagelsen omfatter heller ikke andre typer
af miljørelaterede foranstaltninger, f.eks. tiltag til beskyttel-
se af vandforekomster, støjafskærmende foranstaltninger og
klimarelaterede afværgeforanstaltninger. Der vil derfor kun-
ne eksproprieres til disse formål både til transmissions- og
distributionsnet.
Det foreslås i § 33, stk. 3, at ekspropriation i henhold til stk.
1 gennemføres efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Dette svarer til den gældende bestemmelse om ekspropria-
tion i elsikkerhedsloven og til andre lignende ekspropria-
tionsbestemmelser.
Forslaget indebærer, at Energinet eller netvirksomheden,
når de har modtaget tilladelse fra klima-, energi- og forsy-
ningsministeren efter det foreslåede § 33, stk. 1, 1. pkt.,
til iværksættelse af ekspropriation, vil skulle anmode Trans-
portministeriet om at henvise ekspropriationsbegæringen til
behandling ved en ekspropriationskommission. Transport-
ministeriet giver den formelle ekspropriationsbemyndigelse
efter ekspropriationsproceslovens § 14, med henblik på at
ekspropriationskommissionen kan afgøre, hvorvidt ekspro-
priation skal ske. Det følger af ekspropriationsprocesloven,
at det er ekspropriationskommissionen, der træffer afgørelse
om ekspropriationens gennemførelse samt fastsætter erstat-
ningens størrelse.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af fremgangsmåden
efter ekspropriationsprocesloven i lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.
Det foreslås i § 33, stk. 4, at ved erstatningsfastsættelsen
efter stk. 3 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anven-
delse.
Forslaget indebærer, at erstatningen vil skulle fastsættes ef-
ter reglerne i vejlovens § 103. Heraf følger, at erstatningen
skal fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at
der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag for
den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejen-
dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,
samt at erstatningen helt kan bortfalde, hvis ejendommen
skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der
påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
(Til § 34)
Det foreslås i § 34, stk. 1, at Energinet efter anmodning
fra ejeren af en ejendom i særlige tilfælde kan overtage ejen-
dommen, før det tidspunkt hvor der kan foretages ekspropri-
ation, hvis ejendommen berøres særligt indgribende af en
aktivitet i forbindelse med projekteringen eller etableringen
af nye transmissionsnet eller ændring af bestående transmis-
sionsnet, og ejendommen ikke kan afhændes på normale
vilkår.
Bestemmelsen vedrører fremrykket overtagelse – også kal-
det fremrykket ekspropriation – af ejendomme, der berøres
særligt indgribende i forbindelse med projekteringen eller
anlægget af nye transmissionsnet eller ændring af bestående
transmissionsnet.
Formålet med bestemmelsen er at indsætte en generel be-
stemmelse i lov om elforsyning, hvorefter borgere, der reelt
bliver afskåret fra at afhænde deres ejendom som følge af
planlægning, projektering og anlægsaktiviteter, kan anmode
om at få deres ejendom overtaget på et tidligere tidspunkt i
processen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at Energi-
net i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren, vil kunne
overtage en ejendom, der berøres særligt indgribende af en
projekteringsaktivitet eller heraf følgende aktivitet, før tids-
punktet for de ordinære ekspropriationer.
Det foreslåede indebærer, at alle omkostninger forbundet
med overtagelse af ejendomme efter bestemmelsen afholdes
af Energinet.
Ved »særligt indgribende« sigtes primært til en situation,
hvor Energinet vurderer, at der er en betydelig risiko for,
at den pågældende ejendom senere vil blive totaleksproprie-
ret. Det vil dog ikke være et krav, at det forventes, at ejen-
dommen vil skulle totaleksproprieres. Det vil derfor kunne
komme på tale, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, at
Energinet overtager et areal, selv om ejendommen f.eks.
kun forventes delvist eksproprieret, eller hvis ejeren påføres
væsentlige ulemper i forbindelse med aktivitetens gennem-
førelse. Det indebærer, at den forventede delvise ekspropria-
tion eller de ulemper, som aktiviteten indebærer, vil skulle
have et betydeligt omfang.
Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt
indgribende af aktiviteten, er opfyldt, vil også betingelsen
om, at der skal være tale om »særlige tilfælde« skulle
være opfyldt, førend Energinet kan overtage den pågælden-
de ejendom på et tidspunkt før de ordinære ekspropriatio-
ner. Som eksempler på »særlige tilfælde« kan nævnes, at
en fremrykket overtagelse kan afværge væsentlige økonomi-
ske konsekvenser, f.eks. hvis en erhvervsvirksomhed lider
et betydeligt indtægtstab, hvis der ikke sker overtagelse
før de ordinære ekspropriationer. Forventede ændringer i
ejendomspriserne vil ikke i sig selv kunne anses for at
udgøre en væsentlig økonomisk konsekvens. Et andet sær-
ligt tilfælde kan være, hvis ejeren har særlige personlige
årsager til at ønske ejendommen overtaget før tidspunktet
for den ordinære ekspropriation. Særlige personlige årsager
kan f.eks. være sygdom, alder, familiemæssige forhold eller
andre sociale grunde. Hvis ejeren ønsker at gøre særlige per-
15
sonlige årsager gældende som begrundelse for anmodning
om fremrykket overtagelse, vil ejeren skulle oplyse, hvilke
særlige personlige årsager der er tale om, og hvorfor de be-
grunder, at der er behov for at afhænde ejendommen før de
ordinære ekspropriationer. Energinet vil, hvis det vurderes
nødvendigt, kunne kræve, at der indsendes dokumentation
for de forhold, der påberåbes i anmodningen.
Det vil i øvrigt være en betingelse, at projektet hindrer af-
hændelse af den pågældende ejendom på normale vilkår,
hvilket ejeren kan dokumentere f.eks. ved erklæring fra en
ejendomsmægler.
En fremrykket overtagelse vil kun komme på tale, hvis eje-
ren af den pågældende ejendom anmoder herom.
Det er hensigten, at bestemmelsen først vil kunne anvendes,
når et konkret projekt har en sådan fast karakter, at det
konkret vurderes, at projektet vil blive gennemført.
Der vil i den forbindelse skulle foretages en konkret afvej-
ning af to overordnede hensyn. På den ene side vil der skulle
tages hensyn til, at der ikke overtages et stort antal ejendom-
me til et projekt, der muligvis ikke bliver gennemført. På
den anden side vil der skulle tages hensyn til behovet for så
tidligt som muligt i planlægningsprocessen omkring nye el-
ler ændrede transmissionsnet at kunne hjælpe lodsejere, der
på grund af indtrufne særlige forhold får behov for at afhæn-
de ejendommen til en pris, der svarer til prisen i almindelig
fri handel uden planerne vedrørende transmissionsnettet.
Det vil være Energinet, der konkret vurderer, om et projekt
har en sådan fast karakter, at anmodninger om fremrykket
overtagelse kan realitetsbehandles. Et projekt vil f.eks. kun-
ne have fornøden fast karakter, når første offentlighedsfase i
et miljøkonsekvensvurderingspligtigt projekt er gennemført,
eller der er gennemført lignende tiltag, der har til formål at
fastlægge placeringen eller linjeføringen for et eltransmissi-
onsanlæg.
Hvis projektet kræver en godkendelse efter § 4, stk. 3, i lov
om Energinet, vil Energinet tidligst kunne anvende bestem-
melsen, når denne tilladelse er meddelt, og det vil være en
forudsætning for, at Energinet kan anvende bestemmelsen,
at overtagelsen af ejendommen ligger inden for rammerne af
den gældende godkendelse af projektet i henhold til § 4 i lov
om Energinet og eventuelle ændringer hertil.
Den konkrete afgørelse om, hvorvidt betingelserne for frem-
rykket overtagelse er opfyldt, vil skulle træffes af Energi-
net. Energinet vil i den forbindelse skulle overholde forvalt-
ningsloven, da denne lov gælder for Energinet og virksom-
hedens helejede datterselskaber, jf. § 17 i lov om Energi-
net. Afgørelsen vil skulle træffes af Energinet og ikke af et
datterselskab, da det følger af § 2, stk. 6, i lov om Energinet,
at bl.a. myndighedslignende opgaver ikke kan varetages i
datterselskaber.
Der findes tilsvarende bestemmelser bl.a. i vejlovens § 45
og jernbanelovens § 33.
Det foreslås i § 34, stk. 2, at en netvirksomhed efter anmod-
ning fra ejeren af en ejendom i særlige tilfælde kan overtage
ejendommen, før det tidspunkt hvor der kan foretages eks-
propriation, hvis ejendommen berøres særligt indgribende
af en aktivitet i forbindelse med projekteringen eller etable-
ringen af nye transmissionsnet eller ændring af bestående
transmissionsnet, og ejendommen ikke kan afhændes på
normale vilkår.
Bestemmelsen vedrører fremrykket overtagelse – også kal-
det fremrykket ekspropriation – af ejendomme, der berøres
særligt indgribende i forbindelse med projekteringen eller
anlægget af nye distributionsnet eller ændring af bestående
distributionsnet.
Formålet med bestemmelsen er at indsætte en generel be-
stemmelse i lov om elforsyning, hvorefter borgere, der reelt
bliver afskåret fra at afhænde deres ejendom som følge af
planlægning, projektering og anlægsaktiviteter, kan anmode
om at få deres ejendom overtaget på et tidligere tidspunkt i
processen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at netvirk-
somheder i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren, vil
kunne overtage en ejendom, der berøres særligt indgribende
af en projekteringsaktivitet eller heraf følgende aktivitet, før
tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.
Det foreslåede indebærer, at alle omkostninger forbundet
med overtagelse af ejendomme efter bestemmelsen afholdes
af den pågældende netvirksomhed.
Ved »særligt indgribende« sigtes primært til en situation,
hvor netvirksomheden vurderer, at der er en betydelig risiko
for, at den pågældende ejendom senere vil blive totalekspro-
prieret. Det vil dog ikke være et krav, at det forventes,
at ejendommen vil skulle totaleksproprieres. Det vil derfor
kunne komme på tale, hvis de øvrige betingelser er opfyldt,
at netvirksomheden overtager et areal, selv om ejendommen
f.eks. kun forventes delvist eksproprieret, eller hvis ejeren
påføres væsentlige ulemper i forbindelse med aktivitetens
gennemførelse. Det indebærer, at den forventede delvise
ekspropriation eller de ulemper, som aktiviteten indebærer,
vil skulle have et betydeligt omfang.
Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt
indgribende af aktiviteten, er opfyldt, vil også betingelsen
om, at der skal være tale om »særlige tilfælde« skulle være
opfyldt, førend netvirksomheden kan overtage den pågæl-
dende ejendom på et tidspunkt før de ordinære ekspropria-
tioner. Som eksempler på »særlige tilfælde« kan nævnes,
at en fremrykket overtagelse kan afværge væsentlige øko-
nomiske konsekvenser, f.eks. hvis en erhvervsvirksomhed
lider et betydeligt indtægtstab, hvis der ikke sker overtagelse
før de ordinære ekspropriationer. Forventede ændringer i
ejendomspriserne kan ikke i sig selv anses for at udgøre en
væsentlig økonomisk konsekvens. Et andet særligt tilfælde
kan være, hvis ejeren har særlige personlige årsager til at
ønske ejendommen overtaget før tidspunktet for den ordi-
16
nære ekspropriation. Særlige personlige årsager kan f.eks.
være sygdom, alder, familiemæssige forhold eller andre so-
ciale grunde. Hvis ejeren ønsker at gøre særlige personlige
årsager gældende som begrundelse for anmodning om frem-
rykket overtagelse, vil ejeren skulle oplyse, hvilke særlige
personlige årsager der er tale om, og hvorfor de begrunder,
at der er behov for at afhænde ejendommen før de ordinæ-
re ekspropriationer. Netvirksomheden vil, hvis det vurderes
nødvendigt, kunne kræve, at der indsendes dokumentation
for de forhold, der påberåbes i anmodningen.
Det vil i øvrigt være en betingelse, at projektet hindrer af-
hændelse af den pågældende ejendom på normale vilkår,
hvilket ejeren kan dokumentere f.eks. ved erklæring fra en
ejendomsmægler.
En fremrykket overtagelse vil kun komme på tale, hvis eje-
ren af den pågældende ejendom anmoder herom.
Det er hensigten, at bestemmelsen først vil kunne anvendes,
når et konkret projekt har en sådan fast karakter, at det
konkret vurderes, at projektet vil blive gennemført.
Der vil i den forbindelse skulle foretages en konkret afvej-
ning af to overordnede hensyn. På den ene side vil der skulle
tages hensyn til, at der ikke overtages et stort antal ejendom-
me til et projekt, der muligvis ikke bliver gennemført. På
den anden side vil der skulle tages hensyn til behovet for
så tidligt som muligt i planlægningsprocessen omkring nye
eller ændrede distributionsnet at kunne hjælpe lodsejere, der
på grund af indtrufne særlige forhold får behov for at afhæn-
de ejendommen til en pris, der svarer til prisen i almindelig
fri handel uden planerne vedrørende distributionsnettet.
Det vil være netvirksomheden, der konkret vurderer, om
et projekt har en sådan fast karakter, at anmodninger om
fremrykket overtagelse kan realitetsbehandles. Et projekt vil
f.eks. kunne have fornøden fast karakter, når første offent-
lighedsfase er gennemført, hvis der er tale om et miljøkon-
sekvensvurderingspligtigt projekt, eller der er gennemført
lignende tiltag, der har til formål at fastlægge placeringen
eller linjeføringen for et eldistributionsanlæg.
Den konkrete afgørelse om, hvorvidt betingelserne for frem-
rykket overtagelse er opfyldt, vil skulle træffes af netvirk-
somheden.
Der findes tilsvarende bestemmelser bl.a. i vejlovens § 45
og jernbanelovens § 33.
Det foreslås i § 34, stk. 3, at netvirksomheders afgørelser i
henhold til stk. 2 skal fremsendes skriftligt til ejeren af ejen-
dommen, og at meddelelsen skal indeholde en begrundelse
og en vejledning om klageadgang, jf. stk. 4, medmindre
afgørelsen fuldt ud giver ejeren medhold. Det foreslås, at
begrundelsen skal indeholde en henvisning til de regler, i
henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Det foreslås vide-
re, at i det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på
et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de
hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvel-
sen. Dertil foreslås, at begrundelsen endvidere om fornødent
skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger ved-
rørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væ-
sentlig betydning for afgørelsen.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at netvirksom-
hederne ved deres afgørelser efter det foreslåede stk. 2 vil
skulle overholde i det væsentlige tilsvarende regler som ville
gælde, hvis netvirksomhederne var omfattet af forvaltnings-
loven. Hermed sikres, at ejere, der har anmodet om fremryk-
ket overtagelse, vil få en skriftlig afgørelse, hvoraf ejeren vil
kunne se, på hvilket grundlag og med hvilken begrundelse
afgørelsen er truffet, medmindre ejeren får fuldt ud med-
hold. Dette vil gælde både i forhold til selve spørgsmålet om
fremrykket overtagelse og prisen for ejendommen. Der vil
endvidere skulle gives klagevejledning. Ejeren vil således
have et grundlag for at tage stilling til, om vedkommende
ønsker at klage, jf. det foreslåede stk. 4, og hvordan dette
kan ske.
Det foreslås i § 34, stk. 4, at hvis Energinet eller en netvirk-
somhed afslår ejerens anmodning efter stk. 1 eller 2, eller
hvis der ikke kan opnås enighed om prisen for ejendommens
overtagelse, kan sagen indbringes for ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangs-
måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Bestemmelsen vil indebære, at hvis Energinet eller en net-
virksomhed ikke imødekommer anmodning om fremrykket
overtagelse, eller hvis der ikke kan opnås enighed om pri-
sen, vil ejeren kunne indbringe sagen for ekspropriations-
og taksationsmyndighederne. Disse myndigheder vil skulle
tage stilling til, om kriterierne efter stk. 1 og 2 er overholdt,
og ved uenighed om erstatning fastsætte denne i henhold til
ekspropriationsprocesloven og det foreslåede stk. 5.
Der vil skulle gives klagevejledning i Energinets og netvirk-
somhedernes afgørelser, medmindre afgørelsen fuldt ud gi-
ver ejeren medhold.
Det bemærkes, at Energinets eller en netvirksomheds afslag
på anmodning efter stk. 1 og 2 ikke i øvrigt vil kunne på-
klages til anden administrativ myndighed, herunder klima-,
energi- og forsyningsministeren, idet der ikke er almindelig
adgang til at påklage Energinets eller netvirksomhedernes
afgørelser til ministeren eller andre.
Det foreslås i § 34, stk. 5, at ved erstatningsfastsættelsen
efter stk. 4 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. tilsva-
rende anvendelse.
Forslaget indebærer, at erstatningen vil skulle fastsættes ef-
ter reglerne i vejlovens § 103. Heraf følger, at erstatningen
skal fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at
der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag for
den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejen-
dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,
samt at erstatningen helt kan bortfalde, hvis ejendommen
skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der
påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
17
Dette svarer til den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 4,
om erstatningsfastsættelse ved de egentlige ekspropriationer.
(Til § 34 a)
Det foreslås i § 34 a, stk. 1, at i tilfælde, hvor Energinet
eller en netvirksomhed til brug for et anlæg som omhandlet
i § 33 har erhvervet de nødvendige rettigheder over et areal
ved aftale i stedet for ved ekspropriation, kan uenighed om
erstatningens størrelse påkendes af ekspropriations- og tak-
sationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Det foreslås
videre, at bestemmelserne i §§ 17 og 19 i lov om fremgangs-
måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom finder
anvendelse.
Forslaget skal for Energinets og netvirksomhedernes projek-
ter vedrørende transmissions- og distributionsnettet træde i
stedet for den ordning, som findes i elsikkerhedslovens §
28 om voldgift, og som dækker de situationer, hvor der er
indgået aftale om erhvervelse af rettigheder over et areal til
brug for et elektrisk anlæg.
Forslaget vil f.eks. omfatte tilfælde, hvor der er indgået
aftale på ekspropriationslignende vilkår, der giver Energinet
eller netvirksomheden ret til at råde over et areal i en be-
grænset periode, og hvor erstatningen først kan opgøres ved
tilbageleveringen af arealet. Der vil også kunne være tale
om tilfælde, hvor der er indgået en aftale på ekspropriati-
onslignende vilkår om permanent arealafståelse eller tidsu-
begrænset råden over et areal, hvor erstatningen kan opgøres
ved indgåelse af aftalen, men der ikke kan opnås enighed
om størrelsen.
Forslaget indebærer, at spørgsmålet om erstatning i sådanne
tilfælde vil kunne indbringes for en ekspropriationskommis-
sion. Efter forslaget vil der derudover være adgang til at
indbringe ekspropriationskommissionens afgørelse for tak-
sationskommissionen.
Efter forslaget vil taksationsmyndighederne således kunne
medvirke ved erstatningsfastsættelsen, selv om der ikke er
truffet en formel ekspropriationsbeslutning, men derimod
indgået en aftale på ekspropriationslignende vilkår mellem
Energinet og ejeren eller brugeren.
Forslaget indebærer endvidere, at reglerne i §§ 17 og 19
i ekspropriationsprocesloven vil skulle anvendes, herunder
reglerne om den nærmere fremgangsmåde ved erstatnings-
fastsættelsen.
Muligheden for voldgift foreslås således ikke videreført for
så vidt angår transmissions- og distributionsnet.
Der foreslås overgangsregler, jf. lovforslagets § 3, stk. 5, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 34 a, stk. 2, at ved erstatningsfastsættelsen
finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anven-
delse.
Forslaget indebærer, at erstatningen vil skulle fastsættes ef-
ter reglerne i vejlovens § 103. Heraf følger, at erstatningen
skal fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at
der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag for
den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejen-
dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,
samt at erstatningen helt kan bortfalde, hvis ejendommen
skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der
påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Dette svarer til den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 4,
om erstatningsfastsættelse ved de egentlige ekspropriationer.
(Til § 34 b)
Det foreslås i § 34 b, stk. 1, at i tilfælde, hvor et anlæg
som omhandlet i § 33 med et spændingsniveau på eller
over 50 kV er beliggende på et areal, hvor Energinet eller
en netvirksomhed har erhvervet de nødvendige rettigheder
over det pågældende areal uden ekspropriation, kan krav om
erstatning i anledning af anlægget, som rejses af andre end
ejeren af det areal, som anlægget er beliggende på, efter
den pågældendes begæring påkendes efter reglerne i § 20
i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom, uanset at der ikke er sammensat en ekspro-
priationskommission til behandling af sager vedrørende det
pågældende anlæg, hvis vedkommende kommissarius ved
statens ekspropriationer anser sagen for egnet til behandling
for en ekspropriationskommission.
Der vil også fremover være mange tilfælde, hvor Energinet
og netvirksomhederne gennemfører areal- og rettighedser-
hvervelser ved aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Be-
stemmelsen skal sikre, at naboernes administrative klagemu-
ligheder ikke er afhængige af, om areal- og rettighedserhver-
velserne til det pågældende anlæg med et spændingsniveau
på eller over 50 kV er sket ved aftale eller ved ekspropria-
tion.
Med bestemmelsen vil naboer til sådanne anlæg, der er
en del af eltransmissions- eller distributionsnet, og som er
etableret uden at der er sammensat en konkret ekspropria-
tionskommission vedrørende det pågældende anlæg, således
blive ligestillet med naboer til sådanne anlæg, hvor der er
sket ekspropriation, og hvor ekspropriationskommissionen
kan behandle naboretlige erstatningskrav i medfør af eks-
propriationsproceslovens § 20.
Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset hvornår det på-
gældende areal eller rettigheder over det er erhvervet.
Det foreslås i § 34 b, stk. 2, at begæring i henhold til stk. 1
skal være modtaget af vedkommende kommissarius senest 1
år efter, at anlægget er fuldført.
Anlægget vil normalt skulle anses for fuldført, når det sættes
i drift.
En afvisning af at behandle en sag efter den foreslåede be-
18
stemmelse vil ikke kunne indbringes for anden administrativ
myndighed.
Den foreslåede frist svarer til fristen for at indbringe et krav
efter ekspropriationsproceslovens § 20, jf. § 21, stk. 1, 2.
pkt. Der foreslås overgangsregler, jf. lovforslagets § 3, stk.
6, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Der betales ikke gebyr for Sikkerhedsstyrelsens behandling
af sager om tilladelse til ekspropriation efter elsikkerhedslo-
ven.
Lov om elforsyning indeholder i §§ 51 a-51 d regler om
gebyrer til dækning af omkostninger ved udførelsen af en
række opgaver efter loven.
Det foreslås, at der i lov om elforsyning § 51 a indsættes
et nyt stk. 5, hvorefter Energinet og netvirksomheder skal
betale omkostningerne til klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens opgaver i forbindelse med sagsbehandling vedrøren-
de tilladelse til iværksættelse af ekspropriation efter § 33,
stk. 1, 1. pkt.
Der vil dels skulle ske betaling for omkostninger til behand-
ling af ansøgninger om egentlig tilladelse til iværksættelse
af ekspropriation, dels for omkostninger til udfærdigelse af
udtalelser om ekspropriationsvilje til brug for indgåelse af
aftaler på ekspropriationslignende vilkår.
Til nr. 3
Efter § 51 a, stk. 5, i lov om elforsyning kan klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om beta-
ling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne
efter stk. 1-4.
Bestemmelsen er udmøntet i bl.a. bekendtgørelse nr. 1735 af
30. december 2024 om betaling for myndighedsbehandling i
Energistyrelsen.
Det foreslås, at i lov om elforsyning § 51 a, stk. 5, der bliver
stk. 6, ændres »stk. 1-4« til »stk. 1-5«.
Ændringen vil medføre, at det foreslåede nye stk. 5 i § 51 a
bliver omfattet af bemyndigelsen i § 51 a, stk. 5, der bliver
stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således med den
foreslåede ændring kunne fastsætte nærmere regler om beta-
ling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne
efter det foreslåede nye stk. 5.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vedrørende det foreslåe-
de nye stk. 5 udmøntes på tilsvarende måde som den til en-
hver tid gældende udmøntning af bemyndigelsen vedrørende
de eksisterende stykker i § 51 a. Det forventes således, at
der vil blive fastsat regler om beregning, opkrævning og
betaling til dækning af omkostninger efter det foreslåede
stk. 5, der vil svare til de regler, der fastsættes for beregning,
opkrævning og betaling til dækning af omkostningerne efter
stk. 1-4.
Til nr. 4
Efter § 89, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning behandler
Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af klima-,
energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet
efter lov om elforsyning eller regler udstedt i henhold til
loven. Efter § 89, stk. 3, kan Forsyningstilsynets afgørelser
om certificering, jf. § 19 d, alene indbringes for Energikla-
genævnet, hvis Forsyningstilsynet afslår certificeringen.
Ifølge elsikkerhedslovens § 33, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrel-
sens afgørelser efter elsikkerhedsloven og regler udstedt i
medfør heraf ikke indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
Det foreslås i § 89, stk. 3, i lov om elforsyning at indsætte
et 2. pkt., hvorefter klima-, energi- og forsyningsministerens
afgørelser efter § 33, stk. 1, 1. pkt., ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
Ifølge det foreslåede § 33, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsy-
ning, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, kan klima-, energi- og forsy-
ningsministeren til etablering og drift af transmissions- og
distributionsnet, når almenvellet kræver det, tillade, at der
iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. Sådan-
ne tilladelser gives efter gældende ret af Sikkerhedsstyrelsen
i medfør af elsikkerhedslovens § 27.
Forslaget indebærer, at der ikke vil kunne klages til anden
administrativ myndighed over tilladelser og afslag på tilla-
delse efter det foreslåede § 33, stk. 1, 1. pkt., i lov om elfor-
syning, uanset om en sådan tilladelse eller et sådant afslag
må anses for at være en forvaltningsretlig afgørelse. I for-
hold til spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en afgørelse
i forvaltningsretlig forstand, henvises til bemærkningerne til
det foreslåede § 33, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.
1. Dette svarer til den gældende retstilstand i forhold til Sik-
kerhedsstyrelsens afgørelser om tilladelse til ekspropriation
efter elsikkerhedslovens § 27, jf. elsikkerhedslovens § 33,
stk. 1.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 27 i elsikkerhedsloven kan Sikkerhedsstyrelsen, når
hensynet til almenvellet kræver det, tillade ekspropriation
til elektriske anlæg for produktion, transmission, distribution
og lagring af elektrisk energi. Reglerne i lov om fremgangs-
måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom følges.
Det foreslås, at der i elsikkerhedslovens § 27 indsættes et
stk. 2, hvorefter stk. 1 ikke finder anvendelse for elektriske
anlæg for transmission og distribution, som ejes af en trans-
missions- eller netvirksomhed som defineret i § 5 i lov om
elforsyning.
Efter forslaget vil elsikkerhedslovens ekspropriationshjem-
19
mel udelukkende omfatte ekspropriation til andre elektriske
anlæg end anlæg for transmission og distribution, som ejes
af en transmissions- eller netvirksomhed som defineret i § 5
i lov om elforsyning.
Foruden produktions- og lagringsanlæg vil bestemmelsen
i elsikkerhedslovens § 27 efter forslaget omfatte anlæg til
transport af elektricitet, hvor der ikke i lov om elforsyning
er krav om, at de er ejet af en transmissions- eller netvirk-
somhed. Hvis et produktions- eller lagringsanlæg skal være
tilsluttet det kollektive elnet, vil eventuel ekspropriation til
interne elektricitetsforbindelser frem til tilslutningspunktet
til det kollektive net således fortsat skulle ske med hjemmel
i elsikkerhedsloven.
Forslaget er en del af den foreslåede overflytning af hjem-
mel til at tillade iværksættelse af ekspropriation til transmis-
sions- og distributionsnet fra elsikkerhedsloven til lov om
elforsyning og skal ses i sammenhæng med forslaget til en
ny § 33 i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
Sikkerhedsstyrelsen fusionerer med Erhvervsstyrelsen pr. 1.
januar 2026, hvor lovforslaget foreslås at træde i kraft. Det
betyder, at det vil være Erhvervsstyrelsen, der fremadrettet
kan give tilladelse til ekspropriation efter elsikkerhedslovens
§ 27, stk. 1.
Der foreslås overgangsregler, jf. lovforslagets § 3, stk. 2 og
3, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
§ 28, stk. 1, i elsikkerhedsloven bestemmer, at hvis ejeren af
et elektrisk anlæg til produktion, transmission, distribution
og lagring af elektrisk energi med henblik på etablering af et
elektrisk anlæg hertil erhverver rettighed over fast ejendom,
afgøres spørgsmålet om erstatningens størrelse ved uenighed
mellem rettighedshaveren og ejeren af det elektriske anlæg
af en voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgifts-
mand. Kan der ikke opnås enighed mellem voldgiftsmænde-
ne, træffes afgørelsen ved kendelse afsagt af en opmand
udpeget af præsidenten for vedkommende landsret. Ifølge §
28, stk. 2, kan opmandens kendelse om erstatning af hver af
parterne ved begæring fremsat over for opmanden inden 4
uger fra kendelsen indbringes for vedkommende taksations-
kommission efter reglerne i § 19 i lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder
reglerne i § 26 i nævnte lov tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at der i elsikkerhedslovens § 28 indsættes et
stk. 3, hvorefter stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse for elek-
triske anlæg for transmission og distribution, som ejes af en
transmissions- eller netvirksomhed som defineret i § 5 i lov
om elforsyning.
Efter forslaget vil bestemmelsen om voldgift i elsikkerheds-
lovens § 28 udelukkende omfatte tilfælde, hvor der indgås
aftale om erhvervelse af rettighed over fast ejendom til an-
dre elektriske anlæg end anlæg for transmission og distribu-
tion, som ejes af en transmissions- eller netvirksomhed som
defineret i § 5 i lov om elforsyning. Anvendelsesområdet
for bestemmelsen vil herefter svare til anvendelsesområdet
for elsikkerhedslovens § 27 om ekspropriation som foreslået
ændret, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Forslaget er en del af den foreslåede overflytning af hjem-
mel til at tillade iværksættelse af ekspropriation til transmis-
sions- og distributionsnet fra elsikkerhedsloven til lov om
elforsyning og skal ses i sammenhæng med forslaget til
nye bestemmelser i §§ 33 og 34 a i lov om elforsyning, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Der foreslås overgangsregler, jf. lovforslagets § 3, stk. 5, og
bemærkningerne hertil.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2026.
Det foreslås i stk. 2, at § 33, stk. 1, 1. pkt., i lov om elfor-
syning, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse
på ansøgninger om tilladelse til ekspropriation til elektriske
anlæg for transmission eller distribution af elektrisk energi,
som ejes af en transmissions- eller netvirksomhed som de-
fineret i § 5 i lov om elforsyning, og som er modtaget
af Sikkerhedsstyrelsen inden den 1. januar 2026. Sådanne
ansøgninger færdigbehandles efter de hidtil gældende regler
i elsikkerhedslovens § 27.
Forslaget vil betyde, at overflytningen af ekspropriations-
hjemmelen fra elsikkerhedsloven til lov om elforsyning, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, ikke vil medføre
behov for genindsendelse af ansøgninger om tilladelse til
iværksættelse af ekspropriation, eller at behandlingen af an-
søgninger skal starte forfra i Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet.
Sikkerhedsstyrelsen fusionerer med Erhvervsstyrelsen pr. 1.
januar 2026, hvor lovforslaget foreslås at træde i kraft. Det
betyder, at det vil være Erhvervsstyrelsen, der færdigbe-
handler de ansøgninger om tilladelse til ekspropriation, der
er modtaget af Sikkerhedsstyrelsen inden den 1. januar
2026.
Det foreslås i stk. 3, at ekspropriation i henhold til § 33 i lov
om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, kan iværksættes
på grundlag af en tilladelse til ekspropriation til elektriske
anlæg for transmission eller distribution af elektrisk energi,
som ejes af en transmissions- eller netvirksomhed som defi-
neret i § 5 i lov om elforsyning, og som er meddelt i henhold
til elsikkerhedslovens § 27.
Forslaget betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren
ikke vil skulle udstede nye ekspropriationstilladelser, i de
tilfælde hvor Sikkerhedsstyrelsen allerede har udstedt en
tilladelse før den 1. januar 2026, men ekspropriationen end-
nu ikke er gennemført. Det samme vil gælde i forhold til
20
de tilladelser, som Erhvervsstyrelsen udsteder efter den 1.
januar 2026, jf. overgangsreglen i det foreslåede § 3, stk. 2.
Det følger af § 11, stk. 1, 1. pkt., i ejendomsavancebeskat-
ningsloven, at fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse
af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, ikke
medregnes i den skattepligtige indkomst efter loven. Det
samme gælder ifølge § 11, stk. 1, 2. pkt., fortjeneste ved
salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen
opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.
Bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 11,
stk. 1, 2. pkt., omfatter bl.a. aftaler, som indgås af Energinet
og netvirksomhederne som alternativ til ekspropriation, og
hvor fortjenesten som udgangspunkt ville være omfattet af
skattepligt efter ejendomsavancebeskatningsloven. Skattefri-
hed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2.
pkt., forudsætter bl.a., at der på aftaletidspunktet er hjemmel
til ekspropriation, og at den myndighed, der kan tillade
iværksættelse af ekspropriation til det formål, som ekspro-
priationshjemmelen vedrører, og som erhvervelsen sker til,
har udtalt, at myndigheden ville være indstillet på at tillade
ekspropriation til det pågældende anlæg. Sikkerhedsstyrel-
sen har derfor hidtil afgivet sådanne vejledende udtalelser
om ekspropriationsvilje i forhold til projekter om transmis-
sions- og distributionsnet omfattet af ekspropriationsbestem-
melsen i elsikkerhedslovens § 27.
Det foreslås i stk. 4, at fortjeneste, som efter de hidtil gæl-
dende regler i elsikkerhedslovens § 27 ville opfylde betin-
gelserne for at være undtaget fra skattepligt i medfør af
ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., anses
for at opfylde disse betingelser, selv om den pågældende
aftale indgås efter den 1. januar 2026.
Den foreslåede bestemmelse vedrører aftaler, som Energinet
eller en netvirksomhed indgår om bl.a. erhvervelse af et
areal, hvor fortjenesten som udgangspunkt er omfattet af
den skattepligtige indkomst i henhold til ejendomsavancebe-
skatningsloven, men hvor fortjenesten uden de ændringer,
der indføres med nærværende lovforslag, hvor ekspropriati-
onshjemmelen foreslås overflyttet til lov om elforsyning,
ville være undtaget fra skattepligt efter ejendomsavancebe-
skatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., idet Sikkerhedsstyrelsen
har afgivet en udtalelse om ekspropriationsvilje, og de øvri-
ge betingelser i bestemmelsen er opfyldt.
Betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk.
1, 2. pkt., skal normalt være opfyldt på det tidspunkt, hvor
den endelige aftale indgås. Forslaget indebærer, at selv om
en sådan aftale indgås efter lovens ikrafttræden den 1. januar
2026, vil betingelserne for skattefrihed i ejendomsavancebe-
skatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., skulle anses for opfyldt,
uanset at hjemmelen til ekspropriation på aftaletidspunktet
findes i lov om elforsyning og ikke i elsikkerhedsloven, som
Sikkerhedsstyrelsens udtalelse er afgivet på baggrund af, og
uanset at det ville være klima- energi- og forsyningsministe-
ren, der skulle tillade iværksættelse af ekspropriation, hvis
der ikke blev indgået en aftale. Det vil således ikke være
nødvendigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren afgi-
ver udtalelser om ekspropriationsvilje i disse tilfælde, hvor
Sikkerhedsstyrelsen har afgivet en sådan udtalelse inden den
1. januar 2026.
Det er ikke hensigten med overflytningen af hjemmelen til
ekspropriation fra elsikkerhedsloven til lov om elforsyning
at indskrænke mulighederne for ekspropriation. Tværtimod
udvides adgangen på visse punkter. Hvis der efter den 1.
januar 2026 indgås en aftale med et formål, der ikke efter
de hidtil gældende regler har været mulighed for at ekspro-
priere til, men hvor der efter den 1. januar 2026 er hjemmel
til ekspropriation, herunder hvis Energinet indgår aftale ved-
rørende et areal med henblik på etablering af erstatningsna-
tur, vil aftalen, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, kunne
blive omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11,
stk. 1, 2. pkt. I dette tilfælde vil det imidlertid kræve, at
klima-, energi- og forsyningsministeren afgiver en udtalelse
om ekspropriationsvilje, også selv om Sikkerhedsstyrelsen
tidligere har afgivet en udtalelse om ekspropriationsvilje til
det pågældende projekt. Det skyldes, at ekspropriation til
dette formål ikke er omfattet af Sikkerhedsstyrelsens udta-
lelse om ekspropriationsvilje, idet ekspropriation til dette
formål ikke anses for omfattet af ekspropriationshjemmelen
i elsikkerhedsloven.
Det foreslås i stk. 5, at § 34 a i lov om elforsyning, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse for aftaler
indgået før den 1. januar 2026. Det foreslås, at for aftaler
indgået før den 1. januar 2026, finder reglerne i elsikker-
hedslovens § 28 anvendelse.
Forslaget omhandler den situation, at der i stedet for eks-
propriation er indgået en aftale mellem Energinet eller en
netvirksomhed og en lodsejer eller anden rettighedshaver,
men der er uenighed om erstatningen. I elsikkerhedslovens
§ 28 er der hjemmel til at forelægge spørgsmålet for en
voldgiftsret og herefter i givet fald for vedkommende taksa-
tionskommission efter reglerne i § 19 i ekspropriationspro-
cesloven. Efter det foreslåede § 34 a i lov om elforsyning
vil der være hjemmel til at indbringe spørgsmålet for eks-
propriations- og taksationsmyndighederne i henhold til eks-
propriationsprocesloven, dvs. for vedkommende ekspropria-
tionskommission og herefter i givet fald for vedkommende
taksationskommission.
Forslaget indebærer, at det vil være tidspunktet for aftalens
indgåelse, som er afgørende for, om det er reglen i elsikker-
hedsloven eller den foreslåede regel i lov om elforsyning,
som vil finde anvendelse.
Der vil være indgået aftaler inden denne lovs ikrafttræden,
hvor erstatningen endnu ikke er fastsat, fordi aftalen er ind-
gået kort tid før lovens ikrafttræden, eller fordi erstatningen
først kan opgøres, når anlægget er færdigt. Da det i nogle til-
fælde kan have været en væsentlig forudsætning for indgåel-
se af aftalen, at erstatningen kunne fastsættes ved voldgift,
vurderes det, at denne mulighed bør bibeholdes i forhold til
aftaler indgået før lovens ikrafttræden.
21
Det foreslås i stk. 6, at § 34 b i lov om elforsyning, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse for anlæg,
som er fuldført før den 1. januar 2026.
Den foreslåede § 34 b i lov om elforsyning omhandler
adgang til, at ekspropriations- og taksationsmyndighederne
i henhold til ekspropriationsprocesloven kan påkende nabo-
retlige erstatningskrav i anledning af eltransmissions- og
eldistributionsanlæg med et spændingsniveau på eller over
50 kV, som er beliggende på et areal, hvor Energinet eller en
netvirksomhed har erhvervet de nødvendige rettigheder over
det pågældende areal uden ekspropriation. Der er i forvejen
hjemmel til, at sådanne erstatningskrav kan påkendes af eks-
propriations- og taksationskommissionerne, hvis et anlæg er
beliggende på et areal, der er erhvervet ved ekspropriation,
jf. ekspropriationsproceslovens § 20.
Det fremgår af den politiske aftale om hurtigere og mere
effektiv udbygning af elnettet, at den nye adgang til at få
påkendt naboretlige erstatningskrav skal gælde kommende
infrastrukturprojekter.
Forslaget indebærer, at hvis et anlæg er fuldført før lovens
ikrafttræden, vil den foreslåede § 34 b i lov om elforsyning
ikke finde anvendelse. Dette vil kun have betydning for an-
læg, som er fuldført i 2025, da erstatningskravene efter den
foreslåede bestemmelse skal være indbragt senest 1 år efter,
at anlægget er fuldført, hvilket svarer til den eksisterende
frist i ekspropriationsprocesloven. Forslaget gennemfører
den politiske aftale, hvoraf det fremgår, at den nye adgang
til at få påkendt naboretlige erstatningskrav kun skal gælde
kommende projekter.
Det foreslås i stk. 7, at regler udstedt i medfør af § 51 a,
stk. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248
af 24. oktober 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af § 51 a, stk. 6, i lov om
elforsyning, jf. denne lovs § 1, nr. 2.
Forslaget indebærer, at de regler, der er udstedt i medfør
af den gældende bemyndigelse i § 51 a, stk. 5, i lov om
elforsyning, opretholdes, selv om stykket ændrer nummer til
stk. 6 på grund af forslaget om at indsætte et nyt stykke i §
51 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Dette omfatter bl.a. bekendtgørelse nr. 1699 af 2020 om
energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder og
bekendtgørelse nr. 1735 af 30. december 2024 om betaling
for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland og vil
heller ikke kunne sættes i kraft for disse dele af riget, fordi
de hovedlove, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne
og Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene
i kraft for Færøerne eller Grønland, jf. § 107 i lov om
elforsyning og § 45 i elsikkerhedsloven.
22
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 745 af 13.
juni 2023 og senest ved § 5 i lov nr. 736 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 6
Ekspropriation m.v.
§ 33. Til etablering og drift af transmissions- og distribu-
tionsnet kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når
almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropri-
ation vedrørende fast ejendom. Der kan eksproprieres til
nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør
og nødvendige supplerende foranstaltninger og af hensyn til
udnyttelse, betjening, sikring, synlighed, beskyttelse og drift
af anlæggene, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Til distributionsnet kan der ikke eksproprieres til
etablering af erstatningsnatur.
Stk. 3. Ekspropriation i henhold til stk. 1 gennemføres
efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 4. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 3 finder §
103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
§ 34. Energinet kan efter anmodning fra ejeren af en
ejendom i særlige tilfælde overtage ejendommen, før det
tidspunkt hvor der kan foretages ekspropriation, hvis ejen-
dommen berøres særligt indgribende af en aktivitet i for-
bindelse med projekteringen eller etableringen af nye trans-
missionsnet eller ændring af bestående transmissionsnet, og
ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.
Stk. 2. En netvirksomhed kan efter anmodning fra ejeren
af en ejendom i særlige tilfælde overtage ejendommen, før
det tidspunkt hvor der kan foretages ekspropriation, hvis
ejendommen berøres særligt indgribende af en aktivitet i
forbindelse med projekteringen eller etableringen af nye dis-
tributionsnet eller ændring af bestående distributionsnet, og
ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.
Stk. 3. Netvirksomheders afgørelser i henhold til stk. 2
skal fremsendes skriftligt til ejeren af ejendommen, og med-
delelsen skal indeholde en begrundelse og en vejledning om
klageadgang, jf. stk. 4, medmindre afgørelsen fuldt ud giver
ejeren medhold. Begrundelsen skal indeholde en henvisning
til de regler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det
omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administra-
tivt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn,
der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundel-
sen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegø-
23
relse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstæn-
digheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Stk. 4. Afslår Energinet eller en netvirksomhed ejerens
anmodning efter stk. 1 eller 2, eller kan der ikke opnås
enighed om prisen for ejendommens overtagelse, kan sagen
indbringes for ekspropriations- og taksationsmyndighederne
i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 5. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 4 finder §
103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.
§ 34 a. I tilfælde, hvor Energinet eller en netvirksomhed
til brug for et anlæg som omhandlet i § 33 har erhvervet de
nødvendige rettigheder over et areal ved aftale i stedet for
ved ekspropriation, kan uenighed om erstatningens størrelse
påkendes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne
i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom. Bestemmelserne i §§ 17 og 19 i
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom finder anvendelse.
Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 1 finder §
103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.
§ 34 b. I tilfælde, hvor et anlæg som omhandlet i § 33
med et spændingsniveau på eller over 50 kV er beliggen-
de på et areal, hvor Energinet eller en netvirksomhed har
erhvervet de nødvendige rettigheder over det pågældende
areal uden ekspropriation, kan krav om erstatning i anled-
ning af anlægget, som rejses af andre end ejeren af det
areal, som anlægget er beliggende på, efter den pågældendes
begæring påkendes efter reglerne i § 20 i lov om fremgangs-
måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, uanset
at der ikke er sammensat en ekspropriationskommission til
behandling af sager vedrørende det pågældende anlæg, hvis
vedkommende kommissarius ved statens ekspropriationer
anser sagen for egnet til behandling for en ekspropriations-
kommission.
Stk. 2. Begæring i henhold til § 1 skal være modtaget af
vedkommende kommissarius senest 1 år efter, at anlægget er
fuldført.«
§ 51 a. --- 2. I § 51 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
Stk. 2-4. --- »Stk. 5. Energinet og netvirksomheder skal betale omkost-
ningerne til klima-, energi- og forsyningsministerens opga-
ver i forbindelse med sagsbehandling vedrørende tilladelse
til iværksættelse af ekspropriation efter § 33, stk. 1, 1. pkt.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om betaling og opkrævning af beløb til
dækning af omkostningerne efter stk. 1-4.
3. I § 51 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1-5«.
§ 89. ---
Stk. 1-2. ---
24
Stk. 3. Forsyningstilsynets afgørelser om certificering, jf.
§ 19 d, kan alene indbringes for Energiklagenævnet, hvis
Forsyningstilsynet afslår certificeringen.
4. I § 89, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser efter §
33, stk. 1, 1. pkt., kan ikke indbringes for anden administra-
tiv myndighed.«
§ 2
I elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10.
januar 2019, som ændret ved § 42 i lov nr. 799 af 9. juni
2020 og § 3 i lov nr. 637 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 27. --- 1. I § 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for elektriske anlæg
for transmission og distribution, som ejes af en transmissi-
ons- eller netvirksomhed som defineret i § 5 i lov om elfor-
syning.«
§ 28. ---
Stk. 2. --- 2. I § 28 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for elektriske
anlæg for transmission og distribution, som ejes af en trans-
missions- eller netvirksomhed som defineret i § 5 i lov om
elforsyning.«
25