Fremsat den 24. oktober 2025 af klima-, energi- og forsyningsminister (Lars Aagaard)

Fremsat den 24. oktober 2025 af klima-, energi- og forsyningsminister (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om elforsyning
(Styrket forbrugerbeskyttelse og effektive sanktioner på detailmarkedet for elektricitet)
§ 1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1677 af 30.
december 2024 og senest ved § 4 i lov nr. 736 af 20. juni
2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 6 a, stk. 2, indsættes som nr. 3 og 4:
»3) Krav om anvendelse af elektronisk identifikation og
skriftlig accept ved indgåelse af aftaler om levering af
elektricitet samt udlevering af dokumentation herfor til
relevante myndigheder.
4) Krav om optagelse og opbevaring af telefonsamtaler
med elkunder samt udlevering af dokumentation herfor
til relevante myndigheder.«
2. I § 28 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om vilkår for brugernes anvendelse af datahub-
ben.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at overtrædelse af vilkår fastsat i medfør af
stk. 4 medfører karantæne fra datahubben.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at myndigheder, der træffer afgørelser, der
kan udløse retsvirkninger efter stk. 5, skal underrette Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energinet herom.«
3. Efter § 28 indsættes:
Ȥ 28 a. En elhandelsvirksomhed skal for at blive regi-
streret som bruger af datahubben indbetale et depositum på
1.000.000 kr. til Energinet, jf. dog stk. 5. Krav om indbeta-
ling af depositum gælder for hver virksomhed med et unikt
CVR-nummer.
Stk. 2. Energinet holder depositummet adskilt fra egen
formue og drift.
Stk. 3. Energinet tilbagebetaler depositummet til elhandel-
svirksomheden
1) 6 måneder efter elhandelsvirksomhedens afregistrering
i datahub, eller
2) når elhandelsvirksomheden har været registreret som
bruger i datahub i en sammenhængende periode på 5 år
uden at være blevet tildelt karantæne fra datahub efter
regler fastsat i medfør af § 28, stk. 5.
Stk. 4. Et depositum indbetalt til Energinet forrentes med
nationalbankens udlånsrente, når renten er positiv.
Stk. 5. Et VE-fællesskab og et borgerenergifællesskab, der
etableres som elhandelsvirksomhed, er undtaget fra kravet
om indbetaling af depositum.«
4. § 31, stk. 3, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Energinet kan meddele påbud til brugere, der tilsidesæt-
ter vilkår efter stk. 2. Efterkommer brugeren ikke påbud
eller er påbud ikke egnet til at fremme overholdelse af vilkår
efter stk. 2, kan Energinet træffe afgørelse om, at brugeren
helt eller delvis udelukkes fra at gøre brug af Energinets
ydelser.«
5. I § 72 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »udviklingen
i dette«: »samt detaljerede prisoplysninger baseret på det
faktiske forbrug«.
6. § 72 a, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
7. I § 82 b, stk. 2, indsættes som nr. 9:
»9) Det skal fremgå af søgeresultatet, når en elhandelsvirk-
somhed har modtaget en afgørelse fra Forsyningstilsy-
net eller Forbrugerombudsmanden om overtrædelse af
forbrugerbeskyttende regler eller undladt at efterleve en
afgørelse truffet af Ankenævnet på Energiområdet. Op-
lysning herom skal være synlig i mindst 6 måneder
fra det tidspunkt, hvor oplysningen gøres synlig på
prisportalen.«
Lovforslag nr. L 53 Folketinget 2025-26
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2025-1949
DB001254
8. I § 82 b, stk. 5, indsættes efter »indberetninger«: »og
oplysninger på virksomhedens hjemmeside, herunder om
anvendelse af priselementer«.
9. I § 86, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »om at give oplysnin-
ger i henhold til § 22, stk. 3,«: »om at tilbageføre for meget
betalte acontobeløb til elkunden i henhold til § 72 c, stk. 6,«.
10. I § 88 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved udmåling af bøder for overtrædelse af regler
fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1-5, § 6 b, stk. 2-6, § 6 c, stk. 2,
og § 72 a, stk. 9, lægges der vægt på overtrædelsens grovhed
og virksomhedens omsætning.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2. § 1, nr. 3, har virkning fra den 8. maj 2025.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anvendelse af MitID ved aftaleindgåelse og optagelse af telefoniske henvendelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Sanktioner og adgang til datahub
2.2.1. Bødemodel
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Karantæne fra datahub
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Tvangsbøder
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Adgang til datahub
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Øget gennemsigtighed på detailmarkedet
2.3.1. Gennemsigtighed om priser og vilkår
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2. Adgang til detaljeret kontrol
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
9.1. Servicedirektivet
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen
på elmarkedet og bidrage til et elmarked, hvor forbruger-
ne kan have tillid til elhandelsvirksomhederne. Tillid og
gennemsigtighed er afgørende for et velfungerende marked,
ikke mindst i en tid, hvor elektricitet spiller en stigende rolle
i husholdningernes hverdag og i den grønne omstilling. Med
en stigende kompleksitet og flere elhandelsvirksomheder på
markedet er der behov for klare regler og håndhævelse, som
beskytter forbrugerne og sikrer, at elaftaler indgås på et
oplyst grundlag.
Siden liberaliseringen af elmarkedet i 2003 og elmarkedsre-
formen i 2016 er antallet af elhandelsvirksomheder vokset
betydeligt. Denne udvikling har medført øget konkurrence
og et bredere udvalg af elprodukter til gavn for forbrugerne,
men har samtidig givet anledning til en stigning i klager
over elhandelsvirksomhederne. Dette understreger behovet
for en mere effektiv regulering, der kan beskytte forbrugerne
og sikre ordnede forhold på detailmarkedet. Lovforslaget
indeholder derfor en række målrettede initiativer fra den
politiske aftale, som skal styrke efterlevelsen af den forbru-
gerbeskyttende regulering og øge gennemsigtigheden på el-
markedet.
Med lovforslaget følges der op på den på den politiske aftale
af 8. maj 2025 om forbrugerbeskyttelse på detailmarkedet
for el, der er indgået mellem regeringen (Socialdemokrati-
et, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Sociali-
stisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.
3
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at styrke til-
liden til elhandelsvirksomhederne og skabe en mere velfun-
gerende sektor. Dette indebærer ændringer, der skal begræn-
se antallet af uegnede elhandelsvirksomheder, der kommer
ind på markedet, samtidig med at forbrugernes tillid til de
eksisterende elhandelsvirksomheder styrkes ved at indføre
mærkbare konsekvenser for de elhandelsvirksomheder, der
ikke efterlever reglerne. Med aftalen er det hensigten, at
det skal være vanskeligere for elhandelsvirksomheder at
vildlede forbrugerne ved opsøgende telefonsalg, og undgå
at forbrugerne indgår aftaler uden at vide det. Det skal være
nemmere at gennemskue elprodukter og priser på detailmar-
kedet.
For det første indføres en bødemodel, som sikrer, at overtræ-
delser af den forbrugerbeskyttende regulering mødes med
mærkbare økonomiske konsekvenser. Modellen skal under-
støtte en mere effektiv håndhævelse af reglerne og skabe
et incitament for elhandelsvirksomhederne til at overholde
deres forpligtelser.
For det andet indføres en hjemmel til at lave en vilkårsmo-
del, hvor elhandelsvirksomheder i tilfælde af overtrædelser
af vilkår for benyttelse af datahub kan få karantæne fra at
anvende bestemte funktioner i datahub. Karantænen skal
fungere som et effektivt og hurtigt redskab til at forhindre, at
elhandelsvirksomheder, der overtræder vilkårene, fortsætter
med at indgå aftaler med nye elkunder. Ordningen skal styr-
ke tilliden til markedets aktører og sikre, at overtrædelser får
mærkbare konsekvenser.
For det tredje udvides Forsyningstilsynets mulighed for at
anvende administrative tvangsbøder over for elhandelsvirk-
somheder, der ikke efterlever påbud om tilbagebetaling af
tilgodehavender til elkunder. Tvangsbøderne skal bidrage
til en effektiv håndhævelse af reglerne og skabe et klart
incitament for elhandelsvirksomhederne til at opfylde deres
forpligtelser over for elkunderne.
For det fjerde indføres et økonomisk adgangskrav til marke-
det, hvor elhandelsvirksomheder skal stille et depositum på
1 mio. kr. hos Energinet som betingelse for at blive registre-
ret i datahub. Depositummet skal bl.a. modvirke såkaldte
CVR-karusseller og generelt højne niveauet af de virksom-
heder, der træder ind på detailmarkedet for elektricitet.
For det femte indføres en hjemmel til at fastsætte krav
om anvendelse af MitID eller skriftlig accept i form af en
fysisk underskrift ved indgåelse af aftaler om levering af
elektricitet. Kravet skal sikre, at elkunden aktivt og bevidst
tiltræder aftalen, og skabe dokumentation for, hvad aftalen
omfatter, hvem der har indgået aftalen, og hvornår den blev
accepteret.
For det sjette indføres en hjemmel til at fastsætte krav om, at
virksomheder ved opsøgende salg optager hele den telefoni-
ske kommunikation med elkunden. Optagelserne skal opbe-
vares og udleveres til relevante myndigheder og elkunden på
anmodning, hvilket styrker bevisbyrden ved tvister og øger
transparensen på detailmarkedet.
For det syvende indføres en hjemmel til, at Forsyningstilsy-
net kan fastsætte krav om priser og vilkår for elprodukter,
herunder om spottillæg, på elhandelsvirksomhedernes hjem-
mesider. Dette skal bidrage til øget gennemsigtighed om
elprodukter og skabe bedre sammenhæng til oplysningerne
på elpris.dk.
For det ottende indføres en forbedret mulighed for elkunder-
ne til at kontrollere deres elregning ved at sikre, at elhan-
delsvirksomhederne gør oplysninger om både elforbrug og
priser let tilgængelige. Dette vil gøre det muligt for elkun-
derne at sammenstille og verificere deres faktiske forbrug
mod de priser, de er blevet opkrævet, og dermed få en bedre
forståelse af, hvad de konkret har betalt.
For det niende sikres, at elkunderne bliver informeret om
eventuelle afgørelser rettet mod elhandelsvirksomheder ved
at kræve, at disse vises tydeligt på elpris.dk. Dette initiativ
skal bidrage til at øge gennemsigtigheden og tilliden på el-
markedet ved at sikre, at forbrugerne kan træffe informerede
valg baseret på virksomhedens overholdelse af reglerne.
For det tiende gives Energinet øgede beføjelser til at udeluk-
ke brugere fra at gøre brug af deres ydelser, såfremt bruger-
ne tilsidesætter de vilkår, som Energinet stiller for brugen af
deres ydelser.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anvendelse af MitID eller skriftlig accept ved afta-
leindgåelsen og optagelse af telefoniske henvendelser
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret forudsætter levering af elektricitet, at
der indgås en aftale herom mellem elkunden og en elhan-
delsvirksomhed, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 1248 af
24. oktober 2023 om elforsyning (herefter elforsyningslo-
ven). En elkunde kan i medfør af § 6, stk. 1, 2. pkt., i
elforsyningsloven, frit vælge elhandelsvirksomhed og elpro-
dukt. Bestemmelsen, der gennemfører elmarkedsdirektivets
artikel 4, bidrager til et fuldt konkurrenceudsat detailmar-
ked for elektricitet, hvor elkunder har adgang til et bredt
udvalg af elhandelsvirksomheder og elprodukter. Som ud-
gangspunkt er der således ikke en elhandelsvirksomhed, der
automatisk påbegynder eller overtager leveringen af elektri-
citet, hvis en elkunde ikke aktivt træffer et valg af elhandel-
svirksomhed. Der gælder ikke et formkrav for en elkundes
accept af en aftale om levering af elektricitet, jf. § 3, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1728 af 30. december 2024 om elhandel-
svirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med
levering af elektricitet til elkunder (herefter elleveringsbe-
kendtgørelsen). Dette følger det aftaleretlige udgangspunkt i
dansk ret, hvor en aftale indgås ved tilbud og accept, uanset
om det sker mundtligt eller skriftligt, jf. aftalelovens § 1 og
§ 3, stk. 2.
4
En undtagelse fra udgangspunktet om, at ingen elhandel-
svirksomhed automatisk overtager leveringen af elektricitet,
findes i elforsyningslovens § 72 e. Bestemmelsen indeholder
en mekanisme til at håndtere situationer, hvor elkundens
elhandelsvirksomhed ophører med at levere elektricitet som
følge af konkurs eller rekonstruktion. Leveringen kan også
ophøre, hvis netvirksomheden eller Energinet afbryder deres
ydelse til elhandelsvirksomheden i henhold til betingelserne
for anvendelse af transmissions- og distributionsnettet. Ind-
træder en sådan situation, identificerer Energinet elhandel-
svirksomhedens aftagenumre i datahub og fordeler aftagen-
umrene via datahubben på de elhandelsvirksomheder, der
er tilmeldt. Det er som udgangspunkt frivilligt for elhandel-
svirksomhederne, om de ønsker at modtage elkunder via
ordningen. Klima, energi- og forsyningsministeren kan dog
pålægge den eller de største elhandelsvirksomheder, regnet
efter antal aftagenumre, at indtræde i ordningen, hvis der
er behov. En leveringsaftale der initieres på baggrund af
mekanismen i elforsyningslovens § 72 e, er bindende uden
elkundens accept, jf. § 72 e, stk. 6, 3. pkt., i elforsyningslo-
ven.
En anden undtagelse fra hovedreglen om, at ingen elhandel-
svirksomhed automatisk overtager leveringen af elektricitet,
vedrører tilfælde, hvor der ikke foreligger en ny leveringsaf-
tale til et aftagenummer efter en opsigelse. For at imødegå
en situation, hvor elektriciteten afbrydes eller der opstår
tvivl om hæftelse, når f.eks. en lejer opsiger sin elaftale og
fraflytter adressen, og der ikke foreligger en ny leverings-
aftale til aftagenummeret, er der dog fastsat en procedure
i elleveringsbekendtgørelsen, der indebærer, at ejeren af
ejendommen, f.eks. en udlejer, indsættes på aftagenummeret
med henblik på fortsættelse af leverancen. Hvis en elhandel-
svirksomheds leveringsaftale til et aftagenummer opsiges
af en elkunde, og der ikke foreligger en ny leveringsaftale
til dette aftagenummer, skal elhandelsvirksomheden således
uden ugrundet ophold sende en meddelelse herom til ejeren
af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret. Sammen
med meddelelsen skal der følge en ny kontrakt for levering
af elektricitet, og det skal tydeligt fremgå, at ejeren automa-
tisk bliver bundet af denne kontrakt, hvis der ikke vælges
en anden aftale inden fristens udløb. Ejeren bliver dog ikke
bundet af kontrakten, hvis elforsyningen afbrydes efter eje-
rens ønske, inden fristen udløber.
Aftaler, der indgås mellem elkunden og elhandelsvirksom-
heden på baggrund af ovenstående situationer, anses som
en lovreguleret forpligtelse for elhandelsvirksomheden til at
forsyne elkunden. Der er således ikke er tale om levering på
et aftalemæssigt grundlag i forbrugeraftalelovens forstand,
hvorfor forbrugeraftaleloven, herunder forbuddet mod at
indgå aftaler ved passiv accept, jf. forbrugeraftalelovens §
6, ikke finder anvendelse.
Hvis en elkunde ønsker at skifte elhandelsvirksomhed, afta-
les skiftet med den kommende elhandelsvirksomhed, jf. §
16, stk. 1, i elleveringsbekendtgørelsen. Det er dermed den
kommende elhandelsvirksomhed, der håndterer selve skiftet
på elkundens vegne. Dette sker ved at elhandelsvirksomhe-
den meddeler elkundens skift af elhandelsvirksomhed og
den ønskede skiftedato til datahubben, jf. § 16, stk. 4, i
elleveringsbekendtgørelsen. Det er Energinets IT-platform,
datahub, der teknisk set effektuerer skiftet af elhandelsvirk-
somhed. Energinet fastlægger derfor de nærmere procedurer
for anmeldelse og verifikation af bl.a. aftaler om skift af el-
handelsvirksomhed i forskrifter, der skal metodegodkendes
af Forsyningstilsynet. Elkunder kan som udgangspunkt ikke
opkræves et gebyr i forbindelse med skift af elhandelsvirk-
somhed.
En elhandelsvirksomhed skal efter anmodning fra Energinet
fremlægge dokumentation for forbrugeraftalers indgåelse,
jf. § 18, stk. 1, i elleveringsbekendtgørelsen. Elhandelsvirk-
somheder, der indgår telefoniske aftaler med elkunder, der
er forbrugere, skal således kunne dokumentere, at der er ind-
gået en aftale. Derfor er det i dag almindelig praksis, at el-
handelsvirksomheder optager samtalen med elkunden for at
kunne dokumentere aftaleindgåelsen, men der er ingen retlig
forpligtelse hertil. Visse dele af telefonsamtalen oversendes
på forespørgsel til Energinet, hvis der opstår et behov for, at
elhandelsvirksomhederne skal redegøre for kundens (mundt-
lige) accept. Det bemærkes, at det generelle forbud mod
uanmodede telefoniske henvendelser i forbrugeraftalelovens
§ 4, stk. 1, også omfatter aftaler om levering af elektrici-
tet. En elkunde, der er forbruger, skal således forudgående,
udtrykkeligt og utvetydigt have anmodet om en personlig
eller telefonisk henvendelse fra en elhandelsvirksomhed, før
der må rettes henvendelse.
Hvis elhandelsvirksomheden ikke kan dokumentere, at der
er indgået en aftale, er aftalen omfattet af forbrugeraftalelo-
vens § 6, hvorefter en forbruger, der modtager en vare eller
en tjenesteydelse fra en erhvervsdrivende, ikke er forpligtet
til at betale herfor, hvis leveringen ikke skyldes en fejl.
Ønsker elkunden at benytte sig af fortrydelsesretten efter
forbrugeraftalelovens kapitel 4, kan skiftet annulleres i da-
tahub. Dette kan ske med tilbagevirkende kraft. Elkunden
vil i sådan en situation blive ført tilbage til sin hidtidige
elhandelsvirksomhed, som om at skiftet ikke havde fundet
sted.
Energinet skal sikre, at elkunderne kan kontakte deres el-
handelsvirksomhed gennem kundeportalen i datahubben og
anmode om at få annulleret et skift af elhandelsvirksomhed,
jf. § 18, stk. 3, i elleveringsbekendtgørelsen. Hvis elhan-
delsvirksomheden ikke besvarer elkundens anmodning eller
klage, der fremsendes via kundeportalen i datahub inden 5
hverdage, anses det for passiv accept af elkundens anmod-
ning om at annullere skiftet af elhandelsvirksomhed i data-
hubben. Elkunder kan dog ligeledes kontakte elhandelsvirk-
somheden direkte for at gøre de nævnte forhold gældende. I
så fald er det elhandelsvirksomheden, der skal igangsætte
processen i datahub for at føre elkunden tilbage til den hidti-
dige elhandelsvirksomhed.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
5
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det vigtigt,
at der er tryghed for elkunderne i valget og skiftet af elhan-
delsvirksomhed. Et velfungerende og konkurrencedygtigt el-
marked forudsætter, at skifteprocessen er nem og sikker, og
at kunderne har tillid til den. De gældende processer for
tilflytninger og leverandørskift i datahub, kombineret med
fraværet af formkrav til kundens accept, sikrer en hurtig
og effektiv håndtering af leverandørskift til gavn for både
elhandelsvirksomheder og husholdningsforbrugere. Der har
imidlertid været tilfælde, hvor denne adgang er blevet an-
vendt uhensigtsmæssigt, og husholdningsforbrugere, uden
deres accept og viden, er blevet overført til en anden elhan-
delsvirksomhed, for eksempel på baggrund af en telefonisk
henvendelse. Der har også været situationer, hvor en indgået
elaftale efterfølgende har vist sig at afvige fra det, hushold-
ningsforbrugeren med rimelighed kunne forvente eller forstå
ud fra den telefoniske henvendelse.
Ministeriet vurderer derfor, at der er behov for at styrke
proceduren og dokumentationen ved indgåelse af aftaler
om levering af elektricitet med husholdningsforbrugere. Det
skal ske både for at kunne dokumentere, at aftalen er ind-
gået med husholdningsforbrugerens accept, og for at sikre
klarhed om, hvad der nærmere er oplyst til husholdningsfor-
brugeren forud for en eventuel aftaleindgåelse. Ministeriet
foreslår, at ministeren kan fastsætte regler om at indføre
krav til elhandelsvirksomhederne om anvendelse af MitID
og skriftlig accept ved indgåelse af aftaler om levering af
elektricitet, samt krav om at optage og opbevare hele sam-
talen ved telefoniske henvendelser til husholdningsforbru-
gere. Forslaget giver efter ministeriets vurdering den mest
optimale beskyttelse af husholdningsforbrugeren i forhold
til selve aftaleindgåelsen, og hvad der konkret bliver oplyst
til elkunden forud herfor, i situationer hvor husholdningsfor-
brugeren har givet samtykke til at blive kontaktet telefonisk.
Ministeriet vurderer, at et krav om anvendelse af MitID-va-
lidering eller skriftlig accept i form af en fysisk underskrift
ved aftaleindgåelsen vil kunne styrke aftaleprocessen ved
at sikre, at husholdningsforbrugeren aktivt og bevidst tiltræ-
der en aftale om levering af elektricitet. Dette vil kunne
reducere risikoen for utilsigtede valg eller skift af elhandel-
svirksomhed, f.eks. hvor husholdningsforbrugere uretmæs-
sigt overflyttes til en ny elhandelsvirksomhed uden deres
samtykke og viden. Ministeriet vurderer endvidere, at øge-
de krav til aftaleindgåelsen vil medføre, at husholdningsfor-
brugeren vil få et øget incitament til at sætte sig grundigt
ind i priser og vilkår i aftalen, da anvendelsen af MitID
eller skriftlig accept i form af en fysisk underskrift vil
fungere som et ekstra skridt i aftaleprocessen, som kan
give husholdningsforbrugeren ekstra betænkningstid til at
overveje aftalens indhold. Dette vil kunne bidrage til, at hus-
holdningsforbrugeren foretager et mere informeret valg. Det
vil også kunne styrke den enkelte husholdningsforbrugers
beskyttelse mod misbrug, idet ingen uautoriserede parter vil
kunne indgå aftaler på vegne af husholdningsforbrugeren
uden dennes aktive medvirken.
Ministeriet vurderer imidlertid, at en styrkelse af selve afta-
leprocessen ikke kan stå alene, da udfordringerne på elmar-
kedet har vist, at vildledning ofte sker telefonisk forud for
aftaleindgåelsen.
Ministeriet vurderer derfor, at de øgede krav til aftaleindgå-
elsen bør suppleres med krav til elhandelsvirksomhederne
eller deres samarbejdspartnere om at optage telefoniske hen-
vendelser mellem elhandelsvirksomhederne eller deres sam-
arbejdspartnere og husholdningsforbrugere
Den foreslåede ordning vil indebære, at der i den førstkom-
mende nyudstedelse af elleveringsbekendtgørelsen vil blive
fastsat regler om, at en aftale om levering af elektricitet
som udgangspunkt skal accepteres af husholdningsforbruge-
ren ved anvendelse af MitID eller skriftligt i form af en
fysisk underskrift. Der vil være tale om sideordnede løsnin-
ger, hvor både MitID-validering og en fysisk underskrift er
ligeværdige muligheder for at indgå aftale om levering af
elektricitet. Kravet vil gælde uanset, hvilken salgskanal der
anvendes, og uanset om salget sker opsøgende eller ej. Det
omfatter blandt andet telefonsalg, gadesalg, salg via samar-
bejdspartnere og andre tredjepartsaktører, der indgår aftaler
på vegne af en elhandelsvirksomhed, samt salg via elhan-
delsvirksomhedens egen hjemmeside. Den tekniske løsning
for anvendelse af MitID ved aftaleindgåelsen vil tage ud-
gangspunkt i brug af MitID-validering. Der vil således ikke
blive stillet krav om anvendelse af MitID-signering i form
af digital underskrift. For så vidt angår skriftlig accept, for-
udsætter den foreslåede ordning, at der foreligger en fysisk
underskrift fra husholdningsforbrugeren.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der fastsættes regler,
som undtager en række situationer fra kravet om anvendelse
af MitID eller skriftlig accept. Der vil således ikke blive
krævet anvendelse af MitID eller skriftlig accept i form
af en fysisk underskrift i forbindelse med den proces, der
følger af elforsyningslovens § 6 c og de regler, der er udstedt
i medfør heraf. Det kan eksempelvis være situationer, hvor
en lejer opsiger sin elaftale og fraflytter adressen. For at
undgå, at elektriciteten afbrydes til aftagenummeret i sådan-
ne tilfælde, er der fastsat en procedure, hvorefter ejeren af
ejendommen, f.eks. udlejer, indsættes på aftagenummeret
med henblik på fortsættelse af leverancen. Der vil ligele-
des blive indført en undtagelse for aftaler, der indgås som
følge af fordelingsmekanismer, der træder i kraft, hvis en
elhandelsvirksomhed går konkurs eller tages under rekon-
struktion, samt for forbrugerens mulighed for at påberåbe
sig fortrydelsesretten i forbrugeraftalelovens kapitel 4, som
giver forbrugeren mulighed for at træde tilbage fra aftalen.
Der kan også være situationer, hvor det grundlæggende vur-
deres uhensigtsmæssigt at opstille et krav om anvendelse af
MitID, blandt andet af hensyn til at sikre et velfungerende
og konkurrencedygtigt elmarked. Det vil f.eks. gøre sig gæl-
dende i en situation, hvor en elhandelsvirksomhed opkøber
en anden elhandelsvirksomhed og dermed overtager dennes
kundebase. I sådan en situation vil det ikke være hensigts-
mæssigt, hvis hver enkelt elkunde skal give samtykke via
MitID eller skriftlig accept i form af en fysisk underskrift.
6
Den foreslåede ordning vil indebære, at der i tillæg til kra-
vet om anvendelse af MitID eller skriftlig accept, vil blive
fastsat regler om, at opsøgende telefoniske henvendelser til
husholdningsforbrugere skal optages og opbevares. Det vil
indebære, at elhandelsvirksomheder, som kontakter potenti-
elle nye kunder telefonisk, vil blive omfattet af et krav om
optagelse af hele samtalen. Elhandelsvirksomheden vil blive
pålagt at gemme optagelsen i en nærmere afgrænset perio-
de. Ved fastsættelsen af opbevaringsperioden vil der blive
lagt vægt på formålet med dokumentationskravet, herunder
behovet for at kunne understøtte klagesager og kontrollere,
om aftaler er gyldigt indgået, samt på hensynet til forbru-
ger- og databeskyttelse. Kravet om optagelse og opbevaring
af den telefoniske samtale vil gælde uanset, om opkaldet
foretages af elhandelsvirksomheden selv eller af en ekstern
aktør, som eksempelvis et telemarketingbureau, der handler
på vegne af elhandelsvirksomheden. Henvendelser fra hus-
holdningsforbrugerens eksisterende elhandelsvirksomhed på
aftagenummeret, vil derimod ikke blive omfattet. Denne vil
derfor fortsat kunne kommunikere med husholdningsforbru-
geren om eksempelvis ændringer i vilkår, forbrugsrelatere-
de forhold eller andre kundeserviceopgaver, uden krav om
optagelse. Derved vil husholdningsforbrugere fortsat kunne
have en smidig og uformel dialog med deres nuværende
elhandelsvirksomhed, uden at der indføres unødige krav til
at optagelse af disse samtaler.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at der fast-
sættes regler om, at dokumentation for aftaleindgåelsen, her-
under optagelser af telefonsamtaler, efter anmodning skal
udleveres til relevante myndigheder, såsom Forsyningstilsy-
net, Forbrugerombudsmanden og Ankenævnet på Energio-
mrådet. Dette skal ske med henblik på tilsyn med elhan-
delsvirksomhederne og behandling af konkrete sager. Forsy-
ningstilsynet og Forbrugerombudsmanden vil således have
mulighed for at anmode om adgang til relevant dokumenta-
tion, herunder både selve grundlaget for accept og lydopta-
gelser, som led i sit tilsynsarbejde. Denne adgang er nødven-
dig for, at de pågældende myndigheder effektivt kan vareta-
ge deres opgave med at føre tilsyn med elhandelsvirksom-
hederne. Husholdningsforbrugerne vil desuden skulle have
adgang til oplysningerne i overensstemmelse med artikel 15,
stk. 1, i databeskyttelsesforordningen.
Den foreslåede ordning vil indebære, at der fastsættes regler
om, at såfremt en elhandelsvirksomhed undlader at opfylde
kravet om at optage den telefoniske samtale og opbevare
optagelsen i den angivne periode, vil der ikke være indgået
en bindende aftale for husholdningsforbrugeren. Det samme
vil gøre sig gældende i tilfælde, hvor kravet om anvendelse
af MitID eller skriftlig accept i form af en fysisk underskrift
ved aftaleindgåelsen ikke er blevet efterlevet. En bindende
aftale vil således forudsætte, at aftalen enten er indgået ved
anvendelse af MitID eller ved, at husholdningsforbrugeren
har underskrevet en fysisk aftale. Husholdningsforbrugeren
vil i fraværet af denne fremgangsmåde kunne påberåbe sig,
at der ikke foreligger en bindende aftale, men har samtidig
mulighed for at fastholde aftalen og kræve dens opfyldel-
se. Ugyldighed vil i øvrigt kunne gøres gældende i det om-
fang, den følger af almindelige obligationsretlige regler.
Den foreslåede ordning har sammenhæng til den bødemo-
del, der er beskrevet i punkt 2.2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger. Overtrædelser af den foreslåede ordning for
anvendelse af MitID og optagelse og opbevaring af telefon-
samtaler vil således kunne straffes med bøde. Overtrædelse
af reglerne vil således også være forbundet med strafferetli-
ge konsekvenser.
2.2. Sanktioner og adgang til datahub
2.2.1. Bødemodel
2.2.1.1. Gældende ret
Reglerne, der beskytter elkunderne på detailmarkedet for
elektricitet, er hovedsageligt fastsat i elleveringsbekendtgø-
relsen. Sammen med den almindelige forbrugerbeskyttende
lovgivning udgør bekendtgørelsen det centrale grundlag for
beskyttelsen af elkunder både ved indgåelse af en aftale om
levering af elektricitet og i det efterfølgende aftaleforhold.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomhe-
dernes overholdelse af reglerne i elleveringsbekendtgørel-
sen. Forsyningstilsynets arbejde med bekendtgørelserne fun-
gerer som en klassisk tilsynsmyndighed, hvor tilsynet af
egen drift eller på baggrund af henvendelse kan vælge at
påbegynde en tilsynssag. En elkunde har således ikke et
retskrav på, at tilsynet påbegynder en tilsynssag, ligesom
tilsynet ikke kan træffe afgørelse i civilretlige tvister, jf. § 3,
stk. 3, i lov om Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet kan i medfør af 85 d, stk. 1, i elforsy-
ningsloven, påbyde, at forhold, der strider mod loven eller
mod regler udstedt i medfør af loven bringes i orden straks
eller inden en nærmere angivet frist. Undlader en elhandel-
svirksomhed at efterkomme et påbud eller forbud efter lo-
ven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan
der straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, jf. § 87, stk. 1, nr. 7, i elforsynings-
loven. De forbrugerbeskyttende regler i elleveringsbekendt-
gørelsen er i dag imidlertid ikke strafbelagt. Forsyningstilsy-
net har derfor ikke mulighed for at politianmelde en elhan-
delsvirksomhed for overtrædelse af reglerne i elleveringsbe-
kendtgørelsen.
Elforsyningslovens § 88, stk. 1, giver desuden hjemmel til
at fastsætte bødestraf for overtrædelse af bestemmelser samt
vilkår og påbud udstedt i medfør af loven. For samtlige
af disse bestemmelser kan der pålægges selskaber m.v. (ju-
ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
kapitel 5.
Elforsyningsloven fastsætter i dag hverken kriterier for
strafudmåling eller retningslinjer for bødeniveauer ved over-
trædelse af loven eller regler udstedt i medfør heraf. Dette
omfatter også de konkrete bestemmelser i elforsyningslo-
vens § 6 a, stk. 1-5, § 6 b, stk. 2-6, § 6 c, stk. 2, og § 72 a,
7
stk. 9, som danner hjemmel for udstedelsen af elleveringsbe-
kendtgørelsen.
2.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den
grønne omstilling i vidt omfang er afhængig af en omfatten-
de elektrificering af det danske samfund. Elkunderne spiller
en central rolle i denne proces, hvor deres villighed til at
omstille sig er afgørende for at sikre både en effektiv elek-
trificering og den nødvendige fleksibilitet til at tilpasse elsy-
stemet til en variabel og decentral energiproduktion baseret
på vedvarende kilder. Det er derfor vigtigt, at elkunderne
kan have tillid deres elhandelsvirksomhed og de elprodukter,
der tilbydes. Elektricitet er et uundværligt produkt, og med
et øget forbrug til f.eks. opvarmning og opladning af elbil
skabes et endnu større behov for, at elkunderne kan have
tillid til deres elhandelsvirksomhed.
Ministeriet vurderer, at det er et problem, at de forbruger-
beskyttende regler på Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriets område i dag ikke er strafbelagt. Det har således
været forbundet med begrænset risiko for elhandelsvirksom-
hederne ikke at efterleve reglerne. For at styrke tilliden til
elhandelsvirksomhederne og skabe en mere velfungerende
sektor er det derfor ministeriets vurdering, at der er behov
for at strafbelægge overtrædelse af visse dele af den for-
brugerbeskyttende sektorregulering på Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets område. Ministeriet vurderer, at et
sanktionsniveau af en vis størrelse kan have en præventiv
virkning og reducere risikoen for, at elhandelsvirksomheder
overtræder reglerne, samtidig med at det sikrer, at overtræ-
delser mødes med mærkbare konsekvenser. Dette vil kunne
bidrage til en højere efterlevelse af de forbrugerbeskyttende
regler. Det er endvidere ministeriets vurdering, at indførelse
af straf for overtrædelse af visse forbrugerbeskyttende regler
vil markere samfundets afstandtagen fra overtrædelser reg-
lerne.
Ministeriet vurderer, at indførelsen af en bødemodel, som
der bl.a. kendes for overtrædelser af markedsføringsloven,
vil være egnet til at forfølge disse formål. Ministeriet fore-
slår på den baggrund, at der indføres en bødemodel, som
vil finde anvendelse på overtrædelser af de forbrugerbeskyt-
tende regler i elleveringsbekendtgørelsen, der er strafbelagt
og hvor udmålingen af bøden som udgangspunkt vil være
baseret på en overordnet kategorisering af overtrædelsen
samt elhandelsvirksomhedens omsætning, der stammer fra
elhandelsaktiviteter.
Det foreslås, at bødeniveauet vil blive fastsat efter en mo-
del, hvor elhandelsvirksomhederne inddeles i 8 kategorier
efter deres omsætningsstørrelse. For hver omsætningskate-
gori foreslås, at der vil blive fastsat følgende overordnede
bødeniveauer: nedsat bødeniveau, normalt bødeniveau og
forhøjet bødeniveau.
Bødeniveauerne foreslås at blive fastsat som et interval,
hvor det vil bero på en samlet vurdering afgøres, hvilken
bøde inden for det angivne bødeinterval, der skal anven-
des. Den endelige bøde vil som udgangspunkt skulle ligge
inden for de fastsatte bødeintervaller, men fastsættelsen af
straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og
det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Den foreslåede model vil dermed tage højde for, at over-
trædelser af den forbrugerbeskyttende regulering på detail-
markedet er af meget forskellig grovhed, der spænder fra
mere bagatelagtige overtrædelser uden nogen reel risiko for
elkunderne, til overtrædelser med betydelige direkte skade-
virkninger for den eller de berørte elkunder. Modellen vil
ligeledes tage højde for, at elhandelsvirksomhederne, der
begår overtrædelserne, varierer betragteligt i størrelse, hvor-
ved det sikres, at bøden også vil være mærkbar for store
elhandelsvirksomheder og ikke fremstår som økonomisk
uvæsentlig.
Det bemærkes, at elhandelsvirksomheder i medfør af elfor-
syningslovens § 5, nr. 12, alene omfatter elhandelsvirksom-
heder, det vil sige virksomheder, der sælger elektricitet til
eller køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenum-
mer. Der henvises til den foreslåede § 88, stk. 2, som affattet
i lovforslagets § 1, samt bemærkningerne hertil.
2.2.2. Karantæne fra datahub
2.2.2.1. Gældende ret
Energinet skal i medfør af § 28, stk. 1, nr. 7, i elforsynings-
loven, etablere og varetage driften af en datahub. Energinets
datahub er en centraliseret IT-platform, der fungerer som en
fælles data- og informationsudvekslingshub for energisekto-
ren. Datahub er designet til at håndtere og koordinere data
relateret til energimarkedet. Formålet med datahub er at ef-
fektivisere og optimere data og processer mellem aktører i
energisektoren, herunder danne grundlaget for afregningen
i markedet. Energinets datahub spiller dermed en central
rolle i at støtte den grønne omstilling og integrere vedva-
rende energikilder ved at lette håndteringen af komplekse
datastrømme og processer i energimarkedet. Samtidig er
datahub et centralt element i den markedsmodel, der blev
indført med engrosmodellen, idet den understøtter ansvars-
fordelingen på elmarkedet og fremmer markedsåbning samt
konkurrence ved at sikre gennemsigtighed og lige adgang til
data for alle aktører.
For at kunne operere som elhandelsvirksomhed og levere
elektricitet til elkunder på detailmarkedet, er det derfor
en forudsætning at være registreret og have adgang til
datahub. Tilstedeværelsen i datahub muliggør bl.a., at el-
handelsvirksomheder kan deltage i engrosafregningen, som
Energinet håndterer på grundlag af de indsendte måleda-
8
ta. Engrosafregningen er afregningen af markedet mellem
Energinet, netvirksomheder og elhandelsvirksomheder. Net-
virksomheden og Energinet genererer hver en regning til
elhandelsvirksomheden, som derefter fakturerer elkunden
via én samlet regning. Elhandelsvirksomheden er således
den primære kontakt for elkunden i engrosmodellen. Det
er således elhandelsvirksomheden, der skal indberette stam-
data om elkunderne og registrere både leverandørskift og
flytninger til datahub. Det er datahub, der på baggrund af
elhandelsvirksomhedens meddelelse effektuerer det tekniske
skift af elhandelsvirksomhed eller flytning af leveringen til
en ny adresse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om indholdet og udførelsen af de opgaver, som
påhviler Energinet i medfør af § 28, stk. 1, jf. § 28, stk. 2,
i elforsyningsloven. Regler om indholdet og udførelsen af
opgaver vedrører, hvordan en given funktion eller opgave
skal administreres og gennemføres i praksis. De fastlægger
dermed de nærmere rammer for, hvordan Energinet skal
agere for at opfylde sine lovbestemte forpligtelser. Denne
mulighed anvendes imidlertid kun i begrænset omfang, ek-
sempelvis når udviklingen af forskrifter hos Energinet er
nødvendig for at opfylde EU-retlige forpligtelser. Udgangs-
punktet er derfor, at Energinet af egen drift udvikler de
forskrifter, som de anser nødvendige for, at Energinet kan
udføre deres opgaver.
Energinet kan i medfør af § 31, stk. 2, i elforsyningsloven,
stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomhe-
dens ydelser, herunder datahub. Disse vilkår skal være ob-
jektive, ikkediskriminerende og offentligt tilgængelige, jf.
elforsyningslovens § 6 d. Betingelser og vilkår for anvendel-
se af transmissionsnettet skal som udgangspunkt anmeldes
til og godkendes af Forsyningstilsynet i henhold til § 73 a,
stk. 1, og § 76, stk. 1, i elforsyningsloven, før de kan tages i
brug.
Energinet kan i medfør af § 31, stk. 3, i elforsyningsloven,
meddele påbud til brugere, der groft eller gentagne gange
tilsidesætter de fastsatte vilkår. Overholder brugeren ikke
påbuddet, kan Energinet træffe afgørelse om helt eller del-
vist at udelukke vedkommende fra at benytte Energinets
ydelser, indtil vilkårene er opfyldt. Afgørelser truffet af
Energinet kan indbringes for Forsyningstilsynet. Afgørelser,
der medfører afregistrering af en virksomhed som bruger
af datahubben, kan forlanges indbragt for domstolene af
den berørte virksomhed. Anmodning herom skal fremsættes
over for Energinet inden fire uger efter, at afgørelsen er
meddelt virksomheden, og afgørelsen skal indeholde oplys-
ning om denne adgang. Energinet anlægger herefter sag mod
den pågældende virksomhed i overensstemmelse med rets-
plejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen
har ikke opsættende virkning, jf. § 31, stk. 4 og 5, i elforsy-
ningsloven.
Hvis en elhandelsvirksomhed mister adgangen til datahub,
f.eks. fordi virksomheden tidesætter de fastsatte vilkår, vil
elhandelsvirksomheden ikke længere kunne fungere på el-
markedet og levere elektricitet til elkunder. Elhandelsvirk-
somhedens aftagenumre vil i sådan en situation blive over-
ført til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i el-
forsyningslovens § 72 e. Elkunderne er således sikret en
uafbrudt forsyning af elektricitet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan således efter
gældende ret ikke fastsætte betingelser eller vilkår for bru-
gernes anvendelse af datahub eller sanktionere virksomhe-
ders manglende efterlevelse af disse vilkår. Denne kompe-
tence ligger i medfør af elforsyningsloven hos Energinet.
2.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Ministeriet kan konstatere, at det trods anvendelse af poli-
tianmeldelser og bøder, har vist sig vanskeligt at stoppe
elhandelsvirksomheder, der systematisk vildleder hushold-
ningsforbrugere, f.eks. i forbindelse med telefonsalg. Bøder
og politianmeldelser alene har ikke været tilstrækkeligt til
at afskrække disse elhandelsvirksomheder fra at overtræde
reglerne eller til at forebygge lignende overtrædelser hos
andre aktører. Når elhandelsvirksomheder anvender vildle-
dende markedsføring, eksempelvis gennem uigennemsigti-
ge produkter, aggressivt telefonsalg eller vildledende infor-
mation om priser og vilkår, risikerer elkunder at skifte el-
handelsvirksomhed eller elprodukt på et misvisende grund-
lag. Nogle husholdningsforbrugere oplever at blive flyttet
til dyrere elprodukter, end de blev stillet i udsigt, eller
indgå aftaler, de ikke fuldt ud forstår. Dette skaber ikke
blot frustration hos de berørte husholdningsforbrugere, men
undergraver også tilliden til elmarkedet som helhed. Dette
kan føre til en generel opfattelse af, at branchen er uigen-
nemsigtig og utroværdig, hvilket kan svække konkurrencen
og mindske husholdningsforbrugerens incitament til at skifte
elhandelsvirksomhed, selv når bedre elprodukter er tilgæn-
gelige. Ministeriet ønsker at sikre, at de elhandelsvirksom-
heder, der bryder reglerne, straks møder mærkbare konse-
kvenser. Målet er et mere tillidsvækkende detailmarked,
hvor elhandelsvirksomheder prioriterer gennemsigtighed for
husholdningsforbrugerne og overholdelse af reglerne.
Det foreslås derfor, at ministeren kan fastsætte regler om
vilkår for brugen af datahub, hvis overtrædelse medfører
karantæne fra datahub. En karantæne vil indebære, at elhan-
delsvirksomhedens adgang til at indmelde leverandørskift,
tilflytninger mv. i datahub vil blive suspenderet i en given
periode. Karantæne vil således også omfatter situationer,
hvor en eksisterende elkunde ønsker at videreføre sit kunde-
forhold med en elhandelsvirksomhed i forbindelse med en
flytning. Selvom der i sådanne tilfælde ikke nødvendigvis
er tale om en ny kunde, behandles det som en tilflytning i
datahub, hvor der sker et skifte af elhandelsvirksomhed på
aftagenummeret. En karantæne vil gælde i relation til alle
elkunder, dvs. både husholdningsforbrugere og erhvervskun-
der. Elhandelsvirksomheden vil under karantænen fortsat
indgå i engrosafregningen og vil således kunne afregne si-
ne eksisterende elkunder. Den foreslåede ordning vil være
målrettet elhandelsvirksomheder, der vildleder forbrugere,
9
eksempelvis for at få dem til at skifte elhandelsvirksomhed,
kontakter elkunder uanmodet eller undlader at tilbagebetale
tilgodehavender i forbindelse med slutafregningen. En ka-
rantæne vil således være et indgribende tiltag, der vil minds-
ke incitamentet for elhandelsvirksomheder til at overtræde
lovgivningen.
Den foreslåede ordning vil medføre, at det i elleveringsbe-
kendtgørelsen vil blive fastsat som et vilkår for at benytte
datahub, at elhandelsvirksomheden til enhver tid overholder
markedsføringslovens regler om forbud mod vildledende
markedsføring og forbrugeraftalelovens forbud mod uanmo-
dede henvendelser. Det vil ligeledes blive fastsat som vilkår
for benyttelse af datahub, at elhandelsvirksomheden sikrer,
at elkunderne får tilbagebetalt tilgodehavender i forbindelse
med slutafregningen. Såfremt en elhandelsvirksomhed over-
træder de fastsatte vilkår, vil det medføre en karantæne fra
datahub. Ordningen vil kunne udvides til at omfatte yder-
ligere vilkår, herunder i områder, hvor der er konstateret
et særligt behov, eksempelvis som følge af grove og sy-
stematiske overtrædelser, identificeret af Forbrugerombuds-
manden, Forsyningstilsynet eller andre relevante myndighe-
der. Sådanne myndigheder vil kunne rette henvendelse til
ministeriet med henblik på at få vurderet, om en udvidelse
af ordningen er nødvendig.
Den foreslåede ordning vil indebære, at en karantæne vil
kunne aktiveres umiddelbart efter, at der er udstedt et påbud
til elhandelsvirksomheden. Det vil derfor ikke være nød-
vendigt at afvente, om elhandelsvirksomheden tilsidesætter
eller undlader at efterleve påbuddet. Hvis en elhandelsvirk-
somhed udøver flere forskellige aktiviteter under samme
CVR-nummer, vil en karantæne alene blive udløst, hvis
overtrædelsen sker som led i virksomhedens aktiviteter, der
er omfattet af elforsyningsloven.
Ministeriet vurderer, at en karantæne fra datahub, henset
til sin indgribende karakter for elhandelsvirksomheder, bør
forbeholdes regulering, hvor det er afgørende, at tilliden
mellem elhandelsvirksomheden og elkunden ikke brydes, og
hvor en effektiv håndtering af overtrædelser er nødvendig
for at opretholde tilliden til markedets aktører.
Det foreslås, at en karantæne gives på baggrund af et påbud,
uanset hvor alvorlig eller bagatelagtig elhandelsvirksomhe-
dens overtrædelse måtte være. Formålet hermed er at sikre
en så hurtig reaktion fra myndighederne som muligt. Det vil
være muligt at udvide modellen til andre overtrædelser af
reguleringen end dem, der er anført ovenfor, men dette skal
således ske under hensyntagen til balance mellem behov for
hurtighed og proportionalitet i reaktionen.
Med den foreslåede tilgodeses elhandelsvirksomhedernes
retssikkerhed ved muligheden for domstolsprøvelse af det
administrative påbud. Hvis en domstol erklærer et meddelt
påbud ugyldigt og ophæver påbuddet, bortfalder karantæ-
nen.
2.2.3. Tvangsbøder
2.2.3.1. Gældende ret
Forsyningstilsynet kan i medfør af 85 d, stk. 1, i elforsy-
ningsloven, påbyde, at forhold, der strider mod loven eller
mod regler udstedt i medfør af loven bringes i orden straks
eller inden en nærmere angivet frist. Undlader en elhandel-
svirksomhed at efterkomme et påbud eller forbud efter lo-
ven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan
der straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, jf. § 87, stk. 1, nr. 7, i elforsynings-
loven.
Elforsyningslovens § 86, stk. 1, giver Forsyningstilsynet
hjemmel til at pålægge daglige eller ugentlige administrative
tvangsbøder for manglende efterlevelse af bestemte påbud.
Forsyningstilsynets mulighed for at anvende administrative
tvangsbøder omfatter for det første manglende efterlevelse
af et påbud til en netvirksomhed om at indberette oplysnin-
ger vedrørende virksomhedens aftagenumre til datahub, her-
under om forbrug, tariffer og andre oplysninger af betydning
for elhandelsvirksomhedernes fakturering af elkunden, jf. §
22, stk. 3, i elforsyningsloven. Det vedrører for det andet
manglende efterlevelse af Forsyningstilsynets påbud til en
kollektiv elforsyningsvirksomhed om at ændre i priser og
betingelser, der ikke vurderes at være i overensstemmelse
med elforsyningsloven, jf. § 77, i elforsyningsloven. For det
tredje vedrører det manglende efterlevelse af Forsynings-
tilsynets påbud om opfyldelse af bestemte forpligtelser i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennem-
sigtighed på engrosenergimarkederne med senere ændringer
(REMIT-forordningen). Forsyningstilsynets adgang til at på-
lægge administrative tvangsbøder er således begrænset til de
nævnte tilfælde og omfatter ikke påbud vedrørende andre
bestemmelser i elforsyningsloven. Fælles for de pågælden-
de bestemmelser er, at de er af væsentlig betydning for,
at markedet kan fungere hensigtsmæssigt. Der foreligger
således et særligt behov for håndhævelse på de pågældende
områder. Der er i medfør af § 86, stk. 2, i elforsyningsloven,
udpantningsret for de nævnte bøder.
Forsyningstilsynet har efter gældende ret ikke mulighed for
at udstede administrative tvangsbøder, såfremt en elhandel-
svirksomhed ikke efterlever et påbud om at tilbageføre for
meget betalte acontobeløb til elkunden samtidig med slutaf-
regningen i medfør af elforsyningslovens § 72 c, stk. 6. En
elkunde har i medfør af § 17, stk. 1, i elleveringsbekendt-
gørelsen, krav på at modtage en slutafregning fra elhandel-
svirksomheden senest 4 uger efter, at skift af elhandelsvirk-
somhed har fundet sted i datahubben, eller fra tidspunktet
for leveringsophør på den fraflyttede adresse i forbindelse
med flytning.
2.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
På baggrund af en undersøgelse af elhandelsvirksomheder-
nes slutafregning ved skift af elhandelsvirksomhed, foreta-
10
get af Forsyningstilsynet i 2023, kan Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet konstatere, at en række elhandelsvirk-
somheder ikke overholdt reglerne på området. Det vedrører
både overholdelse af selve tidsfristen for elkundens modta-
gelse af slutafregningen og tilfælde, hvor elkunders tilgode-
havender blev tilbageholdt i strid med elforsyningsloven.
Ministeriet vurderer, at sådanne overtrædelser af regulerin-
gen undergraver forbrugernes tillid til elmarkedet og skaber
mistillid til branchen som helhed. Når elkunder ikke kan
være sikre på at modtage deres tilgodehavender rettidigt
og i overensstemmelse med gældende regler, svækkes tilli-
den til elhandelsvirksomhederne. Elkunderne står i forvejen
over for et komplekst marked, hvor gennemsigtighed er
afgørende for deres deltagelse på detailmarkedet. Det er
derfor uacceptabelt, at nogle elhandelsvirksomheder tilbage-
holder midler, som retmæssigt tilkommer elkunderne. Det
er derfor væsentligt, at reglerne håndhæves konsekvent, og
at der tages skridt til at sikre, at elkunder kan have tillid
til deres elhandelsvirksomhed, også når de skifter elhandel-
svirksomhed. Som anført i punkt 2.2.2.2 i de almindelige
bemærkninger om karantæne fra datahub foreslås det derfor
også, at overtrædelser af reglerne om tilbagebetaling af til-
godehavender til elkunder i forbindelse med slutafregningen
medfører karantæne fra datahub. Det foreslås ligeledes, at
overtrædelse af reglerne omfattes af den bødemodel, der er
beskrevet i punkt 2.2.1.2.
Ministeriet foreslår på den baggrund, at manglende efter-
levelse af et påbud om tilbagebetaling af tilgodehavender
i forbindelse med slutafregningen skal kunne sanktioneres
med en administrativ tvangsbøde. Formålet med denne
sanktion vil være at sikre en hurtig og effektiv håndhævel-
se af reglerne og dermed beskytte elkundens rettigheder
samt opretholde tilliden til elhandelsvirksomhederne på de-
tailmarkedet. Tvangsbøden vil kunne pålægges dagligt eller
ugentligt, indtil påbuddet efterleves, således at der skabes
et incitament elhandelsvirksomheden til at opfylde sine for-
pligtelser.
Forslaget er begrundet i et særligt behov for effektiv kontrol
og håndhævelse, idet tilbagebetaling af tilgodehavender ved
slutafregningen er helt central for elkundens økonomiske
interesser og samtidig har væsentlig betydning for elkunder-
nes tillid til elhandelsvirksomhederne. Tidligere sager har
vist, at det for en enkelt elhandelsvirksomhed kan vedrøre et
trecifret millionbeløb, der uretmæssig er blevet tilbageholdt
fra elkunderne i forbindelse med slutafregningen. Uden en
effektiv sanktionsmulighed risikerer elkunderne således at
blive økonomisk stillet ringere, hvis en elhandelsvirksom-
hed undlader at efterleve påbuddet. Desuden er det let at
konstatere, om et påbud om tilbagebetaling er efterlevet in-
den for den fastsatte frist. Ministeriets vurderer derfor, at
manglende efterlevelse af et påbud fra Forsyningstilsynet
om at tilbageføre for meget betalte acontobeløb til elkun-
der vil opfylde kriterierne for anvendelse af administrative
tvangsbøder. Det bemærkes, at reglerne skal administreres
inden for rammerne af forvaltningsrettens grundlæggende
principper, herunder proportionalitetsprincippet. Der skal så-
ledes altid foretages en afvejning af nødvendigheden og
rimeligheden af sanktionen i forhold til formålet om at sikre
effektiv håndhævelse af slutafregningen.
2.2.4. Adgang til datahub
2.2.4.1. Gældende ret
Adgangen til at etablere sig som elhandelsvirksomhed og
levere elektricitet til elkunder er underlagt lempeligere vil-
kår sammenlignet med andre forsyningsområder. I modsæt-
ning til mange andre forsyningsområder kræver elhandel-
svirksomhed ikke investeringer i fysisk infrastruktur eller
produktionskapacitet, og det er let at registrere sig som aktør
på markedet. Der stilles i elforsyningsloven ingen krav om
minimumskapital eller garantistillelse for at komme ind på
detailmarkedet med henblik på at begynde levering af elek-
tricitet til elkunder. Selvom de formelle adgangsbarrierer for
at blive oprettet som elhandelsvirksomhed er lave, skal en
række øvrige krav fortsat opfyldes.
For at operere som elhandelsvirksomhed og levere elektrici-
tet til elkunder på detailmarkedet er det for det første en for-
udsætning at være registreret og have adgang til Energinets
IT-platform, datahub. Det indebærer, at en elhandelsvirk-
somhed skal have et GLN- eller EIC-nummer, der sikrer
entydig identifikation i datahub. Derudover kræves et god-
kendt IT-system, enten fra en certificeret systemleverandør
eller gennem en bestået systemtest af eget IT-system. Elhan-
delsvirksomheden skal desuden have de nødvendige certifi-
kater til både test- og produktionsmiljøet samt indgå en afta-
le med en balanceansvarlig aktør eller selv opnå status som
balanceansvarlig. For at sikre overholdelse af de tekniske
forskrifter skal elhandelsvirksomheden også følge kravene
i kontrolstrukturen for det kollektive elforsyningsnet, som
gælder for alle elforsyningsvirksomheder i Danmark. Denne
kontrolstruktur understøtter en stabil og effektiv systemdrift
gennem en ensartet og præcis kommunikation mellem aktø-
rerne.
Derudover skal elhandelsvirksomheden indgå en aftale med
den relevante netvirksomhed for at få adgang til det pågæl-
dende net. Typisk anvendes standardaftalen mellem netsel-
skabet og elleverandøren om brug af distributionsnettet, der
er udarbejdet af brancheorganisationen Green Power Den-
mark og taget til efterretning af Forsyningstilsynet. Stan-
dardaftalen fastlægger rammerne for samarbejdet mellem
parterne. Aftalen regulerer blandt andet netvirksomhedens
leverancer, ansvarsfordelingen samt de gældende betalings-
betingelser, hvilket sikrer en klar og gennemsigtig struk-
tur for samspillet mellem netvirksomheder og elhandelsvirk-
somheder. Både Energinet og netvirksomhederne kan kræ-
ve sikkerhedsstillelse, hvis der foreligger oplysninger, der
indikerer en forhøjet risiko for, at elhandelsvirksomheden
ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser for leverede
ydelser. Når ovenstående er på plads gennemfører Energinet
en obligatorisk test med henblik på at sikre, at elhandel-
svirksomhedens IT-systemer korrekt kan håndtere de mar-
kedsprocesser, der er nødvendige for at drive elhandelsvirk-
11
somhed, såsom leverandørskift, tilflytninger, fraflytninger
og afregning.
Herefter kan elhandelsvirksomheden påbegynde leveringen
af elektricitet til elkunder. I den forbindelse skal virksom-
heden overholde de gældende regler og lovgivning, der re-
gulerer aftaleforholdet mellem elhandelsvirksomheden og
elkunden. Dette omfatter blandt andet elleveringsbekendt-
gørelsen, der fastsætter krav til indgåelse og opsigelse af
aftaler, prisoplysninger, fakturering og håndtering af kunde-
henvendelser. Derudover skal elhandelsvirksomheden over-
holde forbrugeraftaleloven, som bl.a. beskytter elkunden i
forbindelse med aftaleindgåelse, herunder ved at indeholde
regler om fortrydelsesret og oplysningspligt.
3.2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Antallet af elhandelsvirksomheder er steget markant siden
liberaliseringen af elmarkedet. I dag findes ca. 60 elhandel-
svirksomheder, der leverer elektricitet til husholdningsfor-
brugere. Dette ses som et tegn på et fungerende og dyna-
misk marked, hvor konkurrencen trives, og adgangsbarrie-
rerne for nye aktører er lave. Øget konkurrence er med til at
drive innovation, forbedre kundeservice og sikre gode priser
for elkunderne, hvilket styrker både markedets effektivitet
og dets evne til at imødekomme elkundernes skiftende be-
hov.
Ministeriet har imidlertid erfaret, at de lave adgangsbarrierer
i nogle tilfælde anvendes af visse virksomheder som en mu-
lighed for at træde ind på detailmarkedet uden nødvendigvis
at have de bedste intentioner overfor hverken elkunderne el-
ler de øvrige elhandelsvirksomheder på detailmarkedet. Der
spekuleres i hurtigt at tiltrække elkunder til virksomheden,
og dette sker ofte på bekostning af elkunderne, som bl.a.
som følge af vildledende markedsføring, ender med at blive
præsenteret for uigennemsigtige vilkår og uhensigtsmæssige
elaftaler, der ender med at stille elkunden dårligere. Den-
ne ulovlige praksis har vist sig vanskelig at standse. Det
påvirker også de elhandelsvirksomheder, der overholder reg-
lerne, da de risikerer at miste kunder på et urimeligt grund-
lag. Denne praksis skaber usikkerhed og mistillid blandt
elkunderne og skader branchen som helhed.
Ministeriet vil gerne imødegå denne adfærd ved at øge mar-
kedsbarrieren for at blive etableret som elhandelsvirksom-
hed, der leverer elektricitet til elkunder. Ministeriet vurderer,
at dette vil kunne bidrage til at øge tilliden til elhandelsvirk-
somhederne, idet en højere markedsbarriere vil kunne med-
virke til at reducere antallet af virksomheder, der træder ind
på markedet uden de nødvendige forudsætninger for at drive
en elhandelsvirksomhed, eller ser elmarkedet som en nem
måde at lave en hurtig forretning. Ministeriet er opmærksom
på, at det ikke vil kunne garanteres, at en øget adgangsbarri-
ere kan afholde disse virksomheder fra at blive etableret som
elhandelsvirksomhed, men det vil dog gøre det vanskeligere,
hvilket i sidste ende kan gavne både elkunderne og bran-
chen. Ministeriet bemærker desuden, at en øget adgangsbar-
riere vil have en god synergi med muligheden for at give
karantæne fra datahub, jf. punkt 2.2.2.2 i de almindelige
bemærkninger, idet en øget adgangsbarriere vil bidrage til at
forhindre, at elhandelsvirksomheder i en karantæneperiode
opretter nye elhandelsvirksomheder og fortsætter deres akti-
viteter.
Ministeriet foreslår på den baggrund, at det vil blive fastsat
som betingelse for at en elhandelsvirksomhed vil kunne bli-
ve registreret som bruger af datahub, at der indbetales et
depositum til Energinet. Hvis en elhandelsvirksomhed ikke
indbetaler det krævede depositum, vil den ikke kunne blive
registreret som bruger af datahubben. Da adgang til data-
hubben er en forudsætning for at operere som elhandelsvirk-
somhed og levere elektricitet til elkunder, vil manglende
indbetaling af depositum i praksis betyde, at virksomheden
ikke kan drive elhandelsvirksomhed.
Ministeriet vurderer, at en bankgaranti eller lignende ikke
vil have den samme præventive effekt som et depositum, da
en bankgaranti typisk ikke påvirker elhandelsvirksomhedens
likviditet på samme måde. En bankgaranti ville indebære,
elhandelsvirksomheden bevarer sin rådighed over egne mid-
ler og vil kunne fortsætte sine aktiviteter uden en reel øko-
nomisk binding. Dermed ville elhandelsvirksomheder kunne
afregistrere sig fra datahub, opnå frigivelse af garantien og
hurtigt genregistrere sig under et nyt navn uden at opleve
den barriere, som er tiltænkt. Ministeriet foreslår derfor, at
Energinet først vil skulle tilbagebetale et depositum 6 måne-
der efter afregistrering har fundet sted i datahub. Karenspe-
rioden ville skulle forhindre, at elhandelsvirksomheder om-
går formålet med ordningen ved at lade sig afregistrere fra
datahub, få depositummet tilbagebetalt og derefter at blive
registreret i datahub under et nyt navn inden for en kort
periode.
Størrelsen på depositummet foreslås fastsat til 1.000.000
DKK, da dette beløb forventes at være tilstrækkeligt til at
begrænse antallet af virksomheder, der etablerer sig som
elhandelsvirksomhed med henblik på at lave en hurtig for-
retning på bekostning af elkunderne og de øvrige elhan-
delsvirksomheder. En villighed til at betale til depositum
på 1.000.000 DKK signaliserer den fornødne seriøsitet fra
virksomheden til at operere på detailmarkedet. Ministeriet
bemærker, at det er vigtigt at finde en balance i fastsættelsen
af depositummets størrelse, så det både sikrer seriøsitet og
ansvarlighed fra virksomhederne, samtidig med at det ikke
hindrer nye og innovative aktører i at få adgang til marke-
det. Ministeriet er fortsat interesseret i at fremme innovation
og konkurrence, og ønsker derfor at sikre, at depositummet
ikke bliver en uhensigtsmæssig barriere for virksomheder.
Ministeriet finder det ikke nødvendigt, at depositummet
skal være bundet i en ubegrænset periode. Formålet med
ordningen vil være at sikre, at elhandelsvirksomheder er se-
riøse aktører med en reel intention om at operere på elmar-
kedet. Hvis en elhandelsvirksomhed fremadrettet forbliver
aktiv på markedet i en længere periode, vil det indikere, at
virksomheden har en langsigtet tilgang, hvorfor depositum-
12
met i sådanne tilfælde vil kunne frigives. Dette skal sikre en
rimelig balance mellem behovet for at forhindre aktører i at
udnytte markedet og samtidig undgå unødig kapitalbinding.
Den foreslåede ordning vil have virkning fra og med den
8. maj 2025. Uden en virkningsbestemmelse, der knytter
lovens virkning til tidspunktet for den politiske aftales of-
fentliggørelse, ville der være en betydelig risiko for, at de
foreslåede tiltag kunne omgås. Elhandelsvirksomheder ville
i perioden mellem aftalens offentliggørelse og lovens ikraft-
træden kunne oprette et større antal elhandelsvirksomheder
i datahub med henblik på at etablere adgang til markedet
uden at skulle stille det foreslåede depositum eller frygte
udelukkelse fra markedet som følge af en karantæne. En
sådan praksis ville kunne undergrave formålet med regule-
ringen. Ved at lade kravet om depositum finde anvendelse
fra den 8. maj 2025, afskæres denne form for omgåelse.
Den forslåede ordning, hvor kravet om depositum får tilba-
gevirkende kraft, er således begrundet i et væsentligt sam-
fundsmæssigt hensyn, nemlig behovet for at sikre forbruger-
beskyttelsen og tilliden til detailmarkedet for el. For det
andet blev de relevante tiltag, herunder depositumkravet, of-
fentliggjort i forbindelse med den politiske aftale om forbru-
gerbeskyttelse på detailmarkedet for el den 8. maj 2025. Det
må derfor antages, at aktører på markedet har været bekendt
med, at der ville blive indført en sådan ordning. Den tilbage-
virkende virkning knytter sig netop til tidspunktet for offent-
liggørelsen af aftalen og ikke længere tilbage end dette. For
det tredje er det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende
kraft, kort og afgrænset. Der er således tale om en målrettet
og begrænset anvendelse af virkning med tilbagevirkende
kraft, som er nødvendig for at sikre, at ordningen får den
tilsigtede effekt.
Ministeriet vurderer, at kravet om depositum som udgangs-
punkt ikke udgør ekspropriation i grundlovens forstand. Til-
taget indebærer ikke en varig afståelse af ejendomsret, men
en midlertidig kapitalbinding, hvor virksomheden bevarer
ejendomsretten til depositummet, som tilbagebetales med
renter efter nærmere fastsatte regler. Det kan dog ikke på
forhånd afvises, at den foreslåede regulering vil kunne ram-
me enkelte virksomheder med en intensitet, der indebærer,
at kravet vil få ekspropriativ karakter. Det gælder f.eks.,
hvor en virksomhed har disponeret økonomisk i tillid til den
retstilstand, der gjaldt på registreringstidspunktet, og hvor
kravet om depositum i praksis medfører, at virksomheden
ikke har mulighed for at fortsætte sin aktivitet. I sådanne
tilfælde kan indgrebet få karakter af en afskæring af en
næringsretlig position med væsentlig økonomisk betydning
for den enkelte virksomhed. Dette må bero på en konkret
vurdering i den enkelte situation, om der i det enkelte tilfæl-
de foreligger ekspropriation. Hvis der foreligger ekspropri-
ation, vil den pågældende virksomhed have krav på erstat-
ning, jf. grundlovens § 73, stk. 1.
2.3. Øget gennemsigtighed på detailmarkedet
2.3.1. Gennemsigtighed om priser og vilkår
2.3.1.1. Gældende ret
Forsyningstilsynet driver i medfør af § 82 b, stk. 1, i el-
forsyningsloven den statslige prissammenligningsportal, el-
pris.dk, der bidrager til, at elkunderne på en enkel måde kan
danne sig et overblik og foretage sammenligning af elhan-
delsvirksomheder og elprodukter på detailmarkedet. Pris-
portalen er gratis at anvende og offentligt tilgængelig på
internettet. Bestemmelsen sikrer en gennemførelse af elmar-
kedsdirektivets artikel 14, hvorefter medlemsstaten skal sik-
re, at elkunder har adgang til mindst ét sammenligningsvær-
ktøj, der gør det muligt for elkunder at sammenligne elhan-
delsvirksomhedernes elprodukter.
Elhandelsvirksomheder skal i medfør af § 72 a, stk. 5,
i elforsyningsloven, sikre, at der til enhver tid findes rele-
vante og korrekte oplysninger om alle virksomhedens pro-
dukter, herunder priser og vilkår, på virksomhedens hjem-
meside. Elhandelsvirksomheden skal tillige indberette dis-
se oplysninger til elpris.dk. Forpligtelsen til at sikre, at
der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysnin-
ger om elhandelsvirksomhedens produkter, gælder således
både for oplysningerne på elhandelsvirksomhedens egen
hjemmeside og for de oplysninger, der indberettes til el-
pris.dk. Det betyder, at elhandelsvirksomheden løbende skal
opdatere og vedligeholde oplysningerne på begge platfor-
me, så de afspejler de faktiske priser og vilkår, der gælder
for de udbudte produkter. Der skal således være overens-
stemmelser mellem oplysningerne på virksomhedens hjem-
meside og de oplysninger, som elkunderne kan tilgå via
elpris.dk. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen,
jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 180 som frem-
sat, at under begrebet relevante oplysninger hører bl.a. op-
lysning om, hvorvidt der er tale om en fast pris for en
periode eller en variabel pris, opsigelsesperiode, information
om rabatter, særlige introduktionstilbud og andre vilkår for
elforbrugerne, herunder oplysning om priser og vilkår, når
f.eks. et introduktionstilbud eller en rabat ophører. Desuden
skal det klart fremgå af elhandelsvirksomhedens hjemmesi-
de samt af oplysningerne til prisportalen, såfremt et produkt
kun tilbydes i et eller flere begrænsede områder, jf. forslaget
til § 6 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Alt efter den
konkrete udformning af prisportalen vil der skulle leveres
yderligere oplysninger til prisportalen, eksempelvis vedrø-
rende elproduktets miljøkategori, elproduktets risikoprofil
eller evt. supplerende ydelser til elproduktet.
Forsyningstilsynet har i medfør af § 82 b, stk. 5, i elfor-
syningsloven, en bred bemyndigelse til at fastsætte nærme-
re regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger til
elpris.dk. Det kan eksempelvis være regler om hvilke op-
lysninger, der skal indberettes, samt hvordan og i hvilket
format indberetningen skal ske. Bestemmelsen vedrører ale-
ne elhandelsvirksomhedernes indberetning til elpris.dk og
kan derfor ikke anvendes til at fastsætte nærmere regler for,
hvordan oplysningerne skal præsenteres på elhandelsvirk-
somhedernes egne hjemmesider. Forsyningstilsynet har an-
vendt bemyndigelsen til at udmønte bekendtgørelsen om el-
13
handelsvirksomhedernes indberetning af standardpriser, ta-
riffer, rabatter og vilkår på prisportalen elpris.dk.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med både elhandelsvirksom-
hedernes hjemmesider og de oplysninger, der indberettes til
elpris.dk, jf. § 72 a, stk. 8, i elforsyningsloven. En væsent-
lig del af tilsynet med elhandelsvirksomhedernes hjemmesi-
der består i at kontrollere, om de oplysninger, der fremgår
heraf, stemmer overens med de oplysninger, som er indbe-
rettet til elpris.dk. Tilsynet med elpris.dk kan som følge
af Forsyningstilsynets mulighed for at fastsætte nærmere
regler for indberetning af oplysninger være mere dybdegå-
ende, idet kan reguleres hvilke oplysninger, der skal indbe-
rettes, samt hvordan og i hvilket format indberetningen skal
ske. Overholder en elhandelsvirksomhed ikke sine forplig-
telser kan Forsyningstilsynet meddele pålæg om omgående
berigtigelse af forholdet. Misligholder elhandelsvirksomhe-
den groft eller gentagne gange sine forpligtelser, orienterer
Forsyningstilsynet klima-, energi- og forsyningsministeren
herom.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af
§ 72 a, stk. 6, i elforsyningsloven, en særskilt mulighed
for at meddele påbud til en elhandelsvirksomhed, der groft
eller gentagne gange misligholder forpligtelser til at have
korrekte og relevante oplysninger på egen hjemmeside eller
elpris.dk. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan klima-,
energi- og forsyningsministeren fratage elhandelsvirksom-
heden retten til at være registreret i datahubben. Fratages el-
handelsvirksomheden retten til at være registreret i datahub-
ben, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre uden
forsinkelse af Energinet til andre elhandelsvirksomheder ef-
ter proceduren i elforsyningslovens § 72 e. Klima-, energi-
og forsyningsministerens afgørelse om at fratage en elhan-
delsvirksomhed retten til at være registreret i datahubben,
kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes
over for klima-, energi- og forsyningsministeren, inden 4
uger efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørel-
sen skal indeholde oplysninger herom. Klima-, energi- og
forsyningsministeren anlægger sag mod den pågældende
virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sag-
er. Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning.
Der har ikke været eksempler i praksis på, at en elhandel-
svirksomhed er blevet frataget retten til at være registreret i
datahub. Typisk vil et påbud og dialog med Forsyningstilsy-
net føre til, at elhandelsvirksomheden bringer sine oplysnin-
ger i overensstemmelse med lovgivningens krav.
2.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Detailmarkedet for el bliver stadig mere komplekst, hvilket
øger kravene til elkunderne. Kvartersafregnede elprodukter
og tidsdifferentierede nettariffer betyder, at kunderne i sti-
gende grad skal forstå og forholde sig til elmarkedet for
at kunne udnytte de økonomiske fordele ved at være en
aktiv kunde. Den øgede kompleksitet stiller samtidig større
krav til elhandelsvirksomhedernes information og kommu-
nikation.
Det er derfor centralt, at elhandelsvirksomhederne formidler
klare, gennemsigtige og lettilgængelige oplysninger om de-
res elprodukter på egne hjemmesider og på elpris.dk. Det
har imidlertid været praksis blandt visse elhandelsvirksom-
heder ikke at oplyse om spot-tillæg på variable elprispro-
dukter, hvilket skaber uigennemsigtighed og vanskeliggør
sammenligning af elprodukter. Dette er særligt problema-
tisk, da spot-tillæg sammen med abonnementet udgør de pri-
mære konkurrenceparametre. Der er desuden set eksempler
på, at elhandelsvirksomheder opkræver flere forbrugsafhæn-
gige omkostninger ud over spot-tillægget, hvilket yderligere
komplicerer sammenligning og elkundes forståelse af, hvad
der udgør den egentlige pris for levering af elektricitet.
Efter ministeriets vurdering viser udviklingen, at de gælden-
de regler om oplysninger og information ikke i tilstrække-
lig grad sikrer gennemsigtighed i elmarkedet. Når elhandel-
svirksomheder undlader at oplyse om spot-tillæg eller op-
kræver yderligere forbrugsafhængige omkostninger, skabes
der uigennemsigtighed, som både vanskeliggør sammenlig-
ningen af produkter og svækker elkundernes forståelse af,
hvad der reelt udgør prisen for levering af elektricitet. Da
spot-tillæg og abonnement udgør de primære konkurrence-
parametre, indebærer en manglende eller ufuldstændig op-
lysning herom en væsentlig udfordring for både elkunderne.
Det vurderes derfor nødvendigt at præcisere kravene til,
hvilke oplysninger elhandelsvirksomhederne skal give, og
hvordan disse skal formidles, så reglerne afspejler den aktu-
elle markedssituation og adresserer de udfordringer, der er
konstateret. Formålet er at sikre, at elkunderne får et klart og
retvisende grundlag for at træffe informerede valg, samtidig
med at gennemsigtighed og fair konkurrence på elmarkedet
understøttes.
Det foreslås derfor at udvide Forsyningstilsynets bemyndi-
gelse, så der, ligesom for indberetning til elpris.dk, kan fast-
sættes nærmere regler om oplysninger på elhandelsvirksom-
hedernes hjemmesider. Hjemlen vil også kunne anvendes til
at fastsætte regler om anvendelse af priselementer, herunder
hvilke priselementer der kan indgå i produkterne. Det kan
omfatte krav til både indhold, præsentation og strukturering
af prisoplysninger og dermed bidrage til at sikre sammen-
hæng og ensartede gennemsigtighedskrav på tværs af plat-
forme. Et styrket samarbejde mellem Forsyningstilsynet og
Forbrugerombudsmanden vil i den forbindelse kunne under-
støtte en mere koordineret indsats mod vildledende praksis-
ser og skabe klarere rammer for prisoplysninger.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det er væsent-
ligt med en klar sondring mellem den rene elpris og spot-
tillæg. En entydig opdeling gør det lettere for elkunderne
at gennemskue, hvilke dele af prisen der er markedsbasere-
de, og hvilke der er fastsat af elhandelsvirksomheden. Det
er særligt vigtigt at skabe gennemsigtighed omkring disse
elementer for at sikre en effektiv konkurrence og give el-
14
kunderne mulighed for at træffe informerede valg. Øget gen-
nemsigtighed vil ikke kun gøre det lettere for elkunderne at
sammenligne priser, men også bidrage til en mere fair og
åben konkurrence blandt elhandelsvirksomhederne. En stan-
dardisering af præsentationen af elprodukter på virksomhe-
dernes hjemmesider vil tilsvarende gøre det lettere for kun-
derne at sammenligne produkter og mindske risikoen for
skjulte omkostninger eller vildledende markedsføring.
Gebyrer er et andet vigtigt priselement, der kræver åbenhed
for at sikre fair konkurrence. Betalingsgebyrer og lignende
kan udgøre en væsentlig del af de samlede omkostninger,
men præsenteres ofte på en måde, der gør det vanskeligt at
gennemskue de reelle udgifter ved et elprodukt. Det er der-
for vigtigt, at gebyrer ikke anvendes til at skjule omkostnin-
ger, som i stedet bør indgå i abonnement eller spottillæg. En
klar opdeling, hvor forbrugsafhængige elementer fremgår
eksplicit som spottillæg, og faste omkostninger indgår i
abonnementet, vil mindske risikoen for skjulte gebyrer og
styrke gennemsigtigheden.
Den foreslåede ordning vil således indebære, at Forsynings-
tilsynet får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke
oplysninger elhandelsvirksomheder vil skulle offentliggøre
på deres hjemmesider, og hvordan oplysningerne vil skulle
præsenteres. Ordningen vil sikre, at oplysninger om spot-
tillæg, abonnement, tariffer og eventuelle gebyrer fremgår
klart, så elkunderne vil få bedre mulighed for at sammenlig-
ne produkter på tværs af virksomheder og platforme.
Den foreslåede regulering af elhandelsvirksomhedernes op-
lysningskrav vil samtidig supplere den bødemodel, der er
beskrevet i punkt 2.2.1.2. Manglende efterlevelse af regler
udstedt i medfør af § 82 b, stk. 5, i elforsyningsloven vil
dermed kunne sanktioneres effektivt.
2.3.2. Adgang til detaljeret kontrol
2.3.2.1. Gældende ret
I engrosmodellen er forpligtelsen til at oplyse elkunderne
om deres elforbrug og udviklingen i dette placeret ved el-
handelsvirksomhederne, jf. § 72 a, stk. 3, i elforsyningslo-
ven. Forpligtelsen påhviler den elhandelsvirksomhed, der
udsteder fakturaen til elkunden. Energinet skal imidlertid
som led i driften af datahub sikre, at elkunder har ad-
gang til at se deres egne data, herunder elforbrug, jf. be-
mærkningerne til § 28, stk. 2, nr. 7, i elforsyningsloven,
jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 154, som frem-
sat. Elkunder har derfor i dag, via Energinets platform
eloverblik, adgang til oplysninger om deres elforbrug. Elo-
verblik indeholder den måledata, der registreres af de fjern-
aflæste elmålere og indsendes af netvirksomhederne til
Energinets datahub. Elhandelsvirksomheder skal, i medfør
af elleveringsbekendtgørelsen, informere de elkunder, som
virksomheden har et kundeforhold til, om at elkunden uden
beregning kan indhente information i datahubben via elo-
verblik om forbruget på eget aftagenummer. Elhandelsvirk-
somheder skal desuden sikre, at elkunder uden beregning
kan indhente den samme information på elhandelsvirksom-
hedens egen hjemmeside, jf. bemærkningerne til § 72 b, stk.
3, i elforsyningsloven, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg
A, L 176, som fremsat.
Elforsyningslovens § 72 a, stk. 9, bemyndiger klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler
om de oplysninger, som den enkelte elkunde skal have om
elforbruget.
Bemyndigelsen er udmøntet i elleveringsbekendtgørelsen,
hvorefter elhandelsvirksomheder skal sikre, at elkunder, som
virksomheden har et kundeforhold til, på anmodning har let
adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug,
således at elkunden selv kan foretage en detaljeret kon-
trol. Dette omfatter i medfør af elleveringsbekendtgørelsen
detaljerede oplysninger om forbrugstidspunktet for en hvil-
ken som helst dag, uge eller måned, og et hvilket som helst
år for en periode på mindst de foregående 24 måneder eller
perioden fra indgåelse af kontrakten med elhandelsvirksom-
heden, hvis den er kortere end 2 år. Detaljerede oplysninger
om forbrugstidspunktet skal forstås som den tidsopløsning
af elforbruget, som netvirksomhederne er forpligtet til at
indsende til datahub, og som anvendes i markedsafregnin-
gen. Dvs., at der kan være tale om forbrugsoplysninger med
en tidsopløsning ned til den enkelte time eller det enkelte
kvarter.
Bekendtgørelsens mulighed for at gennemføre en detaljeret
kontrol vedrører udelukkende elkundens elforbrug og omfat-
ter ikke prisoplysninger med samme tidsopløsning som de
tilgængelige forbrugsdata. Elkunder har dermed let adgang
til oplysninger om deres elforbrug med en tidsopløsning ned
til det enkelte time- eller kvarterinterval, men har ikke i
medfør af elforsyningsloven eller regler udstedt i medfør
heraf et tilsvarende krav på adgang til prisoplysninger med
samme tidsopløsning. Det bemærkes, at detaljerede prisop-
lysninger ligeledes ikke vil være til stede på den faktura,
som elkunden modtager fra sin elhandelsvirksomhed. I med-
før af bekendtgørelse om elhandelsvirksomheders regninger,
fakturering og faktureringsoplysninger til slutkunder, der
udstedes af Forsyningstilsynet, er elhandelsvirksomheder
alene forpligtet til at oplyse om den samlede pris i øre pr.
i kilowatt-time for den fakturerede periode.
2.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
I forlængelse af Energikrisen i 2022 er udbredelsen af va-
riable elprodukter, hvor elkundens elpris følger prisudsvin-
gene på spotmarkederne, steget markant. Det hænger bl.a.
sammen med, at store prisudsving på elmarkedet øger inci-
tamentet hos elkunderne til at udnytte de økonomiske forde-
le ved et fleksibelt elforbrug. En elkunde kan således opnå
en lavere elregning ved at flytte sit elforbrug til de perio-
der, hvor elpriserne er lave, for eksempel i perioder med
høj produktion fra vedvarende energikilder. Samtidig har
netvirksomhederne i stigende grad indført tidsdifferentiere-
de tariffer, hvor prisen for transport af elektricitet varierer
15
afhængigt af tidspunktet på døgnet. Dette sker med henblik
på at sikre en optimal udnyttelse af elnettet. Elkunderne
skal således i stigende grad kunne forstå og forholde sig til
elmarkedet, hvis de vil udnytte de økonomiske fordele, som
det kan medføre.
Det er efter Ministeriets vurdering vigtigt, at elkunderne har
adgang til oplysninger om deres elforbrug og de tilhørende
priser. Dette er ikke alene vigtigt for at give elkunderne
mulighed for at kontrollere deres elregning og sikre, at de
betaler den korrekte pris baseret på deres faktiske elforbrug,
men det kan også være interessant for aktive kunder at
kunne følge med i, hvordan deres forbrugsmønster direkte
påvirker deres samlede omkostninger. Dermed understøttes
interessen for et fleksibelt elforbrug, der kan gavne både den
enkelte elkunde og det samlede elsystem.
Det foreslås derfor, at elhandelsvirksomhedernes forpligtelse
til at give den enkelte elkunde information om elforbruget
udvides til også at omfatte de tilhørende priser. Ministeren
vil på baggrund af denne udvidelse kunne fastsætte nærmere
regler for, hvilke detaljerede prisoplysninger elkunder skal
have stillet til rådighed, samt hvor og hvordan disse oplys-
ninger skal være tilgængelige. Ministeriet bemærker i den
forbindelse, at digitale løsninger spiller en central rolle i
at sikre, at elkunder nemt og effektivt kan få adgang til de-
res elforbrug og dertilhørende priser. Ministeriet ser digitale
løsninger som en vigtig faktor i at imødekomme udfordrin-
gerne med øgede datamængder og vil derfor sikre, at regler-
ne understøtter innovative og dynamiske løsninger. Dette
kan ske gennem selvbetjeningsløsninger, kundeportaler eller
applikationer, der giver en overskuelig og brugervenlig præ-
sentation af forbrug og tilhørende priser.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforord-
ningen) regulerer beskyttelsen af personoplysninger. Forord-
ningen suppleres af lov nr. 289 af 8. marts 2024 om supple-
rende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttel-
sesloven).
Efter den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 6
a, stk. 2, nr. 4, bemyndiges klima-, energi- og forsynings-
ministeren til at fastsætte regler om krav om optagelse og
opbevaring af telefonsamtaler med elkunder. Bestemmelsen
vil danne grundlag for regler i elleveringsbekendtgørelsen
om, at elhandelsvirksomheder skal optage og opbevare sam-
taler, når de kontakter forbrugere telefonisk. Det bemær-
kes, at der gælder et forbud mod uanmodede henvendelser,
hvorfor forbrugeren skal have givet forudgående samtykke
til, at elhandelsvirksomheden må rette telefonisk henvendel-
se. Kravet vil alene omfatte opsøgende henvendelser, da
der i disse situationer er særligt behov for at styrke doku-
mentationen. Kravet omfatter således ikke telefonsamtaler,
hvor elkunden selv retter henvendelse til elhandelsvirksom-
heden. Der vil således ikke være et krav om optagelse af al-
le henvendelser. Forpligtelsen vil ligeledes ikke omfatte te-
lefoniske henvendelser fra forbrugerens eksisterende elhan-
delsvirksomhed, som fortsat vil kunne kommunikere med
forbrugeren om eksempelvis ændringer i vilkår, forbrugsre-
laterede forhold eller andre kundeserviceopgaver. Der henvi-
ses nærmere til punkt 2.1.2 om ministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning samt de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 1.
Den foreslåede ordning vil indebære, at telefoniske henven-
delser til husholdningsforbrugere skal optages og opbevares
efter nærmere fastsatte regler. Gennemførelsen af ordningen
forudsætter derfor, at der foreligger et lovligt behandlings-
grundlag i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel
6.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra c, at behandling af personoplysninger er lovlig, når
den er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse, der på-
hviler den dataansvarlige. Artikel 6, stk. 2 og 3, giver med-
lemsstaterne mulighed for at indføre mere detaljerede natio-
nale regler, der præciserer og tilpasser anvendelsen af artikel
6, stk. 1, litra c, i konkrete behandlingssituationer. Dette
indebærer, at medlemsstaterne kan fastlægge, hvad der ud-
gør en retlig forpligtelse, samt hvornår og hvordan nærmere
behandling kan finde sted, så længe det sker inden for ram-
merne af databeskyttelsesforordningen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den
foreslåede bestemmelse og de regler, som forventes fastsat
i medfør heraf, vil udgøre et behandlingsgrundlag i henhold
til artikel 6, stk. 1, litra c, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Nationale
regler, der fastlægges i medfør af artikel 6, stk. 2 og 3,
skal desuden tjene et formål i samfundets interesse og stå i
rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges.
Ministeriet bemærker, at indeværende lovforslag tydeligt an-
giver det nærmere formål med den foreslåede behandling,
at sikre dokumentation, styrke forbrugerbeskyttelsen og øge
gennemsigtigheden i forbindelse med telefonsalg på detail-
markedet for elektricitet. Det fremgår eksplicit, at behand-
lingen skal tjene som dokumentation i tilfælde af tvister
og muliggøre tilsyn. Det bemærkes endvidere, at behandlin-
gen begrænses til opsøgende telefoniske henvendelser, hvor
formålet er at indgå aftaler om levering af elektricitet, og
at samtaler med den eksisterende elhandelsvirksomhed i
forbindelse med kundeservice og eksisterende kundeforhold
ikke omfattes af pligten. Dette sker bl.a. med henblik på
at efterleve princippet om dataminimering i databeskyttel-
sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. Elhandelsvirksom-
heden vil blive pålagt at opbevare optagelsen af telefonsam-
talen i en nærmere afgrænset periode, som fastsættes ved
bekendtgørelsen. Ved fastsættelsen af opbevaringsperioden
vil der blive lagt vægt på formålet med dokumentationskra-
vet, herunder behovet for at kunne understøtte klagesager og
16
kontrollere, om aftaler er gyldigt indgået, samt på hensynet
til databeskyttelse. Elkunden skal have adgang til oplysnin-
gerne efter reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel
15.
Ministeriet bemærker, at den foreslåede ordning har til
formål at imødegå konkrete udfordringer i detailmarkedet,
herunder manglende gennemsigtighed og utilstrækkelig do-
kumentation i forbindelse med telefonsalg. Ordningen er
målrettet således, at pligten til at optage samtaler alene
omfatter opsøgende telefonsamtaler, hvor der sker med hen-
blik på indgåelse af nye aftaler. Denne afgrænsning bidra-
ger til at sikre en balanceret tilgang, der både tilgodeser
forbrugerhensyn og begrænser indgrebet i de registreredes
rettigheder. Samlet set vurderes tiltaget at være proportionalt
i forhold til de legitime hensyn, det tilsigter at varetage.
Den foreslåede ordning skal som anført ikke alene være
i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6 om lovlighed af behandlingen, men også overholde
de grundlæggende databeskyttelsesprincipper, der fremgår
af forordningens artikel 5. Det følger af artikel 5, at per-
sonoplysninger kun må indsamles til udtrykkeligt angivne,
legitime formål (formålsbegrænsning). Endvidere stilles der
krav om, at oplysningerne skal være relevante og begrænset
til, hvad der er nødvendigt i forhold til formålet (datamini-
mering), samt at de skal opbevares i en form, der ikke gør
det muligt at identificere den registrerede i længere tid end
nødvendigt (opbevaringsbegrænsning).
Ministeriet bemærker, at disse krav kan tilgodeses ved, at
forbrugeren ved samtalens begyndelse på en klar og forståe-
lig måde informeres om, at samtalen optages. Informationen
skal indeholde oplysning om formålet med optagelsen, den
forventede opbevaringsperiode samt de registreredes rettig-
heder efter databeskyttelsesforordningen, herunder retten
til indsigt, berigtigelse og indgivelse af klage til Datatilsy-
net. Der vil i forbindelse med udstedelsen af regler om opta-
gelse og opbevaring blive fastsæt nærmere krav til, hvordan
oplysningspligten konkret kan opfyldes. Det skal desuden
fremgå utvetydigt, at optagelserne, der opbevares på bag-
grund af den retlige forpligtelse, udelukkende må anvendes
til specifikt afgrænsede formål, nemlig som dokumentation
til brug for eventuel klagebehandling og tilsyn med overhol-
delsen af reglerne om markedsføring og aftaleindgåelse. En
sådan formålsafgrænsning sikrer, at oplysningerne ikke an-
vendes til uvedkommende eller kommercielle formål.
Ministeriet bemærker, at idet optagelsen af telefonsamtaler
sker som led i opfyldelsen af en retlig forpligtelse, kan
forbrugeren ikke fravælge optagelsen. Optagelsen er en for-
udsætning for, at samtalen kan finde sted, og elhandelsvirk-
somheden er forpligtet til at sikre, at alle samtaler, der
omfattes af ordningen, optages og opbevares i overensstem-
melse med de fastsatte regler. Hvis forbrugere derfor ikke
ønsker, at samtalen optages, kan samtalen ikke gennemfø-
res. En fravalgsret ville være uforenelig med formålet om
at sikre dokumentation, gennemsigtighed og effektivt tilsyn,
og ville i praksis underminere ordningens anvendelse. Be-
handlingen sker ikke med samtykke, men på baggrund af
en retlig forpligtelse, og der er derfor ikke mulighed for
at fravælge optagelsen. En anmodning om sletning af en
optaget samtale skal vurderes efter reglerne i databeskyttel-
sesforordningens artikel 17, der fastsætter den registreredes
ret til sletning. Det følger dog af artikel 17, stk. 3, litra b,
at retten til sletning ikke gælder, i det omfang behandlingen
er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som
påhviler den dataansvarlige.
I den konkrete situation sker optagelse og opbevaring af te-
lefonsamtaler med hjemmel i national lovgivning, nærmere
bestemt i medfør af elforsyningslovens § 6 a, stk. 2, nr. 4,
og de regler, der udstedes med hjemmel heri. Kravet udgør
dermed en retlig forpligtelse, som elhandelsvirksomheden
er underlagt, og som udgør et gyldigt behandlingsgrundlag
i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra c. Det indebærer, at en anmodning om sletning som
udgangspunkt vil kunne afvises, så længe opbevaringen af
optagelsen er nødvendig for at opfylde den retlige forplig-
telse. Afvisningen skal dog ske på baggrund af en konkret
vurdering, og optagelser må ikke opbevares længere end
nødvendigt i forhold til de fastsatte formål. Det påhviler
således den dataansvarlige at sikre, at behandlingen, herun-
der opbevaringen, til enhver tid er proportionel og i overens-
stemmelse med databeskyttelsesprincipperne i artikel 5.
Ministeriet bemærker, at en ordning, hvorefter elhandel-
svirksomheder skal optage og opbevare samtaler med for-
brugere, udløser en pligt til at informere de registrerede
i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens arti-
kel 13 og – i visse tilfælde – artikel 14. Det er derfor væ-
sentligt, at husholdningsforbrugeren i forbindelse med sam-
talens indledning modtager klar og forståelig information
om, at samtalen optages, hvilket formål optagelsen tjener,
hvor længe oplysningerne opbevares, og hvilke rettigheder
forbrugeren har efter forordningen, herunder retten til ind-
sigt, sletning og indsigelse. Det skal tillige fremgå, hvem der
er dataansvarlig, og hvordan vedkommende kan kontaktes.
Et krav om optagelse og opbevaring af telefonsamtaler
mellem elhandelsvirksomheder og husholdningsforbrugere
må anses for en indgribende behandling af personoplysnin-
ger. Et sådan krav berører i sagens natur borgernes ret til
privatliv og beskyttelse af deres personoplysninger. Ministe-
riet vurderer imidlertid, at der foreligger et væsentligt og
legitimt behov for at kunne dokumentere, hvad der faktisk
er sagt under telefonsamtaler, særligt hvor der efterfølgende
indgås aftaler om levering af elektricitet. Baggrunden herfor
er navnlig problemerne med vildledende telefonsalg. Mini-
steriet anser det derfor som udgangspunkt for nødvendigt, at
hele samtalen mellem forbrugeren og elhandelsvirksomhe-
den optages og opbevares af elhandelsvirksomheden. Bag-
grunden herfor er, at det ofte vil være den samlede kontekst
af samtalen, der er afgørende for, om en elkunde er blevet
vildledt til at indgå en aftale, eksempelvis gennem en udela-
delse af væsentlige oplysninger eller en urigtig fremstilling
af den aftale, der skal indgås. En vurdering af, om markeds-
førings- eller aftaleretlige regler er overholdt, forudsætter
17
derfor som udgangspunkt adgang til hele samtaleforløbet,
ikke blot udvalgte uddrag. En sådan tilgang er efter ministe-
riets opfattelse nødvendig for at sikre elkundernes beskyttel-
se og for at kunne føre effektivt tilsyn med elhandelsvirk-
somhedernes adfærd på et område, der har været genstand
for omfattende problemer.
Den behandling af telefonsamtaler, der foreslås, indebærer,
at der kan ske behandling af følsomme oplysninger, jf. da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, i det omfang
sådanne oplysninger frivilligt afgives af elkunden under
samtalen. Det kan eksempelvis være oplysninger om hel-
bred, fagforeningsmedlemskab eller politiske overbevisnin-
ger, som kunden nævner i forbindelse med en samtale. Da
optagelsen omfatter hele samtalen, kan sådanne oplysninger
ikke på forhånd udelukkes fra at blive registreret. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet lægger derfor op til, at
der fastsættes krav om, at sådanne følsomme oplysninger
skal slettes fra optagelsen. En yderligere måde at imødegå
risikoen for behandling af følsomme oplysninger på vil væ-
re at sikre, at elkunderne forud for samtalen gives tydelig
information om, at samtalen optages, og at de bør undlade
at oplyse om forhold, der falder ind under databeskyttelses-
forordningens artikel 9, stk. 1, herunder helbredsoplysnin-
ger, politisk overbevisning eller medlemskab af fagforenin-
ger. En sådan forhåndsorientering kan mindske risikoen for,
at følsomme oplysninger overhovedet indgår i optagelsen
og dermed reducere behovet for efterfølgende sletning. Be-
handling af følsomme oplysninger kræver, at en undtagelse i
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, finder anven-
delse. Ordningen tilrettelægges imidlertid med det formål at
undgå, at sådanne oplysninger overhovedet indgår i behand-
lingen.
Ministeriet vurderer endvidere, at der bør sondres mellem
telefoniske samtaler, der efterfølgende resulterer i en aftale
med forbrugeren, og samtaler, der ikke fører til et kundefor-
hold. I førstnævnte tilfælde kan der være et mere langvarigt
behov for opbevaring, hvilket kan begrunde en længere op-
bevaringsfrist. I modsætning hertil vil der i situationer, hvor
samtalen ikke følges op af en aftale, typisk ikke være det
samme behov for efterfølgende dokumentation. Det kan der-
for overvejes, om samtaler i disse tilfælde kan slettes efter
en kortere periode. En sådan differentiering vil være i tråd
med dataminimeringsprincippet.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre økonomiske konsekvenser hos for
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til administration
af karantæner fra datahub. Der vil derudover være begræn-
sede merudgifter på Justitsministeriets område. Lovforslaget
skønnes endvidere at medføre mindre administrative konse-
kvenser i forbindelse med nyudstedelsen af elleveringsbe-
kendtgørelsen, hvor de nye bemyndigelser skal udmøntes.
Ressourcebehovet i Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et er samlet 0,3 mio. kr., svarende til 0,25 årsværk fra 2026
og frem. Øgede omkostninger og årsværk afholdes inden for
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets samt Justitsmini-
steriets eksisterende ramme.
Det vurderes endvidere, at implementeringen af en bødemo-
del for overtrædelse af de forbrugerbeskyttende regler på
detailområdet for el vil medføre meget begrænsede bødeind-
tægter. Disse er således ikke kvantificeret.
Der er ikke vurderet at være økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes samlet at medføre negative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Energinets administration af karantæne fra datahub og eta-
blering af adgangsbarriere skønnes at medføre en årlig om-
kostning på 2,4 mio. kr.
Lov- og bekendtgørelsesændringerne skønnes at medføre
negative erhvervsøkonomiske og administrative konsekven-
ser på under 4 mio. kr. årligt. Dette beløb dækker over flere
elementer. For det første dækker beløbet initialomkostninger
for elhandelsvirksomheder til at leve op til kravet om MitID
ved aftaleindgåelse samt løbende omkostninger samt krav til
optagelse og opbevaring af telefonsamtaler. Derudover dæk-
ker beløbet nye krav til elhandelsvirksomheder, herunder el-
kundens ret til adgang til oplysninger, der gør det muligt for
forbrugerne at kontrollere egne elregninger, samt krav til,
hvordan oplysningerne skal præsenteres på virksomhedernes
hjemmesider. Det forventes, at de erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser overvæltes til forbrugerne.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indfører tiltag, der kan have negative admini-
strative konsekvenser for borgere ved at kræve anvendelse
af MitID-validering eller skriftlig accept i form af en fysisk
underskrift ved kontraktindgåelsen.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører ikke regler eller bestemmelser,
som er udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet. Lovforsla-
gets indførelse at et krav til nye elhandelsvirksomheder om
deponering af 1 million kroner for at få adgang til Energi-
nets datahub medfører imidlertid, at der skal foretages en
vurdering af forslagets forenelighed med servicedirektivet.
9.1. Servicedirektivet
18
Det følger af artikel 14, stk. 7, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tje-
nesteydelser i det indre marked (herefter servicedirektivet),
at medlemsstaten ikke må gøre adgangen til at optage eller
udøve servicevirksomhed på deres område betinget af en
forpligtelse til at stille eller deltage i en finansiel sikkerhed
eller til at tegne en forsikring hos en tjenesteyder eller et
organ, der er etableret på deres område.
Indførelsen af et krav til elhandelsvirksomheder om at depo-
nere 1 million kroner, som betingelse for at få adgang til
Energinets datahub, rejser således et spørgsmål i forhold
til foreneligheden med servicedirektivet. Det skyldes, at det
er en forudsætning for at kunne levere elektricitet til elkun-
der på detailmarkedet og dermed fungere som elhandelsvirk-
somhed at virksomheden er registreret og har adgang til
datahub. Energinets datahub spiller en central rolle i afreg-
ningen og informationsudvekslingen på elmarkedet og er
dermed afgørende for markedets funktion og forsyningssik-
kerheden.
Ordningen beskrevet i § 28 a udgør ikke en finansiel sikker-
hed i traditionel forstand, hvor den stillede sikkerhed kan
gøres gældende ved modpartens misligholdelse. Der er hver-
ken tale om sikkerhed for specifikke betalingsforpligtelser
eller en adgang for Energinet til at realisere depositummet i
tilfælde af misligholdelse. I stedet er der tale om et kontant
depositum, som skal stilles som en betingelse for adgang
til datahub, og som tilbageholdes, uden at være knyttet til
konkrete krav eller misligholdelsesscenarier. Desuden skal
midlerne holdes adskilt fra Energinets drift og egenkapital,
hvilket understreger, at beløbet ikke er stillet til Energinets
disposition som en egentlig sikkerhed, men derimod udgør
en adgangsbetingelse.
Såfremt et krav om indbetaling af et depositum imidlertid
vurderes at udgøre en hindring af den fri bevægelighed af
tjenesteydelser, skal der i medfør af servicedirektivets artikel
16, stk. 1, foretages en vurdering af, hvorvidt kravet om
deponering hos Energinet overholder følgende principper:
a) ikke-forskelsbehandling: kravene må ikke være direkte
eller indirekte diskriminerende på grundlag af nationalitet
eller, for juridiske personers vedkommende, på grundlag af
den
medlemsstat, hvor de er etableret
b) nødvendighed: kravene skal være begrundet i hensynet
til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, den offent-
lige sundhed eller beskyttelsen af miljøet
c) proportionalitet: kravene skal sikre opfyldelsen af det
tilsigtede mål og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå dette mål.
Adgangen til at etablere sig som elhandelsvirksomhed og
levere elektricitet til elkunder er lav sammenlignet med an-
dre forsyningsområder. De lave adgangsbarrierer bliver i
nogle tilfælde anvendt af virksomheder, som en mulighed
for at træde ind på detailmarkedet uden at have de bedste
intentioner over for hverken elkunderne eller de øvrige el-
handelsvirksomheder på detailmarkedet. Der spekuleres i
hurtigt at tiltrække elkunder til virksomheden, og dette sker
ofte på bekostning af elkunderne, som bl.a. som følge af
vildledende markedsføring, ender med at blive præsenteret
for uigennemsigtige vilkår og uhensigtsmæssige elaftaler,
der ender med at stille elkunden dårligere. Det påvirker også
de elhandelsvirksomheder, der overholder reglerne, da de
risikerer at miste kunder på et urimeligt grundlag. Denne
praksis skaber usikkerhed og mistillid blandt elkunderne og
skader branchen som helhed. Et depositum skal fungere som
et redskab, der skal højne niveauet hos de aktører, der træder
ind på detailmarkedet for elektricitet.
Kravet kan således anses for et middel til at understøtte
orden og stabilitet i leveringen af elektricitet til elkunder-
ne, hvilket må anses som et samfundsmæssigt hensyn af
væsentlig betydning, navnlig med henblik på at sikre for-
brugertillid, forsyningssikkerhed og et velfungerende detail-
marked. Kravet gælder endvidere uden forskel for alle nye
elhandelsvirksomheder, uanset nationalitet eller etablerings-
land, og opfylder dermed princippet om ikke-forskelsbe-
handling. Det er med andre ord ikke rettet mod udenlandske
tjenesteydere, men er udtryk for en generel adgangsbetingel-
se. Endelig må kravet anses for proportionalt, idet det for-
følger et legitimt og sagligt formål, og fordi mindre indgri-
bende foranstaltninger, eksempelvis et reduceret depositum
eller frivillig garantistillelse, efter en konkret vurdering ikke
vurderes at kunne yde tilsvarende beskyttelse.
På den baggrund kan kravet om deponering af 1 mio. kr.
betragtes som en ikke-diskriminerende, sagligt begrundet og
proportional foranstaltning, der er forenelig med servicedi-
rektivets bestemmelser om den frie bevægelighed for tjene-
steydelser.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juni 2025
til den 30. juni 2025 (28 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Accura Advokatpartnerselskab, ADB (Association Dansk
Biobrændsel), Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akade-
mikerne, Akademisk Arkitektforening, Aktiveenergiforbru-
gere, Affald Plus, Aluminium Danmark, Ankenævnet på
Energiområdet, Andel, Antenneforeningen Vejen, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og
ressourceindustrien under DI), Artelia A/S, Asfaltindustri-
en, BAT-kartellet, BattMan Energy ApS, Better Energy,
Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S,
Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger, Brancheforeningen
Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraft-
varme, Brancheforeningen for møller, Brancheforeningen
for Skov, Have og Park-forretninger, Branchehuset, Brint-
branchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Ener-
gi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, BUILD, Business
Region MidtVest (BRMV), Business Danmark, Bygge-,
19
Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum,
Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Bærebro A/S,
Byggeskadefonden, C4 – Carbon Capture Cluster Copen-
hagen, Center for Electric Power and Energy (DTU),
CEPOS, Cerius, Centrica Energy trading A/S, CTR, CO-
industri, Concito, COWI, Copenhagen Infrastructure Part-
ners, Copenhagen Merchants, Crossbridge Energy Frederi-
cia, Daka, DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Dan-
ske Akkrediterings- og Metrologifond), Dansk halm, Dan-
marks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforsk-
ning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit,
Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration
A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygnings-
center, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Dansk Erhverv,Dansk Facilities Management (DFM),
Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Cen-
ter (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning,
Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Me-
thanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Producentan-
svarssystem, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening,
Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Told- og
Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL) Dansk
Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører
og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE
ARK, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbruge-
re (DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske
Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, DAN-
VA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Da-
taetisk råd, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, DELTA
Dansk Elektronik, DI, DKCPC, DOF BirdLife, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU – Myndig-
hedsbetjening, EA Energianalyse, EBO Consult A/S, E. ON
Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Ener-
gi Fyn, Energiforum Danmark, Energifællesskaber, Energik-
lagenævnet, Energisammenslutningen, Energi- og Bygnings-
rådgivning A/S (EBAS), Energycluster, Energisystemer
ApS, Energitjenesten, Enyday, Erhvervsflyvningens Sam-
menslutning (ES-DAA), European Energy, Eurowind Ener-
gy A/S, Evida, Everfuel, EWE Energie AG, Fagligt Fæl-
les Forbund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,
Realkreditforeningen og Realkreditrådet – FinansDanmark,
Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, For-
enede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører
af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af
fabrikanter og importører af elektriske husholdningsappara-
ter (FEHA), Biogas Danmark, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S,
Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, For-
syningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg
Forsyning, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer,
GAFSAM, Gaz-system, Get2Grid, GRAKOM, Greenpeace,
Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power Denmark,
GTS (Godkendt Teknologisk service), Grundfos, Havari-
kommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hess
Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S,
HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el
og varme, HORESTA, SMV danmark, H2 Energy Esbjerg,
Hulgaard advokater, IBIS, Ilyas – FDM, Ingeniørforenin-
gen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU),
Intelligent Energi, Ineos Danmark, Investering Danmark,
Ista Danmark A/S, IT-Branchen, Justitia, Klimabevægelsen,
Klimarådet, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommune-
Kredit, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den
Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Dan-
mark) Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommu-
ne - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommu-
ne – Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Kø-
benhavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrik-
ternes Fællesråd, Landinspektørforeningen, Landsbyggefon-
den, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpe-
vindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesska-
dede, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorgani-
sation, Lokale Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, Mellemfol-
keligt Samvirke, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mobility
Denmark, Maabjerg Energy Center – MEC, Nasdaq OMX
Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Mil-
jø og Energi, Nature Energy, N1 A/S, Neptune Energy
Denmark ApS, NetVarme, Niras, NOAH Energi og Klima,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Ener-
girådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S,
Nuuday, Nærbutikkernes Landsforening, Nævnenes Hus,
Olie Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet
for Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Ad-
vokatpartnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radi-
us Elnet A/S, Ranbøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører
i Danmark, Reel Energioplysning (REO), Regstrup Natur
og miljøforening, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæ-
redygtigt Byggeri, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for
grøn omstilling, RWE Renewables Denamark A/S, SEGES,
Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SKAD - Autoskade-
og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SMVdanmark,
Solar Lightning Consultants ApS, SRF Skattefaglig Fore-
ning, Synergi, Sustain, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknolo-
gisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varme-
pumpeindustrien, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle
Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandø-
rers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, VELTEK,
Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind systems A/S,
Vestas, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Organisatio-
nen i Danmark, VisitDenmark, Wind Denmark, Wind Estate
A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfon-
den, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aal-
borg Portland A/S, Aalborg Forsyning, Aalborg Universitet,
Aarhus Universitet, 92-Gruppen, Albertslund Kommune,
Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune,
Billund Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby
Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Ege-
dal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favr-
skov Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune,
Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederiks-
20
havn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kom-
mune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune,
Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommu-
ne, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haders-
lev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune,
Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommu-
ne, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kom-
mune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidov-
re Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kom-
mune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, Jammer-
bugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kom-
mune, Kolding Kommune, Københavns Kommune, Køge
Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lem-
vig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kom-
mune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middel-
fart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune,
Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommu-
ne, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kom-
mune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkøbing-
Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommu-
ne, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kom-
mune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive
Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø
Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg
Kommune, Syd-djurs Kommune, Sønderborg Kommune,
Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune,
Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune,
Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kom-
mune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa
Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang, Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Det vurderes, at implementeringen af en
bødemodel for overtrædelse af de forbru-
gerbeskyttende regler på detailområdet for
el vil medføre meget begrænsede bødeind-
tægter. Disse er således ikke kvantificeret.
Lovforslaget vil medføre økonomiske konse-
kvenser i form af et ressourcebehov for Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriet til ad-
ministration af karantæner fra datahub. Der
vil derudover være begrænsede merudgifter
på Justitsministeriets område.
Lovforslaget skønnes at medføre mindre ad-
ministrative konsekvenser i forbindelse med
nyudstedelse af elleveringsbekendtgørelsen.
Ressourcebehovet i Klima-, Energi- og For-
syningsministeriet er samlet 0,3 mio. kr., sva-
rende til 0,25 årsværk fra 2026 og frem. Øge-
de omkostninger og årsværk afholdes inden
for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
samt Justitsministeriets eksisterende ramme.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Lovforslaget skønnes samlet at medføre nega-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
Energinets administration af karantæne fra da-
tahub og etablering af adgangsbarriere skøn-
nes at medføre en årlig omkostning på 2,4
mio. kr.
Lov- og bekendtgørelsesændringerne skønnes
at medføre negative erhvervsøkonomiske og
administrative konsekvenser på 1-2 mio. kr.
årligt. Dette beløb dækker over flere elemen-
ter. For det første dækker beløbet initialom-
kostninger for elhandelsvirksomheder til at
leve op til kravet om MitID ved aftaleindgå-
else samt løbende omkostninger. Derudover
dækker beløbet nye krav til elhandelsvirksom-
heder, herunder elkundens ret til adgang til
21
oplysninger, der gør det muligt for forbruger-
ne at kontrollere egne elregninger, samt krav
til, hvordan oplysningerne skal præsenteres på
virksomhedernes hjemmesider. Det forventes,
at de erhvervsøkonomiske konsekvenser over-
væltes til forbrugerne.
samt krav til, hvordan oplysningerne skal
præsenteres på virksomhedernes hjemmesi-
der. Det forventes, at de erhvervsøkonomiske
konsekvenser overvæltes til forbrugerne.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Lovforslaget indfører tiltag, der kan have ad-
ministrative konsekvenser for borgere ved at
kræve anvendelse af MitID eller skriftlig ac-
cept i form af en fysisk underskrift ved kon-
traktindgåelsen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen direkte klimamæssige konsekvenser. Ingen direkte klimamæssige konsekvenser.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
Ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant omfang og-
så gælder ved implementering af ik-
keerhvervsrettet EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret forudsætter levering af elektricitet, at
der indgås en aftale herom mellem elkunden og en elhandel-
svirksomhed, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven. En
elkunde kan i medfør af elforsyningslovens § 6, stk. 1, 2.
pkt., frit vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt. Som ud-
gangspunkt er der således ikke en elhandelsvirksomhed, der
automatisk påbegynder eller overtager leveringen af elektri-
citet, hvis en elkunde ikke aktivt træffer et valg af elhandel-
svirksomhed. Der gælder ikke et formkrav for en elkundes
accept af en aftale om levering af elektricitet, jf. § 3, stk.
2, i elleveringsbekendtgørelsen. Dette følger det aftaleretlige
udgangspunkt i dansk ret, hvor en aftale indgås ved tilbud
og accept, uanset om det sker mundtligt eller skriftligt, jf.
aftalelovens § 1 og 3, stk. 2.
Der gælder dog visse undtagelser til dette udgangs-
punkt. Hvis en elhandelsvirksomhed ophører med at levere
elektricitet, f.eks. ved konkurs eller rekonstruktion, fordeles
elkunderne automatisk til andre elhandelsvirksomheder, jf.
elforsyningslovens § 72 e. På samme måde indsættes ejeren
af en ejendom automatisk som kunde, hvis en elkunde op-
siger sin elaftale, og der ikke foreligger en ny aftale, jf.
reglerne i elleveringsbekendtgørelsen. I begge tilfælde sker
leveringen uden elkundens aktive accept, men elkunden kan
dog vælge en elhandelsvirksomhed efter eget ønske eller
afbryde forsyningen.
En elhandelsvirksomhed skal dog i medfør af elleveringsbe-
kendtgørelsen, efter anmodning fra Energinet, fremlægge
dokumentation for forbrugeraftalers indgåelse. Derfor er
det i dag almindelig praksis, at elhandelsvirksomheder op-
tager samtaler med elkunder for at kunne dokumentere den
mundtlige aftaleindgåelse, men der er ingen retlig forpligtel-
se hertil. Hvis elhandelsvirksomheden ikke kan dokumente-
re, at der er indgået en aftale, er aftalen omfattet af forbru-
geraftalelovens § 6, hvorefter en forbruger, der modtager en
vare eller en tjenesteydelse fra en erhvervsdrivende, ikke er
forpligtet til at betale herfor, hvis leveringen ikke skyldes
en fejl. Ønsker elkunden at benytte sig af fortrydelsesretten
efter forbrugeraftalelovens kapitel 4, kan skiftet annulleres i
datahub. Dette kan ske med tilbagevirkende kraft. Elkunden
vil i sådan en situation blive ført tilbage til sin hidtidige
elhandelsvirksomhed, som om at skiftet ikke havde fundet
sted.
Der henvises til punkt 2.1.1 i de almindelige bemærkninger
for en udførlig gennemgang af
gældende ret for indgåelse af aftaler om levering af elektri-
citet og skift af elhandelsvirksomhed.
Det foreslås i § 6 a, stk. 2, nr. 3, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om krav om anvendelse
22
af elektronisk identifikation og skriftlig accept ved indgåel-
se af aftaler om levering af elektricitet samt udlevering af
dokumentation herfor til relevante myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren kan
fastsætte regler om krav om anvendelse af den til enhver tid
gældende, nationale elektroniske identifikationsløsning efter
forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektro-
nisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske
transaktioner på det indre marked (eIDAS-forordningen) i
forbindelse med indgåelse af aftaler om levering af elektri-
citet. Bestemmelsen vil desuden give ministeren mulighed
for at fastsætte krav om skriftlig accept i forbindelse med
indgåelse af aftaler om levering af elektricitet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i den kom-
mende nyudstedelse af elleveringsbekendtgørelsen vil blive
fastsat regler om, at aftaler om levering af elektricitet, der
indgås med husholdningsforbrugere, vil skulle indgås ved
anvendelse af MitID, såfremt aftalen medfører, at der sker
et skift af elhandelsvirksomhed på et aftagenummer. Mi-
tID udgør den nationale elektroniske identifikationsløsning
i Danmark og er notificeret i henhold til eIDAS-forordnin-
gen. Hvis elhandelsvirksomheden allerede er registreret som
elhandelsvirksomhed på husholdningsforbrugerens aftagen-
ummer, vil et skift af elaftale eller ændring af en elaftale hos
samme elhandelsvirksomhed ikke blive omfattet af kravet
om anvendelse af MitID.
Den tekniske løsning vil tage udgangspunkt i brug af MitID-
validering. Der vil således ikke blive stillet krav om anven-
delse af MitID-signering i form af digital underskrift. Der
vil ikke blive etableret en integration til datahub, som derfor
ikke vil være en aktiv del af løsningen, når der anvendes
MitID. Et skifte vil således teknisk set kunne gennemføres i
datahub uden anvendelse af MitID.
Det foreslås, at det i de kommende regler fastsættes, at
hvis elhandelsvirksomheden ikke kan dokumentere, at afta-
len er accepteret ved brug af MitID eller ved underskrift i
form af en fysisk underskrift, skal der ikke anses at være
indgået en bindende aftale for husholdningsforbrugeren. Det
vil i de kommende regler blive overladt til den enkelte el-
handelsvirksomhed at tilrettelægge, hvordan den sikrer og
opbevarer dokumentationen for, at aftalen er accepteret med
MitID eller ved fysisk underskrift. Det afgørende vil være,
at dokumentationen er tilstrækkelig til at kunne eftervise,
at der foreligger en bindende aftale. Det foreslås, at kravet
til, hvor længe dokumentationen skal opbevares, fastsættes
i elleveringsbekendtgørelsen med henblik på at sikre, at
dokumentationen er tilgængelig i tilfælde af klage eller til-
syn. Det foreslås endvidere, at husholdningsforbrugeren i
de kommende regler får mulighed for at påberåbe sig, at
der ikke foreligger en bindende aftale, såfremt den angivne
fremgangsmåde bliver fraveget. Husholdningsforbrugeren
vil dog også have mulighed for at fastholde aftalen og kræve
dens opfyldelse. Hvis skiftet allerede er gennemført, vil hus-
holdningsforbrugeren efter de kommende regler få mulighed
for at blive ført tilbage til den hidtidige elhandelsvirksom-
hed på aftagenummeret, men vil dog også kunne vælge en
anden elhandelsvirksomhed. Ugyldighed vil i øvrigt kunne
gøres gældende i det omfang, den følger af almindelige
obligationsretlige.
Det foreslås, at krav om anvendelse af MitID-validering i de
kommende regler vil gælde uanset salgskanal og uanset, om
salget sker opsøgende eller ej. Det vil bl.a. kunne omfatte
telefonsalg, gadesalg, salg via samarbejdspartnere og andre
tredjepartsaktører, der indgår aftaler på vegne af en elhan-
delsvirksomhed, samt salg via elhandelsvirksomhedens egen
hjemmeside. Det forudsættes endvidere, at kravet i de kom-
mende regler vil gælde, uanset om skiftet af elhandelsvirk-
somhed på aftagenummeret sker som følge af en tilflytning,
hvor husholdningsforbrugeren ikke allerede er kunde på af-
tagenummeret, eller ved et regulært skifte af elhandelsvirk-
somhed, hvor husholdningsforbrugeren allerede er kunde på
aftagenummeret. I begge situationer foreslås det fastsat, at
der skal sikres dokumentation for aftaleindgåelsen.
Den foreslåede bemyndigelse vil derudover benyttes til at
fastsætte regler, der tager højde for, at en husholdningsfor-
bruger ikke ønsker at anvende MitID i forbindelse med
aftaleindgåelsen, ved at gøre det muligt for husholdningsfor-
brugeren at acceptere en aftale om levering af elektricitet
skriftligt i form af en fysisk underskrift, der kan sendes med
post eller elektronisk. Det vil dermed ikke være tilstrække-
ligt, at husholdningsforbrugeren eksempelvis fremsender en
e-mail, afgiver et klikbaseret samtykke eller foretager anden
ikke-underskrevet skriftlig kommunikation. Det forudsættes,
at der vil være tale om sideordnede løsninger, hvor både Mi-
tID-validering og en fysisk underskrift er ligeværdige mu-
ligheder for at indgå aftale om levering af elektricitet. An-
vendelsesområdet vil være det samme for begge løsninger. I
udformningen af de konkrete regler vil der desuden blive
fastsat regler om, at accepten eller underskriften afgives i
en sammenhæng og på en måde, der indebærer, at hushold-
ningsforbrugeren kan orientere sig i aftalen, så det klart
fremgår, hvad der indgås en aftale om. Det forventes at ske
ved at sikre en tydelig sammenhæng mellem aftaleindgåel-
sen og de oplysninger, der skal fremgå af kontrakten efter
reglerne i elleveringsbekendtgørelsen.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der fastsættes regler,
som undtager en række situationer fra kravet om anvendelse
af MitID eller skriftlig accept. Der vil således ikke blive
fastsat regler om anvendelse af MitID eller skriftlig accept i
form af en fysisk underskrift i forbindelse med den proces,
der følger af elforsyningslovens § 6 c og de regler, der er ud-
stedt i medfør heraf. Det kan eksempelvis være situationer,
hvor en lejer opsiger sin elaftale og fraflytter adressen. For
at undgå, at elektriciteten afbrydes til aftagenummer i sådan-
ne tilfælde, vil den gældende procedure, hvorefter ejeren
af ejendommen, f.eks. udlejer, indsættes på aftagenummeret
med henblik på fortsættelse af leverancen, finde anvendelse
uden krav om anvendelse af MitID. Der vil ligeledes blive
indført en undtagelse for aftaler, der indgås som følge af
fordelingsmekanismer, der træder i kraft, hvis en elhandel-
svirksomhed går konkurs eller tages under rekonstruktion,
23
samt for forbrugerens mulighed for at påberåbe sig fortry-
delsesretten i forbrugeraftalelovens kapitel 4, som giver for-
brugeren mulighed for at træde tilbage fra aftalen.
Der kan også være andre situationer, hvor det grundlæggen-
de vurderes uhensigtsmæssigt at opstille et krav om anven-
delse af MitID, blandt andet af hensyn til at sikre et vel-
fungerende og konkurrencedygtigt elmarked. Det vil f.eks.
være tilfældet i en situation, hvor en elhandelsvirksomhed
opkøber en anden elhandelsvirksomhed og dermed overta-
ger dennes kundebase. I sådan en situation vil det ikke
være hensigtsmæssigt, hvis hver enkelt elkunde skal give
samtykke via MitID eller skriftlig accept i form af en fysisk
underskrift. Det kan også være en situation, hvor en hus-
holdningsforbruger ønsker at flytte sin eksisterende elhan-
delsvirksomhed med på et nyt aftagenummer, hvor elhan-
delsvirksomheden ikke allerede er registreret som elhandel-
svirksomhed. Ovenstående vil ikke udgøre en udtømmende
liste over situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at
etablere undtagelser fra kravet om anvendelse af MitID eller
skriftlig accept.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at der fast-
sættes regler om, at dokumentation for aftaleindgåelsen efter
anmodning skal udleveres til relevante myndigheder, såsom
Forsyningstilsynet, Forbrugerombudsmanden og Ankenæv-
net på Energiområdet. Dette vil ske med henblik på tilsyn
med elhandelsvirksomhederne og behandling af konkrete
sager. Forsyningstilsynet og Forbrugerombudsmanden vil
således have mulighed for at anmode om adgang til relevant
dokumentation, herunder både selve grundlaget for accept
af aftalens indgåelse og lydoptagelser, som led i sit tilsyns-
arbejde. Denne adgang er nødvendig for, at de pågældende
myndigheder effektivt kan varetage deres opgave med at
føre tilsyn med elhandelsvirksomhederne. Husholdningsfor-
brugerne vil desuden skulle have adgang til oplysningerne i
overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i databeskyttelses-
forordningen.
Det foreslås endvidere i § 6 a, stk. 2, nr. 4, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav om
optagelse og opbevaring af telefonsamtaler med elkunder
samt udlevering af dokumentation herfor til relevante myn-
digheder.
Den foreslåede bestemmelse vil benyttes til at fastsætte reg-
ler i elleveringsbekendtgørelsen om, at elhandelsvirksomhe-
der skal optage og opbevare telefonsamtalen, når de kontak-
ter husholdningsforbrugere. Det foreslås, at kravet i de kom-
mende regler vil omfatte opsøgende henvendelser, da der i
disse situationer er et særligt behov for at styrke dokumenta-
tionen. Det foreslås derimod, at der ikke vil blive fastsat reg-
ler om, at kravet skal omfatte telefonsamtaler, hvor elkun-
den selv retter henvendelse til elhandelsvirksomheden. Det
forudsættes endvidere, at forpligtelsen som udgangspunkt
ikke vil omfatte henvendelser fra den eksisterende elhandel-
svirksomhed på aftagenummeret. Den eksisterende elhan-
delsvirksomhed vil således fortsat kunne kommunikere med
husholdningsforbrugeren om eksempelvis ændringer i vil-
kår, forbrugsrelaterede forhold eller andre kundeserviceop-
gaver uden krav om, at samtalen skal optages. Det foreslås
dog fastsat, at hvis en husholdningsforbruger har indgået
en aftale om skift af elhandelsvirksomhed, og dette er regi-
streret i datahub, vil den eksisterende elhandelsvirksomhed
skulle optage samtalen, såfremt den retter henvendelse til
husholdningsforbrugeren med henblik på at fastholde kun-
deforholdet. En sådan henvendelse vil desuden fortsat kræve
forudgående samtykke fra forbrugeren, jf. forbrugeraftalelo-
vens § 4, stk. 1.
Det foreslås, at kravet i de kommende regler om optagelse
og opbevaring af den telefoniske samtale skal gælde uanset,
om opkaldet foretages af elhandelsvirksomheden selv eller
af en ekstern aktør, som eksempelvis et telemarketingbu-
reau, der handler på vegne af elhandelsvirksomheden. Det
forudsættes endvidere, at husholdningsforbrugere i de kom-
mende regler ikke vil skulle være dårligere stillet i tilfælde,
hvor en elhandelsvirksomhed benytter sig af en ekstern sam-
arbejdspartner til at varetage telefonsalget.
Det foreslås fastsat i de kommende regler, at såfremt elhan-
delsvirksomheden ikke kan dokumentere, at hele optagel-
sen af samtalen med husholdningsforbrugeren er foretaget,
skal det indebære, at der ikke anses for at være indgået
en bindende aftale om levering af elektricitet med hushold-
ningsforbrugeren. Det foreslås endvidere, at dette vil bety-
de, at husholdningsforbrugeren ikke vil være bundet af afta-
len. Det forudsættes, at husholdningsforbrugeren i en sådan
situation vil kunne vælge at blive ført tilbage til den hidtidi-
ge elhandelsvirksomhed på aftagenummeret, men også vil
kunne vælge en anden elhandelsvirksomhed. Ugyldighed vil
i øvrigt kunne gøres gældende i det omfang, den følger af
almindelige obligationsretlige regler.
Selve optagelserne af telefonsamtaler vil også kunne spille
en central rolle i at styrke myndighedernes mulighed for
at sanktionere elhandelsvirksomheder, hvis der f.eks. gives
vildledende oplysninger under samtalen med husholdnings-
forbrugeren. Det foreslåede vil indebære, at optagelserne vil
kunne anvendes som bevismateriale, hvis der opstår tvivl
om, hvorvidt de oplysninger, der blev givet til husholdnings-
forbrugeren, var korrekte og i overensstemmelse med regler-
ne. Det foreslås endvidere fastsat, at elhandelsvirksomheden
skal opbevare optagelsen af telefonsamtalen i en nærmere
fastlagt periode, som fastsættes i den bekendtgørelse, der
udstedes i medfør af loven. Ved fastsættelsen af opbeva-
ringsperioden vil der blive lagt vægt på formålet med doku-
mentationskravet, herunder behovet for at kunne understøtte
klagesager og kontrollere, om aftaler er gyldigt indgået,
samt på hensynet til databeskyttelse. Det foreslås tillige
fastsat, at optagelsen på anmodning skal kunne udleveres
til de relevante myndigheder, herunder Forsyningstilsynet,
Forbrugerombudsmanden og Ankenævnet på Energiområ-
det. Endelig forudsættes det, at elkunden skal have adgang
til oplysningerne i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i
databeskyttelsesforordningen.
Det bemærkes desuden, at de foreslåede bestemmelser vil
24
blive omfattet af den foreslåede bødemodel i punkt 2.2.1.2
i de almindelige bemærkninger. Der henvises derudover til
punkt 3 om forholdet til databeskyttelsesforordningen.
Til nr. 2
Energinet skal i medfør af § 28, stk. 1, nr. 7, i elforsynings-
loven, etablere og varetage driften af en datahub. Energinets
datahub er en centraliseret IT-platform, der fungerer som en
fælles data- og informationsudvekslingshub for energisekto-
ren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om indholdet og udførelsen af de opgaver,
som påhviler Energinet, herunder datahub, i medfør af §
28, stk. 1, jf. § 28, stk. 2, i elforsyningsloven. Regler om
indholdet og udførelsen af opgaver vedrører, hvordan en
given funktion eller opgave skal administreres og gennem-
føres i praksis. De fastlægger dermed de nærmere rammer
for, hvordan Energinet skal agere for at opfylde sine lovbe-
stemte forpligtelser. Bemyndigelsen er eksempelvis blevet
anvendt til at fastsætte regler om indholdet af den metode
som Energinet skal udarbejde med henblik på økonomisk
kompensation til balanceansvarlige aktører, som direkte på-
virkes af en aggregatorvirksomheds aktivering af regulerbart
forbrug eller -produktion.
Ministeren kan således efter gældende ret ikke fastsætte be-
tingelser eller vilkår for brugernes anvendelse af energinets
ydelser, herunder datahub, eller sanktionere virksomheders
manglende efterlevelse af disse vilkår. Denne kompetence
ligger hos Energinet, der i medfør af § 31, stk. 2, i elfor-
syningsloven, kan stille vilkår for brugernes adgang til at
benytte virksomhedens ydelser. Energinet kan meddele på-
bud til brugere, der groft eller gentagne gange tilsidesætter
vilkår efter stk. 2. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan
Energinet træffe afgørelse om, at brugeren helt eller delvis
udelukkes fra at gøre brug af Energinets ydelser, indtil vilk-
året opfyldes. Der henvises til punkt 2.2.2.1 i de almindelige
bemærkninger for en udførlig gennemgang af gældende ret.
Det foreslås, at der indsættes et § 28, stk. 4. Efter den fore-
slåede bestemmelse kan klima-, energi- og forsyningsmini-
steren fastsætte regler om vilkår for brugernes anvendelse af
datahubben.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at anvendelsen af
Energinets datahub fremover vil blive betinget af, at elhan-
delsvirksomheden til enhver tid overholder nærmere fastsat-
te vilkår. Ved den førstkommende udstedelse af elleverings-
bekendtgørelsen vil vilkårene for elhandelsvirksomheders
adgang til datahubben omfatte markedsføringslovens forbud
mod vildledende markedsføring, forbrugeraftalelovens for-
bud mod uanmodede henvendelser samt elforsyningslovens
krav om tilbagebetaling af elkunders tilgodehavender ved
slutafregningen. For at være sikret en uhindret adgang til
datahubbens funktioner vil elhandelsvirksomheder til enhver
tid skulle overholde disse vilkår. Kendetegnende for de reg-
ler, der vil blive ophøjet til vilkår for brug af datahubben,
er, at de vil være særligt vigtige for opretholdelsen af detail-
markedets integritet og for husholdningsforbrugernes tillid
til elhandelsvirksomhederne.
Vilkårene vil samtidig udgøre grundlaget for anvendelsen
af det foreslåede stk. 5, hvorefter overtrædelse af vilkårene
vil kunne medføre karantæne fra datahubben. Herved vil
der blive skabt en klar sammenhæng mellem adgangsbetin-
gelserne til datahubben og sanktionen ved manglende efter-
levelse. En sådan ordning vil udgøre et hurtigt og effektivt
værktøj til at gribe ind over for elhandelsvirksomheder, der
ikke lever op til de fastsatte vilkår.
Det foreslås således, at der indsættes et § 28, stk. 5, hvor-
efter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om, at overtrædelse af vilkår fastsat i medfør af stk. 4
medfører karantæne fra datahubben.
En karantæne fra datahub vil indebære, at elhandelsvirksom-
hedens adgang til at benytte datahubs funktioner fjernes
eller begrænses i en nærmere afgrænset periode i relation
til alle elkunder, dvs. både husholdningsforbrugere og er-
hvervskunder. Dette omfatter alle former for leverandørskift
og tilflytninger i datahub, uanset om der sker ved anvendel-
se af et klassisk skift af elhandelsvirksomhed eller efter
henvendelse fra en elkunde om at påbegynde levering på
et aftagenummer. Karantænen vil også omfatte situationer,
hvor en elkunde ønsker at videreføre sit kundeforhold med
den pågældende elhandelsvirksomhed i forbindelse med en
flytning. Selvom der i sådanne tilfælde ikke er tale om en
ny kunde, behandles det som en tilflytning i datahub, der vil
være afskåret i tilfælde af en karantæne. Det vil heller ikke
være muligt for elhandelsvirksomheden at foretage indmel-
dinger i Datahub af fremtidige leverandørskift eller tilflyt-
ninger, der først forventes at få virkning efter karantænens
udløb. Karantænen medfører dermed en generel afskæring
af adgang til at registrere eller planlægge ændringer i leve-
ringsforholdene, uanset om de ønskede ændringer ligger in-
den for eller efter karantæneperioden. Hensigten er dog ikke
at afskære elhandelsvirksomheden fra at kunne fungere som
elhandelsvirksomhed i forhold til eksisterende elkunder og
opfylde sine forpligtelser i henhold til elforsyningsloven. El-
handelsvirksomheden vil dermed i karantæneperioden fort-
sat kunne indgå i engrosafregningen, som Energinet håndte-
rer på grundlag af indsendt måledata. Elhandelsvirksomhe-
den vil således kunne afregne sine eksisterende elkunder på
normal.
En karantæne vil udgøre et indgribende tiltag, der vil kunne
fjerne incitamentet for elhandelsvirksomheder til at overtræ-
de lovgivningen, idet en karantæne vil have indvirkning
på deres mulighed for at operere frit på detailmarkedet,
hvilket vil have en betydelig økonomisk konsekvens uanset
elhandelsvirksomhedens størrelse. Længden af en karantæne
i førstegangstilfælde forventes at blive fastsat til 3 måne-
der. Hvis elhandelsvirksomheden modtager flere påbud in-
den for en nærmere afgrænset periode, kan karantæneperio-
den forlænges til f.eks. 6 måneder, således at der udløses en
længere karantæne i tilfælde af gentagelsestilfælde. Karan-
25
tæneperioderne vil være kumulative, dvs. at de 6 måneder
først begynder at løbe, når de første 3 måneder er udløbet.
Den foreslåede ordning vil fungere derved, at overtrædelse
af et vilkår vil blive konstateret, hvis en myndighed ud-
steder et påbud til en elhandelsvirksomhed for manglende
efterlevelse af regler, der samtidig udgør et vilkår for an-
vendelse af datahub. Det vil f.eks. kunne være et påbud ud-
stedt af Forbrugerombudsmanden til en elhandelsvirksom-
hed om overtrædelse af markedsføringslovens bestemmelser
om vildledende markedsføring eller forbrugeraftalelovens
regler om uanmodede henvendelser. En karantæne vil såle-
des kunne aktiveres straks efter, at der er udstedt et påbud
til elhandelsvirksomheden. Anvendelsen af karantæne vil
dermed ikke bero på en konkret vurdering fra den udsteden-
de myndighed af, om elhandelsvirksomheden ved sine hand-
linger eller undladelser tilsidesætter påbuddet. Karantænen
vil derimod blive anvendt som en automatisk konsekvens
af et påbud, uanset hvor alvorlig elhandelsvirksomhedens
overtrædelse af de omfattede regler måtte være. En karan-
tæne vil ligeledes ikke bortfalde, såfremt elhandelsvirksom-
heden f.eks. ophører med den handling eller undladelse,
der er i strid med påbuddet, og som danner grundlag for
karantænen. Karantænen vil således gælde hele den fastsatte
periode, uanset om grundlaget for den måtte være bortfaldet
i mellemtiden. Dette vil skabe den bedst mulige præventive
effekt for overholdelsen af reglerne og vil samtidig give
myndighederne mulighed for at reagere hurtigt og effektivt,
når overtrædelser af lovgivningen konstateres.
Hvis en elhandelsvirksomhed udøver flere forskellige aktivi-
teter under samme CVR-nummer, vil en karantæne alene
blive udløst, hvis overtrædelsen sker som led i virksomhe-
dens aktiviteter, der er omfattet af elforsyningsloven. For
eksempel vil et påbud til en virksomhed, der både sælger
forsikringer og driver elhandelsvirksomhed, ikke medføre
karantæne, hvis overtrædelsen, eksempelvis af markedsfø-
ringslovens forbud mod vildledning, relaterer sig til forsik-
ringsaktiviteten og ikke til virksomhedens elhandelsaktivite-
ter.
Karantænens udløsningsmekanisme vil således være tæt for-
bundet med myndighedernes mulighed for at meddele på-
bud, idet et påbud vil fungere som den handling, der aktive-
rer karantænen. Et påbud kan både være formuleret positivt
som en handlepligt og negativt som et krav om for fremtiden
at undlade en bestemt handling. Et påbud kan således kun
omfatte igangværende og fremtidige handlinger. Påbuddet
skal derfor være formuleret, så det er klart, hvilken konkret
handling påbuddet angår, og hvilken ændret adfærd/situa-
tion, der tilsigtes med påbuddet. Det skærper i øvrigt krave-
ne til formuleringen af påbud, såfremt tilsidesættelsen af
påbuddet er strafbelagt. Det straffes således med bøde eller
fængsel at tilsidesætte et påbud efter markedsføringslovens
§ 37, stk. 1. Tilsvarende vil en elhandelsvirksomhed, der
undlader at efterkomme et påbud eller forbud efter loven,
herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kunne
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, jf. § 87, stk. 1, nr. 7, i elforsyningslo-
ven. Der stilles således grundlæggende høje krav til udste-
delsen af påbud. Det bemærkes, at meddelelse af påbud i
forhold til fortidige handlinger er så indgribende, at det kun
bør ske ved dom.
Det bemærkes endvidere, at anvendelse af påbud er ikke en
automatisk reaktion på overtrædelse af en regel i regulerin-
gen. Myndigheder foretager således altid en konkret vurde-
ring af de relevante forhold, herunder om der er tale om en
overtrædelse af lovgivningen eller regler, som nødvendiggør
en sådan afgørelse. Det følger bl.a. af markedsføringslovens
§ 32, stk. 2, at Forbrugerombudsmanden kan meddele på-
bud, hvis en handling er i strid med loven og ikke kan
ændres ved forhandling. Det er op til Forbrugerombudsman-
den at vurdere, om der er tale om en handling i strid med
markedsføringsloven, som nødvendiggør meddelelse af på-
bud, idet forhandling med den erhvervsdrivende viser sig
forgæves. Det følger af bemærkningerne til markedsførings-
lovens § 28, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L
40, som fremsat, at forhandlingsprincippet udgør det centra-
le grundlag for Forbrugerombudsmandens virksomhed. For-
brugerombudsmanden skal som udgangspunkt søge at på-
virke virksomheder til at handle i overensstemmelse med
god markedsføringsskik og lovens øvrige bestemmelser gen-
nem forhandling. Formålet med forhandlingsprincippet er
både at bringe ulovlig adfærd til ophør og at påvirke virk-
somhedernes fremtidige adfærd generelt. Forhandlingsprin-
cippet indebærer, at Forbrugerombudsmanden lægger vægt
på at informere om lovgivningen og fremme efterlevelsen
af principperne for god skik, blandt andet gennem dialog
med organisationer, virksomheder og forbrugere. Forbruger-
ombudsmanden skal således som led i en åben og service-
orienteret forvaltning indgå i dialog med relevante parter
for at fremme lovens formål. Det er dog forudsat, at Forbru-
gerombudsmanden efter en konkret vurdering kan vælge at
indlede retsforfølgning uden forudgående forhandling, hvis
det anses for nødvendigt for at sikre en effektiv håndhævelse
af loven. Dette skal forhindre, at virksomheder får mulighed
for at overtræde reglerne mindst én gang, før der kan gri-
bes ind. Såfremt en erhvervsdrivende tilsidesætter et tilsagn,
der er afgivet over for Forbrugerombudsmanden som led i
en forhandling, kan Forbrugerombudsmanden meddele de
påbud, der er nødvendige for at sikre tilsagnets overholdel-
se. Tilsidesættelse af et sådant tilsagn sidestilles med tilside-
sættelse af et retsligt forbud eller påbud.
Forsyningstilsynet anvender også ofte et forhandlingsprin-
cip, selvom det ikke står direkte i loven. Forsyningstilsy-
net vil typisk forsøge at løse problemer gennem dialog og
forhandling, før der tages skridt til at udstede påbud eller
pålægge sanktioner. Dette er en praksis, der understøtter
effektiv regulering og giver de regulerede parter mulighed
for at rette op på eventuelle overtrædelser frivilligt. Et på-
bud fra Forbrugerombudsmanden eller Forsyningstilsynet
vil dermed udgøre et solidt grundlag, der hviler på et klart
og veldefineret retsgrundlag, hvilket vil sikre forudsigelig-
hed og retssikkerhed for de berørte virksomheder.
Den foreslåede model vil medføre, at karantænen gives ved
26
meddelelse. Dette afspejler, at karantænen er en objektivt
fastsat konsekvens af overtrædelse af fastsatte vilkår. Den
har dermed mere karakter af en administrativ konsekvens
end en sanktion, da den automatisk udløses som følge af, at
en elhandelsvirksomhed har modtaget et påbud fra en myn-
dighed. Karantænen vil dermed udløses uden skønsmæssig
vurdering, idet der ikke vil blive foretaget en selvstændig
vurdering af overtrædelsen, men alene konstateret, om be-
tingelsen for karantæne er opfyldt. I praksis indebærer dette,
at myndigheden ikke træffer en afgørelse i forvaltningsretlig
forstand, men udelukkende udfører en administrativ hand-
ling i overensstemmelse med allerede fastsatte regler, hvil-
ket resulterer i en forudsigelig og vilkårsbetinget adgangs-
begrænsning, der automatisk træder i kraft ved manglende
overholdelse af de fastsatte betingelser. Karantænen vil der-
for kunne sidestilles med andre administrative konsekven-
ser, der ikke anses for sanktioner, såsom automatisk udeluk-
kelse fra et offentligt udbud ved manglende dokumentation
eller ophør af en autorisation, hvis betingelserne for opret-
holdelse ikke længere er opfyldt. Meddelelsen af en karan-
tæne vil derfor kunne karakteriseres som faktisk forvaltning.
Elhandelsvirksomhedernes retssikkerhed vil blive tilgodeset
ved muligheden for domstolsprøvelse af det administrative
påbud efter markedsføringslovens § 32, stk. 3. Herved er
elhandelsvirksomhederne sikret mulighed for at få prøvet
gyldigheden af det påbud, som danner grundlag for en ka-
rantæne fra datahub. En prøvelse har som udgangspunkt ik-
ke opsættende virkning, jf. § 32, stk. 4, i markedsføringslo-
ven. Prøvelsen vil dog ikke omfatte selve karantænen. Hvis
en domstol erklærer et meddelt påbud ugyldigt og ophæver
påbuddet, bortfalder en karantæne fra datahub på baggrund
af det ugyldige påbud også. Forsyningstilsynets afgørelser
kan i medfør af § 89, stk. 1, i elforsyningsloven, indbringes
for Energiklagenævnet. Forsyningstilsynet afgørelser kan ik-
ke indbringes for domstolene, før den endelige administra-
tive afgørelse foreligger, jf. elforsyningslovens § 89, stk.
2. En meddelt karantæne vil have opsættende virkning, hvis
det underliggende påbud indbringes for domstolene eller på-
klages til Energiklagenævnet. Karantænen vil således træde
i kraft og forblive gældende, indtil en eventuel afgørelse
måtte føre til ændring eller ophævelse af påbuddet. Denne
ordning sikrer effektiv håndhævelse af reglerne og forhin-
drer, at virksomheder kan fortsætte med at operere i strid
med lovgivningen alene på grund af en verserende klage-
eller retssag.
Der vil blive fastsat nærmere regler i elleveringsbekendtgø-
relsen om, hvilke konkrete bestemmelser der vil være om-
fattet, hvilke funktioner i datahub der ikke vil kunne benyt-
tes under karantænen, samt hvilken proces myndighederne
skal følge, ved modtagelse af en henvendelse om udstedelse
af et påbud til en elhandelsvirksomhed, der samtidig udgør
et vilkår for anvendelse af datahub.
Det foreslås i § 28, stk. 6, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder, der
træffer afgørelser, der kan udløse retsvirkninger efter stk.
5, skal underrette Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
og Energinet herom.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energinet får
kendskab til afgørelser, der er relevante for tildeling af
karantæne fra datahub. Det vil blive fastsat i elleveringsbe-
kendtgørelsen, hvilke afgørelser der er omfattet af underret-
ningspligten, samt hvordan underretningen skal ske. Det for-
ventes, at reglerne vil indebære, at Forbrugerombudsmanden
og Forsyningstilsynet, i tilfælde af afgørelser, der viser, at en
elhandelsvirksomhed har overtrådt regler, som udgør en be-
tingelse for anvendelsen af Energinets datahub, skal under-
rette Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energinet
herom. På baggrund af en sådan underretning vil der kunne
tildeles virksomheden en karantæne.
Til nr. 3
Adgangen til at etablere sig som elhandelsvirksomhed og
levere elektricitet til elkunder er lav sammenlignet med an-
dre forsyningsområder. I modsætning til mange andre forsy-
ningsområder kræver elhandelsvirksomhed ikke investerin-
ger i fysisk infrastruktur eller produktionskapacitet, og det
er relativt let at registrere sig som aktør på markedet. Der
stilles i elforsyningsloven ingen krav om minimumskapital
eller garantistillelse for at komme ind på markedet med hen-
blik på at begynde levering af elektricitet til elkunder. Selv-
om de formelle adgangsbarrierer for at blive oprettet som
elhandelsvirksomhed er lave, skal en række krav fortsat op-
fyldes. For nærmere herom henvises til punkt 2.2.4.1 i de
almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal en elhandel-
svirksomhed for at blive registreret som bruger af datahub-
ben indbetale et depositum på 1.000.000 kr. til Energinet,
jf. dog stk. 5. Krav om indbetaling af depositum gælder for
hver virksomhed med et unikt CVR-nummer.
Med den foreslåede bestemmelse i § 28 a, indføres et krav
til elhandelsvirksomheder om indbetaling af et depositum til
Energinet for at få adgang til datahub. Den foreslåede ord-
ning vil omfatte elhandelsvirksomheder, dvs. virksomheder,
der sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der
omfattes af et aftagenummer, eller virksomhed, der sælger
elektricitet på engrosmarkedet, jf. elforsyningslovens § 5, nr.
12. Forpligtelsen vil derfor gælde elhandelsvirksomheder,
der leverer elektricitet til elkunder, uanset om det drejer sig
om husholdningsforbrugere eller virksomheder. Bestemmel-
sen vil endvidere omfatte elhandelsvirksomheder, der ude-
lukkende opererer på engrosmarkedet, samt virksomheder
der alene køber elkunders overskudsproduktion.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil blive
en forudsætning for at kunne drive elhandelsvirksomhed
og dermed sælge elektricitet til elkunder, at der indbetales
et kontant depositum til Energinet. Den foreslåede bestem-
melse vil medføre, at andre former for sikkerhedsstillelse,
f.eks. bankgaranti, ikke vil kunne anvendes. Ordningen vil
27
skulle administreres af Energinet, som vil skulle sikre, at der
ikke gives adgang til datahub for elhandelsvirksomheder,
medmindre det krævede depositum er indbetalt. Energinet
vil kunne indpasse kravet om indbetaling af depositum for
elhandelsvirksomheder i de vilkår for adgang og brug af
datahub, som Energinet fastsætter i medfør af § 31, stk.
2. Vilkårene kan fastlægge den nærmere fremgangsmåde
for indbetaling og tilbageførelse af depositum, herunder fris-
ter, betalingsoplysninger og eventuelle krav til dokumenta-
tion. Dette vil sikre en ensartet og gennemsigtig proces for
elhandelsvirksomhederne og samtidig give Energinet den
nødvendige fleksibilitet til at tilpasse proceduren for indbe-
taling af depositum efter praktiske og driftsmæssige hensyn.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 28 a, i
medfør af lovforslagets § 2, stk. 2, vil få virkning fra den 8.
maj 2025. Det vil indebære, at elhandelsvirksomheder fra og
med denne dato vil skulle indbetale det krævede depositum
på 1.000.000 kr. til Energinet. Virkningsbestemmelsen vil
dermed sikre, at adgangskravet til datahub og dermed til
elmarkedet vil finde anvendelse allerede fra dette tidspunkt,
uanset at loven først vil træde i kraft den 1. januar 2026. Der
henvises nærmere til Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riets overvejelser i punkt 2.2.4.2.
Bestemmelsen i stk. 1 vil ikke være til hinder for, at en el-
handelsvirksomhed opdeler sine forretningsområder i data-
hub, uden at det medfører krav om indbetaling af et nyt de-
positum, forudsat at alle aktiviteter er knyttet til den samme
juridiske enhed med det samme CVR-nummer. En sådan
opdeling kan f.eks. ske ved anvendelse af flere GLN-numre
under samme CVR-nummer, f.eks. med henblik på at adskil-
le organisatoriske enheder eller systemintegrationer. Deposi-
tummets størrelse foreslås fastsat til 1.000.000 DKK. For en
nærmere begrundelse af beløbets størrelse og anvendelse af
depositum frem for sikkerhedsstillelse henvises til ministeri-
ets overvejelser i punkt 2.2.4.2 i de almindelige bemærknin-
ger.
Formålet med bestemmelsen er at øge markedsbarrieren
for elhandelsvirksomheder for at begrænse antallet af virk-
somheder, der etablerer sig som elhandelsvirksomhed med
det formål at skabe en kortsigtet profit på bekostning af
elkunderne og de øvrige elhandelsvirksomheder. Den fore-
slåede kapitalbinding vil samtidig bidrage til at modvirke,
at elhandelsvirksomheder, som har tiltrukket sig negativ op-
mærksomhed, blot viderefører deres aktiviteter i nyoprettede
elhandelsvirksomheder.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal Energinet
holde depositummet adskilt fra egen formue og drift.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et depositum ik-
ke vil kunne indgå i Energinets økonomi og dermed ikke
vil kunne anvendes af Energinet til finansiering af dets ak-
tiviteter eller øvrige forpligtelser. Hensigten med at holde
depositummet adskilt fra Energinets egen formue og drift er
at sikre en så enkel og administrativt ukompliceret ordning
som muligt i forhold til de økonomiske reguleringer af Ener-
ginet. Energinets omkostninger til at drive og administrere
ordningen afholdes som led i datahub opgaven. Ved at sik-
re, at depositummet ikke indgår i Energinets økonomi, fast-
holdes en klar adskillelse mellem depositum og Energinets
drift. Dette vil kunne bidrage til et mere enkelt regulerings-
regnskab i forhold til den konkrete opgave.
Den klare adskillelse mellem depositummet og Energinets
drift svarer til de regnskabsmæssige principper, der i forve-
jen gælder for aktiver og omkostninger betalt af tredjemand,
jf. § 21, i bekendtgørelse om indtægtsramme og regulerings-
regnskab for den, der varetager datahub. Heraf fremgår det,
at sådanne aktiver ikke må indgå i Energinets forrentnings-
grundlag og skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra virk-
somhedens øvrige aktiviteter. Adskillelsen af depositummet
understøtter således den systematik, der allerede gælder i re-
guleringen, og medvirker til, at depositummidlerne ikke på-
virker indtægtsrammeberegningen eller de effektiviserings-
krav, som fastsættes af Forsyningstilsynet.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal Energinet
tilbagebetale depositum inklusiv renter til elhandelsvirksom-
heden 6 måneder efter afregistrering i datahub eller når
elhandelsvirksomheden har været registreret som bruger i
datahub i en sammenhængende periode på 5 år uden at være
blevet tildelt karantæne i medfør af regler fastsat efter § 28,
stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en elhandelsvirk-
somhed, der ophører med at være registreret i datahub, ikke
vil få det indbetalte depositum tilbageført før en periode på
6 måneder efter, at afregistreringen er sket i datahub. Den
foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset hvad
der ligger til grund for afregistreringen i datahub. Det vil
altså ikke have betydning, om afregistreringen sker som
følge af en konkurs, eller om den sker på baggrund af
elhandelsvirksomhedens eget initiativ. Uanset årsagen vil
tilbagebetaling af det indbetalte depositum først ske seks
måneder efter, at afregistreringen er gennemført. En elhan-
delsvirksomhed vil således ikke kunne ophøre med at være
registreret i datahub, få depositummet tilbagebetalt og der-
efter blive registreret under et nyt navn inden for en kort
periode. Dette vil kræve, at der indbetales et nyt depositum
til Energinet. Hensigten med at indføre en karensperiode for
tilbageførelsen vil være at besværliggøre, at elhandelsvirk-
somheder vil kunne omgå formålet med ordningen. Ved at
fastholde et depositum over en længere periode vil det blive
mindre attraktivt at nedlægge en elhandelsvirksomhed for
umiddelbart derefter at oprette en ny med tilsvarende forret-
ningsmodel.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at deposi-
tummet vil blive tilbagebetalt, når elhandelsvirksomheden
har været i datahub i en sammenhængende periode på 5 år,
uden at være blevet tildelt karantæne fra datahub i medfør
af regler fastsat efter § 28, stk. 5. Om karantæne fra datahub
henvises der til lovforslagets almindelige bemærkninger i
punkt 2.2.2.2 og de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 2. En tilbagebetaling i denne situation afspejler,
28
at elhandelsvirksomheden har haft en tilstedeværelse på
detailmarkedet over en længere periode, hvor den centrale
forbrugerbeskyttende regulering er blevet overholdt. Der vil
derfor ikke længere være behov for at binde elhandelsvirk-
somhedens midler i form af et depositum. Hvis en elhandel-
svirksomhed tildeles karantæne fra datahub i løbet af den
5-årige periode, som er en forudsætning for tilbagebetaling
af depositummet, vil en ny 5-årig periode først begynde at
løbe fra tidspunktet for karantænens ophør.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 forrentes et deposi-
tum indbetalt til Energinet med nationalbankens udlånsrente,
når renten er positiv.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at renter, der oppe-
bæres af depositummet, vil skulle tilbagebetales til elhandel-
svirksomheden. Det betyder, at Energinet ikke vil kunne
beholde nogen del af de renter, der tilskrives depositummet,
og at elhandelsvirksomheden således vil få det fulde afkast
af det indbetalte beløb. For at sikre en enkel administration
og gennemsigtighed, både for elhandelsvirksomhederne og
de tilsynsførende myndigheder, vil forrentningen af deposi-
tummet ske på baggrund af nationalbankens udlånsrente.
Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at såfremt en
elhandelsvirksomhed efterlader sig gæld eller uopfyldte for-
pligtelser ved afregistreringen fra datahub, vil depositummet
ikke kunne anvendes af Energinet til at dække disse udestå-
ender. Opstår der behov for sikkerhedsstillelse i det løbende
aftaleforhold, vil dette ske efter reglerne om sikkerhedsstil-
lelse for Energinets ydelser, der er godkendt af Forsynings-
tilsynet. Energinet vil således ikke kunne anvende deposi-
tummet til at dække omkostninger, der opstår som led i det
løbende aftaleforhold, idet sådanne omkostninger i stedet
håndteres efter de gældende regler om sikkerhedsstillelse for
Energinets ydelser, som er godkendt af Forsyningstilsynet.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5 undtages et VE-
fællesskab og et borgerenergifællesskab, der etableres som
elhandelsvirksomhed, fra kravet om indbetaling af deposi-
tum.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et VE-fælles-
skab eller et borgerenergifællesskab, der i overensstemmel-
se med bekendtgørelse nr. 1069 af 30. maj om VE-fælles-
skaber og borgerenergifællesskaber, selv vælger at vareta-
ge opgaven som elhandelsvirksomhed, undtages fra kravet
om indbetaling af et depositum for at få adgang til data-
hub. VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber er kende-
tegnet ved ikke at have et kommercielt formål, men derimod
at skulle levere miljømæssige, økonomiske eller sociale fæl-
lesskabsfordele til deres deltagere.
Bestemmelsen er bl.a. begrundet i, at deling af elektricitet
i et VE-fællesskab eller et borgerenergifællesskab skal ske
gennem en aftale om levering af elektricitet med en elhan-
delsvirksomhed. Et VE-fællesskab eller et borgerenergifæl-
lesskab kan vælge selv at varetage denne rolle. Et krav om
indbetaling af et depositum på 1.000.000 kr. vil i praksis
kunne udelukke disse energifællesskaber fra selv at etable-
re sig som elhandelsvirksomhed og foranstalte deling af
den elektricitet, som produceres på elproduktionsanlæg ejet
af VE-fællesskabet eller borgerenergifællesskabet eller på
elproduktionsanlæg ejet af deltagere eller kapitalejere, i VE-
fællesskabet og borgerenergifællesskabet. Bestemmelsen vil
derfor være med til at understøtte etableringen og udbredel-
sen af energifællesskaber. Såfremt der leveres elektricitet
til andre end deltagere eller kapitalejere i VE-fællesskabet
eller borgerenergifællesskabet, vil der skulle indbetales et
depositum til Energinet, idet aktiviteten i så fald vil have
kommerciel karakter. Dette vil dog ikke være hinder for, at
overskydende elektricitet, som ikke forbruges af deltagerne
eller kapitalejerne, afsættes til det kollektive elnet.
Til nr. 4
Energinet kan i medfør af § 31, stk. 2, i elforsyningsloven,
stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomhe-
dens ydelser. Disse vilkår skal være objektive, ikkediskri-
minerende og offentligt tilgængelige. Betingelser og vilkår
skal som udgangspunkt anmeldes til og godkendes af Forsy-
ningstilsynet i henhold til § 73 a, stk. 1, og § 76, stk. 1, i
elforsyningsloven, før de kan tages i brug.
Energinet kan i medfør af § 31, stk. 3, i elforsyningsloven,
meddele påbud til brugere, der groft eller gentagne gange
tilsidesætter de fastsatte vilkår. Overholder brugeren ikke
påbuddet, kan Energinet træffe afgørelse om helt eller del-
vist at udelukke vedkommende fra at benytte Energinets
ydelser, indtil vilkårene er opfyldt. Dette gælder dog ikke
i forhold til en netvirksomhed, når tilsidesættelsen angår
vilkår som nævnt i stk. 2, der vedrører virksomhedens bevil-
lingspligtige aktivitet. I disse tilfælde skal Energinet oriente-
re klima-, energi- og forsyningsministeren om forholdet. Af-
gørelser truffet af Energinet kan indbringes for Forsynings-
tilsynet, jf. § 31, stk. 4, i elforsyningsloven.
Afgørelser, der medfører afregistrering af en virksomhed
som bruger af datahubben, kan forlanges indbragt for dom-
stolene af den berørte virksomhed. Anmodning herom skal
fremsættes over for Energinet inden fire uger efter, at afgø-
relsen er meddelt virksomheden, og afgørelsen skal indehol-
de oplysning om denne adgang. Energinet anlægger herefter
sag mod den pågældende virksomhed i overensstemmelse
med retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstol-
sprøvelsen har ikke opsættende virkning, jf. § 31, stk. 5, i
elforsyningsloven.
Ifølge det foreslåede § 31, stk. 3, 1. og 2. pkt., kan Energinet
meddele påbud til brugere, der tilsidesætter vilkår efter stk.
2. Efterkommer brugeren ikke påbud eller er påbud ikke
egnet til at fremme overholdelse af vilkår efter stk. 2, kan
Energinet træffe afgørelse om, at brugeren helt eller delvis
udelukkes fra at gøre brug af Energinets ydelser.
Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at det ikke vil væ-
re en forudsætning for Energinets mulighed for helt eller
delvist at udelukke en bruger fra at gøre brug af Energinets
29
ydelser, at et udstedt påbud ikke efterleves eller tilsidesæt-
tes. Energinet vil således også kunne træffe afgørelse om
helt eller delvist at udelukke en bruger fra at gøre brug
af Energinets ydelser, alene på grundlag af, at en bruger
tilsidesætter de vilkår, som Energinet har anmeldt til og
fået godkendt hos Forsyningstilsynet. Den gældende praksis,
hvorefter manglende efterlevelse af et påbud kan føre til
udelukkelse fra Energinets ydelser, vil fortsat finde anven-
delse. Dette betyder, at udelukkelse også fremover vil kunne
ske i tilfælde, hvor en bruger undlader at efterkomme et
meddelt påbud.
Selvom Energinet med den foreslåede bestemmelse får mu-
lighed for at udelukke en bruger helt eller delvist fra at
benytte Energinets ydelser uden forudgående påbud, vil mu-
ligheden for at udstede påbud fortsat spille en væsentlig
rolle. Et påbud vil fungere som et mindre indgribende alter-
nativ til en hel eller delvis udelukkelse. Det vil give bruge-
ren en mulighed for at rette op på forholdet, før en mere
vidtgående sanktion bliver iværksat. Dette vil være vigtigt
for at sikre, at de foranstaltninger, der træffes, står i rime-
ligt forhold til overtrædelsens karakter. Energinet skal såle-
des i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige
principper i forbindelse med enhver afgørelse om helt eller
delvist at udelukke en forbruger fra at benytte Energinets
ydelser skulle iagttage proportionalitetsprincippet. Det inde-
bærer, at indgrebet skal være egnet til at opnå det ønskede
formål, nødvendigt i forhold til mindre indgribende alterna-
tiver, og stå i rimeligt forhold til den interesse, der søges
beskyttet. En udelukkelse må derfor kun anvendes, hvor
mindre indgribende foranstaltninger, som eksempelvis et på-
bud, ikke i tilstrækkelig grad vil kunne sikre efterlevelse af
vilkårene. Energinet vil dermed skulle foretage en konkret
og individuel vurdering af omstændighederne i den enkelte
sag og sikre, at der ikke sker indgreb, som går videre, end
hvad der er nødvendigt. Som led i denne vurdering, vil
Energinet også skulle forholde sig til varigheden af udeluk-
kelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil gøre det muligt for Energi-
net at tilpasse reaktionen afhængigt af overtrædelsens grov-
hed. I tilfælde, hvor overtrædelsen er af særlig alvorlig
karakter, eksempelvis ved systematisk eller gentagen tilside-
sættelse af vilkår, eller hvor situationen i øvrigt gør det nød-
vendigt, vil det kunne være påkrævet, at Energinet træffer
afgørelse om helt eller delvist at udelukke en bruger fra at
gøre brug af ydelserne, uden at der forudgående er meddelt
påbud. Behovet for at kunne reagere uden et forudgående
påbud vil f.eks. gøre sig gældende i situationer, hvor karak-
teren af Energinets ydelser og de tilknyttede overtrædelser
ikke egner sig til en model, hvor en sanktion først kan brin-
ges i anvendelse, når et påbud er udstedt og efterfølgende
overtrådt. Mange af de forhold, som Energinet skal kunne
gribe ind over for, vil være teknisk komplekse, varierende
og i nogle tilfælde af hastende karakter, hvilket vanskelig-
gør en effektiv anvendelse af en entydig påbudsmodel. I
sådanne tilfælde vil det ikke være hensigtsmæssigt at skulle
afvente, at et påbud først udstedes og derefter overtrædes,
før Energinet får mulighed for at gribe ind. I praksis vil
være vanskeligt at udforme præcise og dækkende påbud i
situationer, hvor overtrædelsen ikke entydigt kan beskrives
på forhånd, eller hvor der er tale om adfærd, som i sin
karakter ikke egner sig til at blive indhegnet i et konkret
påbud. I sådanne tilfælde vil påbudsmodellen risikere at
svække muligheden for effektiv og rettidig håndhævelse,
fordi hver enkelt adfærd først skal formaliseres i et påbud,
som derefter skal tilsidesættes, før reaktion kan følge. Den
foreslåede bestemmelse vil bidrage til, at Energinet kan rea-
gere hurtigt og proportionalt på konkrete situationer, uden at
skulle indlede en langstrakt proces, som i praksis vil kunne
underminere formålet med vilkårene.
Den foreslåede nyaffattelse af 1. og 2. pkt., berører ikke
den gældende undtagelse i § 31, stk. 3, 3. og 4. pkt., om
netvirksomheder, når tilsidesættelsen angår vilkår, der ve-
drører netvirksomhedens bevillingspligtige aktivitet. I disse
tilfælde skal Energinet fortsat orientere klima-, energi- og
forsyningsministeren om forholdet, der herefter må tage de
fornødne skridt i forhold til den udstedte bevilling. Ener-
ginet vil derfor ikke kunne træffe afgørelse om helt eller
delvis at udelukke en netvirksomhed fra Energinets ydelser.
Afgørelser der træffes af Energinet på baggrund af den fore-
slåede bestemmelse vil kunne indbringes for Forsyningstil-
synet, jf. § 31, stk. 4, i elforsyningsloven.
Til nr. 5
Der er efter gældende ret ikke en sektorspecifik forpligtelse
for elhandelsvirksomhederne til at stille en detaljeret prisop-
gørelse til rådighed for elkunden baseret på det faktiske
elforbrug med samme tidsopløsning som de tilgængelige
forbrugsdata i datahub. Der henvises til punkt 2.3.2.1 i de
almindelige bemærkninger for en udførlig gennemgang af
gældende ret om elkunders adgang til forbrugsdata.
Det foreslås i § 72 a, stk. 3, 1. pkt., at der efter »udviklingen
i dette«: indsættes »samt detaljerede prisoplysninger baseret
på det faktiske forbrug.«
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at elhandelsvirk-
somhedernes oplysningsforpligtelser i relation til elkunder-
ne udvides til at omfatte detaljerede prisoplysninger base-
ret på det faktiske forbrug. Den foreslåede bestemmelse
vil indebære, at elhandelsvirksomheder forpligtes til at stil-
le prisoplysninger til rådighed for elkunden med samme
tidsopløsning som de forbrugsdata, som elhandelsvirksom-
heden allerede er forpligtet til at stille til rådighed for el-
kunden. Forpligtelsen til at stille detaljerede prisoplysninger
til rådighed omfatter samtlige priselementer, der indgår i
elkundens samlede betaling for elektricitet, og gælder uanset
hvilket elprodukt elkunden er tilknyttet. Bestemmelsen vil
imidlertid særligt være relevant for elkunder, der har valgt
variable elprodukter, hvor elkundens elpris følger prisud-
svingene på spotmarkederne. For disse elkunder indebærer
bestemmelsen, at de får mulighed for at få indsigt i, hvordan
elprisen konkret har påvirket deres samlede betaling. Dette
30
vil give elkunden et bedre grundlag for at forstå og kontrol-
lere regningen og vurdere de økonomiske konsekvenser af
sin forbrugsadfærd. Bestemmelsen vil dermed understøtte
en øget transparens og styrker elkundens muligheder for
at træffe informerede valg. For elkunder med andre typer
af elprodukter, hvor den elpris elkunden betaler, ikke kan
påvirkes ved at flytte elforbruget, vil det være netvirksom-
hedernes tidsdifferentierede tariffer, der skaber incitament
til forbrugsfleksibilitet. For disse elkunder vil adgangen til
detaljerede prisoplysninger også kunne bidrage til en øget
forståelse af, hvordan forbruget påvirker de samlede om-
kostninger.
Prisoplysningerne vil skulle stilles til rådighed på en sådan
måde, at elkunden kan sammenholde pris og forbrug på et
detaljeret og gennemsigtigt grundlag og foretage en kontrol
af, hvad der er betalt i den enkelte time eller det enkelte
kvarter, afhængigt af den tidsopløsning, der er tilgængelig
i datahub. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at elhandelsvirk-
somheden alene stiller de priser til rådighed, der ligger til
grund for opkrævningen. For at sikre reel gennemsigtighed
og kontrolmulighed vil prisoplysningerne skulle være sam-
menstillet med forbrugsdata på en sådan måde, at elkunden
nemt kan se, hvilket forbrug der er afregnet til hvilke pris-
er. Der vil skulle være en klar og forståelig kobling mellem
forbrugsmængder og de tilhørende priser for hver tidsenhed,
f.eks. time eller kvarter, afhængigt af den tidsopløsning, der
er tilgængelig i datahub.
Elhandelsvirksomheden vil kunne opfylde forpligtelsen til
at stille detaljerede og sammenstillede pris- og forbrugsop-
lysninger til rådighed for elkunden på flere måder. Det vil
eksempelvis kunne ske gennem en digital selvbetjeningsløs-
ning eller en applikation, hvor elkunden får adgang til et
overskueligt og brugervenligt overblik over egne forbrugs-
og prisdata med den nødvendige tidsopløsning. Alternativt
vil oplysningerne kunne udleveres på anmodning, f.eks. som
et struktureret datasæt, der klart angiver forbrug og tilhøren-
de priser for hver enkelt tidsenhed. Uanset hvilken løsning
elhandelsvirksomheden vælger, vil oplysningerne skulle stil-
les til rådighed i et format, der gør det muligt for elkunden
let at identificere, hvilket forbrug der er afregnet til hvilke
priser, således at gennemsigtighed og kontrolmulighed reelt
understøttes.
Det bemærkes endvidere, at udvidelsen af § 72 a, stk. 3,
i elforsyningsloven, vil medføre, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren, som følge af bemyndigelsen i § 72 a, stk. 9,
i elforsyningsloven, vil få mulighed for at fastsætte nærmere
regler om de detaljerede prisoplysninger, der skal stilles til
rådighed for elkunden baseret på det faktiske forbrug.
Til nr. 6
Ifølge den gældende § 72, a, stk. 3, 2. pkt., i elforsyningslo-
ven, skal elhandelsvirksomheder give elkunder oplysninger
om faktisk målt forbrug og fakturering i medfør heraf mini-
mum fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen
af en 3-månedersperiode.
Der er ikke krav om, at elkunden rent faktisk modtager en
faktura eller bliver opkrævet beløbet på det tidspunkt. Der
er i dag alene et krav i elleveringsbekendtgørelsen om, at
elhandelsvirksomheder skal sikre, at elkunder får en faktura
baseret på faktisk forbrug mindst én gang årligt. Bestemmel-
serne muliggør, at en elkunde kan aconto afregnes i løbet af
året og alene betale for det faktiske forbrug én gang om året.
Det foreslås at § 72, a, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil indebære, at kravet om at
elhandelsvirksomheder skal give elkunder oplysninger om
faktisk målt forbrug og fakturering i medfør heraf minimum
fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en
3-månedersperiode, fjernes fra elforsyningsloven.
Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at frekvensen
for information til elkunder om faktisk forbrug og tilhøren-
de fakturering i dag er reguleret i elleveringsbekendtgørel-
sen. Det følger af elleveringsbekendtgørelsen, at elhandel-
svirksomheder skal give elkunder nøjagtige faktureringsop-
lysninger baseret på det faktiske forbrug mindst én gang om
måneden. Bestemmelsen gennemfører punkt 2, i Bilag I, til
elmarkedsdirektivet. § 72 a, stk. 3, 2. pkt., har dermed ikke
længere har en selvstændig betydning og ophæves for at
undgå dobbeltregulering og sikre klarhed om gældende ret.
Til nr. 7
Forsyningstilsynet driver i medfør af § 82 b, stk. 1, i el-
forsyningsloven, den statslige prissammenligningsportal, el-
pris.dk, der bidrager til, at elkunderne på en enkel måde kan
danne sig et overblik og foretage sammenligning af elhan-
delsvirksomheder og elprodukter på detailmarkedet. Pris-
portalen er gratis at anvende og offentligt tilgængelig på in-
ternettet. Bestemmelsen bidrager til en gennemførelse af el-
markedsdirektivets artikel 14, hvorefter medlemsstaten skal
sikre, at elkunder har adgang til mindst ét sammenlignings-
værktøj, der gør det muligt for elkunder at sammenligne
elhandelsvirksomhedernes elprodukter. Elpris.dk udgør såle-
des et centralt kommunikationsmiddel på detailmarkedet,
ikke alene i forhold til elhandelsvirksomheder og elkunder,
men også som et redskab for myndighederne til at formidle
relevant information med betydning for markedets gennem-
sigtighed og forbrugerbeskyttelse.
Efter elforsyningslovens § 82 b, stk. 2, skal prisportalen
for el opfylde en række nærmere bestemte betingelser. Pris-
portalen skal være uafhængig af alle markedsaktører og
sikre, at alle elhandelsvirksomheder behandles lige i søge-
resultaterne. Det skal tydeligt fremgå, hvem der er indeha-
ver af prisportalen, og hvilken juridisk person der forvalter
og kontrollerer portalen, herunder hvordan den er finansie-
ret. Der skal fastsættes klare og objektive kriterier for, hvad
sammenligningen på portalen bygger på, og disse kriterier
skal offentliggøres, så forbrugerne kan forstå grundlaget for
de viste resultater. Sproget på prisportalen skal være let
og utvetydigt, og oplysningerne skal være præcise og ajour-
førte med angivelse af tidspunktet for den seneste opdate-
31
ring. Portalen skal desuden være tilgængelig for personer
med handicap ved at være opfattelig, anvendelig, forståelig
og robust. Der skal være en effektiv procedure til rådighed
for indberetning af forkerte oplysninger om offentliggjorte
elprodukter, så fejl hurtigt kan rettes. Endelig må anvendel-
sen af personoplysninger på prisportalen kun omfatte de
oplysninger, der er strengt nødvendige for sammenligningen
af elprodukter.
Det foreslås i § 82 b, stk. 2, nr. 9, at det skal fremgå af
søgeresultatet, når en elhandelsvirksomhed har modtaget en
afgørelse fra Forsyningstilsynet eller Forbrugerombudsman-
den om overtrædelse af forbrugerbeskyttende regler eller
undladt at efterleve en afgørelse truffet af Ankenævnet på
Energiområdet. Oplysning herom skal være synlig i mindst
6 måneder fra det tidspunkt, hvor oplysningen gøres synlig
på elpris.dk.
Afgørelser fra Forsyningstilsynet, Forbrugerombudsmanden
og Ankenævnet på Energiområdet kan indeholde oplysnin-
ger, der efter de almindelige regler i forvaltningsloven og
straffeloven ville være omfattet af tavshedspligt. Med den
foreslåede bestemmelse, etableres en udtrykkelig hjemmel
til, at sådanne oplysninger kan gøres offentligt tilgængelige
på elpris.dk. Offentliggørelsen er afgrænset til oplysninger
af væsentlig betydning for forbrugernes mulighed for at
træffe informerede valg på elmarkedet og sker alene for juri-
diske personer (elhandelsvirksomheder). Der offentliggøres
således ikke oplysninger om fysiske personers private eller
følsomme forhold.
Formålet med kravet til visningen på elpris.dk er at fremme
gennemsigtigheden med elhandelsvirksomhedernes efterle-
velse af de forbrugerbeskyttende regler, når en elkunde an-
vender sammenligningsportalen til at vælge elhandelsvirk-
somhed. Offentliggørelse af afgørelser, vil således kunne
have en præventiv effekt, idet elhandelsvirksomheder vil
have en interesse i at undgå negativ eksponering. Når det
på en offentlig drevet hjemmeside som elpris.dk tydeligt vil
fremgå, at en elhandelsvirksomhed ikke efterlever regler af
forbrugerbeskyttende karakter, vil det kunne påvirke elhan-
delsvirksomhedens mulighed for at tiltrække kunder. Den
øgede gennemsigtighed vil dermed ikke alene gavne elkun-
derne, men også de lødige elhandelsvirksomheder på detail-
markedet, som ikke anvender vildledende markedsføring
eller på anden måde tilsidesætter de forbrugerbeskyttende
regler.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det bliver et krav
til udformningen af elpris.dk, at det direkte i søgeresultatet
kan konstateres, om en elhandelsvirksomhed har modtaget
en afgørelse fra Forsyningstilsynet eller Forbrugerombuds-
manden om overtrædelser af den forbrugerbeskyttende re-
gulering. Det vil være op til Forsyningstilsynet som led i
ansvaret for driften af elpris.dk at bestemme, hvordan kravet
skal inkorporeres på elpris.dk. Det vil ligeledes være op til
Forsyningstilsynet at foretage en vurdering af, om en afgø-
relse vedrører et forhold, der er omfattet af den forbrugerbe-
skyttende regulering, og som derfor skal fremgå i søgeresul-
tatet på elpris.dk. Det er ikke hensigtsmæssigt at opstille
en udtømmende liste over de regler og bestemmelser, der
kan udløse synliggørelse, idet reguleringen er omfattende og
under løbende udvikling. Ordningen forudsætter derfor en
vis fleksibilitet og en bred bemyndigelse til Forsyningstilsy-
net, som i kraft af sit ansvar for driften af elpris.dk vil kun-
ne foretage den nødvendige afvejning. Forsyningstilsynet
vil eksempelvis kunne udarbejde et sæt retningslinjer for,
hvornår afgørelser skal offentliggøres på elpris.dk. Sådanne
retningslinjer vil kunne bidrage til gennemsigtighed og ens-
artethed i vurderingen.
Det vil dog være op til Forsyningstilsynet efter en skøns-
mæssig vurdering at beslutte, om en afgørelse skal offentlig-
gøres på elpris.dk. Denne vurdering anses for at være faktisk
forvaltningsvirksomhed som led i driften af elpris.dk og sker
derfor ikke ved, at der træffes afgørelse. Offentliggørelsen
udgør ikke en myndighedsudøvelse i form af en individu-
el og bindende stillingtagen til en parts rettigheder eller
pligter, men er en informationsmæssig foranstaltning rettet
mod at fremme gennemsigtighed på elmarkedet til gavn for
forbrugerne. Det følger heraf, at de forvaltningsretlige regler
om partshøring, begrundelse eller klageadgang i forbindelse
med beslutningen om at offentliggøre oplysningerne, ikke
finder anvendelse. Forsyningstilsynet vil skulle inddrage de
hensyn, der følger af elforsyningslovens § 78 b, inden der
træffes beslutning om synliggørelse på elpris.dk, uanset om
der er tale om en afgørelse truffet af Forsyningstilsynet eller
Forbrugerombudsmanden.
Det vil være vigtigt, at informationen om, hvorvidt en el-
handelsvirksomhed har modtaget en afgørelse, fremgår klart
og visuelt tydeligt for elkunderne i søgeresultaterne på el-
pris.dk. Markeringen bør udformes på en måde, der gør det
synligt, at der er et opmærksomhedspunkt i relation til den
pågældende elhandelsvirksomhed. Det skal samtidig sikres,
at elkunden let kan tilgå yderligere information om baggrun-
den for markeringen, eksempelvis gennem et link eller en
informationsboks, der forklarer, hvilket tilsyn der har ud-
stedt påbuddet og med hvilken begrundelse. Dette vil styrke
gennemsigtigheden og understøtte elkundens mulighed for
at træffe et informeret valg.
De forhold, der fremover vil skulle fremgå af søgeresulta-
terne på elpris.dk, vil være afgørelser om overtrædelser af
forbrugerbeskyttende regler. Disse regler vil blandt andet
omfatte forbrugeraftaleloven, markedsføringsloven, elforsy-
ningsloven og tilhørende bekendtgørelser, herunder elleve-
ringsbekendtgørelsen. Det vil kunne dreje sig om en bred
vifte af forhold, såsom vildledende markedsføring, urimeli-
ge aftalevilkår eller manglende efterlevelse af reglerne om
kontrakter og varslinger. Fælles for disse tilfælde vil være,
at der kan være tale om overtrædelser, som har betydning
elkundens valg af elhandelsvirksomhed.
Oplysningen vil som udgangspunkt skulle være synlig i
søgeresultaterne i en periode på seks måneder fra afgørelses-
tidspunktet. Hvis afgørelsen er et påbud, der indeholder et
krav om, at elhandelsvirksomheden skal foretage bestemte
32
handlinger, eksempelvis ændre praksis, rette oplysninger el-
ler bringe forhold i overensstemmelse med gældende regler,
vil meddelelsen forblive synligt, indtil meddelelsen er blevet
efterlevet. Den seks måneders periode gælder dog uanset,
om elhandelsvirksomheden efterlever meddelelsen. Denne
tilgang vil sikre, at elkunderne i en rimelig periode har ad-
gang til relevant information om overtrædelser.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at hvis
en elhandelsvirksomhed ikke efterlever en afgørelse fra An-
kenævnet på Energiområdet, skal denne oplysning fremgå
af søgeresultaterne på elpris.dk. Såfremt en elhandelsvirk-
somhed ikke efterlever en afgørelse, fremgår det på Anke-
nævnets hjemmeside. Synligheden af denne information på
elpris.dk vil vare så længe, afgørelsen også er tilgængelig
på Ankenævnets egen hjemmeside. Formålet er at sikre
gennemsigtighed for elkunderne, så de kan se, hvilke el-
handelsvirksomheder der ikke respekterer forbrugerklagein-
stansens afgørelser. Hvis virksomheden vælger at efterleve
afgørelsen, vil oplysningen ikke længere skulle fremgå i
søgeresultatet på elpris.dk. Dette skaber et incitament for el-
handelsvirksomheder til at efterleve afgørelserne hurtigt og
frivilligt, da konsekvensen ellers vil være offentliggørelse på
elpris.dk.
Til nr. 8
Elhandelsvirksomheder skal i medfør af § 72 a, stk. 5,
i elforsyningsloven, sikre, at der til enhver tid findes rele-
vante og korrekte oplysninger om alle virksomhedens pro-
dukter, herunder priser og vilkår, på virksomhedens hjem-
meside. Elhandelsvirksomheden skal tillige indberette dis-
se oplysningerne til prissammenligningsportalen elpris.dk,
der i medfør af elforsyningslovens § 82 b, stk. 1, drives
af Forsyningstilsynet. Forpligtelsen til at sikre, at der til
enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om el-
handelsvirksomhedens produkter, gælder således både for
oplysningerne på elhandelsvirksomhedens egen hjemmeside
og elpris.dk. Det betyder, at elhandelsvirksomheden løbende
skal opdatere og vedligeholde oplysningerne på begge plat-
forme, så de til enhver tid afspejler de faktiske priser og
vilkår, der gælder for de udbudte produkter.
Forsyningstilsynet har i medfør af § 82 b, stk. 5, i elfor-
syningsloven, en bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger til el-
pris.dk. Det kan eksempelvis være regler om hvilke oplys-
ninger, der skal indberettes, samt hvordan og i hvilket for-
mat indberetningen skal ske. Forsyningstilsynets ansvar for
at etablere, udvikle og drive prisportalen, og kunne fastsætte
regler virksomhedernes indberetninger, indebærer, at tilsynet
har en central rolle i fastlæggelsen af, hvordan oplysnin-
ger, herunder om priser, formidles til elkunderne og hvilke
principper, der skal lægges til grund for beregningerne. Be-
stemmelsen vedrører dog alene elhandelsvirksomhedernes
indberetning til elpris.dk og kan derfor ikke anvendes til
at fastsætte nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal
præsenteres på elhandelsvirksomhedernes egne hjemmesi-
der.
Det foreslås i § 82 b, stk. 5, at der efter »indberetninger«:
indsættes »og oplysninger på virksomhedens hjemmeside,
herunder om anvendelse af priselementer«.
Den foreslåede bestemmelse vil udvide Forsyningstilsynets
hjemmel til at fastsætte regler, så der ikke kun kan fastsæt-
tes regler om indberetning til prisportalen, men også om
oplysninger, herunder prisoplysninger, på elhandelsvirksom-
hedernes egne hjemmesider efter § 72 a, stk. 5, i elforsy-
ningsloven. Forsyningstilsynet vil således kunne fastsætte
regler om, hvilke oplysninger om elhandelsvirksomhedens
produkter der skal anses for relevante og korrekte på virk-
somhedens egen hjemmeside, samt hvordan disse oplysnin-
ger skal præsenteres på hjemmesiden. Det vil bl.a. kunne
omfatte priselementer, som spottillæg, abonnement og geby-
rer, der udgør de primære konkurrenceparametre på detail-
markedet. Forsyningstilsynet vil eksempelvis kunne fastsæt-
te regler om, hvordan spottillæg skal oplyses. Det kan bl.a.
indebære krav om, at tillægget skal angives som et fast
beløb pr. kWh og fremgå særskilt fra øvrige priselementer,
så forbrugeren klart kan identificere det.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vil kunne fast-
sættes regler om brugen af forbrugsafhængige priselementer,
dvs. en omkostning der varierer i forhold til den mæng-
de af elektricitet, en elkunde forbruger. Dette kan blandt
andet omfatte muligheden for at forbyde anvendelsen af
sådanne priselementer, hvis det vurderes at være i strid
med hensyn til gennemsigtighed og fair konkurrence på
elmarkedet. Hensigten er at forhindre, at der opkræves for-
brugsafhængige omkostninger hos elkunderne ud over spot-
tillægget til dækning af specifikke omkostninger, idet det
tilføjer unødvendig kompleksitet og uigennemsigtighed på
detailmarkedet. Omkostninger vil i stedet skulle indgå i en-
ten abonnementet eller spottillægget, hvilket vil bidrage til
at sikre, at elkunderne nemmere kan forstå og sammenligne
omkostninger. Bestemmelsen vil ikke få betydning for virk-
somhedernes mulighed for at få dækket deres omkostninger,
men en opdeling i flere bestanddele kan føre til forvirring
og gøre det sværere at træffe informerede valg, hvilket er
en central udfordring for konkurrencen og forbrugerbeskyt-
telsen på elmarkedet. Tilsvarende overvejelser vil kunne gø-
re sig gældende for abonnementer, uden at det imidlertid
påvirker elkundernes mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser
eller services, som kan føre til flere abonnementer hos den
samme elhandelsvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes til at
fastsætte ensrettede regler for, hvordan elprodukter og de
enkelte priselementer, herunder tariffer, abonnementer og
afgifter, skal præsenteres for elkunden på elhandelsvirksom-
hedens hjemmeside. Formålet er at sikre, at alle elhandel-
svirksomheder præsenterer oplysninger om elprodukter på
en standardiseret og forståelig måde over for elkunden. Det
kan for eksempel omfatte krav om, at alle relevante omkost-
ninger skal være tydeligt adskilt og angivet med bestemte
betegnelser.
Til nr. 9
33
Elforsyningslovens § 86, stk. 1, indeholder en hjemmel for
Forsyningstilsynet til at pålægge daglige eller ugentlige ad-
ministrative tvangsbøder for manglende efterlevelse af be-
stemte påbud. Det vedrører bl.a. manglende efterlevelse af
et påbud vedrørende elforsyningslovens § 22, stk. 3 og §
77. Forsyningstilsynet har efter gældende ret ikke mulighed
for at udstede administrative tvangsbøder, såfremt en elhan-
delsvirksomhed undlader at efterleve et påbud om at tilbage-
føre for meget betalte acontobeløb til elkunder i medfør af
elforsyningslovens § 72 c, stk. 6.
Der henvises til punkt 2.2.3.1 i de almindelige bemærk-
ninger for en udførlig gennemgang af gældende ret om
Forsyningstilsynets mulighed for at anvende administrative
tvangsbøder.
Det foreslås derfor i § 86, stk. 1, 1. pkt., at der efter »om at
give oplysninger i henhold til § 22, stk. 3, «indsættes »om
at tilbageføre for meget betalte acontobeløb til elkunder i
medfør af § 72 c, stk. 6,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at såfremt en elhan-
delsvirksomhed undlader rettidigt at efterkomme et påbud
meddelt af Forsyningstilsynet vedrørende § 72 c, stk. 6, i
elforsyningsloven, om tilbagebetaling af tilgodehavender til
elkunder i forbindelse med slutafregningen, kan Forsynings-
tilsynet som tvangsmiddel pålægge elhandelsvirksomheden
daglige eller ugentlige bøder, indtil påbuddet efterleves.
Størrelsen på en administrativ tvangsbøde vil blive fastsat
ud fra flere forskellige kriterier, der vil sikre, at bøden har
en præventiv effekt uden at være uproportional. En central
faktor vil være overtrædelsens alvor og dens konsekvenser
for elmarkedet og elkunderne. Bøden skal derfor være stor
nok til at motivere den pågældende elhandelsvirksomhed til
at handle i overensstemmelse med lovgivningen.
I praksis vil bøden kunne fastsættes som et fast beløb eller
en variabel sats, der eksempelvis vil afhænge af virksom-
hedens omsætning, størrelsen af det økonomiske mellemvæ-
rende eller den økonomiske fordel, der opnås ved overtræ-
delsen. I visse tilfælde vil tvangsbøder blive fastsat som
daglige eller ugentlige beløb, der vil løbe, indtil påbuddet
efterleves, hvilket vil sikre en stigende økonomisk belast-
ning, jo længere overtrædelsen fortsætter. Dette vil gøre dem
særligt effektive i situationer, hvor en virksomhed ellers
kunne have en økonomisk interesse i at udskyde eller igno-
rere en forpligtelse. For at sikre proportionalitet bør tvangs-
bøder blive fastsat ud fra objektive og transparente kriterier,
hvor myndigheden løbende vurderer, hvad der er nødvendigt
for at opnå overholdelse af reglerne.
Til nr. 10
Elforsyningsloven fastsætter i dag hverken kriterier for
strafudmåling eller retningslinjer for bødeniveauer ved over-
trædelse af loven eller regler udstedt i medfør heraf. Der
henvises til punkt 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger for
en udførlig gennemgang af gældende ret.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 88, stk. 2. Efter den
foreslåede bestemmelse skal der ved udmåling af bøder for
overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1-5, § 6
b, stk. 2-6, § 6 c, stk. 2, og § 72 a, stk. 9, lægges vægt på
overtrædelsens grovhed og virksomhedens omsætning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at manglende
overholdelse af regler, der skal beskytte elkunderne på
detailmarkedet og sikre dem bestemte rettigheder, vil bli-
ve omfattet af en bødemodel, hvis overtrædelserne af reg-
lerne i de enkelte bekendtgørelser kan sanktioneres med
bøde. Hvorvidt bødemodellen vil komme i anvendelse, af-
hænger således af sanktionsbestemmelserne i de enkelte
bekendtgørelser. Det forventes, at der fastsættes sådanne
regler i elleveringsbekendtgørelsen. Bødemodellen vil end-
videre omfatte eventuelle fremtidige strafbestemmelser i be-
kendtgørelser, der udstedes med hjemmel i de pågældende
bestemmelser.
Det foreslås, at bødeniveauet fastsættes efter en model, hvor
elhandelsvirksomhederne inddeles i 8 kategorier efter deres
størrelse målt på omsætning, der stammer fra elhandelsakti-
viteter.
Bøder til elhandelsvirksomheder
Omsætningskategori 0-5 mio.
kr.
5-10 mio.
kr.
10-20
mio. kr.
20-50
mio. kr.
50-100 mio.
kr.
100-200
mio. kr.
200-500
mio. kr.
Over 500 mio. kr.
Nedsat bødeniveau 25.000
–
39.999
kr.
25.000
–
39.999 kr.
50.000
–
79.999 kr.
50.000
–
199.999
kr.
50.000
–
399.999 kr.
50.000
–
499.999 kr.
50.000
–
499.999 kr.
50.000
–
op til 4.999.999 kr.
Normalt bødeniveau 40.000
–
40.000
–
99.000 kr.
80.000
–
200.000
–
400.000
–
999.999 kr.
500.000
–
500.000
–
500.000 kr.
–
1 pct. af elhandelsvirk-
34
79.999
kr.
199.999
kr.
499.999
kr.
1.999.999
kr.
4.999.999
kr.
somhedens omsætning op
til 1 mia., plus 0,1 pct. af
omsætningen over 1 mia.*
Forhøjet bødeniveau Over
80.000
kr.
Over
100.000
kr.
Over
200.000
kr.
Over
500.000
kr.
Over
1.000.000
kr.
Over
2.000.000
kr.
Over
5.000.000
kr.
1 pct. af elhandelsvirk-
somheden omsætning op
til 1 mia., plus 0,1 pct. af
omsætningen over 1 mia.
* Eksempel: For en elhandelsvirksomhed med en omsætning på 800 mio. kr., vil et normalt bødeinterval
være 500.000 kr. – 8.000.000 kr. For en elhandelsvirksomhed med en omsætning på 1,5 mia., vil et
normalt bødeinterval være 500.000 kr. – 10.500.000 kr.
Det foreslås videre, at der for hver kategori fastsættes føl-
gende tre overordnede bødeniveauer: nedsat bødeniveau,
normalt bødeniveau og forhøjet bødeniveau.
I forhold til placering af virksomheden inden for de 8 om-
sætningskategorier skal der ved omsætning forstås elhandel-
svirksomhedens nettoomsætning, der i årsregnskabsloven er
defineret som salgsværdien af produkter og tjenesteydelser
m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden
skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet, jf. Bilag
1, C, nr. 13, i lovbekendtgørelse nr. 1057 af 23. september
2024. Det vil alene skulle medregnes nettoomsætning, der
stammer fra elhandelsaktiviteter. Omsætning fra øvrige for-
retningsområder eller koncernforbundne selskaber, som ikke
direkte er involveret i den ulovlige adfærd, medregnes ikke.
Omsætningen skal opgøres på baggrund af elhandelsvirk-
somhedens årsregnskab for det regnskabsår, hvor overtræ-
delsen foreligger, hvis denne oplysning er tilgængelig. Hvis
denne oplysning ikke er tilgængelig, skal omsætningen op-
gøres på baggrund af elhandelsvirksomhedens årsregnskab
for det regnskabsår, der ligger forud for det regnskabsår,
hvor overtrædelsen forelå. Hvis overtrædelsen er forløbet
over flere år anvendes et gennemsnit af omsætningen for de
år, som overtrædelsen er forløbet over.
I forhold til placering af en overtrædelse inden for de tre
kategorier for bødeniveau er udgangspunktet, at overtrædel-
sen skal placeres i kategorien normalt bødeniveau. Dette
udgangspunkt fraviges, hvis en samlet vurdering af de kon-
krete forhold ved overtrædelsen tilsiger det. Hvis overtræ-
delsen kun har haft en begrænset negativ effekt på elkunder-
ne, eksempelvis fordi den har været kortvarig, eller fordi
de økonomiske konsekvenser for elkunderne har været mi-
nimale, kan dette tale for en placering i kategorien nedsat
bødeniveau. Omvendt vil en overtrædelse, der har haft væ-
sentlige konsekvenser for elkunderne, eksempelvis hvis den
har medført betydelige økonomiske tab kunne tale for en
placering i kategorien forhøjet bødeniveau. Det samme gæl-
der, hvis der er tale om gentagne overtrædelser, eller hvis
forholdene omkring overtrædelsen tilsiger et særligt hensyn
til forbrugerbeskyttelsen. Som angivet ovenfor vil der dog
altid skulle foretages en samlet vurdering af alle de konkrete
forhold ved overtrædelsen.
Når omsætningskategorien og kategorien for bødeniveauet
er fastlagt, skal det vurderes, hvilken bøde inden for det i
kategorien angivne bødeinterval, der skal anvendes. Dette
vil bero på en samlet vurdering af de konkrete forhold ved
overtrædelsen. Hvis en samlet vurdering tilsiger, at det inden
for det givne bødeinterval er en meget alvorlig overtrædel-
se, vil bøden som udgangspunkt skulle placeres i den høje
ende af bødeintervallet. Hvis en samlet vurdering derimod
tilsiger, at det inden for det givne bødeinterval er en mindre
alvorlig overtrædelse, vil bøden som udgangspunkt skulle
placeres i den lave ende af bødeintervallet.
Det bemærkes, at det endelige bødeniveau i de konkrete
sager, uanset de angivne retningslinjer for bødens fastsættel-
se, fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Det
angivne bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
januar 2026.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at § 28 a i lov om elforsyning, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, har virkning fra og med
den 8. maj 2025.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at elhandelsvirk-
somheder, der er oprettet i Energinets datahub fra og med
denne dato skal indbetale et depositum på 1.000.000 kr. til
Energinet for at have adgang til datahub. Den foreslåede
bestemmelse medfører, at kravet om indbetaling af deposi-
tum til Energinet vil få tilbagevirkende kraft. Formålet med
bestemmelsen er at imødegå en omgåelse af de tiltag, der
blev offentliggjort med den politiske aftale af 8. maj 2025
om forbrugerbeskyttelse på detailmarkedet for el, der er
indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Mo-
deraterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkepar-
ti, Radikale Venstre og Alternativet. Med aftalen var der
enighed om, at der skal indføres et krav for virksomheder
om indbetaling af et depositum på 1 mio. kr. til Energinet
for at få adgang til Energinets datahub. Dette bl.a. for at
35
modvirke såkaldte CVR-karusseller, hvor virksomheder flyt-
ter deres aktiviteter til nyoprettede elhandelsvirksomheder,
når den oprindelige virksomhed har tiltrukket sig negativ
opmærksomhed fra myndighederne. Det blev ligeledes af-
talt, at elhandelsvirksomheder skal kunne karantæne fra da-
tahub. Formålet med tiltagene er at begrænse antallet af ueg-
nede elhandelsvirksomheder, der kommer ind på markedet,
samtidig med at forbrugernes tillid til de eksisterende elhan-
delsvirksomheder styrkes ved at give karantæne til dem, der
ikke overholder reglerne.
Der henvises nærmere til Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriets overvejelser i punkt 2.2.4.2.
Elforsyningsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland og
kan heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne og Grønland. Derfor vil denne lov heller ikke gæl-
de for eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 88, stk. 2. Efter den
foreslåede bestemmelse skal der ved udmåling af bøder for
overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1-5, §
6 b, stk. 2-6, § 6 c, stk. 2, § 72 a, stk. 9 og § 82 b, stk. 5,
lægges vægt på overtrædelsens grovhed og virksomhedens
omsætning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at manglende
overholdelse af regler, der skal beskytte elkunderne på
detailmarkedet og sikre dem bestemte rettigheder, vil bli-
ve omfattet af en bødemodel, hvis overtrædelserne af reg-
lerne i de enkelte bekendtgørelser kan sanktioneres med
bøde. Hvorvidt bødemodellen vil komme i anvendelse, af-
hænger således af sanktionsbestemmelserne i de enkelte be-
kendtgørelser.
Det foreslås, at bødeniveauet fastsættes efter en model, hvor
elhandelsvirksomhederne inddeles i 8 kategorier efter deres
størrelse målt på omsætning, der stammer fra elhandelsakti-
viteter.
36
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om elforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 1677 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
§ 6 a. ---
Stk. 1-2. --- 1. I § 6 a, stk. 2, indsættes som nr. 3 og 4:
»3) Krav om anvendelse af elektronisk identifikation og
skriftlig accept ved indgåelse af aftaler om levering af
elektricitet samt udlevering af dokumentation herfor til
relevante myndigheder.
4) Krav om optagelse og opbevaring af telefonsamtaler med
elkunder samt udlevering af dokumentation herfor til re-
levante myndigheder.«
§ 28. ---
Stk. 1-3. --- 2. I § 28 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om vilkår for brugernes anvendelse af datahub-
ben.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at overtrædelse af vilkår fastsat i medfør af
stk. 4 medfører karantæne fra datahubben.«
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at myndigheder, der træffer afgørelser, der
kan udløse retsvirkninger efter stk. 5, skal underrette Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energinet herom.«
3. Efter § 28 indsættes:
Ȥ 28 a. En elhandelsvirksomhed skal for at blive regi-
streret som bruger af datahubben indbetale et depositum på
1.000.000 kr. til Energinet, jf. dog stk. 5. Krav om indbeta-
ling af depositum gælder for hver virksomhed med et unikt
CVR-nummer.
Stk. 2. Energinet holder depositummet adskilt fra egen
formue og drift.
Stk. 3. Energinet tilbagebetaler depositummet til elhandel-
svirksomheden
1) 6 måneder efter elhandelsvirksomhedens afregistrering i
datahub, eller
2) når elhandelsvirksomheden har været registreret som bru-
ger i datahub i en sammenhængende periode på 5 år
uden at være blevet tildelt karantæne fra datahub efter
regler fastsat i medfør af § 28, stk. 5.
Stk. 4. Et depositum indbetalt til Energinet forrentes med
nationalbankens udlånsrente, når renten er positiv.
Stk. 5. Et VE-fællesskab og et borgerenergifællesskab, der
etableres som elhandelsvirksomhed, er undtaget fra kravet
om indbetaling af depositum.«
§ 31. ---
37
Stk. 2. --- 4. § 31, stk. 3, 1. og 2. pkt. affattes således:
Stk. 3. Energinet kan meddele påbud til brugere, der groft
eller gentagne gange tilsidesætter vilkår efter stk. 2. Ved
manglende opfyldelse af et påbud kan Energinet træffe afgø-
relse om, at brugeren helt eller delvis udelukkes fra at gøre
brug af Energinets ydelser, indtil vilkåret opfyldes. Dette
gælder dog ikke i forhold til en netvirksomhed, når tilsides-
ættelsen angår vilkår som nævnt i stk. 2, der vedrører virk-
somhedens bevillingspligtige aktivitet. I disse tilfælde skal
Energinet orientere klima-, energi- og forsyningsministeren
om forholdet.
»Energinet kan meddele påbud til brugere, der tilsidesætter
vilkår efter stk. 2. Efterkommer brugeren ikke påbud eller
er påbud ikke egnet til at fremme overholdelse af vilkår
efter stk. 2, kan Energinet træffe afgørelse om, at brugeren
helt eller delvis udelukkes fra at gøre brug af Energinets
ydelser.«
Stk. 3-5. ---
§ 72 a. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Elhandelsvirksomheden skal give den enkelte el-
kunde informationer om elforbruget og udviklingen i det-
te. For fjernaflæste aftagenumre skal oplysninger om faktisk
målt forbrug og fakturering i medfør heraf som minimum
fremsendes til elkunden fire gange om året og senest 2 må-
neder efter udgangen af en 3-månedersperiode.
5. I § 72 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »udviklingen
i dette«: »samt detaljerede prisoplysninger baseret på det
faktiske forbrug.«
Stk. 4-9. ---
§ 72 a. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Elhandelsvirksomheden skal give den enkelte el-
kunde informationer om elforbruget og udviklingen i det-
te. For fjernaflæste aftagenumre skal oplysninger om faktisk
målt forbrug og fakturering i medfør heraf som minimum
fremsendes til elkunden fire gange om året og senest 2 må-
neder efter udgangen af en 3-månedersperiode.
6. § 72 a, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
Stk. 4-9. ---
§ 82 b. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. Prisportalen skal opfylde følgende betingelser:
1-8) --- 7. I § 82 b, stk. 2, indsættes som nr. 9:
»9) Det skal fremgå af søgeresultatet, når en elhandelsvirk-
somhed har modtaget en afgørelse fra Forsyningstilsy-
net eller Forbrugerombudsmanden om overtrædelse af
forbrugerbeskyttende regler eller undladt at efterleve en
afgørelse truffet af Ankenævnet på Energiområdet. Op-
lysning herom skal være synlig i mindst 6 måneder
fra det tidspunkt, hvor oplysningen gøres synlig på pris-
portalen.«
§ 82 b. ---
Stk. 1-4. ---
Stk. 5. Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
elhandelsvirksomhedernes indberetninger efter § 72 a, stk. 5,
og § 82 a, stk. 2.
8. I § 82 b, stk. 5, indsættes efter »indberetninger«: »og
oplysninger på virksomhedens hjemmeside, herunder om
anvendelse af priselementer«.
§ 86. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud med-
delt af Forsyningstilsynet efter § 85 d, stk. 1, om at give
oplysninger i henhold til § 22, stk. 3, eller at efterkomme et
påbud meddelt af Forsyningstilsynet i medfør af § 77, kan
Forsyningstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågælden-
9. I § 86, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »om at give oplysnin-
ger i henhold til § 22, stk. 3,«: »om at tilbageføre for meget
betalte acontobeløb til elkunden i henhold til § 72 c, stk. 6,«.
38
de daglige ugentlige bøder. Det samme gælder, hvis nogen
undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsy-
ningstilsynet efter § 85 d, stk. 2, om at opfylde de pligter,
der påhviler vedkommende efter artikel 3, stk. 4, litra b, 2.
pkt., artikel 8, stk. 1, 1.-3. og 5. pkt., stk. 1a, eller stk. 5, 1.
pkt., eller artikel 9, stk. 1 eller 5, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 20211
om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkeder-
ne med senere ændringer.
Stk. 2. ---
§ 88. ---
Stk. 1. --- 10. I § 88 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved udmåling af bøder for overtrædelse af regler
fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1-5, § 6 b, stk. 2-6, § 6 c, stk. 2,
og § 72 a, stk. 9, lægges der vægt på overtrædelsens grovhed
og virksomhedens omsætning.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
39