Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2025)

Tilhører sager:

Aktører:


    DB1253

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l53/20251_l53_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2025)
    Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om lov om ændring af lov om elforsyning
    (Styrket forbrugerbeskyttelse og effektive sanktioner på
    detailmarkedet for elektricitet)
    (Lovforslag nr. L 53)
    Med lovforslaget følges der op på politisk aftale af 8. maj
    2025 om forbrugerbeskyttelse på detailmarkedet for el – Et
    mere troværdigt og gennemsigtigt elmarked.
    Lovforslaget har til formål at forbedre forbrugerbeskyt-
    telsen på detailmarkedet for el ved at styrke tilliden til el-
    handelsvirksomheder, indføre passende bøder og sanktioner
    for overtrædelser, forbedre elkunders rettigheder i forbindel-
    se med kontraktindgåelse og bidrage til større gennemsigtig-
    hed på et kompliceret marked.
    Med lovforslaget foreslås det at gøre det vanskeligere
    for elhandelsvirksomheder at vildlede forbrugerne under te-
    lefonsamtaler, og undgå at forbrugerne indgår aftaler uden
    at vide det. Samtidig skal det være nemmere for både For-
    syningstilsynet, Energinet og Forbrugerombudsmanden at
    vurdere, om reglerne bliver overholdt. Det foreslås derfor
    bl.a. at elhandelsvirksomhederne skal sikre, at samtaler med
    elkunder bliver optaget og gemt samt at indgåelse af en elaf-
    tale kræver anvendelse af MitID. Derudover foreslås det, at
    elhandelsvirksomhederne anvender et obligatorisk kontrakt-
    resumé.
    Med lovforslaget foreslås det at gøre det nemmere at
    gennemskue elprodukter og priser på detailmarkedet. Dette
    indebærer bl.a., at Forsyningstilsynet vil få mulighed for at
    sætte nye krav til oplysningerne på elhandelsvirksomheder-
    nes egne hjemmesider.
    Endelig foreslås det med lovforslaget at elhandelsvirk-
    somheder fremover skal sikre, at forbrugerne kan tilgå detal-
    jeret data for deres forbrug og tilhørende priser, hvilket skal
    gøre det nemmere for forbrugerne at gennemskue sit eget
    forbrug og sin egen regning.
    Lovforslaget skønnes at medføre erhvervsøkonomiske
    konsekvenser i form af, at elhandelsvirksomhederne skal
    leve op til nye krav, bl.a. krav om indførelse af MitID, at
    give kunderne adgang til oplysninger om forbrug og pris-
    er samt til oplysninger på elhandelsvirksomhedernes egne
    hjemmesider. Det forventes, at de erhvervsøkonomiske kon-
    sekvenser overvæltes til forbrugerne.
    Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026,
    hvor enkelte tiltag har virkning fra 1. juli 2026.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 53 Folketinget 2025-26
    Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 2025-1949
    DB001253