Fremsat den 24. oktober 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 24. oktober 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet
(Kapacitetsmekanismer og mulighed for at Energinet kan eje og drive et trykluftslager)
§ 1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret senest ved § 25 i lov nr. 468 af
14. maj 2025, foretages følgende ændring:
1. § 27 d, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan in-
den for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om det indre marked for elektricitet fastsætte regler om
kapacitetsmekanismer.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om opgaver, der påhviler Energinet
efter regler udstedt i medfør af stk. 2.«
§ 2
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.
marts 2023, som ændret bl.a. ved § 34 i lov nr. 612 af 11.
juni 2024, § 44 i lov nr. 258 af 6. marts 2025 og ændret
ved § 29 i lov nr. 468 af 14. maj 2025, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Endvidere kan Energinet varetage opgaver vedrørende
trykluftslagringslokaliteter.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2025-26
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2025-1949
DB001250
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Kapacitetsmekanisme
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Trykluftslagring
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslagets overordnede formål er at understøtte rammer-
ne for den grønne omstilling frem mod 2030-klimamålsæt-
ningen om 70 pct. CO2-reduktion og videre mod klimaneu-
tralitet. Den grønne omstilling indebærer en omfattende
elektrificering af det danske samfund, så fossile energikilder
kan udfases på tværs af sektorer. Samtidig er det afgørende
for virksomheder og borgere i Danmark, at der er høj sik-
kerhed for leveringen af elektricitet, også i timer hvor vind
og sol ikke er i stand til at dække elforbruget direkte. Lov-
forslaget er således en fremtidssikring af de regulatoriske
rammer, så den grønne omstilling, elektrificeringen og elfor-
syningssikkerhed kan gå hånd i hånd.
Med lovforslaget tages der yderligere skridt mod en frem-
tidssikring af en stabil og pålidelig elforsyning. Lovforslaget
vil muliggøre fremtidige initiativer til at sikre tilstrækkelig
kapacitet på elmarkedet, så balancen mellem forbrug og
produktion kan sikres og skabe lovrammer for energilagring
i form af trykluft.
For det første indeholder lovforslaget forslag til justeret be-
myndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren om
kapacitetsmekanismer. En kapacitetsmekanisme er et instru-
ment til at sikre elforsyningssikkerheden, ved at en eller
flere aktører mod betaling leverer strøm eller nedregulerer
elforbrug i knaphedssituationer. Kapacitetsmekanismer er
navnlig reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked
for elektricitet (omarbejdning), herefter benævnt elmarkeds-
forordningen, og Europa-Kommissionens meddelelse om
Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og
energi 2022 (2022/C 80/01), herefter benævnt retningslin-
jerne for statsstøtte. Prognoser for elforsyningssikkerheden
peger på potentielt stigende udfordringer i fremtiden grun-
det bl.a. lukning af regulerbare kraftværker og øget elek-
trificering. Elmarkedsforordningen indeholder regler om,
hvordan medlemsstaterne eventuelt kan beslutte at indføre
kapacitetsmekanismer, herunder ressourcetilstrækkeligheds-
vurderinger, proces, principper for og krav til udformning
af kapacitetsmekanismer. Formålet med den justerede be-
myndigelse i elforsyningsloven er, at ministeren vil kunne
supplere EU-reglerne i elmarkedsforordningen om kapaci-
tetsmekanismer på nationalt niveau. Den foreslåede bemyn-
digelse vil bl.a. muliggøre, at der kan fastsættes regler om
roller og ansvar, hvordan kravene til en kapacitetsmekanis-
me i elmarkedsforordningen og retningslinjerne for statsstøt-
te overholdes og konkrete designvalg for en kapacitetsmeka-
nisme i Danmark. Herved vil der kunne sikres klare nationa-
le rammer for eventuelle fremtidige kapacitetsmekanismer i
Danmark.
For det andet indeholder lovforslaget forslag om at give
Energinet og underliggende datterselskaber hjemmel til at
varetage opgaver i forbindelse med trykluftslagring. Formå-
let er at muliggøre, at Energinet kan stille sine kaverner (un-
derjordiske hulrum der anvendes som gaslagerfaciliteter) til
rådighed til trykluftslagring for kommercielle aktører på el-
2
markedet. Energinet er på nuværende tidspunkt eneste aktør
i Danmark, der har de fornødne lagringsfaciliteter, der kan
anvendes til dette formål. Kommercielle aktører på elmarke-
det vil kunne lagre trykluft i Energinets kaverner i stedet for
gas. Den kommercielle aktør vil efterfølgende kunne sende
den lagrede trykluft igennem en turbine, der konverterer
den lagrede trykluft til elektricitet. Den trykluftsproducere-
de elektricitet vil dermed kunne bidrage til balancering af
elsystemet, når der er behov for det. Behovet for at give
kommercielle aktører flere muligheder for at stille alternati-
ve og vedvarende balanceringsydelser til rådighed for elsy-
stemet stiger i takt med, at der kommer mere vedvarende
energi i elsystemet i fremtiden. Trykluftslagring kan således
bidrage til fleksibilitet i elsystemet og dermed afhjælpe for-
ventede udfordringer med elforsyningssikkerheden i fremti-
den. Endvidere vil den generelle mulighed for Energinet til
at varetage opgaver i forbindelse med trykluftlagring også
understøtte et projekt om trykluftslagring, som er optaget på
EU’s PCI-liste (Projects of Common Interest).
2. Lovforslagets baggrund
Lovforslaget består af to dele. Den første del omhandler
en bemyndigelsesbestemmelse til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren til at fastsætte nærmere regler om kapaci-
tetsmekanismer med henblik på at supplere elmarkedsfor-
ordningens regler herom. Den anden del omhandler, at Ener-
ginet får mulighed for at stille trykluftslagringsfaciliteter til
rådighed for kommercielle aktører, hvilket potentielt kan
bidrage til at styrke elforsyningssikkerheden.
Lovforslagets første del om kapacitetsmekanisme skal ses i
sammenhæng med elmarkedsforordningens kapitel IV, der
finder anvendelse fra den 1. januar 2020. Forordningens
regler om kapacitetsmekanismer er derfor ikke nye. Forord-
ningen fastsætter blandt andet en række krav til medlems-
staters sikring af ressourcetilstrækkelighed og etablering og
udformning af kapacitetsmekanismer, hvis en medlemsstat
beslutter at tage instrumentet kapacitetsmekanisme i anven-
delse. En kapacitetsmekanisme har til formål at sikre res-
sourcetilstrækkeligheden ved at aflønne ressourcer for at
stå til rådighed. Elmarkedsforordningen anvender begrebet
ressourcetilstrækkelighed, som svarer til det i Danmark an-
vendte begreb effekttilstrækkelighed. I Danmark anvendes
begrebet effekttilstrækkelighed til at sige noget om balancen
mellem forbrug og produktion i elsystemet. Effekttilstræk-
kelighed eller ressourcetilstrækkelighed er en delmængde af
det samlede begreb elforsyningssikkerhed, der også omfatter
nettilstrækkelighed, systemsikkerhed samt IT-sikkerhed. El-
forsyningssikkerhed er defineret i § 5, nr. 11, i lov om
elforsyning, som sandsynlighed for, at der er elektricitet til
rådighed for elkunderne, når den efterspørges. I det følgende
og ved gengivelsen af elmarkedsforordningen anvendes dog
begrebet ressourcetilstrækkelighed i overensstemmelse med
elmarkedsforordningens systematik og begrebsanvendelse.
Forordningens kapitel IV har blandt andet til formål at sikre,
at vurderinger af potentiel ressourceutilstrækkelighed er ba-
seret på et objektivt grundlag, at kapacitetsmekanismer kun
indføres for at håndtere tilstrækkelighedsproblemer, der ikke
kan løses ved at fjerne reguleringsmæssige forvridninger, at
deltagelsen i kapacitetsmekanismer i andre medlemsstater
lettes på tværs af grænserne, samt at kapacitetsmekanismer
vil sikre elforsyningssikkerheden, men samtidig ikke vil føre
til overkompensation – og generelt ikke føre til unødige
markedsforvridninger.
Elmarkedsforordningens regler, som forventes suppleret på
bekendtgørelsesniveau, er blandt andet regler om nationale
ressourcetilstrækkelighedsvurderinger (artikel 24), generelle
principper (artikel 21) og specifikke principper for udform-
ning af kapacitetsmekanismer (artikel 22), krav om mulig-
hed for deltagelse i kapacitetsmekanismer på tværs af lande-
grænser (artikel 26) og fastsættelse af en pålidelighedsstan-
dard, der er et estimat for et samfundsøkonomisk niveau for
elforsyningssikkerhed, samt parametre der fastlægger den
mængde kapacitet, der skal anskaffes via kapacitetsmekani-
ser (artikel 25).
Kapacitetsmekanismer betragtes som statsstøtte i henhold
til artikel 107, stk. 1, i TEUF, og skal anmeldes til og
godkendes af Europa-Kommissionen. Ud over rammerne
i elmarkedsforordningen vil nationale bestemmelser på be-
kendtgørelsesniveau skulle være i overensstemmelse med
statsstøttereglerne.
Prognoser for elforsyningssikkerheden peger bl.a. på poten-
tielt stigende udfordringer i fremtiden grundet bl.a. lukning
af kraftværker og øget elektrificering. Dette lovforslags be-
myndigelsesbestemmelse til klima-, energi- og forsynings-
ministeren om kapacitetsmekanismer skal derfor sikre, at
der rettidigt er etableret en klar national regulering for ka-
pacitetsmekanismer inden for rammerne af elmarkedsforord-
ningen og statsstøttereglerne, herunder klare regler om hvem
der varetager hvilke opgaver i forbindelse med implemente-
ring og drift af en eventuel kapacitetsmekanisme.
Lovforslagets anden del, som vedrører trykluftslagring, skal
endvidere ses i forlængelse af den tidligere vedtagne lov nr.
341 af 3. april 2025, der bl.a. foretager ændringer i under-
grundsloven, således at det blev muliggjort, at staten eller
et statsligt selskab, uden forudgående offentligt udbud, kan
deltage i tilladelser til efterforskning og geologisk lagring
af trykluft m.v., hvis anvendelse af undergrunden sker på et
område, hvor der enten ikke er et kommercielt marked, eller
markedet ikke er tilstrækkelig modent eller egnet til konkur-
renceudsættelse. En eventuel statsdeltagelse i et konkret pro-
jekt vil kræve særskilt hjemmel, som klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte, hvis det vurderes hensigts-
mæssigt. Med dette lovforslag foreslås derfor, at der gives
hjemmel til, at Energinet kan varetage opgaver i forbindelse
med trykluftslagring, idet Energinet på nuværende tidspunkt
er den eneste aktør, der har de nødvendige lagringsfaciliteter
til trykluftlagring, eftersom der for nuværende ikke findes et
marked, hvor private aktører udlejer trykluftslagringsfacili-
teter. Der bliver dermed åbnet for, at Energinet fremover kan
træffe den samfundsmæssige mest fordelagtige beslutning
om, hvorvidt uudnyttede kaverner (lagringsfaciliteter) skal
3
anvendes til lagring af gas eller brint eller i stedet for vil
kunne anvendes af kommercielle aktører til at lagre trykluft,
som efterfølgende kan konverteres til elektricitet og dermed
bidrage til at sikre elforsyningssikkerheden.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Kapacitetsmekanisme
3.1.1. Gældende ret
En kapacitetsmekanisme er i elmarkedsforordningens artikel
2, nr. 22, defineret som en foranstaltning, der skal sikre, at
de nødvendige ressourcer er tilstrækkelige ved at betale res-
sourcer for deres tilgængelighed, undtagen foranstaltninger
vedrørende systemydelser eller håndtering af kapacitetsbe-
grænsninger.
Kapacitetsmekanismer betragtes som statsstøtte i henhold til
artikel 107, stk. 1, i TEUF, og skal anmeldes til og godken-
des af Europa-Kommissionen.
Elmarkedsforordningens kapitel IV om ressourcetilstrække-
lighed indeholder regler om kapacitetsmekanismer. Elmar-
kedsforordningen anvender begrebet ressourcetilstrækkelig-
hed, som svarer til det i Danmark anvendte begreb effekttil-
strækkelighed. I det følgende anvendes begrebet ressource-
tilstrækkelighed i overensstemmelse med elmarkedsforord-
ningens systematik og begrebsanvendelse.
Medlemsstater skal overvåge ressourcetilstrækkeligheden
inden for deres område på grundlag af en europæisk res-
sourcetilstrækkelighedsvurdering efter artikel 20, stk. 1. Den
europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering foretages af
det europæiske net af transmissionssystemoperatører for
elektricitet (ENTSO-E), der er en sammenslutning af euro-
pæiske eltransmissionssystemoperatører for elektricitet, i
overensstemmelse med artikel 23. Den europæiske ressour-
cetilstrækkelighedsvurdering kan suppleres af nationale res-
sourcetilstrækkelighedsvurderinger efter artikel 24. Agentu-
ret for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder
(ACER) har godkendt og offentliggjort metoden, Methodo-
logy for the European resource adequacy assessment 2 Oc-
tober 2020, til udarbejdelse af ressourcetilstrækkeligheds-
vurderingerne i overensstemmelse med artikel 23, stk. 6.
Påpeges et problem vedrørende ressourcetilstrækkelighe-
den i den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering
eller den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering, skal
medlemsstaterne påpege eventuelle årsager hertil og offent-
liggøre en tidsplan for vedtagelsen af tiltag til at fjerne disse
årsager i en såkaldt gennemførelsesplan, jf. elmarkedsfor-
ordningens artikel 20, stk. 2 og 3. Elmarkedsforordningens
artikel 20, stk. 3-8, regulerer krav, indhold og proces for
gennemførelsesplanen.
Medlemsstater kan indføre kapacitetsmekanismer i overens-
stemmelse med artikel 107, 108 og 109 i TEUF samtidig
med, at de gennemfører gennemførelsesplanen. Medlems-
staterne fortsætter med at anvende gennemførelsesplanen
efter indførelsen af kapacitetsmekanismen.
Elmarkedsforordningens artikel 21 indeholder generelle
principper for kapacitetsmekanismer. Det følger blandt an-
det heraf, at medlemsstater skal undersøge kapacitetsmeka-
nismers mulige virkninger for nabomedlemsstater og vur-
dere, om en kapacitetsmekanisme i form af en strategisk
reserve kan løse udfordringen. Ved en kapacitetsmekanisme,
i form af en strategisk reserve, er der tale om en mekanisme
af kortere varighed og mindst markedsforvridende, mens
en kapacitetsmekanisme, der ikke er en strategisk reserve,
f.eks. et kapacitetsmarked, egner sig til at løse en længereva-
rende udfordring.
Elmarkedsforordningens artikel 22, stk. 1, indeholder prin-
cipper for udformning af enhver kapacitetsmekanisme. Det
følger blandt andet heraf, at kapacitetsmekanismer skal være
proportionelle og må ikke skabe unødige markedsforvrid-
ninger. Mekanismen skal give incitament til at være tilgæn-
gelige i tider med forventet systemstress og anvende pas-
sende sanktioner for kapacitetsudbydere, der ikke er tilgæn-
gelige i perioder med systemstress. Udvælgelsen af kapaci-
tetsudbydere skal være gennemsigtig, ikkediskriminerende,
konkurrencebaseret og åben for deltagelse af alle ressourcer,
der kan levere den krævede ydelse.
Elmarkedsforordningens artikel 22, stk. 2, indeholder speci-
fikke krav til udformning af strategiske reserver. En strate-
gisk reserve er en kapacitetsmekanisme, hvor der gives øko-
nomisk støtte til yderligere kapacitet, som holdes uden for
engrosmarkedet og kan aktiveres, når der mangler kapacitet
i markedet.
Artikel 22, stk. 3, indeholder specifikke krav til udformning
af kapacitetsmekanismer, der ikke er strategiske reserver,
f.eks. et kapacitetsmarked, hvor der gives støtte til kapacitet,
der løbende har mulighed for at byde ind på markedet. En
strategisk reserve anvendes, hvis der er ressourceutilstræk-
kelighed i en begrænset årrække, mens et kapacitetsmarked
egner sig til at løse en længerevarende udfordring. For
alle typer kapacitetsmekanismer gælder endvidere krav til
CO2-emmissionsgrænser efter artikel 22, stk. 4. CO2-em-
missionsgrænser indebærer, at produktionskapacitet, der på-
begyndte kommerciel produktion før den 4. juli 2019, der
udleder mere CO2 end de i forordningen fastsatte grænser,
ikke kan indgå i en kapacitetsmekanisme.
Det følger af elmarkedsforordningens artikel 25, stk. 1, at
når kapacitetsmekanismer anvendes, skal medlemsstaterne
have indført en pålidelighedsstandard. En pålidelighedsstan-
dard skal angive det samfundsøkonomiske optimale niveau
for medlemsstaternes elforsyningssikkerhed på en gennem-
sigtig måde. ACER har godkendt og offentliggjort metoder,
Methodology for calculating the value of lost load, the
cost of new entry and the reliability standard 2 October
2020, til beregning af såkaldt value of lost load, indgangs-
omkostningen for produktion eller fleksibelt elforbrug og
pålidelighedsstandarden. Pålidelighedsstandarden baseres på
4
ACER’s godkendte metode og beregnes ved brug af et væg-
tet gennemsnit af value of lost load og indgangsomkostnin-
gen over en given tidsramme og udtrykkes som antal timer
med effektmangel, hvor der ikke kan dannes priskryds.
Value of lost load er i elmarkedsforordningens artikel 2, nr.
9, defineret som et overslag i EUR/MWh af den maksimale
elpris, som kunder er villige til at betale for at undgå en
strømafbrydelse. Det er med andre ord, hvordan elforbru-
gere værdisætter et strømafbrud. Value of lost load skal
fastlægges af de nationale regulerende myndigheder eller
en anden kompetent myndighed mindst hvert femte år i
overensstemmelse med artikel 11.
Indgangsomkostningen er prisen for at levetidsforlænge el-
ler opstille nye anlæg, som kan understøtte effekttilstræk-
keligheden og er beskrevet nærmere i ACER’s godkendte
metode.
Pålidelighedsstandarden fastsættes af medlemsstaten eller
en af medlemsstaten udpeget kompetent myndighed efter
forslag fra de regulerende myndigheder, jf. elmarkedsforord-
ningens artikel 25, stk. 2. Den regulerende myndighed efter
elmarkedsforordningen er i Danmark Forsyningstilsynet.
Når der anvendes kapacitetsmekanismer, skal den mængde
kapacitet, der skal anskaffes via kapacitetsmekanismen, fast-
lægges. Det følger af elmarkedsforordningens artikel 25, stk.
4, at medlemsstaten eller en af medlemsstaten udpeget kom-
petent myndighed godkender de parametre, som på grundlag
af et forslag fra den regulerende myndighed fastlægger den
mængde kapacitet, der skal anskaffes via kapacitetsmekanis-
men.
Elmarkedsforordningens artikel 26 indeholder regler om
deltagelse i kapacitetsmekanismer på tværs af landegræn-
ser. Det følger blandt andet heraf, at andre kapacitetsmeka-
nismer end strategiske reserver og, når det er teknisk mu-
ligt, strategiske reserver, som udgangspunkt skal være åbne
for direkte og grænseoverskridende deltagelse af kapacitets-
udbydere beliggende i en anden medlemsstat. Det følger
af elmarkedsforordningens artikel 26, stk. 13, at reguleren-
de myndigheder, dvs. Forsyningstilsynet i Danmark, sikrer,
at deltagelse på tværs af landegrænser i kapacitetsmekanis-
mer tilrettelægges på en effektiv ikke-diskriminerende må-
de. De tilvejebringer navnlig egnede forvaltningsordninger
for håndhævelsen af betalinger for manglende tilgængelig-
hed på tværs af landegrænser.
De regionale koordinationscentre beregner hvert år, på
baggrund af en af ACER godkendt metode, den maksima-
le indgangskapacitet, som står til rådighed for deltagelse
af udenlandsk kapacitet. De regionale koordinationscentre
fremsætter derved til transmissionssystemoperatørerne en
henstilling om den maksimale kapacitet, som må bydes ind
i en kapacitetsmekanisme og beregnes med udgangspunkt
i den faktiske nettoimport i en knaphedssituation via ud-
landsforbindelserne. Regionale koordinationscentre er regi-
onale sammenslutninger af transmissionssystemoperatører
og følger af elmarkedsforordningen. Det relevante koordi-
nationscenter for Danmark er det Nordiske Regionale Ko-
ordinationscenter. På baggrund af det Nordiske Regionale
Koordinationscenters beregninger fastsætter transmissions-
systemoperatøren, i Danmark Energinet, hvert år, på bag-
grund af den af ACER godkendte metode, den maksimale
indgangskapacitet, som står til rådighed for deltagelse af
udenlandsk kapacitet. Efter elmarkedsforordningens artikel
26, stk. 12, forvisser de berørte regulerende myndigheder
sig om, at kapaciteterne er beregnet i overensstemmelse med
metoden. Medlemsstaterne skal sikre, at indgangskapacite-
ten tildeles berettigede kapacitetsudbydere på en gennemsig-
tig, ikkediskriminerende og markedsbaseret måde.
Det fremgår af § 27 d, stk. 2, i lov om elforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
Energinet skal iværksætte nærmere angivne foranstaltninger,
hvis disse foranstaltninger anses for nødvendige for at op-
retholde en tilstrækkelig elforsyningssikkerhed. Ministeren
kan herunder fastsætte regler om, at foranstaltningerne skal
iværksættes efter udbud eller anden gennemsigtig og ikkedi-
skriminerende procedure.
Ministerens beføjelse efter § 27 d, stk. 2, er delegeret til
Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse nr. 259 af 6.
marts 2025 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, her-
efter benævnt delegationsbekendtgørelsen.
§ 27 d, stk. 2, blev indsat ved § 1, nr. 28, i lov nr. 494
af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.
Formålet med bestemmelserne var ifølge forarbejderne at
gennemføre artikel 7 om udbud med henblik på ny kapaci-
tet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF,
herefter benævnt 2003-eldirektivet, der senere blev videre-
ført som artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/72/EF, herefter benævnt 2009-eldirektivet. Som en
del af EU’s såkaldte Vinterpakke, »Clean Energy for All
Europeans« blev bestemmelserne om udbud med henblik på
ny kapacitet fjernet i det nugældende Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (herefter benævnt elmar-
kedsdirektivet) og kapitel IV om ressourcetilstrækkelighed,
blev indsat i elmarkedsforordningen.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen i § 27 d,
stk. 2, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med eksi-
sterende bestemmelser af betydning for den systemansvarli-
ge virksomheds varetagelse af elforsyningssikkerheden, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 8227-8228.
Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 27 d, stk. 2,
i lov om elforsyning, giver klima-, energi- og forsynings-
ministeren hjemmel til at opstille langsigtede rammer for
varetagelsen af elforsyningssikkerheden, således at det sik-
res, at den systemansvarlige virksomhed overvejer relevante
virkemidler og iværksætter disse ud fra overordnede sam-
fundsøkonomiske hensyn. Det er en betingelse for at iværk-
sætte sådanne foranstaltninger, at de anses for nødvendige
5
for at opretholde et tilstrækkeligt niveau af elforsyningssik-
kerhed. Bestemmelsen opstiller således brede rammer for, at
der kan iværksættes foranstaltninger, der er nødvendige for
at opretholde elforsyningssikkerheden, og har til formål at
gennemføre 2003-eldirektivet og 2009-eldirektivet.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1296 af
10. december 2014 om foranstaltninger til opretholdelsen af
elforsyningssikkerheden.
Det følger af den gældende § 27 d, stk. 3, i lov om elfor-
syning, at Energinets iværksættelse af foranstaltninger efter
stk. 2 skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsmini-
steren.
Bestemmelserne blev indsat ved § 1, nr. 28, i lov nr. 494
af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.
Ministerens beføjelse efter § 27 d, stk. 3, er delegeret til
Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen. Det
følger af § 2 i bekendtgørelse om foranstaltninger til opret-
holdelsen af elforsyningssikkerheden, at Energinet efter til-
ladelse fra Energistyrelsen kan iværksætte nødvendige for-
anstaltninger, herunder indkøb af strategiske reserver, hvis
disse foranstaltninger anses for nødvendige for at opretholde
en tilstrækkelig elforsyningssikkerhed
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
De gældende bestemmelser i § 27 d, stk. 2 og 3, i lov
om elforsyning, gennemfører artikel 8 i 2009-eldirektivet
og giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om foranstaltninger,
der anses for nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig
elforsyningssikkerhed. Direktivets regler er ikke videreført
ved elmarkedsdirektivet, og der er i stedet fastsat mere
omfattende krav og procedurer for kapacitetsmekanismer i
elmarkedsforordningen.
Den gældende bemyndigelse i § 27 d, stk. 2, er møntet på
gennemførelse af den tidligere direktivbestemmelse. Elmar-
kedsforordningen adskiller sig væsentligt fra 2009-eldirekti-
vet ved, at der i forordningen sikres en ensartet proces for
tilblivelsen af kapacitetsmekanismer i EU. Der er blandt
andet krav om anvendelse af fælles metoder godkendt af
ACER, anvendelse af en pålidelighedsstandard, anvendelse
af en europæisk ressourcetilstrækkelighedsvurdering udar-
bejdet af ENTSO-E, krav om regionale koordinationscentres
rolle ved deltagelse i kapacitetsmekanismer på tværs af lan-
degrænser, krav om forslag fra den regulerende myndighed
for blandt andet pålidelighedsstandarden og yderligere krav
til kapacitetsmekanismer.
Efter EUF-Traktatens artikel 288 er en forordning almengyl-
dig og umiddelbart gældende i hver medlemsstat og må
ikke gennemføres i national ret. Der kan dog være krav om
fastsættelse af supplerende national lovgivning for at sikre
effektiv implementering, ligesom der kan være mulighed for
medlemsstaterne til at fastsætte udfyldende regler.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer det derfor
hensigtsmæssigt at nyaffatte de gældende bestemmelser i §
27 d, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning, med henblik på at
give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om kapacitetsmekanismer,
herunder fastsætte regler om Energinets opgaver, inden for
rammerne af elmarkedsforordningen.
Det er herved ministeriets vurdering, at en ny bemyndigel-
sesbestemmelse vil sikre klare nationale regler for kapaci-
tetsmekanismer inden for rammerne af elmarkedsforordnin-
gen og statsstøttereglerne, og at EU-reguleringen ved ud-
møntning af bemyndigelsesbestemmelsen kan suppleres på
bekendtgørelsesniveau.
Det vurderes hensigtsmæssigt at bemyndige ministeren til
at kunne fastsætte nærmere regler på bekendtgørelsesni-
veau. Det er bl.a. baseret på, at der er tale om udmøntning
af detaljerede, tekniske regler inden for rammerne af elmar-
kedsforordningen og statsstøttereglerne. Der er således al-
lerede i elmarkedsforordningen og statsstøttereglerne faste
rammer for de regler, som fastsættes i den nationale regule-
ring. Flere lande i EU har etableret kapacitetsmekanismer,
og der sker i disse år meget udvikling og erfaringsdeling
mellem medlemsstaterne, herunder regeludvikling om kapa-
citetsmekanismer. Hertil peger prognoser for elforsynings-
sikkerheden bl.a. på stigende udfordringer i fremtiden. Fast-
sættelsen af regler på bekendtgørelsesniveau vil gøre det
muligt løbende og hurtigt, inden for rammerne af EU-regler-
ne, at tilpasse tekniske regler, hvis der over tid opstår behov
for det.
Prognoser for elforsyningssikkerheden peger blandt andet på
potentielt stigende udfordringer i fremtiden grundet blandt
andet lukning af kraftværker og øget elektrificering. Det
er ministeriets vurdering, at den nationale regulering om ka-
pacitetsmekanismer bør fremtidssikres med henblik på i til-
strækkelig god tid i forhold til forventede fremtidige udfor-
dringer at sikre et klart nationalt retsgrundlag ved en eventu-
el tilblivelse af en kapacitetsmekanisme i Danmark. Som led
heri vurderes der bl.a. at være behov for en klar national
rollefordeling og klarhed om, hvilke grundlæggende krav en
kapacitetsmekanisme vil skulle leve op til.
Det er således ministeriets vurdering, at der bør beskrives en
klar rollefordeling ved tilblivelse og drift af en kapacitets-
mekanisme. Forordningen indeholder en overordnet rolle-
fordeling mellem forskellige myndigheder og deres opgaver
ved tilblivelsen og driften af en kapacitetsmekanisme. Opga-
verne forbundet med tilblivelsen omfatter f.eks. fastsættel-
sen af en pålidelighedsstandard og parametre til fastsættel-
sen af kapacitetsmængden. Opgaverne forbundet med drif-
ten omfatter blandet andet selve indkøbet af kapacitet i me-
kanismen og afregning af kapacitetsudbydere. Forordningen
tager ikke i alle tilfælde stilling til, hvilken myndighed der
skal varetage en given opgave. Det er ministeriets vurdering,
6
at rollefordelingen klart bør beskrives på bekendtgørelsesni-
veau med henblik på at sikre en klar national stillingtagen til
roller og ansvar.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at der bør kunne
fastsættes nærmere regler om, hvordan kravene til en kapa-
citetsmekanisme i elmarkedsforordningen overholdes. For-
ordningen indeholder en række generelle principper for
kapacitetsmekanismer og principper for udformningen af
kapacitetsmekanismer. Som et generelt princip for en kapa-
citetsmekanisme skal medlemsstater for eksempel sikre, at
der ikke indgås nye kontrakter inden for rammerne af me-
kanismen, hvor der ikke er identificeret et ressourcetilstræk-
kelighedsproblem. Det er ministeriets vurdering, at der bør
fastsættes nærmere regler om, hvordan en kapacitetsmeka-
nisme blandt andet skal leve op til kravet om, at der ikke
indgås kontrakter, når der ikke er et ressourcetilstrækkelig-
hedsproblem.
Kapacitetsmekanismer betragtes som statsstøtte i henhold
til artikel 107, stk. 1, i TEUF, og skal anmeldes til og god-
kendes af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med
retningslinjerne for statsstøtte.
Retningslinjerne for statsstøtte indeholder en række krav
til, at støtten kan betragtes som forenelig statsstøtte. Det er
ministeriets vurdering, at der på bekendtgørelsesniveau kan
sikres, at en kapacitetsmekanisme ligeledes vil leve op til
kravene i retningslinjerne for statsstøtte. Et eksempel herpå
er et krav om, at kriseramte virksomheder som defineret i
punkt 14 i retningslinjerne for statsstøtte ikke er berettiget til
at modtage støtte i en kapacitetsmekanisme.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at der bør fastsættes
nærmere regler om udformning og drift af en eventuel kapa-
citetsmekanisme. Regler om udformningen og driften af en
eventuel kapacitetsmekanisme skal blandet andet sikre, at
kapacitetsmekanismen udformes og driftes på en måde, der
sikrer elforsyningssikkerheden, men samtidig ikke skaber
unødige markedsforvridninger. Det kan eksempelvis være
hvilken type kapacitetsmekanisme, der vil skulle etableres
i Danmark, samt regler om hvilken aktør, der vil skulle fore-
stå indkøbet, beregning af den kapacitet, der skal indkøbes
samt regler om, hvordan kapaciteten anskaffes. Designvalg
i en kapacitetsmekanisme vil i alle tilfælde skulle være i
overensstemmelse med elmarkedsforordningen og retnings-
linjerne for statsstøtte.
Den foreslåede affattelse af § 27 d, stk. 2 og 3, vil med-
føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren inden for
rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
det indre marked for elektricitet kan fastsætte regler om
kapacitetsmekanismer, herunder om opgaver, der påhviler
Energinet.
Den foreslåede affattelse vil sikre en bemyndigelsesbestem-
melse til ministeren til at kunne supplere elmarkedsforord-
ningens krav til udformning og drift af kapacitetsmekanis-
mer.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at der på be-
kendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes nærmere regler om
kapacitetsmekanismer, der vil sikre, at en eventuel kapaci-
tetsmekanisme i Danmark vil leve op til kravene i elmar-
kedsforordningen. Eksempelvis vil der på bekendtgørelses-
niveau kunne fastsættes krav om CO2-emissionsgrænser for
kapacitetsudbydere i en kapacitetsmekanisme.
Bemyndigelsen vil endvidere sikre, at elmarkedsforordnin-
gens regler om kapacitetsmekanisme kan suppleres, blandt
andet ved at fastsætte regler om rollefordeling af opgaverne
forbundet med en kapacitetsmekanisme. Der kan eksempel-
vis på bekendtgørelsesniveau fastsættes nærmere regler om
hvilken myndighed, der fastsætter en pålidelighedsstandard
efter forslag fra den regulerende myndighed og den nærmere
proces herfor. Der kan endvidere eksempelvis fastsættes reg-
ler om hvilken myndighed, der godkender parametre til brug
for beregning af kapacitetsmængde, og hvilken myndighed
der endeligt beregner kapacitetsmængden og processen her-
for.
Det bemærkes, at den regulerende myndighed, der i Dan-
mark er Forsyningstilsynet, efter forordningen er tildelt vis-
se opgaver forbundet med kapacitetsmekanismer. Der vil,
med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 78, stk. 6,
i lov om elforsyning, og inden for rammerne af elmarkeds-
forordningen, kunne blive fastsat nærmere regler om Forsy-
ningstilsynets rolle på bekendtgørelsesniveau.
Kapacitetsmekanismer vil betragtes som statsstøtte i hen-
hold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, og skal anmeldes til
og godkendes af Europa-Kommissionen. Bemyndigelsen vil
sikre, at der kan fastsættes nærmere regler om krav til og
indretning af en kapacitetsmekanisme, således at en eventuel
mekanisme vil være i overensstemmelse med retningslinjer-
ne for statsstøtte. Der kan eksempelvis fastsættes nærmere
regler om, at kriseramte virksomheder ikke er berettiget til
at modtage støtte i henhold til en kapacitetsmekanisme eller
krav om, at der skal ske indberetning af støttebeløb samt
omfanget heraf.
Bemyndigelsen vil rumme, at der vil kunne fastsættes nær-
mere regler om selve den tekniske udformning og drift af en
eventuel kapacitetsmekanisme, dvs. regler om selve kapa-
citetsmekanismedesignet. Kapacitetsmekanismedesignet vil
skulle være i overensstemmelse med elmarkedsforordningen
og retningslinjerne for statsstøtte og vil være genstand for en
endelig godkendelse af Europa-Kommissionen.
Bemyndigelsen vil ikke kunne rumme fastsættelse af regler,
der ikke er i overensstemmelse med elmarkedsforordningens
principper om og krav til kapacitetsmekanismer. Der vil
eksempel ikke kunne anvendes en anden pålidelighedsstan-
dard, end den i forordningen fastsatte til brug for en eventu-
el kapacitetsmekanisme i Danmark. Der vil endvidere ikke
kunne fastsættes regler om ansvarsfordeling af opgaver i
forbindelse med kapacitetsmekanismer, der ikke er i over-
ensstemmelse med den grundlæggende ansvarsfordeling i
elmarkedsforordningen.
7
Det bemærkes, at den foreslåede affattelse vil betyde, at
den gældende bekendtgørelse om foranstaltninger til opret-
holdelsen af elforsyningssikkerheden, bortfalder.
3.2. Trykluftslagring
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Lov om Energinet
Energinet er oprettet som en selvstændig offentlig virksom-
hed, og dennes formue er holdt adskilt fra statens formue, jf.
§ 1, stk. 1, og § 9 i lov om Energinet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren agerer som eneejer
af Energinet, og dennes ejermæssige beføjelser over for
Energinet fremgår af § 5 i lov om Energinet. Det fremgår
af § 5, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Energinets
anliggender. Det fremgår videre af § 5, stk. 3, at Energinet
fastsætter vedtægter for Energinets helejede datterselskaber,
og at klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende
vedtægterne for Energinets helejede datterselskaber og æn-
dringer heraf. Det fremgår yderligere af § 5, stk. 5, at Ener-
ginet skal orientere klima-, energi- og forsyningsministeren
om væsentlige forhold vedrørende Energinets virksomhed.
Energinets formål er at sikre en effektiv drift og udbygning
af den overordnede energiinfrastruktur og sikre åben og lige
adgang for alle brugere af bl.a. el- og gasnettene. Herudover
fremgår det af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinets
opgave er at drive systemansvarlig virksomhed og transmis-
sion for el og gas samt andre opgaver efter reglerne i lov om
Energinet og efter de respektive sektorlove.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinet
varetager gastransmissionsvirksomhed på gasområdet. Ener-
ginet kan endvidere varetage gasdistributions-, gaslager-, og
gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed
og kan varetage olierørledningsvirksomhed og dertil knyttet
separations-virksomhed. Energinet har dertil opgaver på elo-
mrådet, herunder eltransmissionsvirksomhed, og opgaven
som systemansvarlig virksomhed. Herudover kan Energi-
net også varetage opgaver vedrørende CO2-transportnet og
CO2-lagringslokaliteter.
Energinets aktiviteter varetages på baggrund af lov om
Energinet, elforsyningsloven, gasforsyningsloven og andre
respektive sektorlove. Dette betyder, at Energinet ikke af
egen drift kan iværksætte aktiviteter, som falder uden for
hovedaktiviteterne i § 2, stk. 2, i lov om Energinet. Nye
aktiviteter kan således alene udføres efter tilvejebringelse
af det fornødne lovgrundlag i enten lov om Energinet eller
anden sektorlovgivning.
Energinet kan efter § 2, stk. 3, oprette helejede datterselska-
ber med det formål at varetage Energinets aktiviteter efter §
2, stk. 2.
Lov om elforsyning og underliggende bekendtgørelser regu-
lerer elområdet i Danmark og fastsætter herunder rammerne
for eltransmission og systemansvarlig virksomhed, som er
opgaver, der varetages af Energinet.
I henhold til artikel 54, stk. 1 i elmarkedsdirektivetet, så må
transmissionssystemoperatører ikke varetage energilagerak-
tiviteter. Denne bestemmelse er implementeret i national ret
via § 53, stk. 1 i systemansvarsbekendtgørelsen, hvori det
fremgår, at Energinet (den nationale transmissionssystem-
operatør) ikke må varetage energilageraktiviteter. Definitio-
nen af energilagring i elforsyningslovens § 5, nr. 16 omfatter
også følgende aktivitet, som er konvertering af elektrisk
energi til en energiform, der kan lagres, lagringen af sådan
energi og den efterfølgende rekonvertering af sådan energi
til elektrisk energi eller anvendelse som anden energibærer
I den forbindelse er det Energistyrelsens fortolkning, at del-
processerne i definitionen af energilagring skal foregå som
én teknisk, organisatorisk, herunder ejermæssig og integre-
ret operation i ét anlæg, for at processen er omfattet af defi-
nitionen på energilagring. Dette medfører, at hvis ikke alle
delprocesserne varetages af samme organisatoriske enhed,
så vil der ikke være tale om energilagring.
Trykluftslagring er ikke omfattet af de opgaver, som Energi-
net kan udføre på nuværende tidspunkt. Denne opgave er
ikke omfattet af det hjemmelsgrundlag, der fremgår af § 2,
stk. 2 i lov om Energinet. Det er således ikke muligt for
Energinet at varetage trykluftslagringsopgaver.
3.2.1.2. Undergrundsloven
De gældende regler om statsdeltagelse i eneretstilladelser
efter undergrundsloven fremgår af lovens §§ 8 og 23 y.
Undergrundslovens § 23 y, stk. 1, giver mulighed for, at til-
ladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden til
geologisk lagring af CO2, brint, trykluft, saltvand m.v., efter
lovens § 23 og tilladelser efter regler udstedt i medfør af §
23 x kan meddeles til staten eller et af staten ejet selskab på
nærmere angivne vilkår.
Undergrundslovens § 23 y, stk. 2, giver mulighed for, at det
i tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden
til geologisk lagring af CO2 efter § 23 og tilladelser efter
regler udstedt i medfør af § 23 x fastsættes, at staten eller et
af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår skal have
ret til at indtræde i den af tilladelsen omfattede virksomhed.
3.2.1.3. Infrastrukturforordningen - Project of Common In-
terest (PCI)
Den 23. juni 2022 trådte Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 869/2022 af 30. maj 2022 om retnings-
linjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur m.v. (her-
efter benævnt infrastrukturforordningen) i kraft.
Infrastrukturforordningen har til formål at fastlægge ret-
ningslinjer for udvikling af og interoperabilitet af de prio-
riterede korridorer og områder i den transeuropæiske ener-
giinfrastruktur. For at opnå det formål udarbejdes der lister
8
over infrastrukturprojekter med fælles europæisk interesse
(PCI-projekter), som bidrager mest til gennemførelsen af
de prioriterede strategiske energiinfrastrukturkorridorer- og
områder i EU.
Infrastrukturforordningens kapitel III og bilag VI indeholder
regler for, hvorledes tilladelsesprocesser for PCI-projekter
skal tilrettelægges. Herunder regler som skal understøtte og
bidrage til fremskyndelse og koordinering af behandlingen
af de nødvendige tilladelser til de respektive PCI-projek-
ter. Infrastrukturforordningen indeholder herudover regler
om offentlighedens deltagelse i tilladelsesprocessen til PCI-
projekter. Offentlighedens deltagelse sikrer dermed de bedst
mulige standarder for gennemsigtighed i tilladelsesproces-
sen.
Infrastrukturforordningens regler undtager ikke PCI-projek-
ter fra at indhente de samme tilladelser, som gælder for an-
dre lignende infrastrukturprojekter. Infrastrukturforordnin-
gen fastsætter dog regler om koordinering og fremskyndelse
af tilladelsesprocessen i forhold til PCI-projekter for og mel-
lem de godkendende myndigheder.
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det fremtidige elsystem får behov for flere muligheder til at
sikre elforsyningssikkerheden. Det skyldes bl.a. den stigen-
de elektrificering af samfundet med forventet øget elforbrug
på tværs af sektorer, samtidig med at der foregår en større og
større indpasning af fluktuerende vind og sol i elsystemet og
udfasning af regulerbar kraftværkskapacitet. Dermed bliver
det i fremtiden vigtigt, at der er tilstrækkeligt med reguler-
bare ressourcer til rådighed til at sikre balance mellem pro-
duktion og forbrug i tidsrum, hvor der ikke er tilstrækkelig
vind og sol i elsystemet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at tryk-
luftlagring potentielt kan imødekomme dele af behovet for
både sikring af effekttilstrækkelighed og balancering af elsy-
stemet.
Trykluftlagring indebærer, at der etableres et kompressoran-
læg, der komprimerer atmosfærisk luft, som efterfølgende
oplagres i underjordiske lagringsfaciliteter. Den oplagrede
luft vil efterfølgende kunne blive anvendt i en turbine til at
producere elektricitet, som anvendes i elsystemet, enten for
at sikre effekttilstrækkelighed eller for at balancere elsyste-
met.
For at udnytte potentialet i trykluftlagring er der behov for
lagringsfaciliteter med stor kapacitet. Den eneste aktør i
Danmark, som på nuværende tidspunkt har lagringsfacilite-
ter af denne størrelse, er Energinet, som varetager disse
gennem sit datterselskab Gas Storage Denmark. Gas Storage
Denmark ejer og driver en række kaverner, dvs. underjordi-
ske hulrum, som er udhulet i en salthorst. Kavernerne er pla-
ceret ved Lille Thorup og anvendes til lagring af naturgas.
Der er på nuværende tidspunkt ikke et kommercielt marked
for trykluftslagring, hvilket medfører, at der ikke eksisterer
trykluftslagre i Danmark. Energinet er den eneste aktør i
Danmark, som pt. er indehaver af lagringsfaciliteter med en
sådan kapacitet, at lagringsfaciliteterne reelt kan anvendes
til denne form for trykluftlagring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor,
at det vil være hensigtsmæssigt at muliggøre, at Energinet
kan varetage opgaver i forbindelse med trykluftslagringloka-
liteter, fordi denne aktivitet vil kunne bidrage til at sikre
den fremtidige elforsyningssikkerhed. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at varetagelsen af
opgaver i forbindelse med trykluftslagringlokaliteter, ikke
kan karakteriseres som energilagring. Idet der ikke er tale
om energilagring, vil det være muligt for Energinet at vare-
tage opgaven.
Herudover er der på EU’s seneste PCI-liste over projekter
af fælles europæisk interesse bl.a. optaget et dansk projekt,
som er et innovativt ellagringsprojekt, der bl.a. har til for-
mål at levere balanceydelser til det kollektive elforsynings-
net. Projektet vil anvende vedvarende energi til at producere
brint i storskala og lagre brint og trykluft i underjordiske
kaverner. I det konkrete projekt vil Energinets datterselskab,
Gas Storage Denmark, udleje kavernerne til en tredjepart,
som vil varetage trykluftslagringen.
Optagelsen på EU’s PCI-liste indebærer bl.a., at projektet
er berettiget til en samlet kortere sagsbehandlingstid hos
myndighederne.
Da lov om Energinet ikke indeholder hjemmel til, at Energi-
net kan varetage trykluftslagringsopgaver, vil det være nød-
vendigt at ændre lov om Energinet for at muliggøre denne
aktivitet. Med den foreslåede ordning vil det blive muligt
for Energinet og dets datterselskaber, herunder Gas Storage
Denmark, at varetage opgaver vedr. trykluftslagring, for ek-
sempel ved at stille uudnyttede kaverner til rådighed for
kommercielle aktører på elmarkedet. Der vil således være
tale om, at Energinet ejer kavernerne, hvor trykluften skal
lagres, men at det ikke er Energinet, der driver trykluftslag-
ringen, hvorfor denne facilitet skal udlejes til en tredjepart
på markedsvilkår.
Såfremt Energinet stiller trykluftslagringslokaliteter, for ek-
sempel uudnyttede kaverner, til rådighed for kommerciel
brug, vil denne rådighedsstillelse skulle ske på markedsvil-
kår, så det er markedet, der vil skulle fastsætte prisen for
rådighedsstillesen af trykluftslagringslokaliteterne. Det, at
Energinet vil kunne stille trykluftslagringslokaliteter til rå-
dighed for en kommerciel aktør, må ikke medføre, at Energi-
nets aktivitet vil kunne få karakter af energilagring. For nær-
mere gennemgang heraf kan der henvises til punkt 3.2.1.1.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske konsekvenser for
staten, regionerne og kommunerne.
9
Lovforslaget medfører ikke implementeringsmæssige konse-
kvenser for staten, regionerne og kommunerne.
Digitaliseringsstyrelsens vejledning fra maj 2018 indeholder
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, som er ble-
vet vurderet for dette lovforslag. Principperne vurderes ikke
at være relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for borgere.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre nogen direkte klima-
mæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets tiltag om kapacitetsmekanisme har til formål
at supplere elmarkedsforordningens kapitel IV om kapaci-
tetsmekanisme, således at ministeren bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om tilblivelsen af en kapacitetsmeka-
nisme, herunder proces, rolle og ansvar, inden for elmar-
kedsforordningens rammer. Bekendtgørelsens bestemmelser
vil alene supplere elmarkedsforordningens bestemmelser.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juni 2025
til den 30. juni 2025 (28 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Accura Advokatpartnerselskab, ADB (Association Dansk
Biobrændsel), Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akade-
mikerne, Akademisk Arkitektforening, Affald Plus, Alumi-
nium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Andel, An-
tenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindustrien under
DI), Artelia A/S, Asfaltindustrien, BAT-kartellet, BattMan
Energy ApS, Better Energy, Billund Vand A/S, Biobrænd-
selsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet,
Borger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforenin-
gen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for møl-
ler, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-forretnin-
ger, Branchehuset, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforenin-
gen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law,
BUILD, Business Region MidtVest (BRMV), Business Dan-
mark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),
Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter,
Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4 – Carbon Capture
Cluster Copenhagen, Center for Electric Power and Ener-
gy (DTU), CEPOS, Cerius, Centrica Energy trading A/S,
CTR, CO-industri, Concito, COWI, Copenhagen Infrastruc-
ture Partners, Copenhagen Merchants, Crossbridge Energy
Fredericia, Daka, DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK
(Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Dansk
halm, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiske-
riforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jord-
brugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Natur-
fredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Skibskredit, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil
Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske
Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Erhverv,Dansk Facilities Manage-
ment (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk
Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Land-
brugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Me-
tal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk
Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S, Dansk
Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard,
Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik
(DLTL) Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske
Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomhe-
der, DANSKE ARK, Danske Commodities A/S, Danske
Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne, Danske Ma-
ritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Dan-
ske Tegl, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),
DANVAK, Dataetisk råd, Datatilsynet, DCC Energi Natur-
gas, DELTA Dansk Elektronik, DI, DKCPC, DOF BirdLife,
Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU
– Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, EBO Consult
A/S, E. ON Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi
Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energifælles-
skaber Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-
gen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energy-
cluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Enyday, Er-
hvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European
Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE Ener-
gie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDM, FDO, FH
- Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans og Leasing,
Finansforbundet, Finansrådet, Realkreditforeningen og Re-
alkreditrådet – FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden
Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister
(FDEL), Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forenin-
gen af fabrikanter og importører af elektriske belysnings-
armaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører
af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Biogas Dan-
mark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Forenin-
gen Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia
Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frie Funktionæ-
rer, FSE, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-system,
Get2Grid, GRAKOM, Greenpeace, Gentofte og Gladsaxe
Fjernvarme, Green Power Denmark, GTS (Godkendt Tek-
nologisk service), Grundfos, Havarikommissionen for Off-
10
shore Olie- og Gasaktiviteter, Hess Denmark ApS, HK-
Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling
A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, HORESTA,
SMV danmark, H2 Energy Esbjerg, Hulgaard advokater,
IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for pro-
duktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark,
Investering Danmark, Ista Danmark A/S, IT-Branchen, Ju-
stitia, Klimabevægelsen, Klimarådet, Kjærgaard A/S, Kli-
maEnergi A/S, KommuneKredit, Kommunernes Landsfor-
ening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og
interesseorganisation i Danmark) Kraka, Kræftens Bekæm-
pelse, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltnin-
gen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Kø-
benhavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug
& Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektør-
foreningen, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcel-
leejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Lands-
foreningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen
Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA Center, Leder-
ne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengein-
stitutter, Lundsby Biogas, Mellemfolkeligt Samvirke, Mid-
delgrundens Vindmøllelaug, Mobility Denmark,Maabjerg
Energy Center – MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,
Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Na-
ture Energy, N1 A/S, Neptune Energy Denmark ApS, Net-
Varme, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecen-
ter for Vedvarende Energi, Nordisk Energirådgivning ApS,
Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nuuday, Nærbutik-
kernes Landsforening, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark,
Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Plane-
nergi, Plan og Projekt, Plesner Advokatpartnerselskab, Pla-
stindustrien, Procesindustrien, Radius Elnet A/S, Rambøll,
Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Reel Ener-
gioplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Re-
staurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rå-
det for Bæredygtig Trafik, Rådet for grøn omstilling, RWE
Renewables Denamark A/S, SEGES, Serviceforbundet, Sie-
mens Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbygger-
branchen i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Con-
sultants ApS, SRF Skattefaglig Forening, Synergi, Sustain,
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A.,
T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpeindustrien, Vatten-
fall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK
– VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening,
Verdens Skove, VEKS, VELTEK, Verdo Randers, Vestfor-
brænding, Vestas Wind systems A/S, Vestas, Vindenergi
Danmark, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Visit-
Denmark, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall
Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen,
Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S,
Aalborg Forsyning, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet,
92-Gruppen og samtlige kommuner.
11. Sammenfattende Skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang, Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget supplerer elmarkedsforordningens regler om kapacitetsmekanismer.
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/Går videre end mi-
nimumskrav i EU-regulering (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 27 d, stk. 2, i lov om elforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
Energinet skal iværksætte nærmere angivne foranstaltninger,
hvis disse foranstaltninger anses for nødvendige for at op-
retholde en tilstrækkelig elforsyningssikkerhed. Ministeren
kan herunder fastsætte regler om, at foranstaltningerne skal
11
iværksættes efter udbud eller anden gennemsigtig og ikkedi-
skriminerende procedure.
Det følger af § 27 d, stk. 3, i lov om elforsyning, at Ener-
ginets iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 2 skal god-
kendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.
De gældende bestemmelser i § 27 d, stk. 2 og 3, i lov om
elforsyning, gennemfører artikel 8 i 2009-eldirektivet om
udbud med henblik på ny kapacitet. Artikel 8 i 2009-eldirek-
tivet er ikke længere gældende, og regler om kapacitetsme-
kanismer er i stedet fastsat i elmarkedsforordningens kapitel
IV om ressourcetilstrækkelighed.
Elmarkedsforordningen anvender begrebet ressourcetil-
strækkelighed, som svarer til det i Danmark anvendte be-
greb effekttilstrækkelighed, der er en del af elforsyningssik-
kerheden, der er defineret i § 5, nr. 11, i lov om elforsyning,
som sandsynlighed for, at der er elektricitet til rådighed for
elkunderne, når den efterspørges.
En kapacitetsmekanisme er i elmarkedsforordningens artikel
2, nr. 22, defineret som en foranstaltning, der skal sikre, at
de nødvendige ressourcer er tilstrækkelige ved at betale res-
sourcer for deres tilgængelighed, undtagen foranstaltninger
vedrørende systemydelser eller håndtering af kapacitetsbe-
grænsninger.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til beskri-
velsen i de almindelige bemærkningers pkt. 3.1.1.
Det følger af den foreslåede affattelse af § 27 d, stk. 2, at
klima-, energi- og forsyningsministeren inden for rammerne
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre
marked for elektricitet kan fastsætte regler om kapacitetsme-
kanismer.
Den foreslåede affattelse vil kunne udnyttes til at fastsætte
regler, der vil danne rammerne for en eventuel kapacitets-
mekanisme i Danmark.
Den foreslåede affattelse vil sikre, at elmarkedsforordnin-
gens regler om kapacitetsmekanisme suppleres i national
ret. Elmarkedsforordningen adskiller sig væsentligt fra
2009-eldirektivet ved, at der i forordningen sikres en ens-
artet proces for tilblivelsen af kapacitetsmekanismer i EU,
som indebærer nye opgaver for flere myndigheder og
nye krav for udformningen og driften af kapacitetsmekanis-
mer. Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der i andet
omfang, end hvad den gældende bemyndigelse, der gennem-
fører den tidligere direktivbestemmelse, giver mulighed for,
kan fastsættes regler på bekendtgørelsesniveau, der supple-
rer elmarkedsforordningens kapitel IV.
Den foreslåede affattelse vil blandt andet sikre, at ansvar og
roller, der er beskrevet i elmarkedsforordningen, vil kunne
blive klarlagt på nationalt niveau og i en dansk kontekst. Det
indebærer blandt andet, at der for en række opgaver efter
elmarkedsforordningen vil blive taget stilling til, hvem der
er den rette myndighed til at udføre opgaven. Det vil eksem-
pelvis være klima-, energi- og forsyningsministeren med
mulighed for delegation til Energistyrelsen, der vil udpeges
som den kompetente myndighed til at fastsætte en pålidelig-
hedsstandard og godkende parametre, der fastlægger den
mængde kapacitet, der skal anskaffes via kapacitetsmekanis-
men, efter forordningens artikel 25.
Der vil også kunne fastsættes nærmere regler om den nati-
onale proces for de opgaver, der følger af elmarkedsforord-
ningen, herunder om tilblivelsen af de forskellige myndighe-
ders bidrag. Til eksempel skal en pålidelighedsstandard fast-
sættes efter forslag fra den regulerende myndighed. Den re-
gulerende myndighed i Danmark er Forsyningstilsynet. Der
vil således på bekendtgørelsesniveau kunne tages stilling til,
hvordan en anmodning om forslag fra Forsyningstilsynet
skal forløbe samt hvilken myndighed, der kan anmode om
dette bidrag.
Der vil, med hjemmel i den gældende bemyndigelse i §
78, stk. 6, i lov i elforsyning, og inden for rammerne af
elmarkedsforordningen, kunne blive fastsat nærmere regler
om Forsyningstilsynets rolle på bekendtgørelsesniveau. Der
henvises endvidere til den foreslåede § 27 d, stk. 3, for
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om Energinets
rolle på bekendtgørelsesniveau.
Den foreslåede affattelse vil endvidere sikre, at der på be-
kendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes regler om, hvordan
en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark vil skulle leve
op til krav i elmarkedsforordningen og retningslinjerne for
statsstøtte. Eksempelvis vil der på bekendtgørelsesniveau
kunne fastsættes krav om CO2-emissionsgrænser for kapaci-
tetsudbydere i en kapacitetsmekanisme til efterlevelse af el-
markedsforordningens artikel 22, stk. 4. Der vil eksempelvis
også fastsættes nærmere regler om, at kriseramte virksomhe-
der ikke er berettiget til at modtage støtte i en kapacitetsme-
kanisme i overensstemmelse med pkt. 14 i retningslinjerne
for statsstøtte. De fastsatte krav på bekendtgørelsesniveau
vil skulle sikre, at en eventuel kapacitetsmekanisme vil le-
ve op til kravene i elmarkedsforordningen og retningslinjer-
ne for statsstøtte, men vil ikke være begrænset til disse
krav. Der kan eksempelvis fastsættes strengere CO2-emissi-
onsgrænser end de i artikel 22, stk. 4, fastsatte krav i over-
ensstemmelse med ACER’s godkendte metode herfor.
Den foreslåede affattelse vil derudover sikre, at der på be-
kendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes nærmere regler om
udformning og drift af en eventuel kapacitetsmekanisme i
Danmark. Elmarkedsforordningen overlader det til den en-
kelte medlemsstat, inden for overordnede regler i forordnin-
gen og under sikring af overholdelse af de statsstøtteretlige
rammer, at fastlægge selve designet af en eventuel kapaci-
tetsmekanisme. Elmarkedsforordningens overordnede regler
om principper for udformning af kapacitetsmekanismer og
generelle principper for kapacitetsmekanismer vil således på
bekendtgørelsesniveau kunne suppleres af en række nationa-
le valg for en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark. De-
signelementer for en eventuel kapacitetsmekanisme vil for
eksempel kunne være, om selve mekanismen vil skulle ind-
12
rettes som en strategisk reserve en anden type kapacitetsme-
kanisme. Andre designelementer vil kunne være fastsættelse
af parametre samt hvem, der skal beregne den mængde ka-
pacitet, der skal indkøbes, og hvordan denne kapacitet i så
fald vil skulle anskaffes.
Udmøntningen af regler om design af en kapacitetsmeka-
nisme vil endvidere ikke udelukke, at der fastsættes yder-
ligere retsforskrifter om drift af en eventuel kapacitetsme-
kanisme. Dette kan eksempelvis være forskrifter, som er
nødvendige for elmarkedets funktion, herunder Energinets
forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder efter § 28,
stk. 1, nr. 13, i lov om elforsyning.
Udmøntningen af regler om selve designet af en kapaci-
tetsmekanisme omfatter førnævnte designelementer, men er
ikke begrænset hertil. Udmøntningen er begrænset i det
omfang, at designelementerne vil skulle være i overensstem-
melse med elmarkedsforordningen. For eksempel kan der
ikke på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler om etable-
ring af en kapacitetsmekanisme, der ikke er en strategisk
reserve, uden at det forinden er blevet vurderet, om en
strategisk reserve er i stand til at løse problemerne, og at
dette ikke er tilfældet, som er et krav efter elmarkedsfor-
ordningens artikel 21, stk. 3. Udmøntningen er endvidere
begrænset i det omfang, at designelementerne skal være i
overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte. For
eksempel må den analyse, der anvendes til at fastsætte ef-
terspørgselsniveauet, højst være tolv måneder gammel på
det tidspunkt, hvor efterspørgslen fastsættes. Den foreslåede
affattelse vil medføre, at der ikke vil kunne fastsættes regler
efter den nugældende ordlyd af § 27 d, stk. 2, i lov om elfor-
syning. Affattelsen vil ikke medføre ændring af gældende
ret for så vidt angår, at klima-, energi- og forsyningsministe-
rens fastsættelse af regler om foranstaltninger, der anses for
nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig elforsynings-
sikkerhed skal være i overensstemmelse med elmarkedsfor-
ordningen. Affattelsen vil indebære, at bekendtgørelse om
foranstaltninger til opretholdelsen af elforsyningssikkerhe-
den, med gennemførelse af den foreslåede affattelse, vil
bortfalde.
Det følger af den foreslåede affattelse af § 27 d, stk. 3, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om opgaver, der påhviler Energinet efter den
foreslåede § 27 d, stk. 2.
Den foreslåede affattelse skal ses i sammenhæng med den
i lovforslaget foreslåede § 27 d, stk. 2, om, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren inden for rammerne af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked
for elektricitet kan fastsætte regler om kapacitetsmekanis-
mer. Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der også ved
udmøntningen af reglerne om kapacitetsmekanismer på be-
kendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes nærmere regler om
de opgaver, som vil påhvile Energinet.
Den foreslåede § 27 d, stk. 2, vil blandt andet sikre, at
ansvar og roller, der er beskrevet i elmarkedsforordningen,
vil kunne blive klarlagt på nationalt niveau og i en dansk
kontekst. Det indebærer blandt andet, at der for en række
opgaver efter elmarkedsforordningen vil blive taget stilling
til, hvem der er den rette myndighed til at udføre opgaven i
Danmark.
Energinet har ansvaret for at opretholde det fastsatte niveau
for elforsyningssikkerhed og for at overvåge udviklingen
heraf, jf. § 27 a, stk. 1, i lov om elforsyning. Energinet har
i den forbindelse en række opgaver, der indebærer ansvaret
for at opretholde elforsyningssikkerheden, herunder at udar-
bejde en årlig redegørelse om elforsyningssikkerheden med
anbefalinger og det fremtidige niveau herfor, jf. § 27 a, stk.
3, i lov om elforsyning.
Den foreslåede § 27 d, stk. 3, vil således sikre, at der på be-
kendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes nærmere regler om
de opgaver, der måtte påhvile Energinet i forbindelse med
en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark. Der kan for
eksempel blive fastsat regler om, at Energinet vil være den
myndighed, der vil skulle stå for indkøbet af kapacitet. Ud-
møntningen af bestemmelsen vil således omfatte, at der kan
fastsættes nærmere regler om opgaver, der allerede påhviler
Energinet efter elmarkedsforordningen, men også nye opga-
ver som for eksempel skabes som følge af designvalg efter
den foreslåede § 27 d, stk. 2, i lov om elforsyning.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i
lov om Energinet, at Energinet efter reglerne i denne lov
samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af
vedvarende energi og lov om gasforsyning og med baggrund
i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning
varetager systemansvarlig virksomhed, eltransmissionsvirk-
somhed og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere vareta-
ger Energinet administrative opgaver vedrørende miljøven-
lig elektricitet i medfør af lov om elforsyning, administra-
tive opgaver vedrørende gas fra vedvarende energikilder i
medfør af lov om gasforsyning, administrative opgaver ved-
rørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme
af vedvarende energi og administrative opgaver i medfør af
lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet
på solcelleanlæg. Energinet kan endvidere varetage gasdi-
stributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasop-
strømsanlægsvirksomhed. Energinet kan tillige efter pålæg
fra klima-, energi- og forsyningsministeren varetage opga-
ver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg. Endelig
kan Energinet varetage olierørledningsvirksomhed og dertil
knyttet separationsvirksomhed.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at der efter 3. pkt. som nyt punktum
indsættes, at »Endvidere kan Energinet varetage opgaver
vedrørende trykluftslagringslokaliteter.«
Den foreslåede tilføjelse vil medføre, at Energinet og dennes
datterselskaber også vil kunne varetage opgaver vedrørende
trykluftslagringslokaliteter.
13
Det forhold, at Energinet vil kunne varetage opgaver ved-
rørende trykluftslagringslokaliteter, vil betyde, at Energinet
vil kunne stille trykluftslagringslokaliteter til rådighed for
en kommerciel aktør. Hvis Energinet vil skulle stille tryk-
luftslagringslokaliteter til rådighed, så vil det skulle ske
på markedsvilkår over for den pågældende aktør. Med mar-
kedsvilkår vil der skulle forstås, at Energinet vil skulle stille
trykluftlagringslokaliteterne til rådighed til den bedst muli-
ge pris, som Energinet vil kunne opnå på et marked, hvor
Energinet vi skulle konkurrere med andre aktører. Det vil
medføre, at det ikke er Energinet, men markedet der vil
skulle fastsætte prisniveauet.
Begrebet »trykluftslagringslokaliteter« vil især dække over
de såkaldte kaverner, som ejes af Energinet og dennes dat-
terselskaber, der anvendes til gaslager. Begrebet trykluftsla-
gringslokaliteter er dog ikke begrænset kun til Energinets
kaverner, men også andre former for lagringsfaciliteter, som
Energinet måtte erhverve eller etablere, der ville kunne an-
vendes til trykluftlagring.
Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med
artikel 54, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det
indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv
2012/27/EU (elmarkedsdirektivet). Af denne artikel frem-
går, at transmissionssystemoperatører ikke vil kunne vare-
tage energilageraktiviteter. Dette forbud er implementeret
i national ret via § 53, stk. 1 i systemansvarsbekendtgørel-
sen, der foreskriver, at Energinet ikke vil kunne varetage
energilageraktiviteter. Definitionen af energilagring i elfor-
syningslovens § 5, nr. 16 omfatter også følgende aktivitet,
konvertering af elektrisk energi til en energiform der kan
lagres, lagringen af sådan energi og den efterfølgende rekon-
vertering af sådan energi til elektrisk energi eller anvendelse
som anden energibærer. I den forbindelse er det ministeriets
fortolkning, at delprocesserne i definitionen af energilagring
vil skulle foregå som én teknisk, organisatorisk, herunder
ejermæssig og integreret operation i ét anlæg, for at proces-
sen vil være omfattet af definitionen på energilagring. Det
vil medføre, at hvis ikke alle delprocesserne vil blive vareta-
get af samme organisatoriske enhed, så vil der ikke være tale
om energilagring.
Når Energinet vil skulle stille trykluftslagringslokaliteter til
rådighed, må det ikke få karakter af energilagring. Det med-
fører, at Energinet ikke vil kunne varetage alle delprocesser-
ne i energilagringsdefinitionen.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2026.
Loven finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland,
idet lov om elforsyning, jf. § 107 og lov om Energinet, jf. §
29, ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om elforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret senest ved § 25 i lov nr. 468 af
14. maj 2025, foretages følgende ændringer:
§ 27 d. ---
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at Energinet skal iværksætte nærmere an-
givne foranstaltninger, hvis disse foranstaltninger anses for
nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig elforsynings-
sikkerhed. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at
foranstaltningerne skal iværksættes efter udbud eller anden
gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure.
1. § 27 d, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan inden
for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om det indre marked for elektricitet fastsætte regler om ka-
pacitetsmekanismer.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om opgaver, der påhviler Energinet
efter regler udstedt i medfør af stk. 2.«
Stk. 3. Energinets iværksættelse af foranstaltninger efter
stk. 2 skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsmini-
steren.
§ 2
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.
marts 2023, som ændret bl.a. ved § 34 i lov nr. 612 af 11.
juni 2024, § 44 i lov nr. 258 af 6. marts 2025 og ændret
ved § 29 i lov nr. 468 af 14. maj 2025, foretages følgende
ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2. Energinet varetager en sammenhængende og hel-
hedsorienteret planlægning efter reglerne i denne lov, lov
om styrket beredskab i energisektoren, lov om elforsyning,
lov om fremme af vedvarende energi og lov om gasfor-
syning og driver systemansvarlig virksomhed, eltransmissi-
onsvirksomhed og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere
varetager Energinet administrative opgaver vedrørende mil-
jøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme af vedva-
rende energi og administrative opgaver i medfør af lov
om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på sol-
celleanlæg. Energinet kan endvidere varetage gasdistributi-
ons-, gaslager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsan-
lægsvirksomhed. Endvidere kan Energinet varetage opgaver
vedrørende CO2-rørledningsanlæg og CO2-lagringslokalite-
ter. Energinet kan tillige efter pålæg fra klima-, energi-
og forsyningsministeren varetage opgaver vedrørende forun-
dersøgelser og koblingsanlæg. Endelig kan Energinet vareta-
ge olierørledningsvirksomhed og dertil knyttet separations-
virksomhed.
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.: »Endvidere kan Ener-
ginet varetage opgaver vedrørende trykluftslagringslokalite-
ter.«
15