Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2025)

Tilhører sager:

Aktører:


    DB1249

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l51/20251_l51_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2025)
    Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov
    om Energinet (Kapacitetsmekanismer og mulighed for at
    Energinet kan eje og drive et trykluftslager)
    (Lovforslag nr. L 51)
    Formålet med lovforslaget er at kunne styrke og håndte-
    re fremtidige udfordringer med elforsyningssikkerheden. El-
    forsyningssikkerheden forventes fremadrettet at kunne blive
    udfordret ift. at sikre balance mellem elforbrug og elproduk-
    tion/import (effekttilstrækkelighed).
    Lovforslaget består af to dele. Den første del omhandler
    en bemyndigelsesbestemmelse til klima-, energi- og forsy-
    ningsministeren til at fastsætte nærmere regler om kapaci-
    tetsmekanismer med henblik på at supplere elmarkedsfor-
    ordningens regler herom. Den anden del omhandler, at Ener-
    ginet får mulighed for at stille trykluftslagringsfaciliteter til
    rådighed for kommercielle aktører.
    Forslag til lovændring af elforsyningsloven giver den for-
    nødne hjemmel til, at der kan etableres en kapacitetsmeka-
    nisme i Danmark, hvis der træffes politisk beslutning. Hjem-
    len opdateres nu for at klarlægge de regulatoriske rammer
    for en evt. indførsel af en kapacitetsmekanisme samt for
    at sikre nødvendig hastighed i de efterfølgende processer,
    herunder ansøgning om statsstøttegodkendelse.
    Forslag til lovændring af lov om Energinet giver den
    fornødne hjemmel til, at Energinet kan stille lagringsfa-
    ciliteterne til rådighed for markedet via udlejning til en
    tredjepart. Dette kan understøtte udbredelsen af energilag-
    ring. Trykluftslagring handler om at komprimere luft i hul-
    rum og senere lukke luften ud igennem en turbine og der-
    igennem producere el. Hjemlen implementeres i tråd med
    EU-reguleringen om, at Energinet som transmissionssystem-
    operatør (TSO) ikke må deltage i lageraktiviteter.
    Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske konsekvenser
    for staten, regionerne og kommunerne. Lovforslaget vurde-
    res ikke at medføre økonomiske eller administrative konse-
    kvenser for erhvervslivet.
    Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. januar 2026.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 51 Folketinget 2025-26
    Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 2025-1949
    DB001249