TRU alm. del - svar på spm. 618 om ministeren er enig i, at reglerne om konfiskation af lejede og leasede køretøjer bør tilrettes, så de harmonerer med de nye bestemmelser i straffeloven om konfiskation ved narkohandel, og derved vil sikre mere ensartede regler, og samtidig lette politiets sagsbehandling

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU spm. 618.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/tru/spm/618/svar/2172561/3084533.pdf

Transportministeriets Logo
Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
24. oktober 2025
2025-4416
Transportudvalget har i brev af 24. september 2025 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen
(DD).
Spørgsmål nr. 618:
Er ministeren enig i, at reglerne om konfiskation af lejede og lea-
sede køretøjer bør tilrettes, så de harmonerer med de nye bestem-
melser i straffeloven om konfiskation ved narkohandel, og derved
vil sikre mere ensartede regler, og samtidig lette politiets sagsbe-
handling?
Svar:
Jeg lægger til grund, at der henvises til de ændringer af lov om eu-
foriserende stoffer, som blev indført ved lov nr. 724 af 20. juni
2025 om ændring af lov om euforiserende stoffer, og som trådte i
kraft den 1. juli 2025.
Det følger af lovens § 3 c, stk. 1, at hvis der ved en grov overtræ-
delse af loven eller regler udstedt i medfør heraf er anvendt et mo-
tordrevet køretøj, herunder en bil, en motorcykel, en knallert, en
cykel med motor eller et motoriseret løbehjul, kan køretøjet konfi-
skeres.
Det fremgår af lovens § 3 c, stk. 3, at hvis køretøjet er anvendt af en
anden person end dets ejer, kan konfiskation ske, hvis ejeren vidste
eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en overtræ-
delse som nævnt i stk. 1, og konfiskation ikke må anses for ufor-
holdsmæssigt indgribende.
Efter færdselslovens regler om konfiskation på grund af vanvids-
kørsel i § 133 a, stk. 2, 2. pkt., skal konfiskation ske, hvis køretøjet
er ført af en anden person end køretøjet ejer, medmindre konfiska-
tion må anses for uforholdsmæssig indgribende, navnlig henset til
ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt
til vanvidskørsel, og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin
Offentligt
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 618
Transportudvalget 2024-25
Side 2/2
økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til en
anden person.
Udgangspunktet – der dog ikke er undtagelsesfrit – efter færdsels-
lovens regler er således, at tredjemandskonfiskation skal ske, uan-
set at ejeren ikke vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive an-
vendt til vanvidskørsel.
Dette var netop formålet med indførelse af færdselslovens regler
om tredjemandskonfiskation, og ejeren må herefter søge sit tab
dækket gennem et erstatningskrav mod føreren.
Jeg anser færdselslovens reglerne om tredjemandskonfiskation,
der blev vedtaget af et bredt flertal af Folketingets partier, som et
nødvendigt og effektivt redskab i kampen mod vanvidskørsel.
Regeringen har således ikke planer om at lempe på færdselslovens
konfiskationsreglerne i anledning af vanvidskørsel.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen