Henvendelse af den 22/10-25 fra Finans og Leasing om ændring af lov om kreditaftaler

1
København, 22. okt. 2025
Til
Folketingets Retsudvalg
c.c. Justitsministeriet, formueretskontoret
L 19 – spørgsmål til forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler og andre love
(gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv)
Finans og Leasing henvender sig her til Folketingets Retsudvalg med en række spørgsmål til
ovennævnte lovforslag, som vi mener, der er behov for at afklare i forbindelse med lovforslagets
behandling.
Indledningsvis bemærkes det, at det er meget uheldigt, at tidsplanen for behandling i Folketinget er
så ekstremt presset på grund af implementeringsfristen. Således er førstebehandlingen af
lovforslaget i dag og frist for at stille spørgsmål er allerede i morgen. Det er meget uheldigt, hvis
ikke der gives den rette tid til behandling af emnet, som har vidtrækkende betydning for markedet
for lån og kreditter.
Vores spørgsmål er som følger:
§ 1, nr. 4 – ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivets implementering bør ikke få følger for
erhvervsleasing
Vi har i vores høringssvar peget på, at implementeringen af forbrugerkreditdirektivet vil få den
uheldige afsmittende virkning, at leasingaftaler i erhvervsforhold, hvori der indgår en forkøbsret, i
fremtiden vil blive omfattet af de bestemmelser i kreditaftaleloven, som er præceptive i
erhvervsforhold. Det bemærkes, at det er rent danske bestemmelser, der gælder for
erhvervsforhold, hvorfor implementering af forbrugerkreditdirektivet ikke burde have indvirkning her
på.
Forbrugerkreditdirektivet angår alene forbrugerforhold. Hvis implementeringen heraf i Danmark
berører erhvervsleasing, så er der tale om en utilsigtet overimplementering.
Vi forstår ikke Justitsministeriets svar i høringsnotat på s. 10 ”… der lægges op til en direktivnær
implementering af forbrugerkreditdirektivets artikel 2, stk. 2, litra g, i kreditaftalelovens 3, stk. 1, nr.
5, ligesom at der lægges op til at videreføre de nuværende regler i kreditaftalelovens § § 1 og 2”.
Amaliegade 7, 1256 Kbh. K
Email: chb@finansogleasing.dk
www.finansogleasing.dk
Offentligt
L 19 - Bilag 5
Retsudvalget 2025-26
2
Som vi har beskrevet det i vores høringssvar er sagen jo, at med udvidelse af anvendelsesområdet
for kreditaftaleloven, hvad angår forbrugeraftaler til også at omfatte leasingaftaler med en
forkøbsret, så vil det også få virkning for leasingaftaler til erhvervsdrivende med en sådan
forkøbsret på grund af de rent danske regler i kreditaftaleloven, om at visse af bestemmelserne
også gælder i erhvervsforhold og vel og mærke præceptivt, således at man ikke ved aftale kan
fravige her fra.
Erhvervsforhold er som nævnt ikke reguleret af direktivet og denne afsmittende virkning bør derfor
undgås ved at fastsætte en udtrykkelig undtagelse her for i loven.
Vi henviser i øvrigt til vores tidligere høringssvar, og hvis emnet skal belyses yderligere står vi til
rådighed.
§ 1, nr. 18 – adgang til objektive oplysninger til brug for kreditværdighedsvurdering
Vi angav i vores høringssvar på side 3-4 en lang række konkrete eksempler på områder, hvor der
kan gives bedre adgang til objektive data - selvsagt med den lånansøgende kundes udtrykkelige
samtykke - med henblik på at skabe grundlag for den bedst mulige kreditværdighedsvurdering.
Der er ikke kommenteret her på i Justitsministeriets høringsnotat, hvilket undrer os meget.
Vi opfordrer derfor til, at man genbesøger vores høringssvar, idet det er et helt centralt forhold i
forbrugerkreditdirektivet, at der skal udarbejdes den en kreditværdighedsvurdering. Denne
vurdering kan ikke blive bedre end de oplysninger, der ligger til grund for den. Når man i
lovgivningen forpligter kreditgiver til at foretage kreditværdighedsvurderingen på låntagers vegne,
så bør lovgiver også hjælpe med til at danne det bedst mulige grundlag for at kunne opfylde denne
forpligtelse. Det er et område, som er blevet forsømt i lang tid på trods af talrige opfordringer fra
vores side.
Bl.a. kan det nævens, at såvel vi som FIDA (i deres høringssvar af 10. sept. 2025, s. 4, næstsidste
afsnit) har anført, at vi ønsker at eSkatData udvides med daglige opdateringer af oplysninger om
lån og kreditter. Det vil kunne sikre personer, som er på vej ind i en uheldig gældsspiral, imod at
optage ny gæld.
Vi nævnte også ønsket om 1) adgang til afgivne insolvenserklæringer ved fogedretten, 2) at RKI-
oplysninger om eksisterende gæld ikke bør slettes automatisk efter fem år og 3) at der bør være
bedre adgang til data i CPR-registret, som er relevante ved kreditværdighedsvurderingen.
Vi opfordrer Justitsministeriet til som ressort-ansvarlig for kreditaftaleloven også at være ansvarlig
for de forskellige nævnte data-adgange, som henhører under andre ministerier, bliver gennemført.
Alt med henblik på at kreditgiver har det bedst mulige udgangspunkt for at foretage den lovpligtige
kreditværdighedsvurdering.
§ 1, nr. 19 – må kreditgivers navn af konkurrencemæssige årsager fremgå af oplysningerne i en
kreditdatatbase?
Vi nævnte i vores høringssvar på s. 5, 3. afsnit følgende:
”Det må afklares med Konkurrencemyndighederne, at der ikke er noget til hinder for at
KreditStatus i fremtiden har oplysninger om långivers navn i systemet, således som det kræves
efter art. 19. Vi henviser til vores tidligere henvendelse til ministeriet herom.”
3
Der er ikke kommenteret herpå i Justitsministeriets høringsnotat. Vi gentager derfor spørgsmålet,
som er meget praktisk relevant, da det nye direktivs bestemmelser umiddelbart støder mod vores
forståelse af konkurrenceretten.
§ 1, nr. 21 – ligestilling af forbrugslånsvirksomheder med banker hvad angår rente- og
gebyrændringer
I relation til § 1, nr. 21 om kreditaftalelovens § 8, stk. 6 opfordrede vi i vores høringssvar til, at man,
nu hvor kreditaftaleloven alligevel ændres, medtager en mindre justering af bestemmelsen,
således at forbrugslånsvirksomheder, som nu er underlagt licenskrav i Finanstilsynet, ligestilles
med banker hvad angår reglerne for ændringer af renter og gebyrer.
Emnet er ikke omtalt i Justitsministeriets høringsnotatet formentlig med henvisning til de
indledende ord om, at der kun kommenteres på forhold, der direkte angår implementering af
direktivet.
Vi vil nu alligevel opfordre til at denne oplagte ændring gennemføres ved samme lejlighed.
Alternativt bør Justitsministeren foranledige at emnet bliver taget op i forbindelse med en generel
gennemgang af kreditaftaleloven, som indeholder en række rent danske bestemmelser.
1, nr. 29 og 32 – Kreditaftalelovens rent danske bestemmelser (§ 41 og 48 m.fl.) er i strid med
forbrugerkreditdirektivets totalharmoniseringsbestemmelse
Som vi har redegjort for i vores høringssvar på s. 6, er det vores opfattelse, at de rent danske
regler om, at en låntager i trepartsforhold ikke hæfter for restgælden, hvis fx værdien af en
finansieret bil ikke står mål med restgælden, er i strid med direktivets art. 26, hvorefter førtidig
indfrielse kræver, at kunden betaler hele restgælden tilbage.
Dette spørgsmål angår implementering af direktivet, hvorfor det undrer os, at Justitsministeriet ikke
har kommenteret her på i høringsnotatet. Vi opfordrer til, at ministeriet gør rede for deres opfattelse
af spørgsmålet.
§ 1, nr. 35
I fremtiden bliver kreditgiver forpligtet til ved kundens betalingsproblemer at henvise til en frivillig
rådgivningstjeneste. Vi opfordrede i vores høringssvar til, at der i den forbindelse oprettes en
central hjemmeside med oplysninger om de forskellige gældsrådgivningstjenester der findes,
hvortil kreditgiver kan henvise. De nærmere bevæggrunde herfor fremgik af vores høringssvar
hvortil der henvises.
Dette forslag er ikke kommenteret i høringsnotatet.
Vi gentager forslaget og bemærker at en sådan hjemmeside med en oversigt over aktuelle
gældsrådgivningstjenester ret let må kunne etableres af Social- og Boligministeriet, som fordeler
midler til rådgivningstjenesterne.
§ 2, nr. 4
Det citeres korrekt i høringsnotatet s. 17, 1. afsnit, at det er vores opfattelse, at medtagelsen af den
valgfrie mulighed i direktivet om forbud imod i markedsføringen at fremhæve hvor hurtigt eller nemt
det er at opnå et lån, ikke bør bevirke, at kreditgivere skal ændre deres navn, hvis navnet måtte
udtrykke noget om hurtighed fx ”kvikbank”.
Ministeriet har dog ikke forhold sig til vores spørgsmål i høringsnotaet.
4
I og med at det er en valgfri bestemmelse fra direktivet, er der rum for at tillempe bestemmelsen
ved implementering i dansk ret. Vi skal derfor igen opfordre til, at det udtrykkeligt gengives i
bemærkningerne, at bestemmelsen ikke omfatter navnet på kreditgiver, således at banker eller
forbrugslånsvirksomheder ikke tvinges til at ændre deres navn.
§ 2, nr. 10
Det fremgår korrekt af høringsnotatet s. 14 midt, at vi har opfordret til at
Forbrugerombudsmandens eksisterende vejledning om markedsføring af lån ændres i forbindelse
med at direktivet tillader at nogle af oplysningerne i markedsføringen kan gives ved at ”klikke,
scrolle eller swipe”.
Det fremgår endvidere korrekt, at vi har opfordret til at eksisterende særregler i bekendtgørelse om
prisoplysninger for banker ophæves, da de synes i strid med direktivets
totalharmoniseringsbestemmelse og i øvrigt som led i afbureaukratisering.
Der gives dog ikke noget svar på vores spørgsmål i høringsnotat, hvilket vi derfor efterlyser på ny.
Anmodning om foretræde for Retsudvalget
Vi anmoder samtidig om at få foretræde for Retsudvalget med henblik på at uddybe ovennævnte
og kommentere de svar, som må forventes at komme på ovennævnte spørgsmål inden 2.
behandlingen af forslaget.
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør for Finans og Leasing
Mobil 40382987
chb@finansogleasing.dk