FOU alm. del - svar på spm. 470 om, hvilken kommunikation ministeriet og underliggende myndigheder har haft med landets lufthavne vedr. lufthavnenes beredskabsplanlægning

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af FOU alm. del spørgsmål 470.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/fou/spm/470/svar/2172525/3084470.pdf

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 470 (Alm. del) fra Forsvars-, Sam-
fundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 470 (Alm. del), som Fol-
ketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
stillet til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab den 25. sep-
tember 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carsten Bach
(LA).
Torsten Schack Pedersen
Dato: 23. oktober 2025
Sagsnr.: 2025 - 2436
Akt-id.: 24968
Offentligt
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 470
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
Side 2/2
Spørgsmål 470 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfundssik-
kerheds- og Beredskabsudvalg:
”Hvilken kommunikation har ministeriet og underliggende
myndigheder haft med landets lufthavne vedr. lufthavne-
nes beredskabsplanlægning?”
Svar:
Lufthavnenes beredskabsplanlægning hører under Transportmini-
steriet i overensstemmelse med sektoransvarsprincippet.
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab har mødtes med
Københavns Lufthavnes ledelse den 28. februar 2025 og overværet
en øvelse i Københavns Lufthavn, Kastrup den 1. april 2025 samt
været på besøg ved Billund Airports ledelse den 25. april 2025.
Ud over det nævnte ministermøde og to ministerbesøg har departe-
mentet ikke været i dialog med landets lufthavne om beredskabs-
planlægning. Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrel-
sen har oplyst ministeriet, at de heller ikke har været i dialog med
landets lufthavne om beredskabsplanlægning siden ministeriets op-
rettelse.
Der henvises i øvrigt til Transportministeriets besvarelse af spørgs-
mål nr. 1534 (Alm. del) til Folketingets Retsudvalg af 22. oktober
2025.


Besvarelse af REU alm. del spørgsmål 1534.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/fou/spm/470/svar/2172525/3084471.pdf

Transportministeriets Logo
Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Retsudvalget
Folketinget
22. oktober 2025
2025-4453
Retsudvalget har ved brev den 25. september 2025 stillet følgende
spørgsmål (REU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet af stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).
Spørgsmål nr. 1534:
Hvilken kommunikation har ministeriet og underliggende myndig-
heder haft med landets lufthavne vedr. lufthavnenes beredskabs-
planlægning?
Svar:
Transportministeriet og underliggende myndigheder har løbende
kontakt med de danske lufthavne vedr. deres beredskabsplanlæg-
ning. Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, som funge-
rer som det primære beredskabskontaktpunkt i transportsektoren.
Trafikstyrelsen har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”Trafikstyrelsen har siden 2017 faciliteret halvårlige dialogfora
med deltagelse af bl.a. danske lufthavne, hvor beredskabsplanlæg-
ning og relaterede spørgsmål bliver drøftet.
De danske lufthavne som frem mod juli 2026 identificeres som
’kritiske enheder’ iht. lov om kritiske enheders modstandsdygtig-
hed (CER-loven), vil endvidere blive underlagt konkrete krav til be-
redskabsplanlægning, fysisk sikring og modstandsdygtighed mv.
ud fra en risikobaseret tilgang.
Inden for rammen af luftfartsecurity (klassificeret regelsæt) skal de
danske lufthavne have relevante procedurer og beredskab til hånd-
teringen af unormale situationer i bred forstand. Trafikstyrelsen
har i den forbindelse en tæt, løbende dialog med danske lufthavne
om efterlevelsen heraf og herunder håndteringen af konkrete ud-
fordringer.
Inden for safety-området har Trafikstyrelsen (flyvepladsområ-
det/ADR) en godkendelsesforpligtelse af de EU-certificerede luft-
havnes beredskabsplaner, for så vidt angår koordineringen med
andre myndigheder. Det er således ikke nødvendigvis de faglige
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1534
Retsudvalget 2024-25
Offentligt
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 470
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
Side 2/2
valg i planen, som Trafikstyrelsen skal forhåndsgodkende, men sty-
relsen skal sikre, at planen er koordineret med de relevante myn-
digheder. Ud over godkendelsesregimet har Trafikstyrelsen et fort-
løbende tilsyn med beredskabsplanerne, som ét af de emner, der
skal gennemgås inden for en 3-årig tilsynscyklus på flyvepladsom-
rådet.
På lufttrafiktjenesteområdet, som i Danmark håndteres af Naviair,
har Trafikstyrelsen for en række konkrete unormale hændelser
fastsat instrukser for bl.a. alarmering af myndighederne, som Navi-
air skal følge i disse tilfælde. Disse instrukser er fastsat i samar-
bejde med bl.a. Politiet og PET. Beredskabsplanerne indeholder
normalvis både safety- og security-relaterede hændelser og vil ofte
bestå af dokumenter, der kun deles i en begrænset kreds eller i
nogle tilfælde er klassificerede.”
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen