SOU alm. del - svar på spm. 846 om, hvor stort botilbuddenes udbytte udgør i procent af den samlede omsætning i 2023
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 846)
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Katrine Daugaard
SOU alm. del - svar på spm. 846.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sou/spm/846/svar/2172474/3084336.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 29. september 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 846 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA). Spørgsmål nr.846: Vil ministeren, som opfølgning på besvarelsen af SOU alm. del - spørgsmål 788 - og i lyset af at sociale tilbud er forpligtet til at indberette oplysninger om bl.a. nettoomsætning, og over- og underskud mv. via Tilbudsportalen – på ny oplyse, hvor stort botilbuddenes udbytte udgør i procent af den samlede omsætning i 2023? Svar: Indledningsvist skal det bemærkes, at de opgjorte udbytter i SOU alm. del spørgsmål 635 (samling 2024-2025), som der henvises til i SOU alm. del spørgsmål 788 (samling 2024-2025) er opgjort for de virksomheder, der har drevet kommercielle private botilbud og kommercielle private botilbudslignende tilbud. I den forbindelse bemærkes det, at virksomhederne, der ejer de sociale tilbud, kan drive flere botilbud eller have andre aktiviteter end driften af det konkrete tilbud, hvorfor eventuelle udbytte ikke nødvendigvis kan tilskrives det sociale tilbud. På Tilbudsportalen fremgår nettoomsætningen og over- og underskud for de enkelte tilbud. Udbytterne er således opgjort på virksomhedsniveau, mens nettoomsætningen på Tilbudsportalen er angivet på tilbudsniveau. Det er derfor ikke muligt med de foreliggende data retvisende at opgøre botilbuddenes udbytte i procent af den samlede omsætning. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Sagsnr. 2025 - 5263 Doknr. 54472968 Dato 23-10-2025 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 846 Socialudvalget 2024-25