BUU alm. del - svar på spm. 419 om at kommentere henvendelsen fra Skolen Fri, om offentligt-privat samarbejde om onlineundervisning
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BUU alm. del (Spørgsmål 419)
Aktører:
Bilag. Svar på BUU alm. del - spm. 157 (2024-25).pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/buu/spm/419/svar/2172240/3083991.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 7. februar 2025 Sagsnr.: 25/01670 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på alm. del – spørgsmål 157 I brev af 17. januar 2025 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 157: Vil ministeren kommentere Henvendelse af 16/1-25 fra Skolen Fri om ud- satte børn i folkeskolen, jf. BUU alm. del - bilag 88? Svar: Børne- og Undervisningsministeriet har gennem flere måneder vejledt Klaus Frederiksen fra Skolen Fri om folkeskolelovens regler på de områ- der, hans henvendelse til Børne- og Undervisningsudvalget angår, jf. BUU alm. del – bilag 88 (2024-25). Jeg kan derfor henvise til ministeriets seneste svar til Klaus Frederiksen dateret den 13. januar 2025 (men sendt den 14. januar 2025), som er ved- lagt. Klaus Frederiksen har herudover opfordret til at erstatte Sammen om Skolen med et bredere sammensat forum, hvor også Skolen Fri deltager. Sammen om Skolen er et nationalt samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen. Bag samarbejdet står regeringen, folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konserva- tive Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti), Danmarks Lærer- forening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Foræl- dre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen. Jeg agter ikke at nedlægge Sammen om Skolen eller at inddrage private udbydere af undervisning uden for folkeskolen i dette samarbejde. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye Offentligt BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 157 Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25 Offentligt BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 419 Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
Svar på BUU alm. del - spm. 419.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/buu/spm/419/svar/2172240/3083990.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 23. oktober 2025 Sagsnr.: 25/27543 OFFENTLIG Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på alm. del – spørgsmål 419 I brev af 3. oktober 2025 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 419: Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Klaus Frederiksen, Skolen Fri, om offentligt-privat samarbejde om onlineundervisning og præsenta- tion fremvist af samme under foretræde for udvalget 2/10-25, jf. BUU, alm. del – bilag 161? Svar: Jeg kan indledningsvist henvise til mit svar på BUU alm. del – spm 157 (2024-25), hvori jeg kommenterer en tilsvarende henvendelse fra Klaus Frederiksen, og hvori det er oplyst, at det ikke er tilladt for folkeskolen at bruge personale, der ikke er ansat i det kommunale skolevæsen. Det er derfor heller ikke relevant at ændre Styrelsen for Undervisning og Kvali- tets omtalte vejledningsbrev. I Klaus Frederiksens præsentation for udvalget fremgår flere tiltag, som jeg er enig i. Der er, grundet den stigende mistrivsel blandt børn og unge, behov for politisk handling. Onlineundervisning kan være en måde at få elever tilbage i folkeskolen og sikre, at skoleværing bliver til skolegang. Der er derfor blevet iværksat et forsøg med kommunal onlineundervisning, hvor kommunerne kan op- rette onlineundervisningstilbud til elever med langvarigt bekymrende fra- vær og behov for sygeundervisning. Der er i forsøgsordningen lagt op til, at man i kommunerne kan fravige enkelte regler i folkeskoleloven, for at give mere frihed til de lokale skoler og kommuner. Men det er – som nævnt i mit svar på BUU alm. del – spm. 157 (2024-25) – ikke muligt at lave forsøg, der fraviger reglerne om det undervisende personale i folke- skolelovens kapitel 4. Det er regeringens ambition, at elever med langvarigt bekymrende fravær skal tilbage i skolen og modtage undervisning. Derfor har regeringen of- fentliggjort en national handlingsplan, der indeholder et overblik over, hvilke initiativer der er blevet sat i værk for at mindske langvarigt bekym- rende fravær. På baggrund af disse initiativer og den lovforberedende ek- spertgruppes anbefalinger, har jeg inviteret folkeskolens forligskreds til forhandlinger om bl.a. fravær. Offentligt BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 419 Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25 Side 2/2 OFFENTLIG Derudover har regeringen fremsat en række andre initiativer til at ned- bringe mistrivsel, herunder ved at sætte fokus på brugen af mobiltelefo- ner i skoletiden samt adgangsbegrænsninger på skolernes netværk, så eleverne i skoletiden ikke skal forholde sig til, hvad der forgår på sociale medier. Det er altid beundringsværdigt at ønske at hjælpe børn og unge til at få en bedre hverdag. Men hjælpen skal gives inden for lovens rammer. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye