Fremsat den 23. oktober 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 23. oktober 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Ret til hurtig behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12.
marts 2025, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 719 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 15 a indsættes i afsnit V:
»Kapitel 15 b
Behandling af let til moderat depression og angst for
personer mellem 18 og 24 år
§ 73 j. Regionsrådet i bopælsregionen yder vederlagsfri
behandling til personer, der er henvist til behandling for let
til moderat depression eller angst, og som på henvisnings-
tidspunktet er mellem 18 og 24 år.
Stk. 2. Regionsrådet i bopælsregionen skal senest 8 hver-
dage efter, at regionen har modtaget henvisning efter stk. 1,
meddele personen, om regionsrådet kan tilbyde behandling
inden for 1 måned og i bekræftende fald meddele en dato for
første kontakt.
Stk. 3. Kan regionsrådet i bopælsregionen ikke påbegynde
behandling inden for 1 måned, jf. stk. 2, kan personen vælge
at blive behandlet vederlagsfrit på et privat behandlingssted,
som efter stk. 4 har indgået aftale med regionen herom.
Stk. 4. Regionsrådet i bopælsregionen kan tilvejebringe
behandling i henhold til stk. 1 på egne behandlingssteder
eller på private behandlingssteder, som regionsrådet har ind-
gået aftaler med.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om behandling efter stk. 1.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om regionsrådets forpligtelser efter stk. 2 og
3.«
2. I § 234 ændres »og §§ 66-72« til: »§§ 66-72 og 73 j«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2026.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for personer, som
den 1. juli 2026 er i et igangværende behandlingsforløb. For
sådanne personer finder de hidtil gældende regler anvendel-
se.
Lovforslag nr. L 49 Folketinget 2025-26
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-11161
DI001598
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år
2.1. Gældende ret
2.1.1. Sundhedsloven og bekendtgørelse om psykologbehandling
2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter initiativet »Unge skal have ret til
hurtig behandling for angst og depression« fra Aftale om
en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025 indgået af
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Dan-
marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Allian-
ce, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folke-
parti, Radikale Venstre og Alternativet.
I den gældende psykologordning tilbydes unge mellem 18
og 24 år med depression eller angst vederlagsfri psykolog-
behandling hos en praktiserende psykolog med ydernummer
efter henvisning fra egen alment praktiserende læge.
Aktiviteten i psykologordningen har de seneste år imidler-
tid været stigende, og særligt indførslen af henvisning af
personer med let til moderat depression eller angst i psy-
kologordningen, herunder vederlagsfri behandling til unge
med disse diagnoser, har bidraget hertil. Dette har medført
stigende ventetider i alle dele af psykologordningen, men
særligt unge, der henvises med let til moderat depression
eller angst, har ventet længe på at komme i behandling, og
dermed har de risikeret at få det værre, mens de har ventet
på hjælp.
Regeringen ønsker at gøre op med de lange ventetider og
sikre hurtigere hjælp tættere på. Det fremgår derfor også af
regeringsgrundlaget, at der gennemføres en gennemgriben-
de modernisering af psykologsystemet, så det matcher det
ændrede sygdomsbillede, hvor flere lider af angst og depres-
sion, og så patienterne sikres egentlige rettigheder til hur-
tig behandling. Endvidere fremgår det, at styrkede digitale
tilbud og geografisk tilgængelighed indgår som væsentlige
parametre i moderniseringen.
Som opfølgning på regeringsgrundlaget har en tværsektori-
el arbejdsgruppe i 2024 drøftet mulige scenarier for moder-
nisering af psykologordningen. Der var i arbejdsgruppen
grundlæggende enighed om, at særligt lidelserne depression
og angst hos de 18-24-årige har presset den samlede kapa-
citet i ordningen og medført lange ventetider. Der blev i
arbejdsgruppen peget på forskellige forslag til at løse udfor-
dringerne i den nuværende psykologordning. Heraf gik flere
2
af forslagene på et øget regionalt ansvar og samarbejde mel-
lem psykologpraksis og regioner.
Drøftelserne fra den tværsektorielle arbejdsgruppe indgik
som en del af grundlaget for, at der med Aftale om en samlet
10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025 blev aftalt at flytte
ansvaret for behandling af personer mellem 18 og 24 år med
let til moderat depression eller angst fra psykologpraksis
med ydernummer til regionerne. Samtidig blev det aftalt
at give denne patientgruppe ret til hurtig behandling, ved
at få mulighed for at vælge et privat behandlingssted, hvis
regionerne ikke kan tilbyde behandling inden for 1 måned
(30 dage).
Med lovforslaget udmøntes denne del af Aftale om en sam-
let 10-årsplan for psykiatrien, idet det foreslås at lade ansva-
ret for den vederlagsfrie behandling for de 18-24-årige med
let til moderat depression eller angst overgå fra praktiseren-
de psykologer med ydernummer til regionerne.
Samtidig foreslås det, at de unge kan vælge at blive behand-
let vederlagsfrit på et privat behandlingssted, som har indgå-
et aftale med regionen herom, såfremt regionsrådet ikke selv
er i stand til at påbegynde behandling inden for 1 måned (30
dage).
Lovforslaget har til hensigt at nedbringe de lange ventetider
på behandling, som unge med depression eller angst oplever
i dag og sikre et tilbud af høj kvalitet. Samtidig vil de unge
få mulighed for at vælge at modtage behandling vederlags-
frit på et privat behandlingssted, hvis regionerne ikke kan
tilbyde behandling inden for 1 måned (30 dage). På den
måde får de unge en reel ret til hurtig hjælp og behandling
for depression eller angst uden egenbetaling, så forværring
af sygdom kan forebygges.
Ved at lade behandlingsansvaret overgå til regionerne, får de
større fleksibilitet til at sammensætte behandlingen på rette
niveau, herunder i form af digitale tilbud, gruppebehand-
ling eller individuel behandling, og patienterne vil opleve
et mere sammenhængende forløb. Regionerne vil samtidig
få ansvar for at sikre en passende geografisk dækning af
behandlingen til målgruppen.
2. Behandling af let til moderat depression og angst for
personer mellem 18 og 24 år
2.1. Gældende ret
2.1.1. Sundhedsloven og bekendtgørelse om psykologbe-
handling
Praksissektorens ydelser fremgår af §§ 57-73 i afsnit V i
sundhedsloven.
Det fremgår af § 57, stk. 1, i sundhedsloven, at regionsrådet
har ansvaret for at tilvejebringe og sikre tilbud om behand-
ling hos praktiserende sundhedspersoner efter afsnit V.
Det fremgår af § 69 i sundhedsloven, at regionsrådet yder
tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning.
Det fremgår af § 72 i sundhedsloven, at indenrigs- og sund-
hedsministeren fastsætter nærmere regler for tilskud efter
lovens §§ 66-71.
Det fremgår af § 73 i sundhedsloven, at kommunalbestyrel-
sen undtagelsesvis kan yde hjælp til supplering af de i §§ 60,
64, 64 b og 66-71 omhandlede ydelser.
Det fremgår af bemærkningerne til §§ 66-73 i sundhedslo-
ven, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 67, at §§
66-70, 72 og 73 er en videreførelse af sygesikringslovens §
9, som blev nyaffattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 267 af 11. maj
1998.
Det fremgår af bemærkningerne til §§ 66-73, jf.
Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 67, at bemyndi-
gelsesbestemmelsen i § 72 skal anvendes til at videreføre
bl.a. bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til
psykologbehandling for særligt udsatte grupper.
Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 892 af 25. juni 2025
om psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte
persongrupper, at gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede per-
soner, jf. § 2, har ret til tilskud til behandling hos psykolog,
hvis de
1) har været ofre for røveri, vold eller voldtægt,
2) har været ofre for trafikulykker eller andre ulykker,
3) er pårørende til alvorligt psykisk syge personer,
4) er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,
5) er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt inva-
liderende sygdom,
6) er pårørende ved dødsfald,
7) har forsøgt selvmord,
8) har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditets-
uge,
9) inden de er fyldt 18 år, har været ofre for incest eller
andre seksuelle overgreb,
10) har en let til moderat depression, jf. bilag 1, og på
henvisningstidspunktet er fyldt 18 år, eller
11) lider af let til moderat angst, herunder let til moderat
OCD, jf. bilag 1, og på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at tilskud til
psykologbehandling til både gruppe 1-sikrede og gruppe
2-sikrede personer er betinget af, at behandlingen ydes af en
psykolog, der har tilsluttet sig den gældende overenskomst
mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk
Psykolog Forening.
3
Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at tilskud til be-
handling hos psykolog ydes af Regionsrådet i den sikredes
bopælsregion.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 5, stk. 2, at
regionsrådet yder et tilskud på 60 pct. af de i overenskomst
mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk
Psykolog Forening fastsatte honorarer pr. konsultation, jf.
dog § 5, stk. 4-6.
Det fremgår af § 5, stk. 6, at for personer fra 18 år til og med
24 år, som er omfattet af § 1, nr. 10 og 11, yder regionsrådet
et tilskud på yderligere 40 pct. af de i overenskomsten mel-
lem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psyko-
log Forening fastsatte honorarer pr. konsultation.
Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1 om afgrænsning af
persongrupper omfattet af bekendtgørelsens § 1, at følgende
kriterier skal være opfyldt for, at personer med let til mode-
rat depression er omfattet af ordningen:
1) Personen skal være lægefagligt diagnostisk udredt i hen-
hold til gældende kliniske retningslinjer på området herun-
der skal der være foretaget en psykometrisk test.
2) Personens funktionsevne skal være nedsat i lettere til
moderat grad pga. depressionen.
3) Personen vil ifølge en lægefaglig vurdering kunne profi-
tere af behandling hos psykolog, og det vurderes, at behand-
ling i almen praksis ikke vil kunne stå alene.
Det fremgår videre af bekendtgørelsens bilag 1, at følgende
kriterier skal være opfyldt, for at personer med let til mode-
rat angst er omfattet af ordningen:
1) Personen skal være lægefagligt diagnostisk udredt i hen-
hold til gældende kliniske retningslinjer på området herun-
der bør der almindeligvis være foretaget en psykometrisk
test.
2) Den praktiserende læge skal have diagnosticeret perso-
nen med en af nedenstående diagnoser (i henhold til ICD
10-klassifikationen):
F40. 0 Agorafobi – fobisk angst for at færdes alene (med og
uden panikangst)
F40. 1 Socialfobi – fobisk angst i sociale situationer
F41. 0 Panikangst (moderat og svær)
F41. 1 Generaliseret angst
F41. 2 Lettere angst-depressionstilstand
F41. 3 Anden blandet angsttilstand
F41. 8 Andre angsttilstande
F41. 9 Angsttilstand, uspecificeret
F42. Obsessiv-kompulsiv tilstand
3) Personens funktionsevne skal være nedsat i lettere til
moderat grad pga. angsttilstanden.
4) Personen vil ifølge en lægefaglig vurdering kunne profi-
tere af behandling hos psykolog, og det vurderes, at behand-
ling i almen praksis ikke vil kunne stå alene.
Det fremgår af sundhedslovens § 195, stk. 1, at det påhviler
bl.a. regionsråd og autoriserede sundhedspersoner at give
oplysning om virksomheden til de centrale sundhedsmyn-
digheder m.fl. Af sundhedslovens § 195, stk. 3, følger, at
indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke oplysninger der skal gives til de centrale sund-
hedsmyndigheder.
2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Personer, der kæmper med psykiske lidelser og mén som
følge af traumatiske livsbegivenheder, oplever alt for ofte at
vente længe på at modtage den nødvendige hjælp.
I dag har personer, der har en let til moderat depression eller
angst, mulighed for at blive henvist fra egen alment prakti-
serende læge til psykologbehandling under psykologordnin-
gen. Personer, der er henvist for let til moderat depression
eller angst, og som på henvisningstidspunktet er mellem 18
og 24 år, kan få et tilskud til psykologbehandling på 100
procent.
Der er de seneste år sket en generel stigning i aktivitet
i psykologordningen. Særligt tilføjelsen af depression og
angst som henvisningsårsag samt indførelsen af vederlagsfri
behandling herfor for personer mellem 18 og 24 år har bi-
draget til stigningen. Dette har medført stigende ventetider
i alle dele af ordningen. Psykologordningen er ligeledes
præget af geografiske udfordringer i adgangen til psykolog-
behandling, da det ikke lykkes fuldt ud at få ydernumre i
udkantsområder besat.
Regeringen ønsker at sikre, at unge, der oplever depression
eller angst, skal behandles hurtigt, inden problemerne vok-
ser sig så store, at de overtager styringen med livet og gør
det svært at passe uddannelse, arbejde og indgå i sociale
relationer. Mange unge venter i dag længe på at komme i
behandling, og derfor risikerer de at få det værre, mens de
venter på hjælp.
Derudover er der behov for at sikre et behandlingstilbud af
ensartet høj kvalitet med ensrettede overordnede rammer på
tværs af regioner, således at geografi ikke bliver afgørende
for den behandling, der tilbydes.
Som en del af Aftale om en samlet 10-årsplan for psyki-
atrien, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Mode-
raterne) i maj 2025 indgik med Danmarksdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venst-
4
re og Alternativet, var der enighed om initiativet »Unge skal
have ret til hurtig behandling for angst og depression«. Det
fremgår af aftalen, at aftalekredsen er enige om, at den lange
ventetid for unge til behandling for depression og angst er
uholdbar, og at der skal sikres en hurtigere behandling. Det
er således aftalt, at lade ansvaret for behandlingen uden
egenbetaling for de 18-24-årige med let til moderat depres-
sion eller angst overgå fra psykologpraksis med ydernum-
mer til regionerne. Samtidig blev det aftalt, at målgruppen
skal have ret til hurtig behandling. Hvis regionen ikke kan
tilbyde behandling inden for 30 dage, vil målgruppen få
ret til at modtage behandling hos et privat alternativ. Med
dette lovforslag udmøntes initiativet fra Aftale om en samlet
10-årsplan for psykiatrien.
Det foreslås derfor, at der i sundhedsloven indsættes et nyt
kapitel 15 b med bestemmelsen § 73 j, hvor regionsrådet i
bopælsregionen efter bestemmelsens stk. 1 vil blive forplig-
tet til at yde vederlagsfri behandling til personer, som enten
1) har en let til moderat depression, og på henvisningstids-
punktet er mellem 18 og 24 år, eller 2) lider af let til moderat
angst og på henvisningstidspunktet er mellem 18 og 24 år.
Behandlingstilbuddet vil blive en ydelse i praksissektoren,
jf. sundhedslovens afsnit V, og der er således ikke tale om
en sygehusydelse omfattet af rettighedskataloget i sundheds-
lovens afsnit VI om sygehusydelser, herunder retten til frit
valg og udvidet frit sygehusvalg.
Forslaget vil medføre, at behandlingsansvaret for den ve-
derlagsfrie behandling af personer mellem 18 og 24 år
med let til moderat depression eller angst overgår fra de
praktiserende psykologer med ydernummer til regionerne,
som samtidig får fleksibiliteten til at tilrettelægge og sam-
mensætte behandlingen på rette niveau ud fra en konkret
vurdering af den enkelte patients behov. Eksempelvis vil
det med forslaget være muligt for regionerne at tilbyde digi-
tale behandlingsforløb, gruppebehandling og individuel be-
handling. Det vil desuden give bedre mulighed for overblik
over og udnyttelse af den aktuelle kapacitet, systematisk
kvalitetssikring og skabe sammenhæng med den regionale
psykiatri.
Det foreslås derudover med § 73 j, stk. 2, at regionsrådet
i bopælsregionen senest 8 hverdage efter, at regionen har
modtaget henvisning af en patient, skal meddele, om regi-
onsrådet kan tilbyde behandling inden for 1 måned (30
dage) og i bekræftende fald meddele en dato for første kon-
takt.
Kan regionsrådet i bopælsregionen ikke tilbyde behandling
inden for 1 måned (30 dage), kan personen efter den foreslå-
ede § 73 j, stk. 3, vælge at blive behandlet vederlagsfrit på et
privat behandlingssted, som har indgået aftale med regionen
herom.
Det vil være op til regionerne at indgå aftaler med private
behandlingssteder, der kan gøres brug af, hvis regionen ik-
ke selv kan påbegynde behandling inden for 1 måned (30
dage).
Det vil på linje med normal praksis for brug af private
leverandører være et regionalt ansvar at fastsætte de faglige
vilkår og krav til kvaliteten for tilbuddet, så det private
behandlingssted matcher det tilbud, som regionerne ville
kunne tilbyde ved samme problemstilling.
Behandlingen, der tilbydes patienten i tilfældet af, at denne
vælger at gøre brug af sin ret til hurtig behandling, skal
grundlæggende varetage patientens behandlingsbehov, som
er fagligt vurderet af regionen, men behøver ikke nødven-
digvis at svare én til én og være lig med det behandlings-
forløb, der er tilbudt i regionen. Således skal det private be-
handlingssted kunne behandle den diagnose, som patienten
er henvist for, og sammensætte det konkrete behandlingsfor-
løb herefter.
Den foreslåede ordning vil medføre, at regionsrådet skal
tilbyde vederlagsfri behandling af let til moderat depression
og angst for personer mellem 18 og 24 år. Regionen skal
senest 8 hverdage efter at have modtaget en henvisning fra
den alment praktiserende læge vurdere, hvorvidt personen
kan tilbydes behandling inden for 1 måned (30 dage) og
i bekræftende fald oplyse patienten om dato for første kon-
takt.
Herudover indebærer den foreslåede ordning, at hvis regio-
nen allerede ved modtagelsen af henvisningen eller i løbet
af den efterfølgende måned (30 dage) bliver klar over, at det
ikke er muligt at påbegynde behandling inden for fristen, har
personen mulighed for at vælge at modtage behandling på
et privat behandlingssted, som regionen har indgået aftale
med. Det vil i en kommende bekendtgørelse med hjemmel
i den foreslåede § 73 j, stk. 6, blive fastsat nærmere regler
om blandt andet regionrådets forpligtelser til at sikre klar og
tydelig information om retten til hurtig behandling.
Formålet med forslaget er at sikre, at personer mellem 18
og 24 år får ret til hurtig vederlagsfri behandling. Derudover
har forslaget til formål at imødekomme den stigende efter-
spørgsel på behandling af depression og angst, således at de
lange ventetider nedbringes. Det vil være op til regionerne
at tilrettelægge den konkrete behandlingsindsats, således at
denne tilpasses den enkeltes behov.
Den foreslåede ordning vil desuden medføre, at regionerne
vil have ansvaret for at sikre en passende geografisk dæk-
ning af behandlingstilbuddet. Det foreslås med § 73 j, stk.
4, at regionsrådet kan tilvejebringe behandling i henhold til
stk. 1 ved at etablere tilbuddet på egne behandlingssteder
eller ved at indgå aftaler herom med private behandlingsste-
der. Regionen skal i den forbindelse forsøge at tilrettelægge
tilbuddene, så de ikke ligger i urimelig lang afstand fra
patientens bopæl. Samme hensyn fremgår af vejledning nr.
10109 af 22/12/2023 om frit sygehusvalg, udvidet frit syge-
husvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste
patienter.
5
Dette vil medføre, at regionen kan tilvejebringe det nødven-
dige behandlingstilbud selv eller indgå aftale med private
behandlingssteder om at stille behandlingstilbud til rådig-
hed. Det kan eksempelvis være ved en kombination af regio-
nale klinikker og aftaler med privathospitaler eller -klinikker
eller autoriserede psykologer.
Regionerne vil ligeledes have fleksibiliteten til at tilrettelæg-
ge behandlingstilbuddet inden for egne bygningsmæssige
rammer.
Regionen bør løbende vurdere, om efterspørgslen i regionen
overstiger kapaciteten i det behandlingstilbud, som regionen
kan etablere på egen hånd, samt om det vil give bedre ka-
pacitetsmæssig og faglig mening at aftale opgaveløsningen
med private behandlingssteder. Her bør et tungtvejende hen-
syn være at sikre geografisk tilgængelighed af behandlings-
tilbuddet samt høj kvalitet i behandlingen med de fornødne
kompetencer.
Det foreslås endeligt, at der indsættes bemyndigelsesbe-
stemmelser i § 73 j, stk. 5 og stk. 6, hvorefter indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for hen-
holdsvis behandlingstilbuddet og regionsrådets forpligtelser
i relation til dette.
Det er forventningen, at der i bekendtgørelserne vil kunne
blive fastsat nærmere regler om f.eks. det regionale behand-
lingstilbuds målgruppe og behandlingsmæssige indhold, af-
talevilkår mellem regioner og private behandlingssteder,
samarbejde med alment praktiserende læge, udveksling af
oplysninger mellem regioner og ydernummerpsykologer, be-
handlingsovergange mellem ydernummerpsykologer og re-
gioner, rammer for det konkrete valg af privat behandlings-
sted, samt indhold og udformning af informationsmateriale
om behandlingstilbuddet og retten til hurtig behandling, her-
under regionernes forpligtelser til at oplyse herom.
Formålet hermed er at sikre ensartet høj kvalitet på tværs af
behandlingstilbuddene, herunder at de overordnede rammer
for behandlingstilbuddet skal være ens på tværs af regioner,
således at geografi ikke bliver afgørende for den behandling,
som patienterne tilbydes.
Opgaverne er sundhedsfaglig behandling, idet opgaver i det
foreslåede behandlingstilbud vil omfatte behandling, fore-
byggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte pa-
tient, jf. sundhedslovens § 5.
Foretages behandlingen af sundhedspersoner, der er ansat
i behandlingstilbuddet, vil disse kunne betragtes som sund-
hedspersoner i overensstemmelse med sundhedslovens § 6.
Den behandling, der udøves i det foreslåede behandlingstil-
bud, vil således også være underlagt de almindelige regler
om klageadgang og tilsyn med sundhedsfaglig behandling.
Det foreslåede behandlingstilbud vil desuden være omfattet
af Styrelsen for Patientsikkerheds organisatoriske tilsyn med
behandlingssteder, jf. sundhedslovens § 213, stk. 1 og 2.
Den behandling, der foretages i det foreslåede tilbud, vil
desuden skulle ske i overensstemmelse med de grundlæg-
gende regler om patienters retstilling i sundhedslovens af-
snit III, herunder bl.a. regler om informeret samtykke til
behandling og regler om videregivelse af oplysninger. De
almindelige bestemmelser i sundhedslovens kapitel 9 om
tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsop-
lysninger m.v. vil ligeledes finde anvendelse for det foreslå-
ede behandlingstilbud. Sundhedspersoner i det foreslåede
behandlingstilbud vil med patientens samtykke kunne vide-
regive oplysninger til andre sundhedspersoner om helbreds-
forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med
behandling af patienten, jf. sundhedslovens § 41, stk. 1, dog
også med de undtagelser, der gælder efter sundhedslovens
kapitel 9.
Dette forslag vil betyde, at indenrigs- og sundhedsministe-
ren efter sundhedslovens § 195, stk. 3, kan fastsætte nærme-
re regler om, hvilke oplysninger regionsrådene vil skulle
indberette om behandlingstilbuddene til de centrale sund-
hedsmyndigheder. Formålet hermed skulle være at sikre den
nødvendige og fortsatte adgang til nødvendige oplysninger
om udviklingen af den foreslåede ordning.
Da behandlingen er sundhedsfaglig, kan Sundhedsstyrelsen
vejlede om udførelsen af sundhedsfaglige opgaver i tilbud-
det, jf. sundhedslovens § 214.
Ændringen udgør ikke et indgreb af ekspropriativ karakter,
idet lovforslaget vil træde i kraft i 2026, hvor den nuvæ-
rende overenskomst på området skal genforhandles, samt
efterspørgslen på private psykologydelser antages at være
tilstrækkelig fremover for at kunne erstatte den tabte omsæt-
ning.
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Lovforslaget forventes at have positive regionale konse-
kvenser og en positiv påvirkning af landsdistriktsområder,
da behandlingstilbuddet for personer mellem 18 og 24 år
med let til moderat depression eller angst på tværs af lan-
det styrkes. Det har til hensigt at skabe en tidligere og
mere sammenhængende behandlingsindsats for den enkelte
borger, uanset hvor man bor i landet, og som tager udgangs-
punkt i den enkeltes behov. Det forventes særligt at komme
landdistriktsområderne til gavn. Forslaget skal samlet bidra-
ge til at sikre geografisk og kapacitetsmæssig tilgængelig-
hed af behandling for unge med let til moderat depression
eller angst, således at ventetiden på behandling ikke er be-
stemt af bopæl.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget har ikke direkte positive konsekvenser for
FN’s verdensmål, men der forventes at opstå afledte positive
konsekvenser for verdensmål 3 for sundhed og trivsel. Der
kan således være afledte positive konsekvenser med hensyn
6
til delmål 3.4, hvorefter mental sundhed og trivsel skal
fremmes.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget, som udmønter et initiativ fra Aftale om en
samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025, vil i overens-
stemmelse med aftalen have økonomiske konsekvenser for
det offentlige, som fremgår nedenfor.
Den foreslåede ændring om at flytte behandlingsansvaret
for personer mellem 18 og 24 år med let til moderat de-
pression eller angst fra psykologpraksis med ydernummer
til regionerne forudsætter, at den vederlagsfrie psykologove-
renskomstramme på 81 mio. kr. årligt flyttes til regionerne
til behandling af let til moderat depression og angst hos
personer mellem 18 og 24 år. Samtidig overføres en del
af den øvrige psykologoverenskomstramme på 19 mio. kr.
årligt til regionerne.
Den foreslåede ændring om at give personer mellem 18 og
24 år med let til moderat depression eller angst ret til hurtig
behandling vil forventeligt medføre en merudgift på 93 mio.
kr. i 2026, 124 mio. kr. i 2027, 93 mio. kr. i 2028 og 62 mio.
kr. i 2029 og frem (2025-pl) for regionerne.
Med Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj
2025 er der afsat 93 mio. kr. i 2026, 124 mio. kr. i 2027,
93 mio. kr. i 2028 og 62 mio. kr. varigt fra 2029 (2025-pl)
til behandling af let til moderat depression og angst for
personer mellem 18 og 24 år i regionerne. Der afsættes
124 mio. kr. til at afvikle ventelister i 2026-2028 samt 62
mio. kr. varigt fra 2026 og frem til indførelse af hurtig ret
til behandling til målgruppen. Det er en forudsætning, at
udgifterne til behandlingstilbuddet holder sig inden for den
afsatte økonomiske ramme.
Som konsekvens af de regionale merudgifter vil den regio-
nale finansiering samlet set blive forøget med 193 mio. kr. i
2026, 224 mio. kr. i 2027, 193 mio. kr. i 2028 og 162 mio.
kr. i 2029 og frem (2025-pl), hvormed behandlingstilbuddet
vil være fuldt finansieret for regionerne.
De nuværende takster for psykologbehandling tager højde
for administrativt arbejde, og overførsel af den økonomiske
ramme til regionerne vil dermed også omfatte midler til
administration.
Hvis en person vælger at gøre brug af muligheden for hur-
tig behandling på et private behandlingssted, vil prisen pr.
patientforløb på det private behandlingssted skulle afspejle
det visiterede tilbud fra regionen. Midlerne vil på den måde
følge patienten og være med til at sikre, at patienten tilbydes
et privat tilbud, der matcher det vurderede behandlingsbe-
hov. Samtidig sikres det, at der ikke bruges flere offentlige
midler, end hvis behandlingen var foregået i regionen.
Lovforslaget forventes på sigt at have positive samfunds-
økonomiske konsekvenser for både kommuner, regioner og
stat, idet flere unge med let til moderat depression eller
angst vil få en tidligere og mere sammenhængende behand-
lingsindsats efter sundhedsloven, så de psykiske lidelser be-
handles i tide og dermed ikke forværres. Her kan der f.eks.
være et potentiale i, at unge kan gennemføre uddannelse
og beskæftigelse og dermed ikke være afhængige af offentli-
ge overførselsindkomster. De potentielle positive samfunds-
økonomiske konsekvenser kan imidlertid ikke kvantificeres
med sikkerhed.
Det forventes, at den foreslåede ordning vil kunne medføre
besparelser i regionerne som følge af mere effektiv udnyttel-
se af ressourcer gennem øget anvendelse af digitale tilbud
og gruppeforløb, hvor patienter behandles på det rette ni-
veau.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for kommunerne eller staten.
Lovforslaget forventes at have implementeringskonsekven-
ser for regionerne af et vist omfang, og det må forventes,
at det vil tage tid at implementere og tilpasse behandlings-
tilbuddet. Alle regioner vil skulle forholde sig til, hvordan
behandlingstilbuddet skal implementeres lokalt med afsæt i
lovforslaget og en kommende bekendtgørelse, der nærmere
fastsætter regler om tilbuddets indhold, målgruppe m.v., idet
regionerne får en ny opgave, hvor implementeringen bl.a.
vil betyde omlægning af arbejdsgange, opbygning og rekrut-
tering af evt. nye kompetencer. Lovforslaget medfører dog
som udgangspunkt ikke, at det er nødvendigt at oprette nye
administrative enheder.
Endvidere forventes flytningen af behandlingsansvaret til
regionerne at bidrage til bedre sammenhæng med de øvrige
regionale sundhedstilbud, herunder den regionale psykiatri
og Internetpsykiatrien. Når behandlingstilbuddet er blevet
implementeret, forventes omlægningen af arbejdsgange bl.a.
at medføre stordriftsfordele, eksempelvis ved brug af fælles
IT-systemer, ledelsesophæng og arbejdstilrettelæggelse m.v.
Det vil være nødvendigt, at alle regioner vurderer, om eta-
blering af det foreslåede behandlingstilbud skal ske på egen
hånd, eller om det vil give bedre faglig mening at indgå
aftaler herom med private behandlingssteder. Her bør et
tungtvejende hensyn være at sikre geografisk tilgængelighed
og et behandlingstilbud af høj kvalitet med de fornødne
kompetencer.
Indhold af og målgruppe for tilbuddet m.v. vil blive beskre-
vet i en kommende bekendtgørelse. Lovforslaget samt en
kommende bekendtgørelse vil imidlertid også efterlade en
betydelig grad af frihed til, at regionerne selv og i samar-
bejde med private behandlingssteder kan beslutte, hvordan
behandlingstilbuddet bedst organiseres og implementeres lo-
kalt. Endvidere forventes det, at behandlingstilbuddet i høj
grad vil kunne trække på eksisterende kompetencer og er-
faringer i regionerne bl.a. ud fra, at behandlingstilbuddet
forventes at have store ligheder med f.eks. den regionale
7
psykiatri, herunder behandling af depression og angst samt
gruppebehandlingsforløb, og Internetpsykiatrien.
Lovforslagets forventes ikke at have implementeringskonse-
kvenser for kommunerne eller staten.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning har ikke rele-
vans for lovforslaget. Lovforslaget indeholder således ikke
forslag til ændringer af allerede eksisterende it-systemer.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget kan have økonomiske konsekvenser for
hhv. psykologer, som har tilsluttet sig den gældende over-
enskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og
Dansk Psykolog Forening, og privat praktiserende psykolo-
ger, idet behandling af personer mellem 18 og 24 år med
let til moderat depression og angst udgør en andel af flere
psykologers indtægtskilde.
Hvis regionerne vælger at ansætte psykologer til at varetage
den vederlagsfrie behandling af unge mellem 18 og 24 år
med let til moderat depression og angst, kan det indebære,
at en del af arbejdsstyrken søger offentlig ansættelse. Da re-
gionerne vil have fleksibilitet i tilrettelæggelsen af behand-
lingen, er det uklart, hvor mange psykologer regionerne vil
vælge at ansatte, og hvor meget de vil benytte sig af privat
praktiserende psykologer.
Den nye ansvarsfordeling for behandling af let til moderat
depression og angst hos personer mellem 18 og 24 år, kan
potentielt være en attraktiv ny karrieremulighed for psyko-
loger, eksempelvis for de psykologer, som ikke har lyst til
eller endnu ikke er parate til at være selvstændige og drive
egen praksis.
Lovforslaget kan have positive økonomiske konsekvenser
for privat praktiserende psykologer, hvis regionerne vælger
at indgå aftale med disse. Behandling af personer mellem 18
og 24 år med let til moderat depression og angst vil således
udgøre en indtægtskilde i de tilfælde, hvor regionen ikke
kan tilbyde behandling inden for 1 måned (30 dage), og pa-
tienterne vælger at gøre brug af retten til hurtig behandling
på et privat behandlingssted.
Lovforslaget forventes at have positive implementerings-
konsekvenser for psykologer, som har tilsluttet sig den
gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og
Takstnævn og Dansk Psykolog Forening. Det forventes, at
flytningen af behandlingsansvaret for personer mellem 18
og 24 år med let til moderat depression og angst til regioner-
ne vil forenkle arbejdsgangene for psykologerne, idet det
vil bidrage til mere overskuelige rammer og mere enkel
administration.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. juli 2025
til den 21. august 2025 (42 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Angst & StressForeningen, Ankestyrelsen, Bedre Psyki-
atri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Er-
hverv, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Fore-
ning, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Sel-
skab, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab
for Patientsikkerhed, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sy-
geplejeråd, Danske Patienter, Danske psykiateres og bør-
ne- og ungdomspsykiateres organisation, Danske Regioner,
Datatilsynet, Depressionsforeningen, Foreningen af danske
sundhedsvirksomheder – Sundhed Danmark, Foreningen af
Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af
Speciallæger, Forsikring & Pension, KL, Landsforeningen
af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Lands-
foreningen Børn og Forældre, Landsforeningen mod spise-
forstyrrelser og selvskade, Lægeforeningen, OCD-forenin-
gen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Pa-
tientforeningen, Praktiserende Lægers Organisation (PLO),
Psykiatrifonden, Psykolognævnet og SIND – Landsforenin-
gen for psykisk sundhed.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
Det forventes, at lovforslaget på sigt vil med-
føre potentielle positive samfundsøkonomi-
ske konsekvenser for både kommuner, regio-
Det forventes, at lovforslaget vil medføre
merudgifter til regioner, mens lovforslaget
8
kommuner og regio-
ner
ner og staten i kraft af tidligere behandling af
let til moderat depression og angst hos unge
mellem 18 og 24 år og forebyggelse af for-
værring heraf, f.eks. positive konsekvenser
ift. gennemførelse af uddannelse og beskæf-
tigelse og dermed minde brug af overførsels-
indkomster.
Der kan forventes besparelser i regioner som
følge af mere effektiv udnyttelse af ressour-
cer gennem øget anvendelse af digitale tilbud
og gruppeforløb, hvor patienter behandles på
det rette niveau.
ikke forventes at give merudgifter til kom-
muner eller staten.
Med Aftale om en samlet 10-årsplan for
psykiatrien fra maj 2025 er der afsat 93 mio.
kr. i 2026, 124 mio. kr. i 2027, 93 mio.
kr. i 2028 og 62 mio. kr. varigt fra 2029
(2025-pl) til behandling af let til moderat
depression og angst for personer mellem 18
og 24 år i regionerne.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Det forventes, at lovforslaget vil medføre
implementeringskonsekvenser for regionerne
af et vist omfang. Når behandlingstilbuddet
er blevet implementeret, forventes omlægnin-
gen af arbejdsgange bl.a. at medføre stor-
driftsfordele, eksempelvis ved brug af fælles
IT-systemer, ledelsesophæng og arbejdstilret-
telæggelse m.v.
Det forventes, at lovforslaget vil medføre
negative implementeringskonsekvenser for
regionerne af et vist omfang og vil bl.a.
betyde omlægning af arbejdsgange, opbyg-
ning og rekruttering af evt. nye kompeten-
cer.
Lovforslaget forventes ikke at have negati-
ve implementeringskonsekvenser for kom-
muner eller staten.
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget kan have positive økonomiske
konsekvenser for privat praktiserende psyko-
loger, hvis regionerne vælger at indgå aftale
med disse.
Lovforslaget kan have økonomiske konse-
kvenser for hhv. psykologer, som har tilslut-
tet sig den gældende overenskomst mellem
Regionernes Lønnings- og Takstnævn og
Dansk Psykolog Forening, og privat prakti-
serende psykologer, hvor behandling af per-
soner mellem 18 og 24 år med let til mode-
rat depression og angst udgør en indtægts-
kilde.
Det antages, at private eller offentlige ind-
tægtskilder vil være tilstrækkelige til fremo-
ver at kunne erstatte den tabte omsætning.
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at medføre forenklede
arbejdsgangene for psykologer, som har til-
sluttet sig den gældende overenskomst mel-
lem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og
Dansk Psykolog Forening, og bidrage til me-
re overskuelige rammer og mere enkel admi-
nistration.
Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med
de fem principper
for implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering (der
i relevant omfang
også gælder ved
Ja Nej
X
9
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt
X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af sundhedslovens afsnit V, at regionsrådet har
ansvaret for at tilvejebringe og sikre tilbud om behandling
hos praktiserende sundhedspersoner efter afsnit V. Der er
ikke fastsat regler i sundhedsloven om, at regionsrådet er
forpligtet til at tilbyde specifikke indsatser og tilbud til per-
soner med let til moderat depression og angst mellem 18 og
24 år.
For en nærmere beskrivelse af sundhedslovens afsnit V hen-
vises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Det foreslås, at der i sundhedsloven efter kapitel 15 a ind-
sættes et kapitel 15 b med overskriften Behandling af let til
moderat depression og angst, for personer mellem 18 og 24
år, og at der i kapitel 15 b indsættes § 73 j.
Det foreslås i § 73 j, stk. 1, at regionsrådet i bopælsregionen
yder vederlagsfri behandling til personer, der er henvist til
behandling for let til moderat depression eller angst, og som
på henvisningstidspunktet er mellem 18 og 24 år.
Der vil være tale om personer, som enten 1) har en let til
moderat depression, og på henvisningstidspunktet er mellem
18 og 24 år, eller 2) lider af let til moderat angst og på
henvisningstidspunktet er mellem 18 og 24 år.
Forslaget vil medføre, at regionerne forpligtes til at yde
vederlagsfri behandling til personer med let til moderat de-
pression og angst, som på henvisningstidspunktet er mellem
18 og 24 år.
Behandlingstilbuddet vil blive en ydelse i praksissektoren,
jf. sundhedslovens afsnit V, og der er således ikke tale om
en sygehusydelse omfattet af rettighedskataloget i sundheds-
lovens afsnit VI om sygehusydelser, herunder retten til frit
valg og udvidet frit sygehusvalg.
Med »vederlagsfri« forstås, at borgere vil skulle tilbydes be-
handling efter § 73 j, stk. 1, uden at skulle afholde udgifter
hertil.
Det vil være regionsrådet i bopælsregionen, der afholder ud-
gifter hertil, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvormed det foreslås,
at bopælsregionen skal afholde udgifterne til den vederlags-
frie behandling til personer, der er henvist til behandling for
let til moderat depression og angst, og som på henvisnings-
tidspunktet er mellem 18 og 24 år.
Dette omfatter udgifter til behandling i tilbuddet. Det omfat-
ter også udgifter til de regler om behandling i tilbuddet og
regionrådets forpligtelser efter de foreslåede § 73 j, stk. 5 og
6, som vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
Med »behandling« forstås en sundhedsfaglig behandlings-
indsats af let til moderat depression og angst.
Opgaverne i det foreslåede behandlingstilbud er sundheds-
faglig behandling, idet opgaverne i det foreslåede behand-
lingstilbud vil omfatte behandling, forebyggelse og sund-
hedsfremme i forhold til den enkelte patient, jf. sundhedslo-
vens § 5.
Foretages den sundhedsfaglige behandling af sundhedsper-
soner, der er ansat i behandlingstilbuddet, vil disse i denne
situation kunne betragtes som sundhedspersoner i overens-
stemmelse med sundhedslovens § 6.
Den sundhedsfaglige behandling, der vil blive udøvet i hen-
hold til det foreslåede behandlingstilbud, vil således også
være underlagt de almindelige regler om klageadgang og
tilsyn med sundhedsfaglig behandling. Det betyder bl.a., at
klage over den sundhedsfaglige behandling vil skulle rettes
til Styrelsen for Patientklager. Det gælder både klage over
behandlingsstedet og klager over konkrete sundhedsperso-
ner i behandlingstilbuddet.
Det foreslåede regionale behandlingstilbud vil desuden være
omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds organisatoriske
tilsyn med behandlingssteder, jf. sundhedslovens § 213, stk.
1, og stk. 2. Styrelsens tilsyn med de enkelte sundhedsperso-
ner omfatter alene autoriserede sundhedspersoner.
Den behandling, der vil blive foretaget i henhold til det
foreslåede tilbud, vil desuden skulle ske i overensstemmel-
se med de grundlæggende regler om patienters retstilling
i sundhedslovens afsnit III, herunder regler om informeret
samtykke til behandling og regler om videregivelse af op-
lysninger. Det bør også fremhæves, at de almindelige be-
stemmelser i sundhedslovens kapitel 9 om tavshedspligt,
videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. vil
finde anvendelse for det foreslåede behandlingstilbud. Sund-
hedspersoner i det foreslåede behandlingstilbud vil med pa-
tientens samtykke kunne videregive oplysninger til andre
sundhedspersoner om helbredsforhold og andre fortrolige
oplysninger i forbindelse med behandling af patienten, jf.
sundhedslovens § 41, stk. 1, dog også med de undtagelser,
der gælder efter sundhedslovens kapitel 9. At kunne videre-
give oplysninger til andre sundhedspersoner vurderes bl.a. at
være en forudsætning for, at unge kan henvises videre fra
det regionale behandlingstilbud til den øvrige regionale psy-
kiatri, samt en forudsætning for, at bl.a. den unges alment
10
praktiserende læge kan inddrages, hvis der vurderes at være
behov herfor.
Endelig betyder det forhold, at behandlingen af let til mode-
rat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år
er sundhedsfaglig behandling, at Sundhedsstyrelsen vejleder
om udførelsen af sundhedsfaglige opgaver i tilbuddet, jf.
sundhedslovens § 214.
Med »let til moderat depression« forstås følgende kriterier,
som skal være opfyldt, for at en person vil være opfattet af
målgruppen for behandlingstilbuddet:
1) Personen skal være lægefagligt diagnostisk udredt i hen-
hold til gældende kliniske retningslinjer på området herun-
der skal der være foretaget en psykometrisk test.
2) Personens funktionsevne skal være nedsat i lettere til
moderat grad pga. depressionen.
3) Personen vil ifølge en lægefaglig vurdering kunne profi-
tere af behandling hos det regionale tilbud, og det vurderes,
at behandling i almen praksis ikke vil kunne stå alene.
Med »let til moderat angst« forstås følgende kriterier, som
skal være opfyldt, for at en person vil være opfattet af mål-
gruppen for behandlingstilbuddet:
1) Personen skal være lægefagligt diagnostisk udredt i hen-
hold til gældende kliniske retningslinjer på området herun-
der bør der almindeligvis være foretaget en psykometrisk
test.
2) Den praktiserende læge skal have diagnosticeret perso-
nen med en af nedenstående diagnoser (i henhold til ICD
10-klassifikationen):
F40. 0 Agorafobi – fobisk angst for at færdes alene (med og
uden panikangst)
F40. 1 Socialfobi – fobisk angst i sociale situationer
F41. 0 Panikangst (moderat og svær)
F41. 1 Generaliseret angst
F41. 2 Lettere angst-depressionstilstand
F41. 3 Anden blandet angsttilstand
F41. 8 Andre angsttilstande
F41. 9 Angsttilstand, uspecificeret
F42. Obsessiv-kompulsiv tilstand
3) Personens funktionsevne skal være nedsat i lettere til
moderat grad pga. angsttilstanden.
4) Personen vil ifølge en lægefaglig vurdering kunne profi-
tere af behandling hos det regionale tilbud, og det vurderes,
at behandling i almen praksis ikke vil kunne stå alene.
Disse kriterier for let til moderat depression og angst er
i høj grad svarende til, hvad der gælder for målgruppen i
den nuværende ordning med undtagelse af kriterierne om,
at personen skal kunne profitere af behandling hos psyko-
log, jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 892 af 25. juni 2025
om psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte
persongrupper.
Med forslaget vil ansvaret for den vederlagsfrie behandling
af personer mellem 18 og 24 år med let til moderat depres-
sion eller angst under psykologordningen blive overflyttet
fra praktiserende psykologer med ydernummer til regioner-
ne, som samtidig får fleksibiliteten til at tilrettelægge be-
handlingstilbuddet.
Eksempelvis vil det med forslaget være muligt for regioner-
ne at tilbyde digitale behandlingsforløb, gruppebehandling
og individuel behandling. Det vil desuden give bedre mulig-
hed for overblik over og udnyttelse af den aktuelle kapacitet,
systematisk kvalitetssikring og skabe sammenhæng med den
regionale psykiatri.
Den foreslåede ordning vil desuden medføre, at regionerne
vil have ansvaret for at sikre en passende geografisk dæk-
ning af behandling. Det kan f.eks. være ved en kombination
af regionale klinikker, privathospitaler og -klinikker eller
aftaler med autoriserede psykologer. Regionen skal i den
forbindelse forsøge at tilrettelægge tilbuddene, så de ikke
ligger i urimelig lang afstand fra patientens bopæl. Samme
hensyn fremgår af vejledning nr. 10109 af 22/12/2023 om
frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig ud-
redning og information til henviste patienter.
Regionerne vil ligeledes have fleksibiliteten til at tilrettelæg-
ge behandlingstilbuddet inden for egne bygningsmæssige
rammer. Eksempler herpå kunne være eksisterende sygehuse
eller ambulatorier, lokaler andre steder i regionen eller brug
af lokaler i regionsklinikker i regi af almen praksis.
For at foretage en faglig vurdering af den enkeltes patients
konkrete behandlingsbehov, samt vurdere hvorvidt patienten
kan tilbydes behandling inden for 1 måned (30 dage), jf. den
foreslåede § 73 j, stk. 2 og 3, kan regionerne eksempelvis
oprette centrale visitationer, som med fordel kan lægges i
eksisterende visitationer for at sikre, at henviste patienter
tilbydes det rette behandlingsforløb.
Den centrale visitation kan henvise til behandling på for-
skellige niveauer på baggrund af en faglig vurdering af pa-
tientens behandlingsbehov. Ud fra en stepped care-tilgang
kan patienterne indskrives på det trin, der vurderes at være
det rette for den enkelte. De kan f.eks. gøre brug af digitale
tilbud, gruppebehandling og individuel behandling. Det vil
desuden give bedre mulighed for overblik over og udnyttel-
se af den aktuelle kapacitet, systematisk kvalitetssikring og
skabe sammenhæng med den regionale psykiatri. Kontakt
til visitationen kan ske efter henvisning fra almen praksis
på samme måde, som den nuværende psykologordning også
forudsætter.
11
Formålet med behandlingen i tilbuddet er at løfte den enkel-
tes funktionsniveau i hverdagen, at forebygge forværring af
psykisk lidelse og at reducere eller helt fjerne psykisk lidel-
se. Regionerne vil således få ansvaret for at tilrettelægge den
konkrete behandlingsindsats, som er tilpasset den enkeltes
behandlingsbehov og efter dialog med patienten.
De beføjelser, der er omfattet af dette lovforslag, foreslås
således tildelt regionsrådet i bopælsregionen. Der er ikke
efter bestemmelsen krav om, at sagen skal behandles af
regionsrådet på et møde. Beføjelserne vil efter de almindeli-
ge styrelsesretlige regler i regionsloven kunne delegeres til
vedkommende udvalg og til forvaltningen. Sagen vil skulle
henhøre under vedkommende sundhedsråd i det omfang,
dette følger af de almindelige regler herom i regionsloven.
Det foreslås i § 73 j, stk. 2, at regionsrådet i bopælsregionen
senest 8 hverdage efter, at regionen har modtaget henvisning
efter stk. 1, skal meddele personen, om regionsrådet kan
tilbyde behandling inden for 1 måned og i bekræftende fald
meddele en dato for første kontakt. Med første kontakt for-
stås første dag for behandling.
Henvisningen skal, som under de gældende regler, komme
fra en alment praktiserende læge. Således kan andre sund-
hedspersoner eller kommunale tilbud ikke forestå henvisnin-
gen. Tidsfristen på 1 måned skal forstås som 30 dage, og
fristen beregnes fra det tidspunkt, hvor henvisningen modta-
ges i regionen.
Det vurderes, at en frist på 8 hverdage vil være tilstrækkelig
til, at regionsrådet vil kunne vurdere, om det kan tilbyde be-
handlingen inden for 1 måned (30 dage) og samtidig kunne
fastsætte tidspunktet for første kontakt.
Det foreslås i § 73 j, stk. 3, at kan regionsrådet i bopælsre-
gionen ikke påbegynde behandling inden for 1 måned, jf.
stk. 2, kan personen vælge at blive vederlagsfrit behandlet
på et privat behandlingssted, som efter stk. 4 har indgået
aftale med regionen herom.
Det kan f.eks. være kapacitetsmæssige årsager, der gør, at
bopælsregionen ikke kan påbegynde behandlingen.
De foreslåede bestemmelser vil medføre, at regionen, så-
fremt den ved henvisningens modtagelse er eller i løbet af
1 måned (30 dage) bliver klar over, at det ikke er muligt at
tilbyde behandling inden for 1 måned (30 dage), skal oplyse
personen herom, hvorefter personen kan vælge at blive be-
handlet vederlagsfrit på et privat behandlingssted. Regionen
skal oplyse herom senest 8 hverdage efter, at henvisningen
er modtaget i regionen. Tidsfristen på 1 måned skal forstås
som 30 dage, som gælder fra det tidspunkt, hvor henvisnin-
gen fra den alment praktiserende læge er modtaget i regio-
nen.
Hvis personen vælger at gøre brug af sin ret til hurtig
behandling, kan vedkommende selv vælge blandt de pri-
vate behandlingssteder, som regionen har indgået aftale
med. Retten til hurtig behandling vil bortfalde, hvis vente-
tiden på det private behandlingssted overstiger ventetiden
i regionen. De nærmere rammer for retten til hurtig behand-
ling vil blive fastsat i en kommende bekendtgørelse.
Med »privat behandlingssted« forstås sundhedsfaglige selv-
ejende institutioner eller sundhedsfaglige private behand-
lingssteder, som har de fornødne faglige kompetencer til at
kunne behandle let til moderat depression og angst, og som
regionen har indgået aftale med.
Det vil være op til regionerne at indgå aftaler med private
behandlingssteder, f.eks. private sygehuse og autoriserede
psykologer, der kan gøres brug af, hvis regionen ikke selv
kan varetage behandlingen inden for 1 måned (30 dage).
Behandlingen, der tilbydes patienten i tilfældet af, at den-
ne vælger at gøre brug af sin ret til hurtig behandling,
skal grundlæggende varetage patientens fagligt vurderede
behandlingsbehov, som regionen har vurderet fagligt rele-
vant, men behøver ikke nødvendigvis at svare én til én
og være lig med det behandlingsforløb, der er tilbudt i
regionen. Således skal det private behandlingssted kunne
behandle den diagnose, som patienten er henvist for, men
det vil være op til behandleren at sammensætte det konkrete
behandlingsforløb. Det private tilbud skal følge det behand-
lingsbehov, som fagligt bliver vurderet relevant af regionen.
Formålet med forslaget er at sikre, at personer med let til
moderat depression og angst mellem 18 og 24 år gives
mulighed for hurtig vederlagsfri behandling. Forslaget har
ligeledes til formål at imødekomme den stigende efterspørg-
sel på behandling af let til moderat depression og angst for
personer mellem 18 og 24 år, således at de lange ventetider
herpå nedbringes.
Det foreslås i § 73, stk. 4, at regionsrådet i bopælsregionen
kan tilvejebringe behandling i henhold til stk. 1 på egne
behandlingssteder eller på private behandlingssteder, som
regionsrådet har indgået aftaler med.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den enkelte re-
gion, som er ansvarlig for at tilrettelægge behandlingstilbud-
det, kan tilvejebringe det nødvendige behandlingstilbud ved,
at regionen selv etablerer behandlingstilbud eller ved, at
regionen indgår aftale med private behandlingssteder om at
stille behandlingstilbud til rådighed. Regionen bør i den for-
bindelse løbende vurdere, om efterspørgslen efter behand-
lingstilbuddet i regionen overstiger kapaciteten i det behand-
lingstilbud, som regionen kan etablere på egen hånd, samt
om det vil give bedre kapacitetsmæssig og faglig mening at
aftale opgaveløsningen med private behandlingssteder. Her
bør regionen lægge betydelig vægt på at sikre geografisk til-
gængelighed af behandlingstilbuddet samt høj kvalitet med
de fornødne kompetencer.
Med »private behandlingssteder« forstås private behand-
lingssteder eller selvejende institutioner, som har de fornød-
ne faglige kompetencer til at kunne behandle let til moderat
depression og angst, og som regionen har indgået aftale
12
med. Det kan f.eks. være private sygehuse og autoriserede
psykologer.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre geo-
grafisk og kapacitetsmæssig tilgængelighed af behandlings-
tilbuddet, således at ventetiden af behandling ikke er be-
stemt af patienternes bopæl samt rummeligheden af de be-
handlingstilbud, som regionerne kan etablere på egen hånd.
Det foreslås i § 73 j, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om behandling efter stk.
1.
Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren
vil få bemyndigelse til at fastsætte regler om behandlings-
tilbuddets overordnede rammer. Det forventes således, at
bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede en bekendtgø-
relse, som bl.a. fastsætter regler om tilbuddets målgruppe
og behandlingsmæssige indhold, så det bliver af ensartet
høj kvalitet. Desuden vil der kunne fastsættes regler om
f.eks. samarbejde med alment praktiserende læge, deling
af data mellem f.eks. regioner og ydernummerpsykologer
samt behandlingsovergange mellem ydernummerpsykologer
og regioner. Der vil også kunne fastsættes regler om journal-
føring og dokumentation.
Det foreslås i § 73 j, stk. 6, at indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om regionsrådets for-
pligtelser efter stk. 2 og 3.
Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren
vil få bemyndigelse til at fastsætte regler om regionsråde-
nes forpligtelser i relation til det foreslåede behandlingstil-
bud. Det forventes således, at bemyndigelsen vil blive an-
vendt til at udstede en bekendtgørelse, som bl.a. fastsætter
regler om aftalevilkår mellem regioner og private behand-
lingssteder, rammer for det konkrete valg af privat behand-
lingssted samt indhold og udformning af informationsma-
teriale om behandlingstilbuddet og retten til hurtig behand-
ling, herunder regionernes forpligtelser til at oplyse herom.
Bemyndigelserne til at fastsætte nærmere regler om behand-
ling og regionsrådets forpligtelser i de foreslåede bestem-
melser i § 73 j, stk. 5 og 6, giver fleksibilitet til at tilpasse de
nærmere regler gennem en bekendtgørelse i takt med, at der
indsamles erfaringer fra behandlingstilbuddets implemente-
ring og drift.
For så vidt angår gældende retstilstand angående indenrigs-
og sundhedsministerens bemyndigelse til at fastsætte nær-
mere regler om regionsrådets forpligtelser i relation til det
foreslåede behandlingstilbud, henvises til pkt. 2.1 og 2.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Ifølge den gældende § 234 i sundhedsloven afholder bo-
pælsregionen udgifter til ydelser efter §§ 60-64, § 64 b, stk.
1, og §§ 66-72.
Det foreslås i § 234 at ændre »og §§ 66-72« til »§§ 66-72 og
73 j«.
Dette vil indebære, at bopælsregionen skal afholde udgifter-
ne til den vederlagsfrie behandling til personer, der er hen-
vist til behandling for let til moderat depression og angst, og
som på henvisningstidspunktet er mellem 18 og 24 år.
Dette omfatter udgifter til behandling i tilbuddet. Det omfat-
ter også udgifter til behandling i tilbuddet og regionsrådets
forpligtelser efter de foreslåede § 73 j, stk. 5 og 6, som vil
blive fastsat i en bekendtgørelse. Det gælder også udgifter til
private behandlingssteder efter stk. 3.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2026.
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse for
personer, som den 1. juli 2026 er i et igangværende behand-
lingsforløb. For sådanne personer finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Forslaget vil betyde, at adgangen til vederlagsfri psykolog-
behandling for personer, som den 1. juli 2026 er i et igang-
værende behandlingsforløb fortsat vil være omfattet af de
gældende regler herom i sundhedslovens § 69 og § 1, nr. 10
og 11 i bekendtgørelse om psykologbehandling i praksissek-
toren for særligt udsatte persongrupper.
Det vil indebære, at personer, som den 1. juli 2026 har et
igangværende behandlingsforløb hos en praktiserende psy-
kolog under psykologordningen vil skulle færdiggøre forlø-
bet her.
Det vil også indebære, at personer, der henvises efter den
1. juli 2026, skal behandles i det nye regionale behandlings-
tilbud og dermed også vil være omfattet af retten til hurtig
behandling.
De personer, der på den 1. juli 2026 har en aktiv henvisning
til psykologbehandling, men afventer at modtage behand-
ling, vil ligeledes overgå til det nye regionale behandlingstil-
bud og dermed også omfattes af retten til hurtig behandling.
De personer, der efter den 1. juli 2026 modtager en genhen-
visning i relation til tidligere afholdt behandlingsforløb, som
er afsluttet før 1. juli 2026, er ikke at betragte som værende
i et igangværende behandlingsforløb, hvorfor genhenvisnin-
gen og det efterfølgende behandlingsforløb vil blive omfat-
tet af det nye regionale behandlingstilbud og dermed også
blive omfattet af retten til hurtig behandling.
Grundet de nuværende lange ventetider i psykologordnin-
gen, særligt ift. den vederlagsfrie behandling af unge mel-
lem 18 og 24 år med let til moderat depression og angst, vil
regionerne fra ikrafttrædelsestidspunktet overtage et behand-
lingsefterslæb, som skal afvikles. Det vil være op til regio-
nerne at tilvejebringe det nødvendige behandlingstilbud ved,
at regionen selv etablerer behandlingstilbud eller ved, at
13
regionen indgår aftale med private behandlingssteder om at
stille behandling til rådighed. I en overgangsperiode må det
derfor forventes at blive nødvendigt for regionen at indgå
flere aftaler med private behandlingssteder før en normalise-
ret tilstand uden lange ventetider kan forventes.
Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Det følger dog af § 278, stk. 2, at §§ 5 og 6, kapitel 4-9,
§§ 61-63, kapitel 61 og 66-68, §§ 266-268, § 271, stk.
1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272, 273 og 276 ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold
tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskelli-
ge tidspunkter.
Det følger videre af § 278, stk. 3, at kapitel 12 og kapitel
54-57 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøer-
ne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan
sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne.
Det medfører, at sundhedslovens afsnit V om praksissekto-
rens ydelser ikke gælder for og heller ikke kan sættes i
kraft for Færøerne og Grønland. Da indsættelsen af § 73 j
er omfattet af § 278 stk. 1, betyder det, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland. Således medfører dette, at
de foreslåede ændringer ikke kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af
12. marts 2025, senest ændret ved § 4 i lov nr. 719
af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 15 a indsættes i afsnit V:
»Kapitel 15 b
Behandling af let til moderat depression og angst
for personer mellem 18 og 24 år
§ 73 j. Regionsrådet i bopælsregionen yder ve-
derlagsfri behandling til personer, der er henvist
til behandling for let til moderat depression eller
angst, og som på henvisningstidspunktet er mel-
lem 18 og 24 år.
Stk. 2. Regionsrådet i bopælsregionen skal senest
8 hverdage efter, at regionen har modtaget henvis-
ning efter stk. 1, meddele personen, om regions-
rådet kan tilbyde behandling inden for 1 måned
og i bekræftende fald meddele en dato for første
kontakt.
Stk. 3. Kan regionsrådet i bopælsregionen ikke på-
begynde behandling inden for 1 måned, jf. stk. 2,
kan personen vælge at blive behandlet vederlags-
frit på et privat behandlingssted, som efter stk. 4
har indgået aftale med regionen herom.
Stk. 4. Regionsrådet i bopælsregionen kan tilveje-
bringe behandling i henhold til stk. 1 på egne be-
handlingssteder eller på private behandlingssteder,
som regionsrådet har indgået aftaler med.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om behandling efter stk. 1.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om regionsrådets forpligtel-
ser efter stk. 2 og 3.«
15
§ 234. Bopælsregionen afholder udgifter til ydel-
ser efter §§ 60-64, § 64 b, stk. 1, og §§ 66-72.
2. I § 234 ændres »og §§ 66-72« til: »§§ 66-72 og
73 j«.
16