Fremsat den 23. oktober 2025 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)

Fremsat den 23. oktober 2025 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Selvbestemmelsesordning ved valg af tidsbegrænset bostøtte for borgere i hjemløshed, der har haft ophold på herberger m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af
22. september 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 716 af 20.
juni 2025 og § 2 i lov nr. 745 af 20. juni 2025, foretages
følgende ændring:
1. I § 85 a indsættes som stk. 3-6:
»Stk. 3. Borgeren har ret til at vælge, at støtten skal leve-
res af en bestemt medarbejder, der er ansat på den boform
efter § 110, hvor borgeren har haft ophold, når kommunal-
bestyrelsen har truffet afgørelse om tidsbegrænset hjælp,
omsorg eller støtte efter stk. 1 inden udskrivning fra bofor-
men efter § 110, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan afslå borgerens valg af
bostøtte efter stk. 3 på baggrund af faglige eller ressource-
mæssige hensyn hos leverandøren af bostøtten. Følger kom-
munalbestyrelsen ikke borgerens ønsker til leverandør af
bostøtten efter stk. 3, jf. § 142, stk. 4, skal kommunalbesty-
relsen begrunde dette i afgørelsen efter stk. 1.
Stk. 5. Social- og boligministeren fastsætter nærmere reg-
ler om leverandøraftalen mellem kommunalbestyrelsen og
den boform efter § 110, hvor borgeren har haft ophold, som
leverer den tidsbegrænsede hjælp, omsorg eller støtte efter
stk. 3.
Stk. 6. Social- og boligministeren fastsætter en national
takst for tidsbegrænset hjælp, omsorg eller støtte efter stk.
3.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2026.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for afgørelser om
hjælp, omsorg eller støtte efter § 85 a, stk. 1, i lov om social
service, der er truffet før lovens ikrafttrædelse. For sådanne
afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lovforslag nr. L 50 Folketinget 2025-26
Social- og Boligmin., j.nr. 2025-175
DH002724
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Selvbestemmelsesordning ved valg af tidsbegrænset bostøtte
2.1. Gældende ret
2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at indføre mulighed for, at bor-
gere, som har haft ophold på en boform efter § 110 (heref-
ter herberger m.v.) i lov om social service (herefter service-
loven), selv kan vælge leverandør af den tidsbegrænsede
CTI-bostøtte, når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse
herom. Baggrunden for lovforslaget er finansloven for 2025,
hvor regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderater-
ne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre er blevet
enige om at afsætte midler til at indføre selvbestemmelse
for borgere i hjemløshed, som visiteres til bostøtte efter
CTI-metoden (Critical Time Intervention) i housing first-til-
gangen.
Bestemmelsen om bostøtte efter § 85 a kom ind i lov om
social service (herefter serviceloven) ved lov nr. 482 af 12.
maj 2023 om omlægningen af indsatsen mod hjemløshed,
udvidelse af ordningen om udslusningsboliger og indretning
af bofællesskaber m.v., som opfølgning på aftalen om Fon-
den for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud
af hjemløshed af 26. november 2021 mellem regeringen
(Socialdemokratiet) Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og
KristenDemokraterne.
Med bestemmelsen om bostøtte efter § 85 a kan kommunal-
bestyrelsen tilbyde hjælp, omsorg eller støtte efter de specia-
liserede støttemetoder fra housing first-tilgangen til personer
i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed. Det er kommu-
nalbestyrelsen, der træffer afgørelse om bostøtten, herunder
også valg af leverandør af bostøtten. Herefter fremgår det,
at følger kommunalbestyrelsen ikke borgerens ønsker til le-
verandør af bostøtten, skal kommunalbestyrelsen, som led
i udarbejdelsen af handleplanen efter servicelovens § 142,
stk. 4, skriftligt begrunde, hvorfor borgerens ønske ikke ef-
terkommes i afgørelsen om bostøtte efter § 85 a.
Med lovforslaget forslås det at indføre en ret til, at borgeren
selv kan vælge leverandør af den tidsbegrænsede CTI-bo-
støtte efter housing first-tilgangen, og dermed øge borgerens
inddragelse og selvbestemmelse i samarbejdet mellem bor-
geren og den fagprofessionelle, når der træffes afgørelse om
den tidsbegrænsede CTI-bostøtte efter § 85 a i serviceloven.
2. Selvbestemmelsesordning ved valg af tidsbegrænset
bostøtte
2.1. Gældende ret
Det følger af servicelovens § 85, at kommunalbestyrelsen
skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og
hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har be-
hov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det fremgår
af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2022-23 tillæg A,
L 64 som fremsat, side 7, at kommunerne frit kan vælge,
efter hvilken metode støtten til den enkelte ydes, hvormed
der er mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan visitere
borgeren til støtte efter de specialiserede støttemetoder efter
housing first-tilgangen. Housing First er en helhedsoriente-
ret tilgang til hjemløshed, hvor borgeren tilbydes en bolig og
samtidig modtager en individuelt tilrettelagt bostøtte.
Målgruppen for hjælp, omsorg eller støtte samt optræning
og hjælp til udvikling af færdigheder efter § 85 er borgere,
som har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller særlige sociale problemer. Socialpædagogisk støtte til
en borger med særlige sociale problemer, herunder psykisk
sårbarhed, alkohol- og/eller stofmisbrug og hjemløshed, kan
f.eks. være rettet mod en større selvstændiggørelse og ud-
vikling af personlige færdigheder, opretholdelse af sociale
netværk, struktur i dagligdagen m.v.
Det følger af servicelovens § 85 a, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen kan tilbyde hjælp, omsorg eller støtte til udvikling
af færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra hou-
sing first-tilgangen til personer i hjemløshed eller i risiko for
hjemløshed, som har behov for hjælp, omsorg eller støtte på
grund af særlige sociale problemer. Det følger videre af §
2
85 a, stk. 2, at følger kommunalbestyrelsen ikke borgerens
ønsker til leverandør af bostøtten, jf. § 142, stk. 4, skal
kommunalbestyrelsen begrunde dette i afgørelsen efter stk.
1.
Det følger af bemærkningerne til stk. 1, jf.
Folketingstidende 2022-23 tillæg A, L 64 som fremsat, side
8, at formålet med bestemmelsen er, at kommunalbestyrel-
sen i højere grad vil kunne tilbyde bostøtte efter de specia-
liserede bostøttemetoder efter housing first-tilgangen med
det overordnede formål, at flere borgere i hjemløshed eller
i risiko herfor vil kunne tilbydes en individuel tilrettelagt
og intensiv bostøtte, som skal hjælpe borgere i overgang til
egen bolig samt til at kunne fastholde egen bolig.
Det følger videre af bemærkningerne, at den individuelt til-
rettelagte bostøtte vil kunne gives ud fra den enkeltes behov
som en udgående, ambulant støtte primært i borgerens eget
hjem eller dér, hvor borgeren opholder sig. Housing First-
tilgangen anvendes sammen med tre specialiserede bostøtte-
metoder til at yde en individuel, fleksibel og helhedsoriente-
ret indsats til borgere med særlige sociale problemer i hjem-
løshed eller i risiko herfor: Assertive Community Treatment
(herefter ACT-metoden), Intensive Case Management (her-
efter ICM-metoden) og Critical Time Intervention (herefter
CTI-metoden). Derudover kan en modificeret ACT-metode
også anvendes. Metoderne er målrettet borgere med varie-
rende støttebehov. ACT-metoden henvender sig til de bor-
gere, der har de mest intensive og langvarige støttebehov,
og som kun i meget begrænset omfang kan benytte andre
støtteindsatser. ICM-metoden er til den gruppe af borgere i
hjemløshed, som har behov for støtte i en længerevarende
periode, og som i nogen grad kan benytte andre støtteindsat-
ser. CTI-metoden henvender sig til de borgere, der i betyde-
lig grad kan benytte det eksisterende støttesystem, og som
primært har brug for støtte i en kortere overgangsperiode,
herunder til at få opbygget et støttenetværk i det eksisteren-
de system. For alle metoderne gør det sig gældende, at den
enkelte borger ikke visiteres til et antal timer, men i stedet
vil blive visiteret til bostøtte efter en af metoderne. Alle
metoderne er baseret på et forholdsvist lavt antal borgere
tilknyttet den enkelte bostøttemedarbejder.
Det fremgår af servicelovens § 142, stk. 4, at såfremt borge-
ren vurderes at have behov for støtte efter § 85 a, skal det
som led i udarbejdelsen af handleplanen for personer, der
har ophold i en boform efter servicelovens § 110 afdækkes,
om borgeren har et ønske om, at boformen efter § 110 leve-
rer hele eller dele af bostøtten efter § 85 a til borgeren. Det
følger endvidere af bemærkningerne til § 85 a, stk. 2, jf.
Folketingstidende 2022-23 tillæg A, L 64 som fremsat, side
8, at såfremt kommunalbestyrelsen ikke følger borgerens
ønsker til leverandør af bostøtte efter § 85 a, skal dette
skriftligt begrundes i afgørelsen, og at det kan indgå i arbej-
det med handleplanen, om boformen efter servicelovens §
110 på anden vis kan støtte borgeren i overgangen til egen
bolig.
Af servicelovens § 148 fremgår det, at kommunalbestyrel-
sen i borgerens handlekommune, jf. §§ 9-9b, i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område, fører
tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne
kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørel-
se om, jf. § 3, stk. 1, i serviceloven. Kommunalbestyrelsen
fører således et personrettet tilsyn i tilfælde, hvor kommu-
nen har truffet afgørelse om støtten efter § 85 a.
Det følger af servicelovens § 176 a, at staten refunderer
50 pct. af kommunens udgifter til bostøtte efter § 85 a i
op til 2 år efter borgerens udskrivning fra en boform efter
§ 110 i følgende situationer: 1) kommunalbestyrelsen har
truffet afgørelse om bostøtten inden borgerens udskrivning
fra boformen efter § 110. 2) Borgeren har i umiddelbar
forlængelse af udskrivningen fra boformen efter § 110 fået
midlertidigt ophold i et botilbud efter § 107, hvorefter kom-
munalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at borgeren skal
modtage bostøtte efter § 85 a i egen bolig, efter at borgerens
ophold i botilbuddet er afsluttet.
Det fremgår af bemærkningerne til § 176 a, jf.
Folketingstidende 2022-23 tillæg A, L 64 som fremsat, side
16, at de anførte perioder for statsrefusion på udgifter til
den efterfølgende støtte efter § 85 a beregnes fra datoen for
borgerens første udskrivning fra boformen efter § 110. Det
fremgår videre af bemærkningerne, at refusionsperioden ik-
ke beregnes på ny, såfremt borgeren inden for den angivne
periode igen optages på en boform efter § 110. Det følger
videre af bemærkningerne til § 176 a, jf. Folketingstidende
2022-23 tillæg A, L 64 som fremsat, side 35, at såfremt
borgeren tager ophold på en boform efter § 110 igen i lø-
bet af den toårige periode, hvor kommunalbestyrelsen har
mulighed for at opnå refusion for udgifter til bostøtte efter
servicelovens § 85 a, vil kommunalbestyrelsen ikke kunne
opnå en forlænget refusionsperiode for udgifterne til bostøt-
te. Kommunen vil dog kunne opnå refusion for udgifter til
borgerens ophold på boformer efter § 110 i serviceloven,
såfremt 90-dages refusionsgrænsen inden for et løbende år
ikke er opbrugt, jf. servicelovens § 177, stk. 3.
Det følger af servicelovens § 166, at kommunalbestyrelsens
afgørelse om bostøtte efter § 85 a i serviceloven kan ind-
bringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2024. Efter servicelo-
vens § 166 kan der klages over afgørelsen om hjælp, omsorg
eller støtte efter § 85 a, men ikke over valg af leverandør
af støtten efter servicelovens § 85 a, da der ikke er frit valg
af leverandør af støtten. Dertil kommer, jf. principafgørelse
76-17 fra 2017, at der kan være tilfælde, hvor Ankestyrelsen
alligevel kan prøve, som den valgte leverandør kan yde
den tilstrækkelige hjælp. Det fremgår således, at hvis beslut-
ningen om hvem, der skal udføre støtten eller hjælpen, er
væsentlig indgribende for borgeren, er der tale om en afgø-
relse, som borgeren kan klage over til Ankestyrelsen. Anke-
styrelsen kan alene tage stilling til, om borgeren får den
tilstrækkelig hjælp ved den valgte leverandør. Ankestyrelsen
kan ikke i sin prøvelse pege på en anden leverandør. Det er
kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over
3
afgørelsen. Den eksterne leverandør vil dermed ikke kunne
klage over afgørelsen.
Der blev med lov nr. 482 af 12. maj 2023 om ændring af
lov om social service, lov om almene boliger m.v., lov om
leje af almene boliger og forskellige andre love indført en
fast track-ordning, jf. bekendtgørelse nr. 1085 af 14. august
2023, § 15, stk. 1., nr. 5, som forpligter Ankestyrelsen til
så vidt muligt at træffe afgørelse i sager om klager over
afgørelser efter servicelovens § 110, stk. 5, om udskrivning
af en borger fra en boform efter § 110 inden 8 uger.
Endeligt følger det af retssikkerhedslovens § 9, stk. 11, jf.
lov nr. 407 af 29. april 2025 om ændring af lov om social
service og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, at den kommune, der efter stk. 1-6 og 12-14
er handlekommune for en borger, der har ophold på en bo-
form efter § 110 i lov om social service, med borgerens
samtykke kan indgå aftale med en kommune, som borgeren
har intention om at flytte til, om, at den nye kommune er
handlekommune for borgeren, for så vidt angår følgende:
1) Afgørelser om udskrivning efter § 110, stk. 5, i lov om
social service. 2) Udarbejdelse af handleplan efter §§ 141
og 142 i lov om social service. 3) Afgørelse om tilbud i
boformer efter §§ 107 og 108 i lov om social service. 4)
Afgørelse om hjælp, omsorg eller støtte efter §§ 85 og 85 a i
lov om social service.
2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Der har i forbindelse med omlægningen af indsatsen mod
hjemløshed fra oktober 2023 været et ønske fra flere inte-
ressenter på hjemløshedsområdet om at indføre en ret til,
at borgeren selv kan vælge leverandør af bostøtten efter
servicelovens § 85 a, når kommunalbestyrelsen har truffet
afgørelse herom.
I forbindelse med fremsættelsen og behandlingen af lov nr.
482 af 12. maj 2023 blev der stillet beslutningsforslag, B
120, samling 2023-24, om at indføre en selvbestemmelses-
ordning ved valg af bostøtte for borgere i hjemløshed. Be-
slutningsforslaget blev ikke vedtaget.
Senest er der med finansloven for 2025 aftalt, at afsætte
midler til en selvbestemmelsesordning ved valg af bostøtte
for borgere i hjemløshed, som visiteres til bostøtte efter
CTI-metoden i housing first-tilgangen.
Det foreslås på den baggrund at indsætte et nyt stk. 3 i
servicelovens § 85 a, hvor borgeren har ret til at vælge, at
CTI-bostøtten vil skulle leveres af en bestemt medarbejder,
der er ansat på et herberg, hvor borgeren har haft ophold,
og når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjælp,
omsorg eller støtte efter den tidsbegrænsede CTI-metode,
inden borgeren udskrives fra herberget.
CTI-metoden er en intensiv støttemetode forankret i en
case-manager funktion, dvs. en-til-en relation mellem en
socialfaglig/socialpædagogisk medarbejder og den enkelte
borger. Støtten efter CTI-metoden er tidsbegrænset til 9
måneder og henvender sig til de borgere, der i betydelig
grad kan benytte det eksisterende støttesystem, og som pri-
mært har brug for støtte i en kortere overgangsperiode, her-
under til at få opbygget et støttenetværk i det eksisterende
system. CTI-metoden kan også bruges som en forebyggende
indsats i overgangen fra en ustabil til en mere stabil bo-
ligsituation. Forud for CTI-indsatsen er der en kontaktska-
belsesperiode. Efter kontaktskabelsesperioden forløber CTI-
indsatsen over tre lige lange faser med hvert sit definerede
indhold, hvor intensiteten i kontakten mellem borger og
medarbejder falder støt gennem forløbet. Borgeren tilknyttes
en medarbejder, som har en koordinerende rolle i sammen-
sætningen og udførelsen af borgerens CTI-indsats, og som
også vil være en gennemgående støtteperson, som yder so-
cial og praktisk støtte. At CTI-metoden er tidafgrænset og
faseinddelt betyder, at det vil være lettere for kommunerne
at indgå en leverandøraftale, da denne vil kunne afgrænses
til en fast periode og med klare mål for indsatsen.
Ministeriet finder, at en indførelse af en ret til, at borgeren
selv vil kunne vælge leverandør af CTI-støtten vil give bor-
geren mulighed for at ønske og bevare relationen til en
bestemt medarbejder fra et herberg, hvor borgeren har haft
ophold i de tilfælde, hvor borgeren visiteres til den tidsbe-
grænsede CTI-støtte, og dermed sikre, at kommunalbestyrel-
sen ikke vil kunne afvise borgerens ønske herom. Det vil
dog være en forudsætning, at herberget vil kunne levere
støtten ud fra dels et fagligt hensyn til, at den pågældende
medarbejder har de nødvendige kompetencer, og dels en
række ressourcemæssige hensyn til, at herberget vil kunne
levere støtten, herunder at herberget har ressourcer til at
levere støtten, at den pågældende medarbejder har kapacitet
til at levere støtten, samt at borgerens bolig er beliggende
i passende afstand fra leverandøren af bostøtten. Fælles for
det faglige og de ressourcemæssige hensyn er, at det sikres,
at den støtte og indsats, der vil skulle leveres efter det fore-
slåede stk. 3, er forenelig med den visiterede indsats efter
servicelovens § 85 a, stk. 1.
Ministeriet finder videre, at såfremt kommunalbestyrelsen
ikke følger borgerens ønsker efter det foreslåede stk. 3, skal
kommunalbestyrelsen, som led i udarbejdelsen af handlepla-
nen efter § 142, stk. 4, skriftligt begrunde, hvorfor borgerens
ønske ikke efterkommes.
På den baggrund foreslås det med et nyt stk. 4, at kommu-
nalbestyrelsen vil kunne afslå borgerens valg af bostøtte
efter det foreslåede stk. 3 på baggrund af faglige eller res-
sourcemæssige hensyn hos leverandøren af bostøtten. Hertil
kommer, at kommunalbestyrelsen vil skulle medtage herber-
get vurdering af de faglige og ressourcemæssige hensyn ved
afslaget af borgerens valg af leverandør af bostøtten efter
det foreslåede stk. 3. Det foreslås også, at følger kommunal-
bestyrelsen ikke borgerens ønsker til leverandør af bostøtten
efter det foreslåede stk. 3, jf. § 142, stk. 4, skal kommunal-
bestyrelsen begrunde dette i afgørelsen efter stk. 1.
Derudover finder ministeret, at såfremt borgeren har et øns-
4
ke om, at en konkret medarbejder fra et herberg, hvor bor-
geren har haft ophold skal levere bostøtten efter det foreslå-
ede stk. 3, skal kommunalbestyrelsen indgå en aftale med
herberget, hvor medarbejderen er ansat. Det foreslås derfor
at indsætte et nyt stk. 5 i servicelovens § 85 a, som skal
give social- og boligministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om leverandøraftalen mellem kommunalbe-
styrelsen og det herberg, der skal levere den tidsbegrænsede
CTI-støtte efter den foreslåede stk. 3. Dette foreslås for at
sikre kvalitet og ensartethed i leverandøraftalerne mellem
kommunalbestyrelsen og det herberg, der vil skulle levere
støtten efter det foreslåede stk. 3. Samtidig foreslås det at
indsætte et nyt stk. 6 i servicelovens § 85 a, som skal give
social- og boligministeren bemyndigelse til at fastsætte en
national takst for den tidsbegrænsede CTI-støtte efter det
foreslåede stk. 3. Dette foreslås for at sikre en ensartet be-
løbsgrænse for taksten, som tilbuddet vil kunne opkræve af
borgerens handlekommune samt bidrage til at give kommu-
nerne mulighed for økonomisk styring af et område med
selvbestemmelse.
3. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes, at have positiv indflydelse på opfyl-
delse af FN’s verdensmål, herunder delmål 16.7 om at sikre
lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative
beslutningsprocesser på alle niveauer, da lovforslaget vil
medføre ret til selvbestemmelse af leverandør af den tidsbe-
grænsede CTI-støtte efter den foreslåede stk. 3 i servicelo-
vens § 85 a for borgere i hjemløshed, der har haft ophold på
et herberg.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre kommunale merudgifter på 1,2
mio. kr. i 2026 og 2,5 mio. kr. i 2027 og årligt herefter
(2026-pl). Forslagets økonomiske konsekvenser forhandles
med KL.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser og implementeringskonsekvenser for staten af betyd-
ning. Forslaget berører ikke regioner.
Lovforslaget forventes at ville medføre implementerings-
konsekvenser for kommunerne som følge af det foreslåede
stk. 3 i servicelovens § 85 a, hvor borgeren har mulighed for
at vælge, at støtten skal leveres af en bestemt medarbejder,
der er ansat på et herberg, hvor borgeren har haft ophold, når
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tidsbegrænset
hjælp, omsorg eller støtte efter stk. 1 inden udskrivning fra
herberget.
I forhold til de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning bemærkes, at der på området er behov for en konkret
og individuel vurdering som grundlag for afgørelser efter
serviceloven. På den baggrund vurderes lovforslaget ikke at
opfylde tredje princip om muliggørelse af automatisk sags-
behandling. Lovforslaget vurderes at efterleve de seks andre
principper for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at ville medføre mindre administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet som følge af det fore-
slåede stk. 5 i servicelovens § 85 a, hvor social- og bolig-
ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for
leverandøraftalen mellem kommunalbestyrelsen og det her-
berg, som vil skulle levere den tidsbegrænsede hjælp, om-
sorg eller støtte efter den foreslåede stk. 3 i servicelovens
§ 85 a. Lovforslagets administrative konsekvenser forventes
ikke at ville overstige bagatelgrænsen for forelæggelse for
regeringens økonomiudvalg på 4 mio. kr.
Derudover forventes lovforslaget at ville medføre mindre
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, som følge af
det foreslåede stk. 5 og stk. 6, hvor social- og boligministe-
ren dels bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for leve-
randøraftalen mellem kommunalbestyrelsen og det herberg,
som vil skulle levere CTI-støtten efter det foreslåede stk.
3, og dels bemyndiges til at fastsætte en national takst for
tidsbegrænset hjælp, omsorg eller støtte efter det foreslåede
stk. 3. Bemyndigelsen efter det foreslåede stk. 5 forventes
blandt andet anvendt til, at herberget, der vil skulle levere
CTI-støtten efter den foreslåede stk. 3 kan dokumentere,
at medarbejderen, der vil skulle levere støtten, har de nød-
vendige kompetencer for at kunne levere støtten, herunder
har gennemgået et kursus i den specialiserede støttemetode
fra housing first-tilgangen. Lovforslagets økonomiske kon-
sekvenser forventes ikke at ville overstige 10 mio. kr. på
samfundsplan.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at ville medføre mindre administrati-
ve konsekvenser for borgeren, såfremt borgeren benytter sin
klageret til Ankestyrelsen, hvis borgerens ønske til valg af
leverandør for den tidsbegrænsede CTI-bostøtte efter den
foreslåede stk. 3 i servicelovens § 85 a ikke imødekommes.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. juni 2025
til den 25. august 2025 (61 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, Blå Kors
Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Socialrådgiverforening,
5
Danske Regioner, FOA, Frederiksberg Kommune (Socialtil-
syn Hovedstaden), Frelsens Hær, Faaborg-Midtfyn Kommu-
ne (Socialtilsyn Syd), Gadejuristen, Hjem til Alle, Hjørring
Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune (Social-
tilsyn Øst), Hus Forbi, KFUK´s Sociale Arbejde, KFUM
´s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Sko-
le, Kommunale velfærdschefer, Kriminalforsorgsforeningen,
Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Socialpædago-
ger (LFS), Landsforeningen af væresteder (LVS), Landsfor-
eningen Arbejde Adler, LOCHI – Foreningen for ledere og
chefer i offentlige hjemløshedsindsatser, LOS – de priva-
te sociale tilbud, Mændenes Hjem, Projekt Udenfor, Røde
Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Bo-
former for Hjemløse (SBH), SAND, Selveje Danmark, Sil-
keborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Socialpædagogerne,
Socialt Lederforum, Stenbroens Jurister og WeShelter.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Lovforslaget skønnes at medføre kommu-
nale merudgifter på 1,2 mio. kr. i 2026 og
2,5 mio. kr. i 2027 og årligt herefter. For-
slaget har ikke økonomiske konsekvenser
for stat af betydning, og berører ikke re-
gioner.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget forventes at ville medføre ne-
gative implementeringskonsekvenser for
kommuner, som følge af den i lovforsla-
get foreslåede stk. 3 i servicelovens § 85
a.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet m.v.
Ingen Lovforslaget forventes at ville medføre
mindre negative økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet som følge af det i
lovforslaget foreslåede stk. 5 og stk. 6 i
servicelovens § 85 a.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser
forventes ikke at ville overstige 10 mio.
kr. på samfundsplan.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Lovforslaget forventes at ville medføre
mindre administrative konsekvenser for
erhvervslivet som følge af det foreslåede
stk. 5 i servicelovens § 85 a.
Lovforslagets administrative konsekven-
ser forventes ikke at ville overstige ba-
gatelgrænsen for forelæggelse for regerin-
gens økonomiudvalg på 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget vurderes at ville medføre
positive administrative konsekvenser for
borgeren, i de tilfælde hvor borgeren be-
nytter sin klageret til Ankestyrelsen, hvis
borgerens ønske til valg af leverandør
for den tidsbegrænsede bostøtte efter den
foreslåede stk. 3 i servicelovens § 85 a
ikke efterkommes.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule- Ja Nej
6
ring (der i relevant omfang også gælder
ved implementering af ikkeerhvervsrettet
EUregulering) (sæt X)
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 85 a i lov om social service (herefter ser-
viceloven), at kommunalbestyrelsen kan tilbyde hjælp, om-
sorg eller støtte til udvikling af færdigheder efter de speciali-
serede støttemetoder fra housing first-tilgangen til personer
i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, som har behov
for hjælp, omsorg eller støtte på grund af særlige sociale
problemer. Det fremgår videre af § 85 a, stk. 2, at følger
kommunalbestyrelsen ikke borgerens ønsker til leverandør
af bostøtten, jf. § 142, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen
begrunde dette i afgørelsen efter stk. 1.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i servicelovens § 85 a,
hvor borgeren har ret til at vælge, at støtten skal leveres af
en bestemt medarbejder, der er ansat på den boform efter
§ 110, hvor borgeren har haft ophold, når kommunalbesty-
relsen har truffet afgørelse om tidsbegrænset hjælp, omsorg
eller støtte efter stk. 1 inden udskrivning fra boformen efter
§ 110, jf. dog stk. 4.
Med det foreslåede stk. 3 indføres en ret til, at borgeren,
der har haft ophold på et herberg, har ret til at vælge, at
den tidsbegrænsede CTI-bostøtte skal leveres af en bestemt
medarbejder, der er ansat på herberget, når kommunalbesty-
relsen har truffet afgørelse om, at borgeren skal tilbydes den
tidsbegrænsede CTI-bostøtte, når borgeren skal over i egen
bolig, og inden borgeren udskrives fra herberget.
Det foreslåede stk. 3, vil blive omfattet af den nuværende
regel i § 166 i serviceloven om, at kommunalbestyrelsens
afgørelser om bostøtte, herunder også leverandørvalget kan
indbringes for Ankestyrelsen. Det betyder, at kommunalbe-
styrelsens afgørelse om tidsbegrænset bostøtte og leverandør
heraf, vil kunne påklages til Ankestyrelsen, såfremt borge-
rens valg af den tidsbegrænset bostøtte efter det foreslåede
stk. 3 ikke imødekommes.
Det foreslås med et nyt stk. 4, 1. pkt., i servicelovens § 85 a,
at kommunalbestyrelsen kan afslå borgerens valg af bostøtte
efter stk. 3 på baggrund faglige eller ressourcemæssige hen-
syn hos leverandøren af bostøtten.
Det foreslåede stk. 4, 1. pkt. vil indebære, at såfremt herber-
get, der vil skulle levere den tidbegrænsede bostøtte efter
det foreslåede stk. 3, ikke kan levere støtten på grund af
faglige eller ressourcemæssige hensyn, vil kommunalbesty-
relsen kunne afslå borgerens valg af leverandør af bostøtten
efter skt. 3. Det foreslåede stk. 4, 1. pkt. vil videre indebære,
at kommunalbestyrelsen skal medtage herbergets vurdering
af de faglige og ressourcemæssige hensyn ved afslaget af
borgerens valg af leverandør af bostøtten efter det foreslåede
stk. 3.
Ved faglige hensyn forstås, at den pågældende medarbejder
på herberget, der vil skulle levere støtten efter det foreslåede
stk. 3, har de nødvendige kompetencer for at kunne levere
støtten, herunder har gennemgået et kursus i de specialise-
rede støttemetoder efter housing first-tilgangen, der sikrer,
at den pågældende medarbejder har den nødvendige viden
om de redskaber, der skal til for at arbejde effektivt med
mennesker i hjemløshed.
Ved ressourcemæssige hensyn forstås, at den pågældende
medarbejder på herberget, der vil skulle levere støtten efter
det foreslåede stk. 3, har tid, kapacitet og et ønske om
at levere støtten. Hertil kommer, at det anbefales, at den
pågældende medarbejder har et forholdsvist lavt antal borge-
re tilknyttet, da det vurderes at være en forudsætning for
at kunne opnå de forventede resultater med metoden. Ved
ressourcemæssige hensyn forstås også, at herberget, der vil
skulle levere støtten efter det foreslåede stk. 3, i dets tilret-
telæggelse og fordeling af personaleressourcer kan frigive
den pågældende medarbejder til at kunne levere støtten efter
det foreslåede stk. 3. Ved ressourcemæssige hensyn forstås
videre, at borgerens bolig er beliggende i passende afstand
fra leverandøren af bostøtten. Hertil kommer, at det sikres,
at den støtte og indsats, der vil skulle leveres, er forenelig
med den visiterede indsats. Hertil kommer også, at leveran-
døren vil skulle have fokus på borgerens trivsel i lokalsam-
fundet/boligområdet og brug af lokale tilbud.
Herudover foreslås det i et nyt stk. 4, 2. pkt., at følger
kommunalbestyrelsen ikke borgerens ønsker til leverandør
af bostøtten efter stk. 3, jf. § 142, stk. 4, skal kommunalbe-
styrelsen begrunde dette i afgørelsen efter stk. 1.
Det foreslåede stk. 4, 2. pkt. vil medføre, at i de tilfælde,
hvor borgeren inden udskrivning fra et ophold på et herberg
visiteres til den tidsbegrænsede CTI-bostøtte, vil kommunen
som led i udarbejdelsen af handleplanen efter § 142, stk. 4,
skulle begrunde det i en skriftlig afgørelse, hvis borgerens
ønske ikke efterkommes. Dermed vil kommunalbestyrelsen
skulle skriftligt begrunde, hvilke faglige eller ressourcemæs-
sige hensyn efter det foreslåede stk. 4, pkt. 1, der ligger til
grund for, at borgerens ret til valg af leverandør af CTI-bo-
støtte efter det foreslåede stk. 3 ikke efterkommes.
De gældende regler i § 85 a i serviceloven indeholder ik-
ke hjemmel til, at social- og boligministeren kan fastsætte
nærmere regler om leverandøraftalen mellem kommunalbe-
styrelsen og et herberg, hvor borgeren har haft ophold, som
leverer den tidsbegrænsede hjælp, omsorg eller støtte efter
det foreslåede stk. 3. De gældende regler i servicelovens §
85 a indeholder ligeledes ikke hjemmel til, at social- og bo-
ligministeren kan fastsætte en national takst for tidsbegræn-
set hjælp, omsorg eller støtte efter det foreslåede stk. 3.
7
Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 5 i servicelovens
§ 85 a, hvorefter social- og boligministeren fastsætter nær-
mere regler om leverandøraftalen mellem kommunalbesty-
relsen og den boform efter § 110, hvor borgeren har haft
ophold, som leverer den tidsbegrænsede hjælp, omsorg eller
støtte efter stk. 3.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte krav om,
at kommunalbestyrelsen vil skulle indgå en leverandøraftale
med det herberg, hvor medarbejderen er ansat, for at sikre
kommunal styring med den indsats, som borgeren visiteres
til, og som den pågældende medarbejder vil skulle levere
efter det foreslåede stk. 3.
Bemyndigelsen vil videre blive anvendt til at fastsætte et
krav om, at herberget, hvis medarbejder, der vil skulle levere
støtten efter det foreslåede stk. 3, overfor kommunen kan
dokumentere, at den pågældende medarbejder, har de nød-
vendige kompetencer for at kunne levere støtten, herunder
har gennemgået et kursus i de specialiserede støttemetoder
efter housing first-tilgangen, der sikrer, at den pågældende
medarbejder har den nødvendige viden om de redskaber, der
skal til for at arbejde effektivt med mennesker i hjemløshed,
og dermed sikre at borgeren fastholder sin bolig, og ikke
falder tilbage i hjemløshed. Dokumentation vil f.eks. kunne
være en form for et kursusbevis. Kommunalbestyrelsen vil
i leverandøraftalen desuden kunne fastsætte nærmere vilkår
for, hvordan leverandøren løbende vil skulle orientere om
progression og fremdrift i indsatsen. I den forbindelse anbe-
fales det, at herberget oversender den pædagogiske plan til
kommunen. De i leverandøraftalen fastsatte krav vil ikke
kunne være mere restriktive eller mere lempelige end de
krav, kommunalbestyrelsen stiller til egne CTI-forløb.
Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at kommunal-
bestyrelsen som en del af leverandøraftalen vil kunne aftale
vilkår for udbetaling af bostøtten til det herberg, som leverer
den tidsbegrænsede CTI-bostøtte. Det vil f.eks. kunne afta-
les, at betalingen sker månedligt. Hensynet er, at kommunen
ikke vil være forpligtes til at betale den fulde udgift i de
tilfælde, hvor borgeren måtte vælge at springe fra forløbet,
inden forløbet afsluttes, eller leverandøren ikke længere har
mulighed for at levere støtten. Kommunen vil før afslutnin-
gen af forløbet skulle vurdere, om borgerens støttebehov er
dækket efter den konkrete CTI-indsats ophør, og/eller om
der vil være behov for yderligere indsatser.
Bemyndigelsen vil i øvrigt blive anvendt til at fastsætte
regler om bortfald af leverandøraftalen. Det vil eksempel-
vis være, at såfremt borgerens valg af leverandør af den
tidsbegrænsede CTI-bostøtte ikke længere efterkommes på
baggrund af faglige eller ressourcemæssige hensyn hos leve-
randøren af bostøtten efter det foreslåede stk. 4, og borgeren
ikke ønsker at modtage bostøtte fra en anden medarbejder
på herberget, vil leverandøraftalen bortfalde. Det vil også
være, at i det tilfælde, at den pågældende medarbejder fra
herberget, der leverer bostøtten, ikke har mulighed for at
færdiggøre forløbet med borgeren, vil borgerens ret til at
vælge, om en anden medarbejder fra herberget vil skulle le-
vere bostøtten, fortsat være gældende, og leverandøraftalen
vil således ikke bortfalde. Som led i leverandøraftalen om
levering af bostøtten vil det påhvile herberget at orientere
kommunen, såfremt der vil være medarbejderudskiftning i
løbet af det enkelte borgerforløb. Såfremt herberget ikke vil
have mulighed for at tilbyde borgeren en ny bostøtte, vil
kommunen fortsat være forpligtet til at levere den ydelse,
som kommunen har truffet afgørelse om, at borgeren skal
modtage. Såfremt betingelserne for at yde bostøtten på an-
den vis ophører, hvilket eksempelvis vil forekomme, hvis
borgeren på ny tager et længerevarende ophold på en bo-
form, eller hvis borgeren skal have et længerevarende fæng-
selsophold eller lignende, vil borgeren ikke længere kunne
modtage bostøtte efter § 85 a, og leverandøraftalen mellem
kommunalbestyrelsen og herberget vil således bortfalde.
Det foreslås også at indsætte et nyt stk. 6 i servicelovens
§ 85 a, hvorefter social- og boligministeren fastsætter en
national takst for tidsbegrænset hjælp, omsorg eller støtte
efter stk. 3.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte en beløbs-
grænse for taksten, som tilbuddet vil kunne opkræve af bor-
gerens handlekommune.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2026.
Det foreslås med stk. 2, at loven ikke finder anvendelse for
afgørelser om hjælp, omsorg eller støtte efter § 85 a, stk. 1,
i lov om social service, der er truffet før lovens ikrafttrædel-
se. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil medføre, at afgø-
relser om hjælp, omsorg eller støtte efter § 85 a, stk. 1 i
serviceloven, der er truffet før d. 1. juli 2026, ikke vil være
omfattet af det foreslåede stk. 3 i servicelovens § 85 a.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da service-
loven, der ændres i, ikke gælder for Færøerne og Grønland
eller ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af
22. september 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 716 af 20.
juni 2025 og § 2 i lov nr. 745 af 20. juni 2025, foretages
følgende ændring:
§ 85 a. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde hjælp, omsorg
eller støtte til udvikling af færdigheder efter de specialise-
rede støttemetoder fra housing first-tilgangen til personer
i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, som har behov
for hjælp, omsorg eller støtte på grund af særlige sociale
problemer.
Stk. 2. Følger kommunalbestyrelsen ikke borgerens ønsker
til leverandør af bostøtten, jf. § 142, stk. 4, skal kommunal-
bestyrelsen begrunde dette i afgørelsen efter stk. 1.
1. I § 85 a indsættes som stk. 3-6:
»Stk. 3. Borgeren har ret til at vælge, at støtten skal leveres
af en bestemt medarbejder, der er ansat på den boform efter
§ 110, hvor borgeren har haft ophold, når kommunalbesty-
relsen har truffet afgørelse om tidsbegrænset hjælp, omsorg
eller støtte efter stk. 1 inden udskrivning fra boformen efter
§ 110, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan afslå borgerens valg
af bostøtte efter stk. 3 på baggrund faglige eller ressource-
mæssige hensyn hos leverandøren af bostøtten. Følger kom-
munalbestyrelsen ikke borgerens ønsker til leverandør af
bostøtten efter stk. 3, jf. § 142, stk. 4, skal kommunalbesty-
relsen begrunde dette i afgørelsen efter stk. 1.
Stk. 5. Social- og boligministeren fastsætter nærmere reg-
ler om leverandøraftalen mellem kommunalbestyrelsen og
den boform efter § 110, hvor borgeren har haft ophold, som
leverer den tidsbegrænsede hjælp, omsorg eller støtte efter
stk. 3.
Stk. 6. Social- og boligministeren fastsætter en national
takst for tidsbegrænset hjælp, omsorg eller støtte efter stk.
3.«
9