KEF alm. del - svar på spm. 496 om, hvilke nødforanstaltninger der kan mobiliseres til forsyning af samfundets allermest vitale funktioner inden for energi- og forsyningsområdet, når systemet er kollapset efter koordinerede sabotager

Side 1/2
Ministeren
Dato
22. oktober 2025
J nr. 2025 - 2572
Akt-id 714454
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Svar på KEF alm. del – spm. 496
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 2. oktober 2025 stillet mig
følgende KEF alm. del – spm. 496, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål 496
Vil ministeren – evt. i et fortroligt svar - oplyse, hvilke nødforanstaltninger der kan
mobiliseres til forsyning af samfundets allermest vitale funktioner inden for energi-
og forsyningsområdet, når systemet er kollapset efter koordinerede sabotager?
Svar
I Danmark er beredskabet struktureret efter det såkaldte sektoransvarsprincip.
Det betyder, at den myndighed, der er ansvarlig for en sektor til hverdag, også er
ansvarlig for sektoren ved kriser og andre ekstraordinære hændelser. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet har således bl.a. ansvar for energiforsyningen i
forbindelse med kriser og ekstraordinære hændelser.
Den danske elforsyningssikkerhed er meget høj og elsystemet er generelt robust
– både aktuelt og historisk set. Danskerne har de sidste ca. 10 år årligt haft strøm
i stikkontakten i 99,996 pct. af tiden. Alligevel er der hvert år ca. 1.600 mindre,
uplanlagte lokale strømafbrydelser i Danmark. Dette skyldes oftest hændelser
som uforudsete overgravninger af elkabler. Det er bl.a. af den årsag vigtigt, at
myndigheder og virksomheder, der er ansvarlige for vitale funktioner på tværs af
samfundet i Danmark, sikrer sig, at funktionerne kan udføres på trods af fx strøm-
afbrydelser, hvis de er kritisk afhængige af strøm. Konkret sikres dette ofte ved
etablering af nødstrømsanlæg på de enkelte lokationer.
I energisektoren er der sektorberedskabsplaner for el-, gas-, olie- og varmesek-
torerne, som skal sikre tværgående koordinering og understøtte videst mulig op-
retholdelse og videreførelse af energiforsyningen i tilfælde af kriser og ekstraor-
dinære hændelser. Desuden er der en række delplaner, fx delplan for prioritering
af ikke-beskyttede gaskunder i tilfælde af gaskrise og delplan for at undgå og,
hvis fortsat behov, afvikle et kontrolleret brownout i tilfælde af ubalance mellem
produktion og forbrug af el, som ikke kan imødekommes med bl.a. Energinets
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 496
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/2
balanceringsreserver. Der er også udpeget en række konkrete værker (såkaldte
”dødstartsværker”), der kan starte elnettet op igen i tilfælde af et større nedbrud
af elnettet (såkaldt ”blackout”). Dertil er der aftaler om hjælp til at genstarte elnet-
tet med Norge, Tyskland og Sverige via eksisterende udlandsforbindelser.
Der har ikke før været behov for at afvikle et kontrolleret brownout i Danmark eller
været et landsdækkende blackout. Der har dog historisk været flere større strøm-
afbrud, fx strømafbrud i 2003 som ramte Østdanmark og sydlige Sverige efter
teknisk fejl på station i Sverige, strømafbrud på Bornholm i 2022 efter teknisk fejl
samt orkanerne i 1999 og 2005, som begge skabte større strømafbrydelser.
I tillæg til ovenstående foranstaltninger er der i Bekendtgørelse om modstands-
dygtighed og beredskab i energisektoren efter Lov om styrket beredskab i ener-
gisektoren, som trådte i kraft i marts i år, krav til virksomheder med klasse 2-5
anlæg om bl.a. nødstrømforsyningssyning, redundans og alternative driftsformer.
Konkret er der krav om, at energiforsyningsvirksomheder senest pr. 1. marts 2026
skal sikre nødstrømsforsyning til deres anlæg. For de mest kritiske anlæg, der er
klassificeret i Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisek-
toren, skal anlæggets funktionalitet sikres indtil strømforsyningens genopretning.
For mindre kritiske anlæg skal funktionaliteten sikres mellem 4 og 24 timer alt
afhængig af, hvor kritisk anlægget er. For energivirksomheder vil forsyning af an-
dre energiformer end strøm oftest ikke være akut nødvendig. Det vil oftest være
muligt at sikre forsyningen ved fx lastbiltransport af olieprodukter eller udtagning
af gas fra danske gaslagre.
Tilsvarende er der også krav i lovgivningen til virksomhederne i energisektoren
om procedurer for etablering af alternative driftsformer ved nedbrud i processer,
anlæg og net- og informationssystemer, herunder bl.a. mulighed for at overgå til
manuel drift og isolering af særligt kritiske systemer samt procedurer for genop-
rettelse af anlæg.
Ved en større afbrydelse af energiforsyningen kan det potentielt være nødvendigt
at iværksætte yderligere nødforanstaltninger og koordinere dem på tværs af myn-
digheder. Koordineringen vil typisk ske i den Nationale Operative Stab (NOST),
som henhører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs ressort.
Energivirksomhederne er i fuld gang med at implementere den nye lovgivning for
at styrke sikkerheden og beredskabet i energisektoren. For nylig har Energinet fx
besluttet at investere ca. 1,6 mia. kr. i øget fysisk sikring på alle el- og gaslokati-
oner. I lyset af det stadig mere skærpede trusselsbillede er der endvidere igang-
sat et arbejde med henblik på eventuelle yderligere tiltag til understøttelse af ro-
bustheden i energisektoren.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard