Henvendelse af 15/10-25 fra Borgerrepræsentanter Finderup og omegn ved Søren Riis Vester og Flemming Munk, Viborg, om Klode Mølle – Løvel og 0 + A13 motorvejsløsningerne

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse af 15.10-25 fra Søren Riis Vester og Flemming Munk, Viborg, vedrørende Klode Mølle – Løvel og 0 + A13 motorvejsløsningerne

    https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l10/bilag/7/3083485.pdf

    FOLKETINGET INTERN
    Kære Folketingsmedlemmer
    Vi repræsenterer beboerne i landsbyen Finderup ved Viborg med omkring 250 indbyggere, som står til at få Vest-motorvejen som
    nærmeste nabo – blot 100 meter væk.
    Vi har identificeret en række alvorlige fejl og mangler i beslutningsgrundlaget for projektet, men har gentagne gange været udelukket
    fra at få taletid.
    Vi har fået afslag på at præsentere vores materiale for Transportudvalget (TRU), Vejdirektoratet besvarer ikke vores tekniske
    bekymringspunkter, vores høringssvar til anlægsloven er blevet afvist, Miljøstyrelsen henviser til Transportministeriet – og
    Transportministeriet henviser tilbage til Miljøministeriet, når det drejer sig om drikkevandsproblematikken.
    Som nærmeste naboer til Vest-motorvejen finder vi det både dybt bekymrende og udemokratisk, at vi ikke bliver hørt. Vi ønsker
    derfor at fremhæve fem centrale problemstillinger, som vi ikke har fået mulighed for at præsentere for de rette beslutningstagere:
    1. Drikkevandsbeskyttelse
    Vest-motorvejen planlægges anlagt direkte ovenpå Viborgs to største drikkevandsmagasiner – kun beskyttet af ca. 25
    meter sandjord.
    Vejdirektoratet hævder, at alt forurenet vejvand vil blive opsamlet med en 50 cm kantopsamling. Vejvand der jævnfør
    Niras indeholder et PFAS niveau 3,7 gange over grænseværdierne for drikkevand.
    Flere undersøgelser, herunder fra det svenske vejdirektorat, dokumenterer imidlertid, at op til 60 % af vejvandet på
    motorveje med 130 km/t hastighed slynges op og spredes op til 40 meter væk fra vejbanen.
    Da vejvandet nedsiver omkring 4 meter pr. år i sandjord, vil forurenet vejvand kunne nå Viborgs drikkevandsmagasiner
    omkring år 2040.
    Det danske Vejdirektorat afviser de svenske resultater og fastholder, at 50 cm kantopsamling er tilstrækkelig – uden
    dokumentation.
    2. Støjbelastning
    I MKV-rapporten (Miljøkonsekvensvurderingen) er den forventede støjbelastning angivet som et gennemsnit mellem
    dag- og natmålinger. Et sådant gennemsnit ligger 6–7 dB(A) lavere end den faktiske støjbelastning, når motorvejen
    tages i brug.
    En stigning på 6 dB(A) svarer til en firedobling af motorvejens støjkorridor og det ændrer dermed fuldstændig
    forudsætningerne for vurdering af erstatning, behov for støjdæmpning og påvirkningen af både Finderup by og de
    omkringliggende naturområder.
    3. Lukning af vigtig skolevej – Gårsdalsvej
    Med anlægget af Vest-motorvejen bliver en vigtig skolevej – Gårsdalsvej – som forbinder Ravnstrup med Hald Ege,
    lukket. Det medfører en ekstra trafikbelastning fra omkring 136.000 bilister, som fremover må køre en omvej på 3+3
    Offentligt
    L 10 - Bilag 7
    Transportudvalget 2025-26
    FOLKETINGET INTERN
    km gennem Finderup for at komme til Hald Ege. Kombinationen af den øgede trafikmængde og den valgte linjeføring
    med en kontrakurve ind mod Finderup by, betyder en massiv støjbelastning – både fra vest- og østsiden af byen.
    4. Ultralyd og flagermus
    Fremtidens biltrafik på Vest-motorvejen vil hovedsageligt bestå af eldrevne køretøjer.
    Selvom elbiler opfattes som støjsvage, udsender de et kraftigt ultralydsfelt omkring 50 kHz fra deres inverter-
    systemer. Denne frekvens overlapper fuldstændig flagermusenes biosonar og kan derfor forstyrre deres navigation og
    fødesøgning.
    Det er særdeles problematisk at placere en motorvej tæt på Nordeuropas største vinterkoloni af flagermus i Mønsted
    og Daugbjerg kalkgruber, hvor omkring 30.000 fredede flagermus opholder sig.
    Vejdirektoratet afviser imidlertid, at Vest-motorvejen udgør nogen trussel mod flagermusbestanden, selvom de er
    forpligtede til at handle i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet , jævnfør Habitatdirektivet 92/43/EØF, art.12
    Naturbeskyttelsesloven § 29a.
    5. Forældet vejdesign
    Vest-motorvejen er projekteret efter et traditionelt 1970’er-design – ny asfalt lagt direkte i urørt natur.
    Vi har udarbejdet et moderne alternativ, Innovativ Infrastruktur, som præsenterer en teknisk og økonomisk
    nyskabende tilgang til motorvejsdesign.
    Dette oplæg er sendt til Transportudvalget både som et pitch og som fuld præsentation, og vi har desuden fremsendt
    et forhandlingsoplæg om en ny og mere bæredygtig motorvej i Midtjylland.
    Det er vores oprigtige ønske, at anlægsloven for motorvejen Klode Mølle–Løvel vest om Viborg ikke fremlægges til afstemning, før
    de ovenstående problemstillinger er tilstrækkeligt belyst og uafhængigt vurderet.
    Med venlig hilsen
    Søren Riis Vester og Flemming Munk