ERU alm. del - svar på spm. 295 om at bekræfte, at det hverken i lovteksten eller i forarbejderne til investeringsscreeningsloven (LBK nr. 1256 af 27. oktober 2023) eller forarbejderne til bekendtgørelse om videreførelse af fortrolige oplysninger om visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark til andre myndigheder (BEK nr. 959 af 26. juni 2023) fremgår, at Folketinget afskæres fra at kunne modtage oplysninger efter loven i fortrolig eller klassificeret form
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ERU alm. del (Spørgsmål 295)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Rosa Lund
- Stiller: Sigurd Agersnap
(20241) ERU alm. del - svar på spm. 295.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/eru/spm/295/svar/2171953/3083476.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 22. oktober 2025 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 295 alm. del stillet af udvalget den 1. oktober 2025 efter ønske fra Rosa Lund (EL) og Sigurd Agersnap (SF). Spørgsmål: Kan ministeren bekræfte, at det hverken i lovteksten eller i forarbejderne til investeringsscreeningsloven (LBK nr. 1256 af 27. oktober 2023) eller forarbejderne til bekendtgørelse om videreførelse af fortrolige oplysninger om visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark til andre myn- digheder (BEK nr. 959 af 26. juni 2023) fremgår, at Folketinget afskæres fra at kunne modtage oplysninger efter loven i fortrolig eller klassificeret form, herunder at ministeren ifalder et særligt strafansvar hvis han udleve- rer oplysningerne til Folketinget? Der henvises til ministerens besvarelse af ERU alm. del – samrådsspørgsmål R-U. Svar: Der indgår sædvanligvis oplysninger af fortrolig og sikkerhedsmæssig ka- rakter ved screeninger efter investeringsscreeningsloven. Det fremhæves i forarbejderne til investeringsscreeningsloven, at det er afgørende at sikre en effektiv beskyttelse af sådanne oplysninger. Investeringsscreeningslo- vens § 39 forpligter derfor Erhvervsstyrelsens og Erhvervsministeriets an- satte under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem varetagelse af myn- dighedsopgaver efter investeringsscreeningsloven. Det fremgår af investeringsscreeningslovens fortrolighedsbekendtgørelse (BEK nr. 959 af 26. juni 2023), hvem Erhvervsstyrelsens og Erhvervsmi- nisteriets ansatte må videregive sådanne fortrolige oplysninger til. Det Udenrigspolitiske Nævn og Udvalget Vedrørende Efterretningstjenester- nes Arbejde fremgår af fortrolighedsbekendtgørelsen, og der vil derfor kunne videregives fortrolige oplysninger vedrørende investeringsscree- ningssager til disse udvalg. Folketinget er således ikke afskåret fra at mod- tage oplysninger om investeringsscreeningssager. Jeg kan oplyse, at jeg er underlagt samme regler om tavshedspligt. Med venlig hilsen Offentligt ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 295 Erhvervsudvalget 2024-25 2/2 Morten Bødskov