UUI alm. del - svar på spm. 530 om ministeren vil redegøre for mulighederne for at benytte grundlovens § 78 til opløsning af foreninger i forlængelse af samrådsspm. U om Imam Ali Moskeen
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UUI alm. del (Spørgsmål 530)
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 530 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uui/spm/530/svar/2171845/3083289.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 530 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 530 (Alm. del), som Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD). Peter Hummelgaard / Marie Mølsted Folketinget Udlændinge- og Integrationsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 22. oktober 2025 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Jeppe Bjerring Eriksen Sagsnr.: 2025-10949 Dok.: 3846174 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 530 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25 Side 2/3 Spørgsmål nr. 530 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg: ”Vil ministeren i forlængelse af besvarelse af samrådsspørgsmål U den 16. september 2025 om Imam Ali Moskeen redegøre for, hvad mulighederne for at benytte grundlovens § 78 til opløsning af foreninger er?” Svar: 1. Som jeg tilkendegav under besvarelsen af samrådsspørgsmål U (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg den 16. september 2025, er det er helt uacceptabelt, hvis fremmede stater bruger trossamfund i Danmark til at sprede propaganda og til at promovere et verdenssyn, som er undergravende for vores demokrati og retsstat. Det er derfor også min klare holdning, at en moske ikke har noget at gøre i Danmark, hvis den ønsker at modarbejde demokratiske værdier og har forbindelser til det iranske præstestyre. Det handler om respekt for vores grundlæggende værdier og om at forsvare os selv og vores demokrati mod mørke kræfter. 2. For så vidt angår mulighederne for at opløse foreninger kan det oplyses, at retten til at danne foreninger er beskyttet i medfør af grundlovens § 78. Det følger af grundlovens § 78, stk. 1, at borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at foreninger, der virker ved eller søger at opnå deres formål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom. Efter grundlovens § 78, stk. 3, kan ingen forening opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning Om en forening kan opløses ved dom beror på en samlet og konkret vurdering af foreningens formål, virksomhed og midler. I sager om opløsning af foreninger efter grundlovens § 78 er det anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden. En forening vil derfor kun kunne forbydes, hvis anklagemyndigheden udover enhver rimelig tvivl kan Side 3/3 bevise, at der for det første er tale om en forening omfattet af grundlovens § 78, og for det andet at foreningen i givet fald har et ulovligt øjemed. Der kan i den forbindelse henvises til, at Højesteret ved dom af 1. september 2021 om opløsning af foreningen ”Loyal to Familia” (LTF) udtalte, at hverken grundloven eller dens forarbejder indeholder nogen definition af, hvad en forening er, men efter sædvanlig forståelse vil det i almindelighed kendetegne en forening, at der mellem en kreds af personer foreligger et varigere samvirke om et fælles formål, og at samvirket sker efter skrevne eller uskrevne regler om medlemmernes indbyrdes forhold og foreningens forhold til omverdenen. Højesteret udtalte endvidere, at grundloven og dens forarbejder heller ikke angiver, hvad der skal forstås ved en forenings øjemed som nævnt i § 78, stk. 1, og også her må der tages udgangspunkt i en sædvanlig forståelse. Det kan indgå, hvad foreningen eventuelt har som erklæret formål, men fastlæggelsen af øjemedet må navnlig bero på foreningens faktiske virksomhed. Enkeltstående strafbare handlinger begået af foreningen kan normalt ikke begrunde, at dens øjemed anses for ulovligt, ligesom strafbare forhold begået af foreningens medlemmer ikke i sig selv kan indebære, at foreningen har et ulovligt øjemed. Hvis de strafbare forhold må anses for begået som almindeligt led i foreningens virksomhed, vil foreningens øjemed imidlertid kunne være ulovligt, selv om foreningen tillige måtte have et lovligt øjemed. Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at ud over den beskyttelse af foreningsfriheden, der følger af grundlovens § 78, er det almindeligt antaget i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen i grundlovens § 67, hvorefter borgerne har ret til at forene sig i religiøse samfund, også sætter visse grænser for, i hvilket omfang religiøse foreninger kan forbydes eller opløses.