UUI alm. del - svar på spm. 530 om ministeren vil redegøre for mulighederne for at benytte grundlovens § 78 til opløsning af foreninger i forlængelse af samrådsspm. U om Imam Ali Moskeen

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål nr. 530 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uui/spm/530/svar/2171845/3083289.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 530 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 530 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 18. september 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 22. oktober 2025
Kontor: Stats- og
Menneskeretskontoret
Sagsbeh: Jeppe Bjerring Eriksen
Sagsnr.: 2025-10949
Dok.: 3846174
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 530
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. 530 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelse af samrådsspørgsmål
U den 16. september 2025 om Imam Ali Moskeen redegøre for,
hvad mulighederne for at benytte grundlovens § 78 til opløsning
af foreninger er?”
Svar:
1. Som jeg tilkendegav under besvarelsen af samrådsspørgsmål U (Alm. del)
i Folketingets Retsudvalg den 16. september 2025, er det er helt
uacceptabelt, hvis fremmede stater bruger trossamfund i Danmark til at
sprede propaganda og til at promovere et verdenssyn, som er undergravende
for vores demokrati og retsstat.
Det er derfor også min klare holdning, at en moske ikke har noget at gøre i
Danmark, hvis den ønsker at modarbejde demokratiske værdier og har
forbindelser til det iranske præstestyre. Det handler om respekt for vores
grundlæggende værdier og om at forsvare os selv og vores demokrati mod
mørke kræfter.
2. For så vidt angår mulighederne for at opløse foreninger kan det oplyses,
at retten til at danne foreninger er beskyttet i medfør af grundlovens § 78.
Det følger af grundlovens § 78, stk. 1, at borgerne har ret til uden
forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Det
følger af bestemmelsens stk. 2, at foreninger, der virker ved eller søger at
opnå deres formål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar
påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom. Efter
grundlovens § 78, stk. 3, kan ingen forening opløses ved en
regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der
skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning
Om en forening kan opløses ved dom beror på en samlet og konkret
vurdering af foreningens formål, virksomhed og midler.
I sager om opløsning af foreninger efter grundlovens § 78 er det
anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden. En forening vil derfor kun
kunne forbydes, hvis anklagemyndigheden udover enhver rimelig tvivl kan
Side 3/3
bevise, at der for det første er tale om en forening omfattet af grundlovens §
78, og for det andet at foreningen i givet fald har et ulovligt øjemed.
Der kan i den forbindelse henvises til, at Højesteret ved dom af 1. september
2021 om opløsning af foreningen ”Loyal to Familia” (LTF) udtalte, at
hverken grundloven eller dens forarbejder indeholder nogen definition af,
hvad en forening er, men efter sædvanlig forståelse vil det i almindelighed
kendetegne en forening, at der mellem en kreds af personer foreligger et
varigere samvirke om et fælles formål, og at samvirket sker efter skrevne
eller uskrevne regler om medlemmernes indbyrdes forhold og foreningens
forhold til omverdenen.
Højesteret udtalte endvidere, at grundloven og dens forarbejder heller ikke
angiver, hvad der skal forstås ved en forenings øjemed som nævnt i § 78,
stk. 1, og også her må der tages udgangspunkt i en sædvanlig forståelse. Det
kan indgå, hvad foreningen eventuelt har som erklæret formål, men
fastlæggelsen af øjemedet må navnlig bero på foreningens faktiske
virksomhed. Enkeltstående strafbare handlinger begået af foreningen kan
normalt ikke begrunde, at dens øjemed anses for ulovligt, ligesom strafbare
forhold begået af foreningens medlemmer ikke i sig selv kan indebære, at
foreningen har et ulovligt øjemed. Hvis de strafbare forhold må anses for
begået som almindeligt led i foreningens virksomhed, vil foreningens
øjemed imidlertid kunne være ulovligt, selv om foreningen tillige måtte
have et lovligt øjemed.
Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at ud over den beskyttelse af
foreningsfriheden, der følger af grundlovens § 78, er det almindeligt antaget
i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen i grundlovens § 67, hvorefter
borgerne har ret til at forene sig i religiøse samfund, også sætter visse
grænser for, i hvilket omfang religiøse foreninger kan forbydes eller
opløses.