Præsentationen der blev vist ved mødet med Det Økonomiske Råds formandskab om Dansk Økonomi, efterår 2025 tirsdag den 21. oktober 2025

Tilhører sager:

Aktører:


    præsentation E25 (002)

    https://www.ft.dk/samling/20251/almdel/inu/bilag/4/3083156.pdf

    DANSK ØKONOMI, EFTERÅR 2025
    Offentligt
    INU Alm.del - Bilag 4
    Indenrigsudvalget 2025-26
    • Dansk økonomi står stærkt og vurderes at
    befinde sig i en højkonjunktur
    • Der er større klarhed om toldniveauerne,
    men den handelspolitiske situation er fortsat
    usikker
    • Der er potentiale for fortsat fremgang i dansk
    økonomi, og højkonjunkturen skønnes også
    at strække sig over de førstkommende år
    • Formandskabet ser ikke aktuelt tegn på
    konjunkturafledte ubalancer i dansk økonomi
    Pres på arbejdsmarkedet
    Økonomisk usikkerhed
    2023 2024 2025
    0
    100
    200
    300
    400
    500
    USA Europa
    2023 = 100
    Dansk økonomi står stærkt
    Konjunktursituationen
    2005 2009 2013 2017 2021 2025
    -1,0
    -0,5
    0,0
    0,5
    1,0
    1,5
    2,0
    -0,4
    -0,2
    0,0
    0,2
    0,4
    0,6
    0,8
    Ledige stillinger pr. ledig Inverteret ledighedsgab (h.akse)
    Antal Pct.
    • Finanslovsforslaget for 2026 indebærer en markant lempelse
    – Finanspolitikken vurderes at være konjunkturmedløbende og øger risikoen for
    opbygning af ubalancer
    – Politisk afvejning mellem mål med finanspolitik og potentielle risici
    • Offentlige finanser er sunde
    – Men kapitlets fremskrivning indebærer, at det strukturelle underskud i 2030 er
    større end regeringens fastsatte målsætning på 0,5 pct. af BNP
    • Råderum opgøres til 51 mia. kr.
    – Regeringens opgjorte råderum er 32 mia. kr. større
    – Råderummet er et skøn, der er behæftet med usikkerhed
    Konjunkturmedløbende finanspolitik
    Offentlige finanser og finanspolitik
    • Holdbarhedsindikator 1,0 pct. af BNP
    – Forværring i forhold til vurdering i 2024 pga.
    varige lempelser af finanspolitikken
    – Mindre positiv vurdering af holdbarheden end
    regeringen (1,4 pct. af BNP)
    • Aldersindeksering debatteres
    – Pensionskommissionens forslag er under de
    anvendte beregningsforudsætninger netop
    forenelig med holdbare statsfinanser
    – Fastfrysning ved 70 år vurderes fortsat ikke at
    være finanspolitisk holdbart
    Finanspolitikken er holdbar på lang sigt
    -40
    -20
    0
    20
    40
    60
    80
    100
    120
    -2
    -1
    0
    1
    2
    3
    4
    5
    6
    2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100
    Saldo Primær saldo Nettoformue (h.akse)
    Pct. af BNP Pct. af BNP
    Finanspolitisk holdbarhed
    -2
    -1
    0
    1
    2
    3
    4
    5
    2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100
    Grundforløb Pens.komm.
    Pct. af BNP
    Saldo og formue
    • Stigende antal børn og unge med psykiatrisk diagnose
    og lange ventetider for disse
    • Analyse: Henvisning og udredning er tydeligt vigtigt for
    børnenes trivsel
    • Analyse: Betydningen af ventetiden fra henvisning til
    endt udredning
    – Der findes ikke effekter af ventetiden op til 2,5 år efter henvisningen for
    børnene samlet set
    – Længere ventetid kan have konsekvenser for navnlig mødres
    arbejdsliv. Samfundsøkonomisk vurderes effekter dog umiddelbart
    små
    • Tilsiger forøget fokus på forløbets samlede ventetid
    samt kvaliteten af de tilbudte indsatser.
    Fravær og trivsel forværres før henvisning
    -0,8
    -0,6
    -0,4
    -0,2
    0,0
    0
    5
    10
    15
    20
    -5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5
    År ift. henvisning
    Fraværsprocent Trivsel (h.akse)
    Pct. Std. score
    Udvikling for børn og forældre vender omkring henvisning og udredning
    Ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien
    Tegn på negativ effekt på mors arbejdstid
    • Udligningsordningen udjævner forskelle i vilkår
    mellem kommuner, men skaber også (utilsigtede)
    tilskyndelser
    • Analyse: Ordningen begrænser den enkelte
    kommunes nettogevinst ved, at ledige overgår til
    beskæftigelse, og kan udløse tab for kommunen
    • Analyse: Effekter på kommunernes visitationer af
    fleksjob og uddannelsesindsats for ledige ufaglærte?
    – Ingen tegn på, at kommunernes visitationer til fleksjob blev påvirket
    – Uklare resultater, når det gælder ledige ufaglærte; færre ufaglærte i
    uddannelse efter reform. Estimerede effekter på grænsen til at være
    signifikante
    • Vigtigt fokusområde. I de kommende år får
    kommunerne flere frihedsgrader i den aktive
    beskæftigelsesindsats og dermed bedre mulighed for
    at reagere på tilskyndelserne
    Nettogevinst ved overgang fra ledig til
    beskæftigelse, kontanthjælpsmodtagere
    > 25 12-25 < 12
    -100
    0
    100
    200
    300
    Timer pr. uge i 2023
    Offentlige finanser Kommune før udligning
    Kommune efter udligning
    1.000 kr.
    Udligningsordningen mindsker tilskyndelse til at få ledige i job
    Tilskyndelser af kommunal udligning
    Ledige ufaglærte, der begynder uddannelse
    2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
    -3
    -2
    -1
    0
    1
    2
    3
    Pct.point
    Tak for ordet