UFU alm. del - svar på spm. 195 om, patientsikkerhed og ansvar i den nye tandlægeuddannelse i Odense

Tilhører sager:

Aktører:


UFU alm. del - svar på spm. 195.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ufu/spm/195/svar/2171737/3083126.pdf

Ministeren
Side 1/1 OFFENTLIG
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 23. september 2025 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 195
Mener ministeren, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt og foreneligt med
hensynet til patientsikkerhed, at tandlægestuderende, som endnu ikke har opnået
autorisation, skal behandle patienter i privat og kommunal praksis som led i den
nye tandlægeuddannelse i Odense? Og hvis ministeren finder det
sundhedsmæssigt forsvarligt, at den kliniske oplæring af tandlægestuderende på
den nye tandlægeuddannelse i Odense foregår på private tandlægeklinikker,
hvem bærer da ansvaret for eventuelle skader forvoldt af de studerende på patien-
terne under oplæring?
Svar
Det er Syddansk Universitet (SDU) der har ansvaret for at sikre, at deres nye ud-
bud af tandlægeuddannelsen opfylder uddannelsesrelevante og lovgivningsmæs-
sige krav knyttet til autorisationen.
SDU har på andre uddannelser erfaring med, at dele af en professionsrettet ud-
dannelse afvikles i en udlagt kontekst, bl.a. fra medicinuddannelsen.
Jeg har i forlængelse heraf tiltro til, at SDU i forbindelse med udviklingen og tilret-
telæggelsen af deres udbud af tandlægeuddannelsen har det nødvendige fokus
på at sikre patientsikkerheden.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
21. oktober 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
600555
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 195
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25