Fremsat den 21. oktober 2025 af økonomiministeren (Stephanie Lose)

Tilhører sager:

Aktører:


    DJ1

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l46/20251_l46_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 21. oktober 2025 af økonomiministeren (Stephanie Lose)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
    Råd1)
    (Implementering af dele af direktiv om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer vedrørende uafhængige
    finanspolitiske institutioner)
    § 1
    I lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
    Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 31. august 2021,
    foretages følgende ændringer:
    1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
    af Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om
    ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlems-
    staternes budgetmæssige rammer, EU-Tidende, L af 30.
    april 2024.«
    2. I § 2, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk.
    4, 2. og 3. pkt., og § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres »finansministe-
    ren« til »økonomiministeren«.
    3. I § 2, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »personer,«: »herun-
    der med generelle kompetencer inden for makroøkonomi,
    offentlige finanser eller budgetmæssig forvaltning,«.
    4. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Folketinget«: »og
    skal være uafhængig af erhvervsvirksomheder, af erhvervs-
    livets og arbejdsmarkedets organisationer samt af miljøorga-
    nisationer«.
    5. I § 2, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4, 4. pkt., ændres »Rektorkol-
    legiet« til: »Danske Universiteter«.
    6. I § 2, stk. 4, 5. pkt., ændres »miljøministeren« til: »mil-
    jø- og ligestillingsministeren«, »fødevarer, landbrug og fis-
    keri« ændres til: »grøn trepart«, »Dansk Energi« ændres
    til: »Green Power Denmark«, og »Dansk Affaldsforening«
    ændres til: »Brancheforeningen Cirkulær«.
    7. § 3, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Efter hver drøftelse i et af rådene afgiver for-
    mandskabet en redegørelse til regeringen og offentliggør
    redegørelsen. Formandskabet kan lade redegørelsen ledsage
    af et referat af synspunkter, fremført af medlemmer under
    rådenes drøftelser. I forbindelse med offentliggørelsen af
    redegørelsen står formandskabet til rådighed for drøftelser i
    Folketingets udvalg.«
    8. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. Formandskabet har rollen som uafhængig finans-
    politisk institution. Formandskabets opgaver omfatter at
    vurdere årlige og flerårige makroøkonomiske prognoser,
    overvåge overensstemmelse med landespecifikke numeriske
    finanspolitiske krav samt vurdere, om de nationale budget-
    mæssige rammer er konsekvente, sammenhængende og ef-
    fektive.«
    Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
    9. § 3 a affattes således:
    »§ 3 a. Tages formandskabets vurderinger efter § 3, stk.
    5 og 6, ikke til følge, skal finansministeren, økonomimini-
    steren eller begge ministre inden to måneder efter offent-
    liggørelsen af formandskabets redegørelse, jf. § 3 stk. 3,
    offentliggøre en begrundelse herfor.«
    10. Efter § 3 b indsættes:
    1) Loven gennemfører dele af Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes
    budgetmæssige rammer, EU-Tidende, L af 30. april 2024.
    Lovforslag nr. L 46 Folketinget 2025-26
    Økonomimin., j.nr. 2025-855
    DJ000001
    »§ 3 c. Formandskabets varetagelse af opgaverne efter
    § 3, stk. 5 og 6, er regelmæssigt underlagt en uafhængig,
    ekstern evaluering. Økonomiministeren har ansvaret for, at
    evalueringen gennemføres.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 31. december 2025.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Formandskabets rolle som uafhængig finanspolitisk institution
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Ændringsdirektivet
    2.1.3. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.1.3.1. Formandskabets kompetencer og uafhængighed
    2.1.3.2. Formandskabets opgaver som uafhængig finanspolitisk institution
    2.1.3.3. Formandskabets muligheder for at kommunikere sine vurderinger offentligt
    2.2 Ekstern og uafhængig evaluering af formandskabets rolle som uafhængig finanspolitisk institution
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.2. Ændringsdirektivet
    2.2.3. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.3. Udvidelse af ”følg-eller-forklar”-princippet
    2.3.1. Gældende ret
    2.3.2. Ændringsdirektivet
    2.3.3. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.4. Sammensætningen af Det Miljøøkonomiske Råd
    2.4.1. Gældende ret
    2.4.2. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Klimamæssige konsekvenser
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Formålet med lovforslaget er at sikre implementering af
    nye regler for de uafhængige nationale finanspolitiske insti-
    tutioner.
    Rådet vedtog den 29. april 2024 direktiv (EU) 2024/1265
    om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlems-
    staternes budgetmæssige rammer (herefter ”ændringsdirekti-
    vet”). Ændringsdirektivet skal være implementeret i national
    lovgivning senest den 31. december 2025.
    Ændringsdirektivet indgår i en pakke sammen med Euro-
    pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 og
    Rådets forordning (EU) 2024/1264. Disse tre retsakter udgør
    tilsammen reformen af de finanspolitiske regler (Stabilitets-
    og Vækstpagten), som trådte i kraft 30. april 2024 og skal
    fremme sunde og holdbare offentlige finanser i alle EU-lan-
    dene.
    Et af elementerne i ændringsdirektivet er at styrke de
    europæiske uafhængige finanspolitiske institutioner. Det
    omfatter blandt andet krav til institutionernes uafhængighed,
    3
    deres opgavevaretagelse samt regelmæssige eksterne eva-
    lueringer af disse institutioner.
    I Danmark har formandskabet for De Økonomiske Råd
    rollen som uafhængig finanspolitisk institution (finanspoli-
    tisk vagthund). Denne rolle fik det i forbindelse med, at
    budgetloven blev vedtaget i 2012.
    Derudover bliver der med lovforslaget foretaget en række
    mindre ændringer som følge af ressortændringer og navne-
    skift.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Formandskabets rolle som uafhængig finanspolitisk
    institution
    2.1.1. Gældende ret
    Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd er
    reguleret i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøko-
    nomiske Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 31. august
    2021 (herefter lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljø-
    økonomiske Råd).
    De Økonomiske Råd er en uafhængig institution under
    Økonomiministeriet. De Økonomiske Råd består af Det
    Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. Ifølge lov
    om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd
    er Det Økonomiske Råds centrale virke at vurdere landets
    økonomiske udvikling på kort og lang sigt og gennemføre
    analyser af strukturelle forhold i økonomien. Det Miljøøko-
    nomiske Råd har til opgave at belyse samspillet mellem
    økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen.
    Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd ned-
    sættes af økonomiministeren. De ledes af et fælles formand-
    skab bestående af 4 nationaløkonomisk kyndige personer,
    hvoraf den ene skal være særligt kyndig i samspillet mellem
    økonomi og miljø. Medlemmerne af formandskabet må ikke
    være medlemmer af Folketinget.
    Formandskabet har blandt andet til opgave løbende at
    overvåge den førte finans- og udgiftspolitik. Opgaven blev
    tildelt formandskabet ved lov nr. 583 af 18. juni 2012.
    Denne opgave er i overensstemmelse med kravene i trak-
    taten af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i
    Den Økonomiske og Monetære Union (Finanspagten), hvor-
    efter en medlemsstat skal etablere et uafhængigt finansråd til
    overvågning af finanspolitiske regler vedrørende budgetsal-
    doen.
    Det følger af § 3, stk. 5, i lov om Det Økonomiske Råd
    og Det Miljøøkonomiske Råd, at formandskabet som led
    i denne rolle skal vurdere holdbarheden i de langsigtede of-
    fentlige finanser, udviklingen i den mellemfristede offentlige
    saldo samt vurdere, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt
    med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finan-
    ser m.v.
    Hertil kommer, at formandskabet overvåger produktivi-
    tetsudviklingen i dansk økonomi og foretager uafhængige
    eftersyn af de forudsætninger, der ligger til grund for mini-
    steriernes skøn over adfærdsvirkninger af økonomisk-politi-
    ske tiltag.
    Efter hver drøftelse i et af rådene afgiver formandskabet
    en redegørelse til regeringen og træffer beslutning om, hvor-
    vidt redegørelsen skal offentliggøres. Redegørelsen kan led-
    sages af et referat af synspunkter fremført af medlemmerne
    under rådenes drøftelser. Formandskabet har ansvaret for
    indholdet af redegørelserne.
    2.1.2. Ændringsdirektivet
    Det følger af direktivets artikel 8a, stk. 1, at medlemssta-
    terne skal sikre, at der ved nationale love, forskrifter eller
    bindende administrative bestemmelser oprettes uafhængige
    finanspolitiske institutioner.
    Artikel 8a, stk. 3, indeholder krav til medlemmerne af den
    uafhængige finanspolitiske institutions erfaring og kompe-
    tencer. Det fremgår af bestemmelsen, at uafhængige finans-
    politiske institutioner skal bestå af medlemmer, der indstilles
    og udnævnes på baggrund af deres erfaring og kompetencer
    inden for offentlige finanser, makroøkonomi eller budget-
    mæssig forvaltning.
    Det følger endvidere af direktivets artikel 8a, stk. 4, litra a,
    at uafhængige finanspolitiske institutioner ikke må modtage
    instrukser fra den berørte medlemsstats budgetmyndigheder
    eller fra andre offentlige eller private organer.
    Artikel 8a, stk. 5, litra a–d, i direktivet fastsætter de opga-
    ver, som uafhængige finanspolitiske institutioner skal vare-
    tage.
    For det første indebærer litra a, at uafhængige finanspo-
    litiske institutioner skal vurdere årlige og flerårige makroø-
    konomiske prognoser. Ved makroøkonomiske prognoser for-
    stås prognoser, hvorpå den finanspolitiske planlægning er
    baseret. Det følger af direktivets præambelbetragtning nr. 11
    og 12, at pålidelige prognoser er af betydning for effektivite-
    ten af den finanspolitiske planlægning og dermed bidrager
    til at overholde budgetdisciplin.
    For det andet følger det af litra b, at uafhængige finans-
    politiske institutioner skal overvåge, om de landespecifikke
    numeriske finanspolitiske krav overholdes.
    Det følger af litra c, at uafhængige finanspolitiske institu-
    tioner skal varetage opgaver i overensstemmelse med arti-
    kel 11, artikel 15, stk. 3, og artikel 23 i forordning (EU)
    2024 /1263 og artikel 3, stk. 5, i Rådets forordning (EF)
    nr. 1467/97. Dette indebærer blandt andet, at uafhængige
    finanspolitiske institutioner fra den 1. maj 2032 skal afgi-
    ve udtalelse om den makroøkonomiske prognose og de
    makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for netto-
    udgiftsstien, som indgår i en medlemsstats mellemfristede
    finans- og strukturpolitiske plan, jf. Europa-Parlamentets og
    Rådets forordning (EU) 2024/1263.
    Endelig fastsættes det i litra d, at uafhængige finanspoliti-
    ske institutioner skal foretage en vurdering af, hvorvidt de
    nationale budgetmæssige rammer er konsekvente, sammen-
    hængende og effektive. Det fremgår af artikel 5 i direktivet,
    at hver medlemsstat skal fastsætte specifikke numeriske fi-
    nanspolitiske regler for effektivt at fremme overholdelsen
    4
    af sine forpligtelser på det budgetpolitiske område over en
    flerårig periode, hvilket vedrører overholdelse af de traktat-
    fæstede referenceværdier og bestemmelser vedrørende un-
    derskud og gæld. På den baggrund skal der ved ”konsekven-
    te, sammenhængende og effektive” rammer blandt andet
    forstås, at den nationale lovgivning (budgetloven) medfører
    overholdelse af EU-traktatens krav om, at underskuddet på
    den faktiske saldo ikke overskrider 3 pct., samt at den of-
    fentlige bruttogæld ikke overstiger 60 pct. af BNP.
    Ud over kravet om, at formandskabet skal foretage vur-
    deringer som beskrevet ovenfor, følger det af direktivets
    artikel 8a, stk. 4, litra b, at uafhængige finanspolitiske insti-
    tutioner skal have kapacitet til rettidigt at offentliggøre disse
    vurderinger og udtalelser.
    Det fremgår af direktivets artikel 8a, stk. 5, litra e, at
    uafhængige finanspolitiske institutioner på opfordring skal
    deltage i regelmæssige høringer og drøftelser i det nationale
    parlament.
    2.1.3. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    2.1.3.1 Formandskabets kompetencer og uafhængighed
    Med lovforslaget foreslås det, at formandskabet for De
    Økonomiske Råd tildeles rollen som uafhængig finanspoli-
    tisk institution i henhold til kravene i ændringsdirektivets
    artikel 8a. I overvejende grad opfylder formandskabet alle-
    rede i praksis de funktioner og øvrige betingelser, som en
    uafhængig finanspolitisk institution skal leve op til efter
    direktivet. Lovforslaget har derfor til formål at lovfæste og
    tydeliggøre denne praksis i overensstemmelse med direkti-
    vets krav.
    Med lovforslaget tydeliggøres det, at Det Økonomiske
    Råd og Det Miljøøkonomiske Råd ledes af et fælles for-
    mandskab bestående af 4 nationaløkonomisk kyndige per-
    soner, herunder med generelle kompetencer inden for ma-
    kroøkonomi, offentlige finanser eller budgetmæssig forvalt-
    ning, hvoraf den ene skal være særligt kyndig i samspillet
    mellem økonomi og miljø. Formålet er at gennemføre æn-
    dringsdirektivets artikel 8a, stk. 3, om medlemmernes kom-
    petencer og sikre, at formandskabet opfylder de faglige krav
    i ændringsdirektivet til en uafhængig finanspolitisk institu-
    tion. Listen over kompetenceområder skal ikke anses som
    udtømmende, idet formandskabets faglige kompetencer også
    skal dække varetagelsen af dets øvrige opgaver.
    Det vurderes, at formandskabet i praksis allerede opfylder
    kravet i direktivets artikel 8a, stk. 4, litra a, om ikke at mod-
    tage instrukser fra budgetmyndigheder eller andre offentlige
    eller private organer.
    Selvom medlemmerne af formandskabet formelt udpeges
    af økonomiministeren, sker udpegningen på baggrund af
    indstillinger fra de siddende medlemmer af formandskabet,
    og af hensyn til institutionens uafhængighed er der tradi-
    tion for, at økonomiministeren følger disse indstillinger. For-
    mandskabets sammensætning påvirkes dermed ikke af den
    til enhver tid siddende regering.
    Det er endvidere en del af formandskabets egen praksis,
    at dets medlemmer skal være uafhængige af myndigheder,
    erhvervsvirksomheder og organisationer m.v. Disse krav er
    ikke fastsat i lovgivningen, men er etableret af formandska-
    bet selv som interne principper i lighed med de krav, der
    gælder for direktøren for sekretariatet, der bistår Det Økono-
    miske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, jf. lov om Det
    Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd § 4, stk. 2,
    3. pkt.
    Det foreslås på den baggrund i § 2, stk. 2, 2. pkt., at
    medlemmerne af formandskabet ikke må være medlem af
    Folketinget og skal være uafhængige af erhvervsvirksomhe-
    der, erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer samt
    miljøorganisationer.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og
    bemærkningerne hertil.
    2.1.3.2 Formandskabets opgaver som uafhængig finanspoli-
    tisk institution
    Den foreslåede § 3, stk. 6, har til formål at gennemføre
    ændringsdirektivets artikel 8a, stk. 5, litra a, b og d, om
    hvilke opgaver uafhængige finanspolitiske institutioner skal
    udføre.
    Det fremgår af ændringsdirektivets præambelbetragtning
    nr. 11, at formålet med disse opgaver er at understøtte effek-
    tiviteten af den finanspolitiske planlægning og bidrage til, at
    budgetdisciplinen overholdes.
    Det foreslås i 2. pkt., at formandskabets rolle som uafhæn-
    gig finanspolitisk institution blandt andet omfatter at vur-
    dere årlige og flerårige makroøkonomiske prognoser. Ved
    makroøkonomiske prognoser forstås prognoser, hvorpå den
    finanspolitiske planlægning er baseret.
    Økonomiministeriet vurderer, at denne opgave allerede
    varetages indirekte af formandskabet. Formandskabet udar-
    bejder egne prognoser, der anvendes i formandskabets vur-
    deringer af den økonomiske situation, og som er en del af
    grundlaget for anbefalinger til den økonomiske politik. En
    afvigelse i forhold til prognoserne, som ligger til grund
    for den finanspolitiske planlægning, kan således komme til
    udtryk i formandskabets anbefalinger til den økonomiske
    politik.
    Det foreslås endvidere i 2. pkt., at formandskabet skal
    overvåge overensstemmelse med landespecifikke numeriske
    finanspolitiske krav. I dansk kontekst er sådanne krav fast-
    lagt i budgetloven. Formandskabets varetagelse af denne
    opgave er allerede særskilt reguleret i § 3, stk. 5, i lov om
    Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd.
    Da opgaven udgør en central del af den funktion, som for-
    mandskabet foreslås tillagt som uafhængig finanspolitisk in-
    stitution i henhold til ændringsdirektivet, foreslås den desu-
    den medtaget i den samlede bestemmelse, specifikt § 3, stk.
    6, der angiver formandskabets opgaver i denne rolle. Medta-
    gelsen ændrer ikke den gældende retstilstand, men har til
    formål at tydeliggøre retsstillingen og samle alle direktivba-
    serede opgaver i én bestemmelse.
    Endelig foreslås det i 2. pkt., at formandskabet skal vurde-
    5
    re, om de nationale budgetmæssige rammer er konsekvente,
    sammenhængende og effektive. Det forudsættes, at sådanne
    vurderinger blandt andet omfatter en afdækning af, hvorvidt
    budgetloven medfører overholdelse af EU-traktatens krav
    om, at underskuddet på den faktiske saldo ikke overskrider
    3 pct., samt at den offentlige bruttogæld ikke overstiger
    60 pct. af BNP. Opgaven indgår som led i formandskabets
    samlede vurdering af finans- og udgiftspolitikken og udføres
    i det omfang, det vurderes relevant.
    Formandskabets vurderinger af den økonomiske politik
    i regi af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
    Råd pålægges ikke begrænsninger som følge af rollen som
    uafhængig finanspolitisk institution, og de to råds øvrige
    opgaver og hidtidige funktioner er uændrede.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og be-
    mærkningerne hertil.
    2.1.3.3 Formandskabets muligheder for at kommunikere si-
    ne vurderinger offentligt
    I ændringsdirektivets artikel 8a, stk. 4, litra b, er der krav
    om, at formandskabet skal have kapacitet til rettidigt at of-
    fentliggøre sine vurderinger og udtalelser, hvilket foreslås
    gennemført ved § 3, stk. 3.
    Formandskabet har allerede i dag den nødvendige kapaci-
    tet til at kommunikere sine resultater offentligt. Det kommer
    blandt andet til udtryk ved, at formandskabet efter hver drøf-
    telse i et af rådene, som typisk finder sted 1-2 gange årligt,
    offentliggør en redegørelse i form af en rapport. Dette sker,
    selvom der ikke er et retligt krav om offentliggørelse.
    Med det formål at sikre, at formandskabet også fremadret-
    tet har den nødvendige kapacitet til at offentliggøre sine
    vurderinger, foreslås det, at formandskabet efter hver drøf-
    telse i et af rådene afgiver en redegørelse til regeringen og
    offentliggør denne.
    I forlængelse heraf foreslås det, at formandskabet i forbin-
    delse med offentliggørelsen skal stå til rådighed for drøftel-
    ser i Folketingets udvalg.
    Forslaget har til formål at gennemføre ændringsdirektivets
    artikel 8a, stk. 5, litra e, om deltagelse i regelmæssige hørin-
    ger og drøftelser i det nationale parlament. Formandskabet
    præsenterer allerede i dag hovedpointerne i sine redegørel-
    ser for relevante folketingsudvalg.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og be-
    mærkningerne hertil.
    2.2. Ekstern og uafhængig evaluering af formandskabets
    rolle som uafhængig finanspolitisk institution
    2.2.1. Gældende ret
    Der er ikke i gældende ret fastsat regler om ekstern evalu-
    ering af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd
    eller af formandskabets særlige opgaver.
    Der har dog i enkelte tilfælde været gennemført evaluerin-
    ger af De Økonomiske Råd. Senest gennemførte Det Euro-
    pæiske Finanspolitiske Råd (EFB) i september 2024 på eget
    initiativ en evaluering af De Økonomiske Råd, herunder
    formandskabet, med fokus på institutionens uafhængighed,
    ressourcer og funktion.
    2.2.2. Ændringsdirektivet
    Det fremgår af direktivets artikel 8a, stk. 4, litra e, at
    uafhængige finanspolitiske institutioner skal være underlagt
    regelmæssige eksterne evalueringer foretaget af uafhængige
    evalueringseksperter.
    2.2.3. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Med dette lovforslag foreslås det, at formandskabet for
    De Økonomiske Råd i kraft af sin rolle som uafhængig fi-
    nanspolitisk institution underlægges en regelmæssig ekstern
    evaluering. Forslaget gennemfører artikel 8a, stk. 4, litra e, i
    ændringsdirektivet om ekstern evaluering.
    Det foreslås i § 3 c, at det specifikt er formandskabets va-
    retagelse af opgaverne efter § 3, stk. 5, og den foreslåede §
    3, stk. 6, som indføres med dette lovforslag i relation til for-
    mandskabets rolle som uafhængig finanspolitisk institution,
    der skal være underlagt ekstern evaluering. For nærmere om
    disse opgaver henvises til pkt. 2.1.3.2 ovenfor.
    Evalueringen har til formål at bekræfte kvaliteten af for-
    mandskabets opgavevaretagelse som uafhængig finanspoli-
    tisk institution.
    Det vurderes, at den eksterne evaluering bør gennemføres
    med en frekvens på mellem hvert sjette og ottende år. Eva-
    lueringen kan foretages af enten en etableret institution eller
    af en eller flere uafhængige eksperter med relevant faglig er-
    faring og indsigt på området. Eksempelvis kan evalueringen
    foretages af en anden uafhængig finanspolitisk institution,
    en international organisation eller af uafhængige eksperter,
    m.v.
    Det forudsættes, at økonomiministeren har det overordne-
    de ansvar for at sikre, at den foreslåede eksterne evaluering
    finder sted med den frekvens og det indhold, som følger af
    lovforslaget.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og be-
    mærkningerne hertil.
    2.3. Udvidelse af ”følg-eller-forklar”-princippet
    2.3.1. Gældende ret
    Det følger af § 3 a i lov om Det Økonomiske Råd og Det
    Miljøøkonomiske Råd, at hvis formandskabets vurderinger
    efter § 3, stk. 5, for så vidt angår budgetlovens korrektions-
    mekanisme og bestemmelser om exceptionelle omstændig-
    heder, jf. budgetlovens § 3, stk. 2 og 3, samt § 2, stk. 5 og 6,
    ikke tages til følge, skal finansministeren offentligt redegøre
    herfor.
    Dette ”følg-eller-forklar”-princip gælder således for for-
    mandskabets vurderinger og anbefalinger, der vedrører, om
    der forekommer omstændigheder, der gør det berettiget at
    aktivere budgetlovens korrektionsmekanisme, hvorvidt kor-
    rektionen skrider frem i overensstemmelse med budgetloven
    6
    og planen for korrektionen, samt hvorvidt der forekommer
    omstændigheder, der udløser budgetlovens klausul om ex-
    ceptionelle omstændigheder, eller som kræver, at denne for-
    længes eller ophæves.
    Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1751 af 27. decem-
    ber 2016 med det formål at formalisere den eksisterende
    praksis, hvorefter regeringen udtaler sig offentligt om for-
    mandskabets vurderinger vedrørende finanspolitikken.
    Bestemmelsen er i overensstemmelse med retningslinjerne
    i finanspagten, hvori det fremgår, at en medlemsstat skal
    tage uafhængige overvågningsinstitutioners vurderinger til
    følge eller offentligt forklare, hvorfor dette ikke sker.
    Et lignende ”følg-eller-forklar”-princip er fastsat i § 3 b,
    som vedrører formandskabets vurderinger af de adfærdsfor-
    udsætninger, der anvendes af ministerierne ved udarbejdelse
    af konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag.
    2.3.2. Ændringsdirektivet
    I medfør af ændringsdirektivets artikel 8a, stk. 6, skal
    medlemsstaterne følge de vurderinger, der afgives af de uaf-
    hængige finanspolitiske institutioner, eller i modsat fald give
    en offentlig og begrundet forklaring på, hvorfor vurderinger-
    ne ikke følges.
    Bestemmelsen gælder for vurderinger, som institutionerne
    afgiver i forbindelse med deres opgaver efter artikel 8a,
    stk. 5, herunder vurderinger af makroøkonomiske prognoser,
    overholdelsen af nationale finanspolitiske regler og vurde-
    ringer af, om de nationale budgetmæssige rammer er konse-
    kvente, sammenhængende og effektive.
    2.3.3. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Det foreslås at udvide det eksisterende ”følg-eller-for-
    klar”-princip. Udvidelsen sker som led i gennemførelsen af
    ændringsdirektivets artikel 8a, stk. 6.
    Med lovforslaget foreslås det, at finansministeren, økono-
    miministeren eller begge ministre offentligt skal redegøre
    herfor, hvis ministeren vælger ikke at følge formandskabets
    anbefalinger og vurderinger, som afgives i henhold til opga-
    verne efter § 3, stk. 6, som indføres med dette lovforslag.
    Formandskabets vurderinger af, hvorvidt de nationale fi-
    nanspolitiske regler overholdes, og som foreslås omfattet
    af ”følg-eller-forklar”-princippet, har en tæt sammenhæng
    til § 3, stk. 5. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.3.2
    ovenfor.
    På den baggrund foreslås det endvidere, at ”følg-eller-for-
    klar”-princippet i § 3 a udvides til at omfatte samtlige
    vurderinger, der afgives efter § 3, stk. 5. Med denne udvi-
    delse vil princippet, ud over at gælde for vurderinger vedrø-
    rende budgetlovens korrektionsmekanisme og exceptionelle
    omstændigheder, også gælde formandskabets vurderinger af
    holdbarheden i de offentlige finanser, udviklingen i den mel-
    lemfristede offentlige saldo samt vurderinger af, om de ved-
    tagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsæt-
    ninger og overholdes i både planlægning og regnskab.
    Endeligt foreslås det, at det ud over finansministeren også
    kan være økonomiministeren, der afgiver offentlig redegø-
    relse. Forslaget skal sikre, at økonomiministeren kan forkla-
    re afvigelser i tilfælde, hvor vurderingerne vedrører områ-
    der, der ligger under økonomiministerens ressort. Konkret
    drejer det sig om formandskabets vurderinger vedrørende
    makroøkonomiske prognoser på kort sigt. Økonomiministe-
    ren offentliggør i praksis allerede i dag sådanne redegørel-
    ser, herunder i de skriftlige indlæg til formandskabets rede-
    gørelser.
    ”Følg-eller-forklar”-princippet i § 3 b berøres ikke af nær-
    værende lovforslag.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, og be-
    mærkningerne hertil.
    2.4. Sammensætningen af Det Miljøøkonomiske Råd
    2.4.1. Gældende ret
    Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd ledes
    af et fælles formandskab. Herudover er der i hvert råd hen-
    holdsvis 20 og 21 medlemmer, der repræsenterer myndighe-
    der, organisationer m.v. Af § 2, stk. 3 og 4, i lov om Det
    Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd fremgår,
    hvem der indstiller medlemmer til de enkelte pladser.
    Det fremgår af § 2, stk. 4, 5. pkt., at 1 medlem indstilles af
    ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
    Ved kongelig resolution af 29. august 2024 er der oprettet
    et nyt, selvstændigt Ministerium for Grøn Trepart. I den
    forbindelse er en række sagsområder overført fra Ministeriet
    for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det omfatter blandt
    andet ressortområder med relevans for samspillet mellem
    miljø og økonomi, herunder sager vedrørende udmøntning
    og administration af EU’s fælles landbrugspolitik, jordud-
    tagningsindsatser og kvælstofindsatsen.
    Ministeriet for Grøn Trepart er samtidig hovedansvarlig
    ressortministerium for gennemførelsen af Aftale om et
    Grønt Danmark, indgået mellem regeringen og de øvrige
    parter bag Den Grønne Trepart, og den efterfølgende politi-
    ske aftale om Implementering af et Grønt Danmark, som
    indebærer en gennemgribende omlægning af Danmarks are-
    al og flere initiativer med henblik på at beskytte miljø og
    reducere klimabelastning.
    2.4.2. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Økonomiministeriet foreslår at fastholde det nuværende
    antal medlemmer i Det Miljøøkonomiske Råd, idet antallet i
    forvejen anses for at være forholdsvis stort. På den baggrund
    foreslås det, at det medlem, der hidtil er blevet indstillet af
    ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, udgår, mens
    ministeren for grøn trepart fremover vil indstille ét medlem.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og be-
    mærkningerne hertil.
    7
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske el-
    ler implementeringsmæssige konsekvenser for stat/regio-
    ner/kommuner, idet eventuelle udgifter til ekstern evaluering
    af De Økonomiske Råds formandskabs varetagelse af opga-
    ver som uafhængig finanspolitisk institution afholdes inden
    for Økonomiministeriets eksisterende økonomiske rammer.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
    borgerne.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Rådets
    direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af
    direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budget-
    mæssige rammer, EU-Tidende, L af 30. april 2024.
    Fristen for national gennemførelse af direktivet er den 31.
    december 2025.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. juni
    2025 til den 21. august 2025 (58 dage) været sendt i høring
    hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
    De Økonomiske Råds formandskab, Kommunernes
    Landsforening, Danske Regioner, Danmarks Nationalbank,
    Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorgani-
    sation, Akademikerne, Dansk Industri, SMVdanmark, Land-
    brug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Fi-
    nans Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS,
    Danske Universiteter, Green Power Denmark, CO-industri,
    Danmarks Frie Forskningsfond, Dansk Fjernvarme, Dansk
    Vand- og Spildevandsforening, Brancheforeningen Cirkulær,
    Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, WWF Ver-
    densnaturfonden, særligt sagkyndig Torben M. Andersen,
    særligt sagkyndig Maria Knoth Humlum, særligt sagkyndig
    Anna Piil Damm, særligt sagkyndig Mette Termansen, sær-
    ligt sagkyndig Mogens Fosgerau og særligt sagkyndig Berit
    Hasler.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
    muner og regioner
    Ingen Ingen
    Implementeringskonsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
    vet m.v.
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for borger-
    ne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Rådets direktiv (EU)
    2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til
    medlemsstaternes budgetmæssige rammer, EU-Tidende, L af 30. april 2024.
    8
    Fristen for direktivgennemførsel er den 31. december 2025.
    Er i strid med de fem principper for im-
    plementering af erhvervsrettet EU-regule-
    ring (der i relevant omfang også gælder
    ved implementering af ikke-erhvervsret-
    tet EU-regulering) (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det foreslås, at der som fodnote til lovens titel indsættes,
    at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
    Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om æn-
    dring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes
    budgetmæssige rammer, EU-Tidende, L af 30. april 2024.
    Den foreslåede ændring vil indebære, at det fremover
    vil fremgå af fodnoten til lovens titel, at loven indehol-
    der bestemmelser, der gennemfører dele af ændringsdirekti-
    vet. Forslaget gennemfører bestemmelsen i ændringsdirekti-
    vets artikel 2, stk. 2, hvorefter de nationale bestemmelser,
    der gennemfører direktivet, ved vedtagelsen eller offentlig-
    gørelsen skal indeholde en henvisning til direktivet.
    Til nr. 2
    Det følger af gældende ret, at økonomiministeren har an-
    svaret for at nedsætte både Det Økonomiske Råd og Det
    Miljøøkonomiske Råd samt for at udpege formanden for
    rådene.
    Derudover følger det af gældende ret, at økonomiministe-
    ren er repræsenteret i begge råd og har mulighed for at
    udpege indtil tre medlemmer af Det Økonomiske Råd og
    indtil fire medlemmer af Det Miljøøkonomiske Råd. Endelig
    følger det af gældende ret, at økonomiministeren udnævner
    direktøren for det fælles sekretariat, der betjener Det Økono-
    miske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd.
    Det foreslås, at »finansministeren« ændres til »økonomi-
    ministeren« i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljø-
    økonomiske Råds § 2, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 3, 2. og 3.
    pkt., og stk. 4, 2. og 3. pkt. og § 4, stk. 2, 2. pkt.
    Den foreslåede ændring indebærer, at lov om Det Øko-
    nomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, afspejler den
    kongelige resolution af 15. december 2022, hvorved ressor-
    tansvaret for De Økonomiske Råd blev overdraget fra Fi-
    nansministeriet til Økonomiministeriet.
    Til nr. 3
    Det fremgår af § 2 i lov om Det Økonomiske Råd og
    Det Miljøøkonomiske Råd, at formandskabet består af 4
    nationaløkonomisk kyndige personer, hvoraf den ene skal
    være særligt kyndig i samspillet mellem økonomi og miljø.
    Det foreslås i § 2, stk. 1, 2. pkt., efter »personer,« at
    indsætte »herunder med generelle kompetencer inden for
    makroøkonomi, offentlige finanser eller budgetmæssig for-
    valtning,«.
    Formålet med at indsætte kompetenceområderne ”ma-
    kroøkonomi, offentlige finanser eller budgetmæssig forvalt-
    ning” er, at de faglige krav til formandskabet som følge
    af rollen som uafhængig finanspolitisk institution fremgår
    tydeligt samt at gennemføre direktivets artikel 8a, stk. 3, om
    krav til erfaring og kompetencer for medlemmer af uafhæn-
    gige finanspolitiske institutioner.
    Med det foreslåede tilsigtes ikke en udtømmende kompe-
    tenceliste, da formandskabets øvrige opgaver kan forudsætte
    yderligere indsigt inden for økonomi, herunder mikroøkono-
    mi, økonometri m.v.
    Til nr. 4
    Det følger af § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om Det Økonomi-
    ske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, at medlemmer af
    formandskabet ikke må være medlemmer af Folketinget.
    Det foreslås at indsætte »og skal være uafhængig af er-
    hvervsvirksomheder, af erhvervslivets og arbejdsmarkedets
    organisationer samt af miljøorganisationer.« i § 2, stk. 2, 2.
    pkt.
    Ændringen indebærer, at formandskabet vil være under-
    lagt de samme regler som direktøren, således at medlemmer
    af formandskabet også skal være uafhængig af erhvervsvirk-
    somheder, af erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisa-
    tioner samt af miljøorganisationer. Ifølge formandskabets
    interne principper er dette allerede gældende praksis.
    Den foreslåede bestemmelse gennemfører ændringsdirek-
    tivets artikel 8a, stk. 4 litra a, om at uafhængige finanspoliti-
    ske institutioner ikke må modtage instrukser fra den berørte
    medlemsstats budgetmyndigheder eller fra noget offentligt
    eller privat organ.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almin-
    delige bemærkninger.
    Til nr. 5
    Efter lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomi-
    ske Råds § 2, stk. 3, 4. pkt., udnævnes indtil to medlemmer
    af Det Økonomiske Råd, der skal være særligt kyndige i
    økonomiske spørgsmål, efter indstilling fra Danmarks Frie
    Forskningsfond og Rektorkollegiet.
    Efter § 2, stk. 4, 4. pkt., udnævnes indtil to medlemmer
    af Det Miljøøkonomiske Råd, der skal være særligt kyndige
    i samspillet mellem økonomi og miljø samt i miljømæssige
    problemstillinger, efter indstilling fra Danmarks Frie Forsk-
    ningsfond og Rektorkollegiet.
    9
    Det foreslås at ændre »Rektorkollegiet« til: »Danske Uni-
    versiteter« i § 2, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4, 4. pkt.
    Den foreslåede ændring vil indebære, at et særligt kyndigt
    medlem indstilles af Danske Universiteter i stedet for Rek-
    torkollegiet.
    Disse ændringer foreslås, fordi organisationen har ændret
    navn, og de har således ingen indholdsmæssig betydning.
    Til nr. 6
    Det fremgår af lov om Det Økonomiske Råd og Det
    Miljøøkonomiske Råds § 2, stk. 4, 5. pkt., hvem der indstil-
    ler medlemmer til Det Miljøøkonomiske Råd. Det omfatter
    blandt andre miljøministeren, ministeren for fødevarer, land-
    brug og fiskeri, Dansk Energi og Dansk Affaldsforening.
    Det foreslås at ændre »miljøministeren« til »miljø- og
    ligestillingsministeren«, »fødevarer, landbrug og fiskeri«
    til »grøn trepart«, »Dansk Energi« til »Green Power Den-
    mark«, og »Dansk Affaldsforening« til »Brancheforeningen
    Cirkulær« i § 2, stk. 4, 5. pkt.
    Ændringerne følger af, at miljøministeren ved kongelig
    resolution af 29. august 2024 er ændret til miljø- og ligestil-
    lingsministeren, og at der er oprettet et nyt, selvstændigt
    Ministerium for Grøn Trepart.
    Den foreslåede ændring vil betyde, at ministeren for grøn
    trepart fremover vil indstille ét medlem, mens det medlem,
    der hidtil er blevet indstillet af ministeren for fødevarer,
    landbrug og fiskeri, udgår.
    Formålet med ændringerne er at tilpasse sammensætnin-
    gen af Det Miljøøkonomiske Råd til ressortændringen, hvor
    en række ressortområder med relevans for samspillet mel-
    lem miljø og økonomi er overført fra Ministeriet for Føde-
    varer, Landbrug og Fiskeri til Ministeriet for Grøn Trepart,
    og at sidstnævnte er hovedansvarligt ressortministerium for
    gennemførelsen af Aftale om et Grønt Danmark og den
    efterfølgende politiske aftale om Implementering af et Grønt
    Danmark.
    Endelig foreslås ændringerne, fordi visse organisationer
    har ændret navn, og de har således ingen indholdsmæssig
    betydning.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til nr. 7
    Efter lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomi-
    ske Råds § 3, stk. 3, 1. pkt., træffer formandskabet bestem-
    melse om, hvorvidt redegørelsen skal offentliggøres. For-
    mandskabet kan lade redegørelsen ledsage af et referat af
    synspunkter, fremført af medlemmer under rådenes drøftel-
    ser.
    Det foreslås at nyaffatte § 3, stk. 3, således, at efter hver
    drøftelse i et af rådene afgiver formandskabet en redegørelse
    til regeringen og offentliggør redegørelsen. Formandskabet
    kan lade redegørelsen ledsage af et referat af synspunkter,
    fremført af medlemmer under rådenes drøftelser. I forbindel-
    se med offentliggørelsen af redegørelsen står formandskabet
    til rådighed for drøftelser i Folketingets udvalg.
    Den foreslåede ændring vil medføre, at formandskabet er
    forpligtet til at offentliggøre en redegørelse og stå til rådig-
    hed for drøftelser i Folketingets udvalg efter hver drøftelse
    i et af rådene. I praksis vil en sådan redegørelse typisk tage
    form af en rapport.
    Den foreslåede bestemmelse gennemfører ændringsdirek-
    tivets artikel 8a, stk. 4, litra b, om at uafhængige finanspoli-
    tiske institutioner skal have kapacitet til rettidigt at offentlig-
    gøre deres vurderinger og udtalelser.
    Forslaget gennemfører endvidere direktivets artikel 8a,
    stk. 5, litra e, om deltagelse i regelmæssige høringer og
    drøftelser i det nationale parlament. Formandskabet præsen-
    terer allerede i dag hovedpointerne i sine redegørelser for
    relevante folketingsudvalg.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.3 i lovforslagets almin-
    delige bemærkninger.
    Til nr. 8
    Formandskabet for De Økonomiske Råds opgaver er fast-
    sat i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
    Råds § 3, stk. 5-7. Det følger heraf, at formandskabet blandt
    andet skal vurdere holdbarheden i de langsigtede offentlige
    finanser m.v., overvåge produktivitetsudviklingen i dansk
    økonomi og foretage uafhængige eftersyn af de forudsæt-
    ninger, der ligger til grund for ministeriernes skøn over ad-
    færdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag.
    Det foreslås, at der i § 3 indsættes et nyt stk. 6, hvor-
    efter formandskabet har rollen som uafhængig finanspoli-
    tisk institution i henhold til EU’s krav til medlemsstaternes
    budgetmæssige rammer. Formandskabets opgaver omfatter
    at vurdere årlige og flerårige makroøkonomiske prognoser,
    overvåge overensstemmelse med landespecifikke numeriske
    finanspolitiske krav samt vurdere, om de nationale budget-
    mæssige rammer er konsekvente, sammenhængende og ef-
    fektive.
    Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formandska-
    bet tildeles rollen som uafhængig finanspolitisk institution
    og de dertilhørende opgaver i henhold til kravene i æn-
    dringsdirektivets artikel 8a.
    1. pkt. fastsætter, at formandskabet har rollen som uafhæn-
    gig finanspolitisk institution, jf. ændringsdirektivets artikel
    8a, stk. 1, mens 2. pkt. angiver de opgaver, der knytter sig til
    denne rolle.
    2. pkt., 1. led, gennemfører artikel 8a, stk. 5, litra a, og
    fastsætter, at formandskabet skal vurdere årlige og flerårige
    makroøkonomiske prognoser. Ved denne opgave forstås vur-
    deringer af prognoser, hvorpå den finanspolitiske planlæg-
    ning er baseret. Vurderingen kan indeholde udarbejdelse af
    egne prognoser.
    2. pkt., 2. led, gennemfører artikel 8a, stk. 5, litra b, og in-
    debærer, at formandskabet skal overvåge overensstemmelse
    med landespecifikke finanspolitiske krav. Formandskabets
    varetagelse af denne opgave er allerede særskilt reguleret i §
    3, stk. 5.
    2 pkt., 3. led, gennemfører artikel 8a, stk. 5, litra d, og
    forpligter formandskabet til at vurdere, om de nationale
    10
    budgetmæssige rammer er konsekvente, sammenhængende
    og effektive. Det indebærer blandt andet en afdækning af,
    hvorvidt budgetloven medfører overholdelse af EU-trakta-
    tens krav om, at underskuddet på den faktiske saldo ikke
    overskrider 3 pct., samt at den offentlige bruttogæld ikke
    overstiger 60 pct. af BNP.
    Formandskabet og det tilhørende sekretariat skal fortsat
    have rettidig adgang til de oplysninger og data m.v., som er
    nødvendige for at løfte opgaverne i rollen som uafhængig
    finanspolitisk institution.
    Det bemærkes, at formandskabet desuden skal varetage
    de funktioner, der pålægges uafhængige finanspolitiske in-
    stitutioner i medfør af anden EU-retlig regulering, herun-
    der relevante forordninger, for eksempel forordning (EU)
    2024/1263 og Rådets forordning (EF) nr. 1467/97.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almin-
    delige bemærkninger.
    Til nr. 9
    Det gældende ”følg-eller-forklar”-princip følger af lov om
    Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råds § 3
    a. Efter princippet skal finansministeren offentligt redegø-
    re herfor, hvis formandskabets vurderinger af budgetlovens
    korrektionsmekanisme og bestemmelser om exceptionelle
    omstændigheder ikke tages til følge.
    Det foreslås at nyaffatte § 3 a således, at tages formand-
    skabets vurderinger efter § 3, stk. 5 og 6, ikke til følge, skal
    finansministeren, økonomiministeren eller begge ministre
    inden to måneder efter offentliggørelsen af formandskabets
    redegørelse, jf. § 3 stk. 3, offentliggøre en begrundelse her-
    for.
    Regeringen, repræsenteret ved finansministeren og økono-
    miministeren, forpligtes dermed til enten at følge formand-
    skabets vurderinger eller offentligt redegøre for, hvorfor
    disse ikke følges. Det omfatter vurderinger af makroøkono-
    miske prognoser, overholdelsen af nationale finanspolitiske
    regler og vurderinger af, om de nationale budgetmæssige
    rammer er konsekvente, sammenhængende og effektive.
    Det kan eksempelvis ske som led i de skriftlige indlæg,
    der afgives i forbindelse med offentliggørelsen af formand-
    skabets rapporter og efterfølgende lægges ud på De Øko-
    nomiske Råds hjemmeside, eller ved, at finansministerens
    og økonomiministerens redegørelser publiceres på deres re-
    spektive hjemmesider.
    Den foreslåede ændring vil medføre, at ”følg-eller-for-
    klar”-princippet udvides, så det, ud over at gælde for vur-
    deringer vedrørende budgetlovens korrektionsmekanisme og
    exceptionelle omstændigheder, også omfatter formandska-
    bets vurderinger af holdbarheden i de offentlige finanser,
    udviklingen i den mellemfristede offentlige saldo samt vur-
    deringer af, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de
    finanspolitiske målsætninger og overholdes i både planlæg-
    ning og regnskab.
    Et lignende ”følg-eller-forklar”-princip gælder i forbindel-
    se med formandskabets vurderinger af de adfærdsforudsæt-
    ninger, der anvendes af ministerierne ved udarbejdelse af
    konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag.
    Den foreslåede bestemmelse gennemfører ændringsdirek-
    tivets artikel 8a, stk. 6, som indeholder et krav om et ”følg-
    eller-forklar” princip i relation til de opgaver, der følger af at
    være en uafhængig finanspolitisk institution.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til nr. 10
    Der findes ikke i gældende ret regler om ekstern evalue-
    ring af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd
    eller af formandskabets særlige opgaver.
    Det foreslås, at der indsættes en ny § 3 c, hvorefter for-
    mandskabets varetagelse af opgaverne efter § 3, stk. 5 og
    6, regelmæssigt er underlagt en uafhængig, ekstern evalue-
    ring. Økonomiministeren har ansvaret for, at evalueringen
    gennemføres.
    Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal gen-
    nemføres en ekstern evaluering af formandskabets vareta-
    gelse af opgaverne i rollen som uafhængig finanspolitisk
    institution. Det vurderes, at evalueringen bør foretages med
    en frekvens på mellem hvert sjette og ottende år. Evalue-
    ringen kan for eksempel foretages af en anden uafhængig
    finanspolitisk institution, en international organisation eller
    af én eller flere uafhængige eksperter, m.v.
    Det forudsættes, at økonomiministeren har det overordne-
    de ansvar for at sikre, at evalueringen gennemføres med den
    frekvens og det indhold, som følger af lovforslaget.
    Bestemmelsen gennemfører ændringsdirektivets artikel
    8a, stk. 4, litra e, som stiller krav om, at uafhængige finans-
    politiske institutioner underlægges ekstern evaluering.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 31. december
    2025.
    Den foreslåede ikrafttrædelsesdato skyldes, at ændringsdi-
    rektivets artikel 2, stk. 1, fastsætter krav om implementering
    senest den 31. december 2025.
    Lovforslaget har ingen betydning for Færøerne og Grøn-
    land, da hovedloven efter sit indhold ikke har virkning for
    Færøerne og Grønland.
    11
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
    Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 31. august 2021 fore-
    tages følgende ændringer:
    1. Som fodnote til lovens titel indsættes: » 1) Loven indehol-
    der bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
    (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv
    2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige
    rammer, EU-Tidende, L af 30. april 2024.
    2. I § 2, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 3, 2. og 3. pkt. og stk.
    4, 2. og 3. pkt., og § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres »finansministe-
    ren« til »økonomiministeren«.
    § 2. Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd
    nedsættes af finansministeren. De ledes af et fælles for-
    mandskab bestående af 4 nationaløkonomisk kyndige per-
    soner, hvoraf den ene skal være særligt kyndig i samspillet
    mellem økonomi og miljø, og består herudover af indtil hen-
    holdsvis 20 og 21 medlemmer. Rådenes formand udpeges af
    finansministeren blandt formandskabets medlemmer.
    3. I § 2, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »personer,«: »herun-
    der med generelle kompetencer inden for makroøkonomi,
    offentlige finanser eller budgetmæssig forvaltning,«.
    Stk. 2. Formandskabets medlemmer udnævnes for indtil 6 år
    ad gangen. Medlemmerne af formandskabet må ikke være
    medlemmer af Folketinget.
    4. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Folketinget« »og skal
    være uafhængig af erhvervsvirksomheder, af erhvervslivets
    og arbejdsmarkedets organisationer samt af miljøorganisati-
    oner«.
    Stk. 3. Det Økonomiske Råds øvrige medlemmer udnævnes
    for indtil 3 år ad gangen. Et af disse medlemmer skal repræ-
    sentere finansministeren. Herudover kan finansministeren
    udnævne indtil 3 medlemmer, der skal være særligt kyndige
    i økonomiske spørgsmål. Indtil to af disse medlemmer ud-
    nævnes efter indstilling fra Danmarks Frie Forskningsfond
    og Rektorkollegiet. 16 medlemmer udnævnes efter følgende
    indstilling:
    1 medlem indstilles af finansministeren,
    1 medlem indstilles af Danmarks Nationalbank,
    1 medlem indstilles af Dansk Arbejdsgiverforening,
    1 medlem indstilles af CEPOS,
    3 medlemmer indstilles af Fagbevægelsens Hovedorgani-
    sation,
    1 medlem indstilles af Akademikerne,
    1 medlem indstilles af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
    1 medlem indstilles af Dansk Industri,
    5. I § 2, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4, 4. pkt., ændres »Rektorkolle-
    giet« til: »Danske Universiteter«.
    12
    1 medlem indstilles af SMVdanmark,
    1 medlem indstilles af Landbrug & Fødevarer,
    1 medlem indstilles af Dansk Erhverv,
    1 medlem indstilles af Forbrugerrådet Tænk,
    1 medlem indstilles af Finans Danmark og
    1 medlem indstilles af de kommunale organisationer.
    Stk. 4. Det Miljøøkonomiske Råds øvrige medlemmer ud-
    nævnes for indtil 3 år ad gangen. Et af disse medlemmer
    skal repræsentere finansministeren. Herudover kan finans-
    ministeren udnævne indtil 4 medlemmer, der skal være sær-
    ligt kyndige i samspillet mellem økonomi og miljø samt i
    miljømæssige problemstillinger. Indtil to af disse medlem-
    mer udnævnes efter indstilling fra Danmarks Frie Forsk-
    ningsfond og Rektorkollegiet. 16 medlemmer udnævnes ef-
    ter følgende indstilling:
    1 medlem indstilles af finansministeren,
    1 medlem indstilles af miljøministeren,
    1 medlem indstilles af ministeren for fødevarer, landbrug
    og fiskeri,
    1 medlem indstilles af klima-, energi-, og forsyningsmini-
    steren,
    2 medlemmer indstilles efter fælles indstilling af Fag-
    bevægelsens Hovedorganisation, Arbejderbevægelsens Er-
    hvervsråd og CO-industri,
    1 medlem indstilles af Dansk Industri,
    1 medlem indstilles af Landbrug & Fødevarer,
    1 medlem indstilles af Dansk Erhverv,
    1 medlem indstilles af Forbrugerrådet Tænk,
    1 medlem indstilles af de kommunale organisationer,
    1 medlem indstilles af Dansk Energi,
    1 medlem indstilles efter fælles indstilling af Dansk Fjern-
    varme, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og
    Dansk Affaldsforening,
    1 medlem indstilles af Danmarks Naturfredningsforening,
    1 medlem indstilles af Friluftsrådet og
    1 medlem indstilles af WWF Verdensnaturfonden.
    6. I § 2, stk. 4, 5. pkt., ændres »miljøministeren« til »miljø-
    og ligestillingsministeren«, »fødevarer, landbrug og fiskeri«
    ændres til »grøn trepart«, »Dansk Energi« ændres til »Green
    Power Denmark«, og »Dansk Affaldsforening« ændres til
    »Brancheforeningen Cirkulær«.
    Stk. 5. ---
    § 3. ---
    Stk. 3. Efter hver drøftelse i et af rådene afgiver formandska-
    bet en redegørelse til regeringen og træffer bestemmelse om,
    hvorvidt redegørelsen skal offentliggøres. Formandskabet
    kan lade redegørelsen ledsage af et referat af synspunkter,
    fremført af medlemmer under rådenes drøftelser.
    7. § 3, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Efter hver drøftelse i et af rådene afgiver formand-
    skabet en redegørelse til regeringen og offentliggør redegø-
    relsen. Formandskabet kan lade redegørelsen ledsage af et
    referat af synspunkter, fremført af medlemmer under rådenes
    drøftelser. I forbindelse med offentliggørelsen af redegørel-
    sen står formandskabet til rådighed for drøftelser i Folketin-
    gets udvalg.«
    13
    8. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. Formandskabet har rollen som uafhængig finanspo-
    litisk institution. Formandskabets opgaver omfatter at vurde-
    re årlige og flerårige makroøkonomiske prognoser, overvåge
    overensstemmelse med landespecifikke numeriske finanspo-
    litiske krav samt vurdere, om de nationale budgetmæssige
    rammer er konsekvente, sammenhængende og effektive.«
    Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
    Stk. 6-7. ---
    § 3 a. Tages formandskabets vurderinger efter § 3, stk. 5,
    for så vidt angår budgetlovens korrektionsmekanisme og be-
    stemmelser om exceptionelle omstændigheder, ikke til følge,
    skal finansministeren offentligt redegøre herfor.
    9. § 3 a. affattes således:
    »Tages formandskabets vurderinger efter § 3, stk. 5 og 6, ik-
    ke til følge, skal finansministeren, økonomiministeren eller
    begge ministre inden to måneder efter offentliggørelsen af
    formandskabets redegørelse, jf. § 3 stk. 3, offentliggøre en
    begrundelse herfor.«
    § 3 b. --- 10. Efter § 3 b, indsættes:
    »§ 3 c. Formandskabets varetagelse af opgaverne efter § 3,
    stk. 5 og 6, er regelmæssigt underlagt en uafhængig, ekstern
    evaluering. Økonomiministeren har ansvaret for, at evalue-
    ringen gennemføres.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 31. december 2025.
    14