Fremsat den 21. oktober 2025 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Theresa Berg Andersen (SF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX31730
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/beslutningsforslag/b14/20251_b14_som_fremsat.pdf
Fremsat den 21. oktober 2025 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Theresa Berg Andersen (SF) Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forældelsesreglerne i lov om ministres ansvarlighed Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om ændring af lov om ministres ansvarlighed, så forældel- sesfristen for strafbare forhold omfattet af loven regnes fra det tidspunkt, hvor ministeren fratræder sit ministerembede. Beslutningsforslag nr. B 14 Folketinget 2025-26 AX031730 Bemærkninger til forslaget Formålet med forslaget er at styrke retssikkerheden, den demokratiske kontrol og tilliden til ministeransvaret ved at afskære, at politiske flertal i en ministers funktionsperiode kan hindre oplysning og retsforfølgning, indtil der indtræder forældelse. Efter gældende ret anvendes straffelovens forældelsesreg- ler ved overtrædelse af lov om ministres ansvarlighed, dog med et minimum på 5 års forældelsesfrist. Dette indebærer reelt, at forældelsesfristen for en ministers strafansvar er 5 år, medmindre ministeren har gjort sig skyldig i en lov- overtrædelse, for hvilken der efter anden lovgivning end ministeransvarlighedsloven er hjemlet strengere straf end fængsel i 4 år, hvilket formentlig vil være yderst sjældent forekommende. I praksis kan et siddende folketingsflertal påvirke både beslutningen om at iværksætte undersøgelse og spørgsmålet om at rejse tiltale. Det kan indebære, at potentielle sager mod en siddende minister ikke realitetsbehandles, før de er forældet. Undersøgelsesforløb omfatter ofte betydelige og komplek- se sagskomplekser med omfattende materiale og afhørin- ger. Processen – herunder politisk forarbejde, kommissions- arbejde, efterfølgende ansvarsvurdering og udarbejdelse af anklageskrift – kan strække sig over en væsentlig del af tiden inden fristens udløb, mens ministeren fortsat er i funk- tion som minister. Instrukskommissionen var 11 måneder om sit arbejde frem til kommissionens delberetning og 15 måneder frem til den endelige beretning, mens Minkkommissionen arbejdede i 14 måneder. En forældelsesfrist på 5 år garanterer altså ik- ke, at en sag kan behandles inden for forældelsesfristen. Og selv om det kan lade sig gøre, kan resultatet være forcere- de forløb, risiko for mangelfuld sagsoplysning og i yderste konsekvens, at mulige ansvarssager ikke kan gennemføres, før forholdene forældes. Det foreslås derfor, at forældelsesfristen for strafbare for- hold omfattet af lov om ministres ansvarlighed ændres, så fristen regnes fra det tidspunkt, hvor ministeren fratræder sin post. Den gældende mindstefrist på 5 år opretholdes. Ved at lade forældelsesfristen løbe fra fratrædelsestids- punktet elimineres risikoen for, at sager forældes, mens ministeren stadig er i funktion som minister, og hvor poli- tiske hensyn kan forhindre eller forsinke nødvendig sagsop- lysning. Modellen er enkel og forudsigelig og er forenelig med lovens særlige karakter og formål. Ændringen er en lovteknisk enkel løsning, der anerkender den særlige risiko for interessekonflikter og påvirkningsmu- ligheder, mens ministeren er i funktion som minister. Model- len styrker retssikkerheden ved at sikre, at potentielle sager kan oplyses og vurderes uden pres fra et siddende flertal, og understøtter magtens tredeling ved at sikre reelle muligheder for efterfølgende kontrol og ansvarliggørelse. Det forudsættes, at ændringen træder i kraft snarest muligt og finder anvendelse for forhold, hvor forældelse ikke alle- rede er indtrådt på ikrafttrædelsestidspunktet efter de hidtil gældende regler. 2 Skriftlig fremsættelse Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forældelsesreglerne i lov om ministres ansvarlighed. (Beslutningsforslag nr. B 14) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3