Notat fra de økonomiske konsulenter om efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab

Side 1 | 16
Det Internationale Sekretariat
Notat om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2025
Sammenfatning
Efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab (nedenfor vismæn-
dene) præsenteres for Finans-, Skatte-, Indenrigs- og Sundhedsudvalget den
21. oktober kl. 15:00 2025. Rapporten og dette notat er klausuleret indtil
kl.12:00 samme dag.
Vismændene kommenterer aktuel økonomisk politik, herunder finanspolitik
og ministeriernes regneprincipper i kapitel I. En diskussion kunne tage ud-
gangspunkt i følgende:
Vinkel 1: Hvilken indvirkning har indvandring af udenlandsk arbejdskraft på
den samlede samfundsøkonomiske velfærd?
Kapitel II præsenterer en fremskrivning af dansk økonomi, som ifølge vis-
mændene befinder sig i højkonjunktur, men er uden ubalancer. Vismændene
vurderer, at finanspolitikken er konjunkturmedløbende, og at råderummet er
32 mia. kr. lavere end regeringens, såfremt saldomålsætningen i 2030 skal
overholdes:
Vinkel 2: Hvor stort er problemet med en konjunturmedløbende finanspolitik i
lyset af en udenlandsk arbejdsreserve?
Vinkel 3: Erstatter det efficiente ledighedsbegreb det naturlige ledighedsbe-
greb?
Vinkel 4: Gælder ”følg eller forklar princippet” også den strukturelle beskæfti-
gelse, der blandt andet har betydning for råderummet?
Vinkel 5: Er der plads til det demografiske træk frem mod 2029?
Vinkel 6: Hvorledes vurderer vismændene Finansministeriets nye regneprin-
cipper for aktieindkomstskat og strukturel beskæftigelse?
Vinkel 7: Bidrager skatterabatten til ejerlejligheder til prisstigningerne på
disse ved at mindske udbuddet?
Vinkel 8: Kan konjunkturelle forhold forklare produktivitetsforskelle til USA?
I kapitel III fremlægger vismændene en langsigtet fremskrivning. Vismæn-
dene vurderer, at den danske finanspolitik er holdbar med en holdbarhedsin-
dikator på 1 pct. af BNP. Folketinget kunne spørge:
Vinkel 9: Hvad betyder det for en reform af bilafgifterne, at vismændene for-
udsætter et højere bilafgiftsniveau?
20. oktober 2025
Kathrine Lange
Økonomisk chefkonsulent
Kathrine.Lange@ft.dk
+45 3337 3323
Offentligt
INU Alm.del - Bilag 3
Indenrigsudvalget 2025-26
Side 2 | 16
I kapitel IV undersøger vismændene udviklingen for børn og forældre om-
kring henvisning til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien samt betydnin-
gen af ventetiden herimellem. En diskussion kunne tage udgangspunkt i føl-
gende:
Vinkel 10: Hviler jeres analyse på tilstrækkelig solide data?
Vinkel 11: Kan det have en betydning, at I alene undersøger dem, der udre-
des i offentligt regi?
Vinkel 12: Hvorledes påvirkes resultatet, såfremt de mest akutte patienter op-
lever kortest ventetid?
I kapitel V undersøger vismændene nogle af de tilskyndelser, den kommu-
nale udligningsordning giver anledning til på beskæftigelses- og uddannel-
sesområdet. En diskussion kunne tage udgangspunkt i følgende vinkler:
Vinkel 13: Kan man forestille sig, at kommunerne agerer efter mere langsig-
tede overvejelser?
Vinkel 14: Er effekterne på servicerammen mere relevante for kommunens
adfærd?
Vinkel 15: Hvad skal der til for, at effekterne af beskæftigelsesreformen i
2025 kan evalueres?
Nedenfor følger et kort referat, og de 15 vinkler til spørgsmål motiveres.
Kapitel I: Aktuel økonomisk politik
I kapitel 1 vurderer vismændene en række aktuelle økonomiske politiske til-
tag. Rapportens hovedkonklusioner relateret til finanspolitikken og de offent-
lige finanser behandles i næste afsnit.
Udenlandsk arbejdskraft
I juni 2025 indgik regeringen en aftale om en ny ordning, der gør det lettere
for danske virksomheder at ansætte arbejdskraft fra 16 udvalgte lande uden
for EU. Beløbsgrænsen for opholds- og arbejdstilladelse sænkes dermed fra
514.000 til 300.000 kr. årligt.
Vismændene vurderer, at tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft kan dæmpe
lønpresset – især når den sker på baggrund af mangel på arbejdskraft. Den
seneste udvikling tyder ifølge vismændene på, at udenlandsk arbejdskraft har
fungeret som en konjunkturbetinget reserve og bidraget til et lavere lønpres.
Toldaftale mellem EU og USA
I slutningen af juli 2025 blev der indgået en rammeaftale om handel mellem
EU og USA. Vismændene referer i den forbindelse et nyere studie, der viser,
at en amerikansk told i omegnen af 15 pct. kan være fordelagtig for USA på
Side 3 | 16
lang sigt, såfremt andre lande ikke indfører gengældelsestold. Det hænger
sammen med, at USA er et stort land, der kan påvirke verdensmarkedsprisen
og dermed få udenlandske producenter til at bære en del af toldbyrden via la-
vere før-told-priser1.
Selvom tolden kan være en fordel for landet som helhed, vil den medføre en
omfordeling fra forbrugere til virksomheder og staten. Et nyere studie finder
således, at de største tab fra importtolden, som blev indført under den nuvæ-
rende amerikanske præsidents første embedsperiode, var koncentreret
blandt lavindkomstgrupper og pensionister.
Vismændene kommenterer også andre aktuelle forslag. En del af vurderin-
gerne er gengivet i boks 1, der dog ikke udgør et fyldestgørende referat.
Boks 1. Referat af vismændenes syn på nogle af de aktuelle forslag
Finanslovsforslaget for 2026 indeholder en midlertidig nedsættelse af elafgiften
samt en permanent nedsættelse af kaffe-, chokolade- og sukkerafgifterne med det
formål at øge danskernes købekraft. Vismændene skriver, at det er vigtigt at være
opmærksom på eventuelle skadelige virkninger, når strukturpolitiske redskaber an-
vendes til konjunkturmæssige udfordringer, men at afgiftslempelserne ikke har
nævneværdige strukturpolitiske bivirkninger. Det skal ses i sammenhæng med, at
den strukturelle gevinst ved nedsættelse af elafgiften først forventes ved en perma-
nent nedsættelse.
Vismændene skriver, at første delrapport fra det såkaldte Vandreguleringsudvalg,
som regeringen nedsatte i sommeren 2024, mangler fokus på uhensigtsmæssige
tilskyndelser. Som reglerne er nu, kan vandselskaberne overvælte grønne afgifter
på forbrugerne, hvorimod de ikke kan overvælte omkostninger ved miljøforbed-
rende investeringer.
Vismændene kommenterer også projektet Energiø Bornholm, der ifølge beregnin-
ger fra Energistyrelsen har en negativ samfundsøkonomi, og som vismændene før
har anbefalet opgivet. Nye oplysninger tyder på en yderligere forværring af sam-
fundsøkonomien, hvorfor vismændene opfordrer til genberegning af samfundsøko-
nomi og støttebehov.
1
Hvis et lands efterspørgsel efter en bestemt vare udgør en væsentlig del af den globale efter-
spørgsel vil en nedgang i landets efterspørgsel som følge af tolden kunne påvirke verdensmar-
kedsprisen mærkbart. I modsætning hertil vil ændringer i et lille lands efterspørgsel eller udbud
typisk kun have en minimal effekt, da landets andel af det samlede marked er så begrænset, at
prisændringer på globalt plan udebliver eller bliver meget små.
Side 4 | 16
Vismændenes eftersyn af regneprincipperne
Vismændene skal løbende foretage eftersyn af de regneprincipper, som læg-
ges til grund for ministeriernes konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske
tiltag.
Selskabsskat
Vismændene har tidligere kritiseret centraladministrationens metode til be-
regning af effekterne af selskabsskatteændringer. Centraladministrationen
har nu forholdt sig til kritikken, men de fastholder blandt andet beregningsan-
tagelserne for overskudsflytning samt, at de offentlige finanser forbedres som
følge af den højere produktivitet, der følger med selskabsskattenedsættelsen.
Begge dele kritiserer vismændene side 28 i rapporten.
Arbejdsudbudseffekter af afgiftslempelser
I finanslovsforslaget indgår afgiftslempelser på chokolade, elafgift og sukker,
som Finansministeriet vurderer vil øge arbejdsudbuddet. Finansministeriets
vurdering tager udgangspunkt i et såkaldt ækvivalensprincip, hvor det forud-
sættes, at tiltagene vil have omtrent samme virkning på arbejdsudbuddet,
som forudsættes for en indkomstskatteændring, der påvirker borgernes kø-
bekraft på samme måde.
Vismændene vurderer, at hverken de teoretiske eller empiriske argumenter
for ækvivalensprincippet er opfyldt, hvorfor der som udgangspunkt ifølge vis-
mændene ikke bør indregnes en arbejdsudbudseffekt af forbrugsafgifter, jf.
også Dansk Økonomi, forår 2025. Vismændene konstaterer, at Finansmini-
steriet har afvist at følge anbefalingen, da ministeriet vurderer, at ækvivalens-
princippet er velbegrundet.
Arbejdsudbudseffekter af lempelse af arveafgiften
Vismændene fremfører, at Finansministeriet bør indregne en negativ arbejds-
udbudseffekt af at nedsætte arveafgiften, se eventuelt mere side 30 i rappor-
ten.
Vinkel 1. Hvad er de samfundsøkonomiske effekter af indvandringen af
udenlandsk arbejdskraft?
Ifølge vismændene giver øget tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft anled-
ning til forskellige politiske afvejninger.
For det første er der politisk bevågenhed om, at en øget tilstrømning af uden-
landsk arbejdskraft påvirker befolkningens sammensætning. For det andet er
der en politisk afvejning mellem øget samfundsøkonomisk effektivitet og for-
delingshensyn, hvis den øgede tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft bidra-
Side 5 | 16
ger til at dæmpe lønpresset i økonomien. Vismændene skriver ” Et rent sam-
fundsøkonomisk effektivitetshensyn taler for, at beløbsordningen omfatter
flere lande end de udvalgt ”, se side 20.
Folketinget kunne spørge vismændene, om de dermed sætter lighedstegn
mellem samfundsøkonomisk effektivitet og samfundsøkonomisk velfærd for
de nuværende borgere? Og videre om ikke påvirkningen af den samlede
samfundsøkonomiske velfærd for de nuværende borgere afhænger af, om
den udenlandske arbejdskraft netto bidrager til den offentlige saldo herunder
størrelsen af den medbragte familie? Se eventuelt svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 362 (Alm. del) af 11. september 2020. Hvis indvandringen le-
der til et lavere indenlandsk lønniveau, er det vel ikke givet, at øget indvan-
dring hæver den nuværende befolknings velfærd?
Kapitel II: Konjunktur og offentlige finanser
Dansk økonomi står ifølge vismændene stærkt. Beskæftigelsen er høj, og
økonomien vurderes at befinde sig i en højkonjunktur med et moderat pres
på arbejdsmarkedet. Højkonjunkturen skønnes også at strække sig over de
kommende år.
Finanspolitikken vurderes at være konjunkturmedløbende
Vismændene vurderer, at regeringens planlagte finanspolitik er konjunktur-
medløbende. Det står i modsætning til regeringens vurdering, jf. Økonomisk
redegørelse august 2025.2
Forskellen skyldes blandt andet, at vismændenes vurdering af den såkaldt et-
årige finanseffekt i 2026 er meget større end regeringens skøn, jf. tabel 1.
Tabel 1. Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (ét-årig
finanseffekt)
Procentpoint 2024 2025 2026
Vismændene (oktober 2025) 0,1 0,6 1,3
Økonomiministeriet (august 2025) -0,2 0,6 0,4
Forskel 0,0 0,0 0,9
Kilde: Økonomiministeriet (august 2025), ”Økonomisk Redegørelse august 2025”, De
Økonomiske Råd (oktober 2025) ”Dansk Økonomi Efterår 2025”.
2
I Økonomisk Redegørelse fra august vurderer regeringen, at finans- og strukturpolitikken sam-
let set øger det økonomiske kapacitetspres i 2026 forhold til niveauet i basisåret, men ministe-
riet bemærker, at stigningen er så lille, at politikken omtrent er neutral, se side 47 i Økonomisk
Redegørelse fra august.
Side 6 | 16
Den ét-årige finanseffekt afspejler, om den – aktivt besluttede – finans- og
strukturpolitik strammes eller lempes i forhold til året før3. En positiv finansef-
fekt afspejler, at finans- og strukturpolitikken isoleret set øger kapacitetspres-
set, mens en negativ finanseffekt afspejler, at finans- og strukturpolitikken
mindsker kapacitetspresset
Når vismændene vurderer, at finanspolitikken er konjunkturmedløbende skyl-
des det imidlertid ikke bare en forskellig vurdering af den étårige finanseffekt i
2026. Det skyldes også, at vismændene bruger 2023 som basisår, når de
vurderer den såkaldt flerårige finanseffekt. Den flerårige finanseffekt måler
virkningen af finans- og strukturpolitikken i det pågældende år og de forudgå-
ende år sammenlignet med et fastlagt basisår. Regeringen anvender her
2019 som basisår. Vismændene mener, at 2019 ligger for langt tilbage og har
derfor i de seneste tre rapporter anvendt 2023 som sammenligningsgrundlag.
De offentlige finanser og råderummet
Vismændene vurderer, at de offentlige finanser grundlæggende er sunde,
men de forventer et underskud på den strukturelle saldo på 1 pct. af BNP i
2030. Regeringen skønner derimod, at underskuddet kun vil udgøre ½ pct. af
BNP.
Regeringen har en målsætning om, at underskuddet på den strukturelle saldo
højest må udgøre ½ pct. af BNP i 2030. Skal regeringens saldomålsætning
på opfyldes, vil råderummet i 2030 ifølge vismændene blive hele 32 mia. kr.
lavere end regeringens opgjorte råderum. Forskellen i råderummets størrelse
kan primært henføres til forskelle i vurderingen af de strukturelle niveauer for
aktieindkomstskat, pensionsafkastskat og beskæftigelse i 2030. Vismændene
understreger, at beregningen af råderummet således er forbundet med bety-
delig usikkerhed.
Fødevarepriser
De danske fødevarepriser er steget markant i år, men set over hele perioden
siden 2020 er de danske fødevarepriser steget lidt mindre end EU-gennem-
snittet. Udviklingen kan ifølge vismændene være udtryk for en vis forsinkelse
3
Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen
af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-
sempelvis går ned i tilfælde af en højkonjunktur.
Side 7 | 16
i gennemslaget på de danske fødevarepriser sammenlignet med den gen-
nemsnitlige udvikling i EU.
Fødevarepriserne i Danmark ligger ligesom forbrugerpriserne generelt på et
højt niveau sammenlignet med øvrige EU-lande, hvilket ifølge vismændene
blandt andet kan skyldes det høje danske lønniveau.
Vinkel 2. Hvor stort er problemet med en konjunturmedløbende
finanspolitik i lyset af en udenlandsk arbejdsreserve?
Vismændene vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er klare tegn på
ubalancer i dansk økonomi. Endvidere tager vurderingen af finanseffekten
ikke højde for forsvarsudgifternes ekstraordinært høje importindhold, hvorfor
finanseffekterne udgør et overkantsskøn. Hertil kommer, at udenlandsk ar-
bejdskraft kan mindske lønpresset.
I lyset af dette kunne Folketinget spørge vismændene, hvor stort et problem
en konjunkturmedløbende finanspolitik egentlig udgør.
Vinkel 3. Erstatter det efficiente ledighedsbegreb det naturlige
ledighedsbegreb?
Når Finansministeriet vurderer det strukturelle beskæftigelsesniveau, sker det
blandt andet ud fra det såkaldte strukturelle ledighedsniveau. Den strukturelle
ledighed er det ledighedsniveau, der sikrer, at arbejdsmarkedet ikke i sig selv
bidrager til prisudviklingen, jf. Finansministeriets beregning af gab og
strukturelle niveauer, november 2020, Finansministeriet
Folketinget kunne spørge vismændene, om ikke de seneste års tilgang af ar-
bejdskraft fra udlandet mindsker relevansen af begrebet: Det strukturelle le-
dighedsniveau. Det skal ses i sammenhæng med, at den tilkomne udenland-
ske arbejdskraft ifølge vismændne har bidraget til at dæmpe lønpresset og
dermed delvist har fungeret som en konjunkturbetinget arbejdskraftreserve i
Danmark.
Vismændene har da også i de seneste publikationer introduceret begrebet
det efficiente ledighedsniveau. Det efficiente ledighedsniveau findes ifølge
vismændene, hvor den samfundsøkonomiske velfærdsgevinst hhv. omkost-
ning ved en ændring i ledigheden balancerer. Det efficiente ledighedsniveau
afvejer således værdien af den ekstra produktion overfor værdien af den min-
dre fritid og de øgede rekrutteringsomkostninger, som virksomhederne ople-
ver, når ledigheden er lav, jf. side 52 for yderligere forklaring.
Folketinget kunne spørge vismændene, om ikke et lavt ledighedsniveau nok
øger virksomhedernes søgeomkostninger, men til gengæld mindsker de ledi-
ges søgeomkostninger? Videre kunne Folketinget spørge, om det efficiente
Side 8 | 16
ledighedsniveau som begreb er mere relevant end det strukturelle ledigheds-
niveau – og i så fald i hvilke sammenhænge? og hvilke politiske implikationer
det vil have?
Vinkel 4. Gælder ”følg eller forklar princippet” også den strukturelle
beskæftigelse, der blandt andet har betydning for råderummet?
Vismændenes fremskrivning indebærer en strukturel beskæftigelse, der er
ca. 45.000 personer lavere i 2030 end Finansministeriets seneste vurdering.
Vismændene skriver, at hovedparten af forskellen i 2030 kan tilskrives en for-
skellig vurdering af niveauet i 2026. Vismændene kritiserer Finansministeriet
for metoden til fastlæggelsen af den strukturelle beskæftigelse i 2026. Den er
ifølge vismændene ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Endvidere indebærer
metoden, at regeringens skønsmæssige fremskrivningen i 2026, har betyd-
ning for det strukturelle niveau i 2026, jf. boks II.5 side 77.
Folketinget kunne bede vismændene uddybe denne kritik og videre spørge,
om ikke det såkaldte ”Følg eller forklar princippet”4 gælder i forhold til udreg-
ningen af den strukturelle beskæftigelse. Spørgsmålets relevans skal ikke
mindst ses i sammenhæng med, at den strukturelle beskæftigelse påvirker
størrelsen af råderummet.
Vinkel 5. Er der plads til det demografiske træk frem mod 2029?
Vismændene vurderer, at de stigende forsvarsudgifter kan holdes inden for
de foreslåede udgiftslofter frem mod 2029. Det er således muligt, at øge for-
svarsudgifterne til 3½ pct. af BNP samtidig med, at udgifter til øvrigt offentligt
forbrug som andel af BNP også forøges med ca. 1¼ pct. af BNP i forhold til
2024. Ifølge erklæringen fra NATO’s topmøde skal forsvarsudgifterne imid-
lertid samlet set udgøre 5 pct. af BNP (Dvs. 3½ BNP til forsvarsudgifter plus
1½ pct. af BNP til udgifter, der er relateret til sikkerhed). Erklæringen er imid-
lertid ikke særligt detaljeret, når det vedrører afgrænsningen af de resterende
1½ pct. af BNP, der skal være relateret til sikkerhed. Det er derfor uklart, hvor
stor en del af udgifterne, der allerede afholdes i dag.
Der er som nævnt mulighed for at øge øvrige forbrugsudgifter med ca. 1¼
pct. af BNP fra 2024 til 2029 – hvis målsætningen om forsvarsudgifter på 3½
pct. af BNP skal opfyldes. Såfremt de resterende 1¼ pct. af BNP skal anven-
des på udgifter relateret til sikkerhed for at nå den samlede målsætning på 5
pct. af BNP, så vil der ifølge vismændene stort set ikke være plads til at øge
det offentlige forbrug til andre områder end forsvar og sikkerhed frem mod
4
Når vismændene kommer med anbefalinger til justeringer af ministeriernes regneprincipper –
f.eks. ved beregning af adfærdsvirkninger, skatteændringer eller offentlige investeringer – skal
ministerierne: 1) Enten følge anbefalingen og justere deres model eller antagelser, eller 2) for-
klare, hvorfor de ikke følger anbefalingen.
Side 9 | 16
2029 eller at gennemføre skatte- og afgiftslettelser. Folketinget kan spørge
ind til dette, herunder om det i det lys vil være relevant at udregne det demo-
grafiske træk samt råderummet i forhold til den del af det offentlige forbrug,
der ikke falder ind under NATO-målsætningen.
Vinkel 6. Hvorledes vurderer vismændene Finansministeriets nye
regneprincipper for aktieindkomstskat og strukturel
beskæftigelse?
Vismændene skriver, at deres lavere råderum, jf. ovenfor, primært kan henfø-
res til forskelle i vurderingen af strukturel aktieindkomstskat og strukturel be-
skæftigelse i 2030.
Finansministeriet har netop ændret beregningsmetoderne i forhold til blandt
andet strukturel aktieindkomstskat og strukturel beskæftigelse, jf. Økonomisk
Redegørelse maj 2025. Folketinget kunne spørge ind til metodeforskellene
imellem de to institutioner.
Vinkel 7. Bidrager skatterabatten til ejerlejligheder til prisstigningerne på
disse ved at mindske udbuddet?
Vismændene skriver på side 58, at der har været en særlig høj prisvækst på
ejerlejligheder, hvor antallet af boliger til salg er faldet i løbet af 2025. Det
øger konkurrencen om de tilgængelige lejligheder, hvilket ifølge vismændene
øger priserne.
Folketinget kunne spørge vismændene, om det kan udelukkes, at den så-
kaldte skatterabat for ejerboligindehavere kan spille ind på udviklingen.
Skatterabatten sikrer, at boligejere, som ejede deres bolig før 2024, ikke be-
taler mere i boligskat, end de ville have gjort under det gamle system. Rabat-
ten er personlig og knyttet til ejeren, ikke til boligen.
Når en bolig sælges, mister den nye ejer retten til skatterabatten. Det kan
medføre, at boligejere fastholder deres bolig for at bevare skatterabatten, og
dermed falder udbuddet af boliger til salg. Et lavere udbud kombineret med
stabil eller stigende efterspørgsel kan presse priserne op. Samtidig kan ud-
viklingen lede til en uhensigtsmæssig boligudnyttelse (f.eks. kan ældre blive
boende i store boliger).
Vinkel 8. Kan konjunkturelle forhold forklare produktivitetsforskelle til
USA?
Udviklingen i dansk timeproduktivitet i perioden efter 2019 har været svag i
forhold til 2010’erne og under niveauet for eksempelvis Sverige og USA. Pro-
duktivitetsudviklingen var særlig svag i 2022 og 2023. Der har dog ifølge vis-
mændene været en betydelig produktivitetsfremgang i 2024, der bidrager til
Side 10 | 16
at trække den samlede vækst op i perioden som helhed i retning af en gen-
opretning af produktivitetsudviklingen fra før 2019.
Vismændene vurderer, at de seneste års pres på arbejdsmarkedet har med-
virket til den svage produktivitetsudvikling, idet andelen af beskæftigede med
lavere produktivitet, herunder med kortere erfaring, er steget. Analysen indi-
kerer ifølge vismændene, at produktiviteten kan blive styrket, efterhånden
som arbejdsmarkedstilknytning og erfaringsniveau i beskæftigelsen stiger.
Herudover har forskydninger over mod brancher og stillinger med et højt pro-
duktivitetsniveau siden 2022 bidraget til at løfte produktiviteten.
Folketinget kunne spørge vismændene, om ikke USA også har oplevet en
højkonjunktur, hvorfor forskellen til USA vel ikke kan forklares med dette? Og
videre hvis væksten i medicinalindustrien svækkes, vil det så ikke lægge et
nedadgående pres på dansk produktivitet fremadrettet?
Kapitel III: Finanspolitik holdbarhed
Vismændenes langsigtede fremskrivning af Danmarks økonomi og finanspoli-
tik findes i kapitel III. I fremskrivningen udviser den offentlige saldo underskud
i perioden fra 2030 til omkring 2050 og derefter et stadigt stigende overskud.
Den finanspolitiske holdbarhedsindikator udgør ifølge vismændene 1,0 pct. af
BNP5. Det betyder, at der under de givne forudsætninger kan lempes perma-
nent med ca. 31 mia. kr. om året, uden at den offentlige gæld vil vokse ukon-
trolleret i det lange løb.
Holdbarhedsindikatoren er nedjusteret i forhold til formandskabets seneste
fremskrivning. Det skyldes et forringet udgangspunkt i 2030, især på grund af
en forudsat markant forøgelse af de offentlige udgifter i 2026-2029.
Vismændene foretager en sammenligning med regeringens langsigtede
fremskrivning, der har en mere positiv holdbarhedsindikator på 1,4 pct. af
BNP. Regeringens fremskrivning adskiller sig på en række områder, herun-
der vurderingen af konsekvenserne af den fremtidige indeksering af folkepen-
sionsalderen, udviklingen i de fremtidige sundhedsudgifter og udviklingen i
indtægter fra aktieskatten.
5
Vismændene understreger, at der er stor usikkerhed om mange af forudsætningerne i sådanne
langsigtede fremskrivninger. Fremskrivningen skal derfor ikke opfattes som en prognose, men
som en konsekvensberegning af, hvad der vil ske under forudsætninger, som med vores nuvæ-
rende informationsgrundlag vurderes som fornuftige og rimelige. Fremskrivningens vigtigste
funktion er som et tidligt varslingssystem, der i god tid informerer beslutningstagerne, om struk-
turelle ændringer i den økonomiske politik vil være ønskelige.
Side 11 | 16
I kapitlet præsenteres desuden følsomhedsanalyser af betydningen af for-
skellige udvalgte forudsætninger, herunder betydningen af tilbagetræknings-
reformer. Den såkaldte Pensionskommission anbefalede i sin afsluttende
rapport en lempeligere aldersindeksering af folkepensionsalderen mv. efter
2040, jf. Pensionskommissionen (2022).6 Af tabel 2 nedenfor fremgår det, at
såvel Finansministeriet som vismændene vurderer, at forslaget vil svække
den finanspolitiske holdbarhed svarende til knap 1 pct. af BNP.
Tabel 2. Pensionskommissionens forslag reducerer HBI med
Pct. af BNP Vismæn-
dene
Regerin-
gen
For-
skel
HBI, A 1 1,4 -0,4
Effekt af pensionskommissionens for-
slag, B
-0,9 -0,8 -0,1
HBI efter pensionskommissionens for-
slag, C=A+B
0,1 0,6 -0,5
Effekt ved pensionsalder på 70 år, D Større ud-
gift end -2
pct.
-2,2
HBI efter pensionsalder på 70 år, E= A+E Mindre
end -1 pct.
-0,8
Kilde: Finansministeriet (august 2025), ”Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgifts-
lofter 2029”, De Økonomiske Råd (oktober 2025), ”Dansk Økonomi Efterår 2025”.
I kraft af vismændenes initialt lavere holdbarhedsindikator, vurderer vismæn-
dene imidlertid, at finanspolitikken kun lige netop er holdbar efter pensions-
kommissionens tiltag.
Tilsvarende viser tabel 2, at såvel Finansministeriet som vismændene vurde-
rer, at finanspolitikken er uholdbar, hvis pensionsalderen fastholdes på 70 år.
Vismændene berører også spørgsmålet om forskellige uddannelsesgruppers
tilbagetrækningsmønstre i kapitlet. Hvorvidt den ene eller anden gruppe har
flest år på pension afhænger i høj grad af, om tiden på førtidspension også
tæller med.
Vinkel 9. Hvad betyder det for en reform af bilafgifterne, at vismændene
forudsætter et højere bilafgiftsniveau?
Vismændene forudsætter, at bilafgifterne indbringer væsentligt mere på sigt
end det, der ligger i regeringens fremskrivninger. Det fremgår af tabellen side
6
De to vigtigste elementer i kommissionens forslag var, at aldersindekseringen fremover skulle
være på 80 pct. i stedet for 100 pct. af den beregnede stigning i middellevetiden for ældre, og
at levetidsstigningen skulle beregnes ud fra aldersgruppen over folkepensionsalderen frem for
de 60+-årige, som det er tilfældet under de nuværende regler. Det fører til, at aldersgrænsen
for folkepension forudsættes at være 74 år i 2100 i modsætning til de 77 år, der forudsættes i
grundforløbet.
Side 12 | 16
157, at provenuet i vismændenes fremskrivning er 0,3 pct. af BNP højere i
2040, det svarer til ca. 9 mia. kr.
Folketinget kunne spørge ind til de forskellige forudsætninger, samt hvilken
betydning det har for en eventuelt kommende reform af bilafgifterne.
Kapitel IV: Ventetider i børne og ungdomspsykiatrien
I kapitel IV undersøger vismændene udviklingen for børn og forældre i årene
omkring et barns henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien samt betydnin-
gen af ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien. Kapitlets analyser bygger
på ca. 42.000 udredningsforløb fra perioden 3. kvartal 2019 til 4. kvartal 2022
og leder frem til følgende hovedkonklusioner:
 Særligt i årene op til deres henvisning til udredning i børne- og ung-
domspsykiatrien forværres børnenes trivsel og fravær i skolen.
 Udviklingen i børnenes trivsel og fravær i skolen vender umiddelbart
efter henvisningen og forbedres gradvist derefter. Det indikerer, at
netop det at blive henvist og udredt i børne- og ungdomspsykiatrien
har afgørende betydning for børnene.
 Forældrenes arbejdsliv ændres også umiddelbart efter barnets hen-
visning. Særligt blandt mødrene sker der en betydelig stigning i an-
delen på offentlige ydelser, der gør det muligt helt eller delvist at blive
hjemme og passe barnet.
 Mens perioden omkring henvisning og udredning i børne- og ung-
domspsykiatrien ser ud til at være udslagsgivende for børnene, tyder
det ikke på, at det på samme måde er afgørende, hvor lang venteti-
den er, fra barnet modtager henvisningen, til barnet er færdigudredt.
 For den fulde børnegruppe kan der således ikke påvises effekter af
ventetiden fra henvisning, til det tidspunkt, hvor der er en indikation
på endt udredning. Mere konkret undersøger vismændene blandt an-
det effekten på børnenes forbrug af sundhedsydelser eller skolerela-
terede mål, herunder trivsel, i de første par år efter henvisningen.
 For forældrene findes der indikationer på, at længere ventetid for bar-
net i børne- og ungdomspsykiatrien har afledte konsekvenser for
navnlig mødrenes arbejdsliv. Der er således tegn på, at der begynder
at opstå en negativ effekt på mødrenes arbejdstid på lidt længere
sigt. Det er imidlertid kun muligt at adskille de estimerede effekter fra
nul med tilstrækkeligt stor statistisk sikkerhed i enkelte måneder,
hvorfor det er vanskeligt at vurdere, om de fundne tendenser afspej-
ler vedvarende tendenser eller ej. Effekterne vurderes i det lys umid-
delbart at være små i et samfundsøkonomisk perspektiv.
 Der er flere mulige forklaringer på, hvorfor analysen finder små og få
effekter af ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien fra henvisning
til udredning. Heriblandt er en mulig forklaring ifølge vismændene, at
denne ventetid kan være mindre afgørende for familierne, dels fordi
Side 13 | 16
der også er en ventetid frem mod at få henvisningen, dels fordi ud-
redningstidspunktet ikke nødvendigvis er der, hvor børnene begyn-
der at modtage hjælp.
 Kapitlets analyser peger ifølge vismændene på, at det politiske fokus
ikke nødvendigvis bør være på den del af børnenes ventetid, der fo-
regår i børne- og ungdomspsykiatrien mellem henvisning og udred-
ning, men snarere bør være på den samlede ventetid i børnenes for-
løb samt kvaliteten af de indsatser, der tilbydes i forbindelse hermed.
Vinkel 10. Hviler jeres analyse på tilstrækkelig solide data?
Når børnenes ventetider fra henvisning til udredning skal opgøres, er det ikke
muligt at tage udgangspunkt i de officielle tal for ventetiderne. Det skyldes, at
flere regioner i analysens dataperiode ifølge Rigsrevisionen (2024)7 ikke har
haft en retvisende registreringspraksis for, hvornår børnene indberettes som
endeligt udredt.
For at kunne analysere effekten af børnenes ventetider anvender vismæn-
dene i stedet en alternativ metode til opgørelsen af udredningstidspunktet. En
metode, som Rigsrevisionen har udarbejdet i forbindelse med deres beret-
ning om overholdelsen af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien fra
2024. De ventetider, der indgår i analysen, måler derfor specifikt ventetiden
fra henvisning, til der er en indikation på, at barnet er endeligt udredt.
Derfor vil der være en vis usikkerhed forbundet med de ventetider, der indgår
i analysen. Det skal også ses i sammenhæng med, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet samt nogle regioner ifølge vismændene har udtrykt
skepsis over for Rigsrevisionens metode.
Vinkel 11. Kan det have en betydning, at I alene undersøger dem, der
udredes i offentligt regi?
Som alternativ til udredning i offentligt regi er det muligt at søge hjælp i den
private sektor. I den private sektor skal familierne selv betale for ydelserne, i
modsætning til de offentlige tilbud. Der findes dog forskellige muligheder for
helt eller delvist at få dækket udgifterne herunder via en sundhedsforsikring.
Folketinget kunne spørge om og i givet fald hvordan, det, at disse tilfælde
ikke indgår i analysen, kan spille ind på vismændenes resultater.
7
Rigsrevisionen (2024): ”Beretning om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psy-
kiatrien”.
Side 14 | 16
Vinkel 12. Hvorledes påvirkes resultatet, såfremt de mest akutte patienter
oplever kortest ventetid?
Af avisartiklen ”Psykiater sætter en særlig gruppe patienter bag i køen” fra 3.
oktober 2025 i Politiken, fremgår det, at det offentlige har lov at sortere
mellem patienter i forhold til, hvor alvorlig og akut deres tilstand er.
Udredningsretten giver således patienterne ret til at blive udredt inden for 30
dage, hvis det er fagligt muligt. Hvorledes vil et sådant forhold spille ind på
jeres analyse?
Kapitel V: Tilskyndelser af kommunal udligning
Den kommunale udligningsordning har til formål at udjævne forskelle i økono-
miske vilkår mellem kommunerne og dermed give mere ens muligheder.
Ifølge vismændene er udligningsordningens tilskyndelser og virkningerne
heraf generelt sparsomt belyst. I kapitlet er det undersøgt, om der er tegn på,
at kommunerne har reageret på ændrede tilskyndelser som følge af omlæg-
ninger af udligningsordningen i 2021. Der er i kapitlet fokuseret på tilskyndel-
ser relateret til beskæftigelse og uddannelse. Analyserne leder frem til føl-
gende konklusioner:
 Udligningsordningen bidrager til, at den enkelte kommunes gevinst
ved, at en ledig overgår til beskæftigelse, er betydeligt mindre end
den samlede virkning på de offentlige finanser.
 Generelt har den enkelte kommune en gevinst ved, at ledige overgår
til beskæftigelse. På grund af udligningsordningen kan den enkelte
kommunes nettogevinst imidlertid være negativ for ledige, der kom-
mer i beskæftigelse i relativt få timer om ugen.
 De ledige, der overgår til beskæftigelse i få timer om ugen, er ofte i
fleksjob. Analysen peger på, at den enkelte kommune i en stor del af
tilfældene samlet set lider et nettotab, når en ledig overgår til fleks-
job. Det hænger dels sammen med, at det udligningsbeløb, som
kommunen mister, når en ledig overgår til beskæftigelse, er uaf-
hængigt af, hvor mange timer personen arbejder, og dels at kommu-
nen betaler tilskud til lønnen i fleksjob, men alligevel mister hele ud-
ligningsbeløbet.
 En reform af udligningsordningen i 2021 indebar, at nogle kommuner
oplevede en mindsket tilskyndelse til at visitere borgere til fleksjob,
mens tilskyndelserne i andre kommuner var omtrent uændrede. Ved
Side 15 | 16
at sammenligne udviklingen i de to grupper af kommuner, finder vis-
mændene ikke tegn på, at kommunerne i gennemsnit reagerede på
omlægningen.
 Reformen i 2021 påvirkede også kommunernes gevinst ved opkvalifi-
cering af ufaglærte ledige. Der findes tegn på, at kommunerne reage-
rede på dette, men de estimerede effekter er kun på grænsen til at
være statistisk signifikante ud fra de gængse kriterier.
 Samet set understreger vismændene, at der er behov for mere viden
om kommunernes reaktioner på ændringer af økonomiske tilskyndel-
ser, ikke mindst så der kan opnås et stærkere grundlag for ministeri-
ernes regneprincipper.
Vinkel 13. Kan man forestille sig, at kommunerne agerer efter mere
langsigtede overvejelser?
Vismændene viser, at kommuner, som fik reduceret deres incitament til at få
ledige i fleksjob (på få timer) og ufaglærte i uddannelse i forbindelse med ud-
ligningsreformen i 2021, ikke har reageret mærkbart på ændringen, i hvert
fald ikke i en grad, der er statistisk signifikant.
Folketinget kunne imidlertid spørge vismændene, om ikke dette kunne tyde
på, at den enkelte sagsbehandler vurderer, at fordelen ved at få ledige i fleks-
job og ufaglærte i uddannelse er større på sigt.
Vinkel 14. Er effekterne på servicerammen mere relevante for kommunens
adfærd?
Vismændene fremhæver, at mange kommuner har betydelig likviditet, og at
det i højere grad er servicerammen – altså den politisk fastsatte grænse for
kommunernes driftsudgifter – der begrænser deres handlemuligheder. Det
rejser spørgsmålet, om det i virkeligheden er ændringer i servicerammen,
snarere end i kommunernes nettoindtægter, der har størst betydning for de-
res økonomiske incitamenter og prioriteringer.
Vinkel 15. Hvad skal der til for, at effekterne af beskæftigelsesreformen i
2025 kan evalueres?
Med aftalen om en beskæftigelsesreform fra 2025 styrkes den enkelte kom-
munes muligheder for individuelt at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen
fremover. Reformen giver blandt andet kommunerne muligheder for at redu-
cere indsatsen over for borgere med relativt svag arbejdsmarkedstilknytning
blandt andet i form af færre samtaler. Vismændene skriver, at det er interes-
sant i lyset af, at den enkelte kommune har et nettotab ved at få ledige kon-
tanthjælpsmodtagere i beskæftigelse i få timer. Reformen indebærer dog
Side 16 | 16
også en jobpræmie for kommuner, der får ledige med svag arbejdsmarkeds-
tilknytning i beskæftigelse, det trækker i modsat retning.
Vismændene skriver imidlertid, at det samlet set er uklart, om reformen vil
svække eller styrke kommunernes økonomiske tilskyndelse til at få personer
med svag arbejdsmarkedstilknytning i beskæftigelse. Folketinget kunne
spørge vismændene, hvad der skal til, for at der kan regnes på dette?
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.