UUI alm. del - svar på spm. 487 om højesterets domme om ulovlig indrejse og kontrolforpligtelser

Ministeren
Side 1/6
Udlændinge- og Integrationsudvalget
21. oktober 2025
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2025 - 14097
Akt-id 3323133
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. august 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 487 (alm. del) efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares
Spørgsmål nr. 487:
Højesteret har i to domme af henholdsvis 27. september 2024 og 17. juni 2025 un-
derkendt væsentlige dele af den hidtidige danske praksis i sager, hvor flygtninge og
udlændinge er blevet dømt for dokumentfalsk og personelfalsk ved indrejse til Dan-
mark og for overtrædelse af kontrolforpligtelser på udrejsecentre. I dommen fra
17. juni 2025 fastslog Højesteret, at det ikke er strafbart for flygtninge at anvende
falsk pas eller en andens ID ved indrejse, jf. Flygtningekonventionens artikel 31.
I dommen fra 27. september 2024 underkendte Højesteret den tidligere praksis,
hvor udlændinge blev dømt for at overtræde kontrolforpligtelser i perioder, hvor
de var udrejst af Danmark med henblik på at tage varigt ophold udenfor Danmark.
Trods disse domme ser det ud til, at der fortsat sidder personer på Udrejsecenter
Kærshovedgård, som er dømt efter den tidligere praksis og der er ikke iværksat en
systematisk gennemgang af sager med henblik på genoptagelse.
På den baggrund stilles følgende spørgsmål:
• Vil ministeren oplyse, om myndighederne på baggrund af Højesterets dom af 27.
september 2024 har indledt en proces med henblik på at identificere og eventuelt
genoptage sager, hvor udlændinge er blevet dømt for overtrædelse af kontrolfor-
pligtelser i strid med dommen, og hvilke tiltag der i givet fald er iværksat?
• Vil ministeren oplyse, om der efter Højesterets dom af 17. juni 2025, hvori det
fastslås, at flygtninge ikke kan straffes for at anvende falsk identitet eller pas ved
indrejse, er iværksat en proces for at identificere og genoptage tidligere domme,
som strider mod dommens præmisser og flygtningekonventionen?
• Hvor mange personer er blevet pålagt kontrolforpligtelser på Udrejsecenter Kærs-
hovedgård i forbindelse med en dom for dokument- eller personelfalsk begået i
forbindelse med indrejse, og som efterfølgende har fået tildelt asyl efter udlændin-
gelovens § 7, stk. 1?
• Er der på nuværende tidspunkt udvisningsdømte personer med kontrolforpligtel-
ser på Udrejsecenter Kærshovedgård, som er blevet udvist i henhold til den tidli-
gere praksis om dokument- og personelfalsk, som Højesterets dom af 17. juni 2025
har underkendt?
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 487
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
Side 2/6
• Er der flygtninge, som er blevet pålagt kontrolforpligtelser på et udrejsecenter
efter dom for ulovlig indrejse, og som efterfølgende er blevet dømt for overtræ-
delse af disse kontrolforpligtelser – og i bekræftende fald, hvor mange?
Svar:
Jeg mener, at man selvfølgelig skal kunne straffes, når man ikke overholder sine
kontrolforpligtelser – også selv om man har opholdt sig midlertidigt i udlandet. På
samme måde mener jeg principielt ikke, at udlændinge uden tilladelse bør kunne
rejse igennem hele Europa og ind i Danmark ved brug af falske dokumenter, uden
at de pågældende bliver straffet herfor.
Og det er klart, at vi vil kigge på, om afgørelserne giver anledning til at ændre i
reglerne på området.
Men når det er sagt, så har Udlændinge- og Integrationsministeriet til brug for be-
svarelsen af de opstillede spørgsmål indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der
har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Højesteret har den 27. september 2024 afsagt dom i sag 21/2024
om melde-, opholds- og underretningspligt.
Det principielle spørgsmål i sagen var, om der efter hjemrejseloven var
hjemmel til at straffe den tiltalte for at have undladt at overholde på-
lagte kontrolforpligtelser (melde-, opholds- og underretningspligt) i en
periode, hvor han ikke havde opholdt sig i Danmark. Det blev bevis-
mæssigt lagt til grund, at tiltalte i den nævnte periode først havde op-
holdt sig i Sverige og siden i Tyskland, hvor han søgte om asyl sammen
med sin hustru og sine børn med henblik på at tage varigt ophold der.
Højesteret fandt i den konkrete sag, at der ikke er hjemmel til i medfør
af hjemrejselovens § 23, stk. 2, jf. straffelovens § 1, at straffe en udvist
udlænding for overtrædelse af pålagte kontrolforpligtelser, når ved-
kommende har forladt Danmark med henblik på at tage varigt ophold
i et andet land.
Rigsadvokaten har i forlængelse af Højesterets dom af 27. september
2024 anmodet alle embeder om sikre, at der ikke sker strafforfølgning
for overtrædelse af en pålagt melde-, opholds- eller underretningspligt
i verserende straffesager, hvis det kan lægges til grund, at vedkom-
mende i den pågældende periode har forladt Danmark med henblik på
at tage varigt ophold i et andet land. Om det bevismæssigt kan lægges
til grund, at vedkommende har forladt Danmark med henblik på at
tage varigt ophold i et andet land, beror efter Rigsadvokatens
Side 3/6
opfattelse på en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Ankla-
gemyndigheden skal derfor kvalitetssikre, at spørgsmålet i relevante
tilfælde er belyst under politiets sagsbehandling.
Rigsadvokaten anmodede endvidere i forlængelse af dommen alle em-
beder om straks at sikre, at der blev taget stilling til, om eventuelle
arrestanter skulle løslades, samt om der var grundlag for evt. anke af
byretsdomme, som endnu ikke var endeligt afgjort.
Rigsadvokaten har endvidere udsendt en supplerende instruks vedrø-
rende bl.a. endelige domme, hvor domfældte aktuelt afsoner fæng-
selsstraf, hvor alle embeder blev pålagt hurtigst muligt at tage stilling
til, om der i tilfælde, hvor den domfældte aktuelt afsoner fængselsstraf
for overtrædelse af en kontrolforpligtelse, skulle ske anke eller genop-
tagelse af den pågældende dom, herunder om der skal fremsættes an-
modning til kriminalforsorgen om, at fuldbyrdelse af dommen skal ud-
sættes eller standses. Rigsadvokaten tilvejebragte til brug for denne
gennemgang et centralt datatræk, som embederne blev anmodet om
at tage udgangspunkt i.
Rigsadvokaten har endvidere informeret alle embeder om, at håndte-
ringen af endeligt afgjorte straffesager afventer, at det indledningsvist
undersøges, om – og i givet fald hvordan – endeligt afgjorte sager om-
fattet af problemstillingen kan identificeres. Dette arbejde pågår fort-
sat.
Rigsadvokaten har endvidere opdateret Rigsadvokatmeddelelsen, af-
snittet om behandling af sager om overtrædelse af melde-, opholds-
og underretningspligt.
Endelig har Rigsadvokaten orienteret Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater, Danske Advokater og Advokatsamfundet om Rigsadvokatens
skrivelser til embederne og vejledt om, at en domfældt, der ønsker at
fremsætte anmodning om anke eller genoptagelse af en endeligt af-
gjort straffesag, som er omfattet af problemstillingen, kan rette hen-
vendelse til den relevante politikreds.
2. Højesteret har den 17. juni 2025 afsagt dom i sag 95/2024 om ræk-
kevidden af flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1.
Det principielle spørgsmål i den konkrete sag var, om en udlænding
der, i forbindelse med indrejse i Danmark, havde benyttet sig af en an-
den persons id-kort, var straffri i medfør af flygtningekonventionens
artikel 31, stk. 1, for overtrædelse af straffelovens § 174 om personel-
falsk. Den pågældende var flygtet fra Syrien til Tyrkiet, hvor han havde
opholdt sig i 7-8 år. Forud for indrejsen til Danmark havde han desuden
opholdt sig i Grækenland i ca. 2 måneder. Han blev herefter anholdt i
Side 4/6
forbindelse med indrejsen til Danmark og oplyste under afhøringen
bl.a., at han var deserteret fra den syriske hær, at han skulle til Dan-
mark for et familiært besøg, og at han ville søge asyl i Tyskland. Efter
byretsdommen og afsoning søgte pågældende om asyl i Danmark, hvil-
ket han – forud for landsrettens behandling af sagen – fik i medfør af
udlændingelovens § 7, stk. 1.
Højesteret fandt i den konkrete sag, at den pågældende måtte anses
for at være kommet direkte fra et område, hvor hans liv eller frihed
var truet. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på udlændingemyn-
dighedernes afgørelse om at meddele den pågældende asyl.
Højesteret fandt endvidere, at han ved at have oplyst, at han var de-
serteret fra den syriske hær, og at han ville søge asyl i Tyskland havde
godtgjort, at han havde en rimelig grund til ulovlig indrejse, og at han
ved at afgive forklaring om dette i forbindelse med anholdelsen også
havde henvendt sig uopholdeligt til myndighederne. På den baggrund
frifandt Højesteret tiltalte for personelfalsk efter straffelovens § 174.
By- og landsret var kommet frem til et andet resultat.
Rigsadvokaten er i dialog med de relevante myndigheder med henblik
på at afklare rækkevidden af dommen. Det bemærkes, at der på nu-
værende tidspunkt verserer flere sager i Højesteret om flygtningekon-
ventionens artikel 31, stk. 1, og den nærmere fortolkning af bestem-
melsen.
I forlængelse af Højesterets dom af 17. juni 2025 har Rigsadvokaten
imidlertid foreløbigt anmodet alle embeder om at sikre, at sager, hvor
sigtede har tilkendegivet over for de danske myndigheder, at vedkom-
mende søger asyl (i Danmark eller et andet land), overdrages til ud-
lændingemyndighederne og sættes i bero, indtil udlændingemyndig-
hederne har taget stilling til eventuel asylbeskyttelse efter udlændin-
gelovens § 7, stk. 1, idet der dog fortsat kan ske sigtelse. Embederne
er endvidere anmodet om at trække sager omfattet af problemstillin-
gen fra retten, hvis der er fremsendt anklageskrift eller retsmødebe-
gæringer, og straks sikre, at der tages stilling til, om eventuelle arre-
stanter skal løslades.
Når den nærmere rækkevidde af dommen er afklaret, vil Rigsadvoka-
ten vende tilbage med en vurdering i forhold til håndteringen af ende-
ligt afgjorte straffesager.
For så vidt angår afsonere er embederne dog allerede anmodet om at
kontakte den tidligere beskikkede forsvarsadvokat i de konkrete sager
med henblik på generelt at vejlede om domfældtes muligheder for at
søge genoptagelse i medfør af retsplejelovens kapitel 86. Rigsadvoka-
ten tilvejebragte til brug for denne orientering et centralt datatræk
Side 5/6
over personer, der var registrerede som aktuelle afsonere af domme
om dokumentfalsk, personelfalsk, ulovlig indrejse og ulovligt ophold,
som embederne blev anmodet om at tage udgangspunkt i, idet Rigs-
advokaten dog ikke er i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt dom-
fældte har fået asyl.
Endelig har Rigsadvokaten orienteret Domstolsstyrelsen, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Danske Advokater og Advokatsamfun-
det om Rigsadvokatens skrivelse til embederne.
3. Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække oplysnin-
ger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) og Kriminalregistret (KR)
om antallet af flygtninge, som er blevet pålagt kontrolforpligtelser på
et udrejsecenter efter dom for ulovlig indrejse, og som efterfølgende
er blevet dømt for overtrædelse af disse kontrolforpligtelser (sidste
pkt. i spørgsmålet).
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget
således, at der journaliseres på en gerningskode, som knytter sig til en
eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med sagens afslutning regi-
streres en afgørelsestype, som angiver straffesagens resultat. POLSAS
vil således kunne bruges som et redskab til at oplyse bl.a., hvor mange
anmeldelser eller afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse.
Det vil derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter.
Rigsadvokaten kan i den forbindelse oplyse, at det ikke er muligt ved
et elektronisk datatræk i POLSAS eller KR at tilvejebringe detaljerede
oplysninger om personers nuværende eller tidligere opholdsgrundlag,
herunder om den pågældende har fået meddelt asyl som konventions-
flygtninge efter udlændingelovens § 7, stk. 1.
Det bemærkes endvidere, at der i POLSAS findes selvstændige ger-
ningskoder, som knytter sig til ulovlig indrejse samt dokument- og per-
sonelfalsk, ligesom der findes gerningskoder, som knytter sig til over-
trædelse af pålagt melde-, opholds- og underretningspligt. Det er imid-
lertid ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at tilvejebringe
oplysninger om, hvilken form for lovovertrædelse, der har ført til på-
læg af melde-, opholds- og underretningspligt, ligesom det ikke er mu-
ligt at tilvejebringe oplysninger om, hvorvidt en given overtrædelse er
begået i forbindelse med indrejse.
Besvarelsen af spørgsmålet vil således forudsætte en omfattende ma-
nuel gennemgang med udveksling af oplysninger på tværs af myndig-
heder.
Som beskrevet under punkt 2 er Rigsadvokaten i dialog med de
Side 6/6
relevante myndigheder med henblik på at afklare rækkevidden af
dommen. Når den nærmere rækkevidde af dommen er afklaret, vil
Rigsadvokaten tage stilling til håndteringen af endeligt afgjorte straf-
fesager.””
Rasmus Stoklund
/
Christoffer Sylvest Buchhave