SUU alm. del - svar på spm. 755 om kommentar til materiale fra overlæge og professor i lungemedicin Ulla Møller Weinreich, Aalborg Universitet om manglende forskning i KOL og kronikerpakke for patienter med KOL

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 755 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren og uddannelses- og
forskningsministeren den 22. september 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
udvalget.
Spørgsmål nr. 755:
”Vil ministrene kommentere henvendelsen fra overlæge og professor i lungemedicin
Ulla Møller Weinreich, Aalborg Universitet, om manglende forskning i KOL og
kronikerpakke for patienter med KOL, jf. SUU alm. del – bilag 300, og præsentation
fra samme fremvist under foretræde for udvalget 16/9-25, jf. SUU alm. del – bilag
436?”
Svar fra indenrigs- og sundhedsministeren:
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en kompleks sygdom, som ofte har store
konsekvenser for både patienten og de pårørende. Derfor er det også vigtigt at sikre
gode og evidensbaseret behandlingstilbud for KOL-patienter.
Det er også derfor, at regeringen med sundhedsreformen har besluttet, at der skal
udarbejdes fem sygdomsspecifikke kronikerpakker med konkrete rettigheder,
herunder en kronikerpakke specifikt for KOL-patienter. Kronikerpakken for KOL skal
bl.a. være med til at sikre, at borgere med KOL uanset bopæl har adgang til gode og
sammenhængende sundhedstilbud af høj kvalitet og dermed bedre forudsætninger
for at håndtere egen sygdom. De konkrete forløb og indsatser skal være tilpasset den
enkelte med en graduering efter behov.
Sundhedsstyrelsen har fået til opgave at udvikle de overordnede faglige rammer for
kronikerpakkerne. Der udvikles først en generisk model for kronikerpakker i 2025 og
herefter udvikles de første to sygdomsspecifikke kronikerpakker for hhv. KOL og
kroniske lænderygsmerter i 2026. Til arbejdet med den generiske model har
Sundhedsstyrelsen nedsat en bredt sammensat følgegruppe med en bred kreds af
relevante eksperter og aktører på området, herunder Ulla Møller Weinreich, så den
nyeste viden på området kan blive inddraget i arbejdet.
Svar fra uddannelses- og forskningsministeren:
Indenfor det offentlige forskningsbudget er der en række muligheder for at søge om
midler til KOL-forskning. Nogle af midlerne er konkurrenceudsatte gennem offentlige
fonde, mens andre er tildelt som frie forskningsmidler til fri disposition af
universiteterne.
Regeringen og Folketingets partier har i Aftaler om fordeling af forskningsreserve mv.
i 2025 vægtet sundhedsområdet højt med en samlet prioritering på 781,2 mio. kroner
(2025-pl). Heraf er der afsat 320,5 mio. kroner til forskning i life science, sundhed og
velfærdsteknologi og 231,5 mio. kroner til styrket klinisk og uafhængig forskning.
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 20-10-2025
Enhed: Center for det behandlende
sundhedsvæsen
Sagsbeh: misc
Sagsnr.:2025 - 9656
Dok. nr.: 4526729
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 755
Sundhedsudvalget 2024-25
Side 2
Midlerne til life science, sundhed og velfærdsteknologi skal understøtte strategisk og
udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation, herunder at
forskningen omsættes til opfindelser, produkter og teknologier, der gavner de danske
borgere, sundhedsvæsenet og erhvervslivet. Dette kan bl.a. indebære udvikling af
nye lægemidler, herunder personlig medicin og det digitale sundhedsområde, brug af
kunstig intelligens, herunder ift. behandling i eget hjem. Forskningen kan også
bidrage til at styrke den nære sundhed samt udvikling, afprøvning og anvendelse af
velfærdsteknologi inden for bl.a. ældre-, social- og sundhedsområdet. Midlerne
udmøntes af Danmarks Innovationsfond.
Midlerne til styrket klinisk og uafhængig forskning er målrettet patientnær klinisk og
uafhængig forskning, herunder på områder med begrænset kommerciel interesse.
Indsatsen kan bl.a. bidrage til ny viden om forebyggelse, effekten af
standardbehandlinger og tilhørende bivirkningsprofil og ny viden om anvendelse,
implementering og effekt af pleje- og behandlingsformer. Indsatsen skal endvidere
styrke forskning i ulighed i sundhed på baggrund af bl.a. køn, handicap, arbejdsmiljø
og socioøkonomiske vilkår, kronisk sygdom mv. Midlerne udmøntes af Danmarks Frie
Forskningsfond.
Udover ovennævnte midler fra forskningsreserven bevilliges der årligt basismidler til
universiteterne, som universiteterne frit disponerer over. På forslag til finanslov for
2026 er der samlet prioriteret 10,6 mia. kr. hertil. Herudover kan forskere søge om
forskningsmidler på tværs af de videnskabelige hovedområder i særligt Danmarks Frie
Forskningsfond, hvor der i de seneste års aftaler om forskningsreserven er afsat
yderligere frie midler. I 2025 beløb disse midler sig samlet til 1,4 mia. kroner (2025-
pl).
Med venlig hilsen
Sophie Løhde og Christina Egelund