UUI alm. del - svar på spm. 529 om ministeren vil oversende den undersøgelse, som Mattias Tesfaye oprindeligt lovede vedrørende forbud mod højtalerforstærket bønnekald og andre religiøse ytringer

Notat
Side 1/7
15. april 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Integration
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Nicolas Gomez Garay Vodder
Tel. 61 98 34 12
Mail nvo@uim.dk
Afdækning af eksisterende rammer for begrænsning af bønnekald
1 Indledning
Dette notat beskriver de muligheder, som gældende ret vurderes at rumme i
forhold til at begrænse eller forbyde bønnekald i det offentlige rum. Derudover
redegøres der for resultatet af kortlægningen af udenlandsk praksis med lovgivning,
eller politiske overvejelser om lovgivning, om et forbud mod eller begrænsning af
religiøse bønnekald i det offentlige rum mv.
Der vil på baggrund af dette notat blive udarbejdet en efterfølgende redegørelse,
som skitserer muligheder for at indføre ny regulering, som vil kunne begrænse eller
forbyde bønnekald i det offentlige rum.
2 Baggrund
Fredens Moské afholdt fredag den 24. april 2020 bønnekald med hjælp af opsatte
højtalere på en græsplæne i Gellerupparken, hvor moskeen i forbindelse med
ramadanen indkaldte til bøn, fordi muslimer ikke havde mulighed for at gå til bøn
sammen som følge af COVID-19.
Den 11. juni 2020 var udlændinge- og integrationsministeren kaldt i samråd af
Dansk Folkeparti med spørgsmålet om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke igen
kommer højtalerforstærket bønnekald, som det sås i Gellerup ved indledningen af
Ramadanen.
Nye Borgerlige fremsatte den 12. maj 2020 beslutningsforslag B 174 om forbud
mod muslimsk bønnekald i det offentlige rum. Dette beslutningsforslag kom ikke til
afstemning pga. fremsættelsen af et nyt beslutningsforslag, B 185, fra Venstre,
Konservativt Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, fremsat den 17. juni
2020 om forbud mod højtalerforstærket bønnekald og lignende religiøse ytringer i
det offentlige rum. B 185 blev forkastet ved 2. behandling.
Udlændinge- og integrationsministeren har taget initiativ til, at der foretages en
juridisk afdækning af mulighederne for et eventuelt forbud mod bønnekald samt
en undersøgelse af, om der er indført lovgivning om bønnekald i andre europæiske
lande.
3 Kommunernes muligheder for regulering og begrænsning af bønnekald
3.1 Ordensbekendtgørelsen
Ordensbekendtgørelsen regulerer ikke kommunernes muligheder for at opsætte
grænser for, hvad man kan bruge en tilladelse til at bruge højtalere til lokalt.
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 529
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
Side 2/7
3.2 Planloven
Planlovens § 15, stk. 2, indeholder et udtømmende katalog over emner, der kan
reguleres i en lokalplan. I en lokalplan kan der bl.a. fastlægges bestemmelser om
områdets anvendelse, det enkelte byggeris anvendelse og bebyggelsens omfang og
udformning. Kommunerne har således efter planlovens gældende regler ganske
vide rammer for at fastsætte bindende og detaljerede lokalplanbestemmelser om
bl.a. anvendelse af ejendomme og bebyggelser, idet planen dog i alle tilfælde skal
have en saglig planlægningsmæssig begrundelse.
Lokalplankatalogets mulighed for i en lokalplan at fastsætte bestemmer om
bebyggelsens omfang og udformning betyder, at en lokalplanen kan indeholde
bestemmelser, der fastsætter højden og det arkitektoniske udtryk for nybyggeri.
Dette kan være af betydning for fx muligheden for at opføre en minaret eller et
klokketårn.
Lokalplaner kan ved udlæg af nye arealer medvirke til at modvirke miljøkonflikter
som fx støj. Støj fra aktiviteter på arealerne reguleres imidlertid ikke af planloven
men i miljølovgivningen.
Lokalplaner kan således generelt ikke bruges til at forhindre bønnekald. Planloven
vurderes derfor ikke at kunne bidrage til at regulere tilladelser til, hvad højtalere
kan bruges til.
3.3 Miljøbeskyttelsesloven
På Miljøministeriets område er der ikke fastsat regulering om støj fra bønnekald
eller andre religiøse aktiviteter. Der er tilsvarende ikke i
miljøbeskyttelseslovgivningen fastsat krav om kommunal tilladelse forud for
gennemførelse af bønnekald.
Støjforurening generelt reguleres i miljøbeskyttelsesloven, og for en række
støjtyper er der udarbejdet bekendtgørelser og vejledninger med bindende eller
vejledende støjgrænser.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 42, kan kommunen udstede påbud om nedbringelse
af væsentlig støjforurening fra erhvervsvirksomheder, der ikke er registreret som
listevirksomheder efter lovens § 35, jf. § 42, stk. 1. Endvidere kan kommunen give
påbud om nedbringelse af væsentlige støjulemper fra idrætsanlæg, fritidsklubber
eller lignende fritidsaktiviteter, jf. § 42, stk. 3.
Der findes ingen domstolsafgørelser, der tager stilling til, om støj fra bønnekald
eller andre religiøse aktiviteter skal anses for omfattet af miljøbeskyttelseslovens §
42.
En moske eller bønnekald udgør ikke erhvervsvirksomhed i miljøbeskyttelseslovens
§ 42, stk. 1’s forstand eller "andre virksomheder" i miljøaktivitetsbekendtgørelsens
Side 3/7
forstand. Det er dermed Miljøministeriets vurdering, at miljøbeskyttelseslovens §
42, stk. 1, ikke kan benyttes ift. støj fra bønnekald eller andre religiøse aktiviteter.
I forhold til anvendelse af miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 3, bemærkes det, at
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 9 begrænser muligheden
for, at en stat kan gribe ind over for religionsudøvelse, hvis indgrebet beror på
udøvelsen af et konkret skøn. Der ikke er fastsat regler for, hvornår støj fra
bønnekald kan anses som væsentlig støjulempe, og der er dermed efter
Miljøministeriets vurdering ikke en tilstrækkelig sikker hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 3, til at udstede påbud om nedbringelse af støj
fra moskeer, herunder bønnekald.
Ligeledes er det anført i forarbejderne til § 42, stk. 3, at bestemmelsen ikke finder
anvendelse på støjgener fra kirkeklokkeringning, og det må ud fra en
lighedsgrundsætning antages, at tilsvarende gør sig gældende for støjgener fra
andre religiøse aktiviteter.
Sammenfattende er det Miljøministeriets vurdering, at
miljøbeskyttelseslovgivningen ikke giver kommunerne hjemmel til at regulere
bønnekald på eksisterende grundlag.
4 Muligheder for begrænsning af bønnekald efter ordensbekendtgørelsen
Ordensbekendtgørelsen indeholder generelle regler til sikring af den offentlige
orden samt beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv.,
herunder bestemmelser om larm og støjgener fra bl.a. højtalere.
Efter ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, må slagsmål, skrigen, råben eller anden
støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre
den offentlige orden, således ikke finde sted. Ordensbekendtgørelsens § 8, stk. 1,
giver endvidere politiet mulighed for at forbyde benyttelse af højtalere,
musikanlæg, musikinstrumenter eller lignende, når benyttelsen må antages at være
til væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende. Efter
bestemmelsen skal der således først udstedes påbud om at slukke musikken, og
såfremt påbuddet ikke overholdes, kan den manglende efterkommelse straffes
med bøde, jf. ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1.
Til brug for besvarelsen af udvalgsspørgsmål UUI 347 (2019-20) alm. del,
indhentede Rigspolitiet udtalelser fra samtlige af landets 12 politikredse om
hvorvidt der i landets politikredse har været grebet ind over for bønnekald via f.eks.
et højtaleranlæg eller lignende på offentlig sted med henvisning til
ordensbekendtgørelsen.
Rigspolitiet oplyste, at 11 ud af landets 12 politikredse oplyste, at de ikke havde
kendskab til sager, hvor der under henvisning til ordensbekendtgørelsen er blevet
grebet ind over for bønnekald på offentligt sted via eksempelvis et højtaleranlæg
eller lignende.
Side 4/7
Fyns Politi oplyste, at de i kredsen udfandt en sag vedrørende emnet fra den 11.
august 2019. I sagen indgik der flere anmeldelser om høj bøn fra en højtaler. Efter
forgæves forsøg på telefonisk kontakt blev der sendt en patrulje til stedet. Patruljen
har noteret, at der efter anmodning blev skruet kraftigt ned for lydniveauet.
5 Kontrol og tilsynsmuligheder inden for miljøbeskyttelsesloven
Der er i miljøbeskyttelseslovgivningen ikke fastsat administrative regler om støj fra
bønnekald eller andre religiøse aktiviteter. I forhold til moskeer eller andre lignende
religiøse institutioner med en fast beliggenhed, kan der ikke med hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 42 udstedes påbud om nedbringelse af støj fra bønnekald
eller andre religiøse aktiviteter. Dette betyder, at der i relation til sådanne
institutioners religiøse aktiviteter ikke kan føres tilsyn med støj i medfør af
miljøbeskyttelsesloven.
6 Om kirkeklokker og trossamfundsloven
6.1 Regler for ringning og kimning med kirkeklokker i folkekirken
Retsgrundlag
Ringning og kimning med kirkeklokker finder først og fremmest sted i kirkeligt
øjemed, det vil sige i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger samt
den daglige morgen- og aftenringning.
Retsgrundlaget er Danske Lov 2-15-5 fra 1683, Kirkeritualet fra 1685 og i et vist
omfang retssædvane. Hertil kommer kgl. resolutioner og cirkulærer. I § 14 i lov om
begravelse og ligbrænding er det fastsat, at ringning kan ske ved begravelser, hvis
det er sædvane på stedet.
Ringning og kimning er beskrevet i pkt. 31
i biskoppernes højmessevejledning og
fremgår af den autoriserede højmesseordning. Endvidere er regler om ringning og
kimning beskrevet i en vejledning om klokkeringning2
.
Morgen og aftenringning
Der er ikke fastsat generelle bestemmelser om, hvornår den daglige morgen- og
aftenringning skal finde sted. Tidspunkterne varierer derfor fra sted til sted i
overensstemmelse med lokal sædvane, ligesom tidspunkterne kan variere med
årstiderne. I byer med flere kirker foretages ringningen på samme tid.
Ringningen bør såvel morgen som aften ske med 100-150 slag, svarende til en
varighed af højst tre minutter, efterfulgt af 3 gange 3 bedeslag. Har kirken flere
klokker, slås bedeslagene normalt på den største klokke.
1 S. 10 i Ritualbogen
2 Kirkeministeriets vejledning om klokkeringning, Kirkeministeriet 1993.
Side 5/7
Ringning ved de faste gudstjenester3
I henhold til Kirkeritualet af 1685 skal der ringes 3 gange. Ringningerne foretages
med en halv times eller et kvarters mellemrum efter stedets skik. Har kirken flere
klokker, ringes der i hvert fald ved den sidste ringning (sammenringningen) med
mere end én klokke.
Ringningerne udføres med 100-150 slag, svarende til en varighed af højst tre
minutter. Sammenringningen – og visse steder også forringningerne – efterfølges
af bedeslag (normalt 3 gange 3) og afsluttes på det klokkeslæt, der er fastsat for
gudstjenestens begyndelse.
Ringning ved andre gudstjenester
Kirkeritualets bestemmelser om ringning ved gudstjenester gælder kun de faste
gudstjenester. Ved andre gudstjenester ringes der i overensstemmelse med lokal
sædvane. Det er almindeligt, at man ved sådanne gudstjenester undlader de to
forringninger og nøjes med sammenringningen.
Ringning aftenen før store bededag
Ifølge forordning af 27. marts 1686 ringes der aftenen før store bededag fra kl. 18.
Ringningen varer 1 time, men kan med biskoppens tilladelse forkortes. Den bør dog
ikke vare mindre end en halv time. Har kirken flere klokker foretages ringningen
normalt på den største.
Kimning
Ifølge Kirkeritualet af 1685 kimes der om morgenen i forbindelse med ringning til
gudstjenesterne på de tre højhelligdage: juledag, påskedag og pinsedag samt på
Kristi Himmelfartsdag. Der kimes mellem de 3 sædvanlige ringninger.
I henhold til Kirkeritualet kimes der også aftenen før de tre højhelligdage og – hvor
det endnu er i brug – aftenen før Kristi Himmelfartsdag. Kimningen foregår den
sidste time før aftenringningen og kan enten være sammenhængende eller
undervejs afbrydes af to ringninger. Den afsluttes med aftenringning og bedeslag.
Varigheden af kimningen kan forkortes med biskoppens tilladelse4
. Den bør dog
ikke vare mindre end en halv time. Enkelte kirker har dispensation fra reglerne om
kimning på grund af de praktiske vanskeligheder, der er forbundet med den.
Andre ringninger
Ringning med kirkeklokker ud over de nævnte beror på lokale ringeskikke. I
Kirkeministeriets vejledning om klokkering er anført følgende eksempler:
 Ringning på faste tidspunkter på hverdage ud over morgen- og aftenringning.
3 Faste gudstjenester er alle almindelige søndage, 1. og 2. juledag, 1. og 2. påskedag, 1. og 2. pinsedag,
skærtorsdag, langfredag, Kristi Himmelfartsdag, store bededag og nytårsdag. Siden 1992 har
juleaftensdag været en forordnet gudstjenestedag.
4 Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse nr. 156 af 18. september 1991 om fravigelse af de gældende
regler om ringning og kimning med kirkeklokker.
Side 6/7
 Andre faste ringninger i årets løb, bl.a. allehelgensaften, aftenen før 1. søndag
i advent, julenat, nytårsnat, helligtrekongersaften, skærtorsdag og langfredag.
 Ringning ved begravelse, jf. § 14 i lov om begravelse og ligbrænding.
 Sjæleringning (ringning ved dødsfald), ringning ved hensættelse af kiste i kirke
eller kapel samt ved kastning og tilkastning af grave.
 Ringning og kimning ved vielser.
Fravigelse af ringeskikke
Ved kgl. resolution af 16. august 1991 er biskopperne bemyndiget til at tillade
fravigelser af de gældende regler om ringning og kimning5
. Tilladelse kan gives efter
forhandling med vedkommende menighedsråd, hvor forholdene taler for det.
Der er tale om en generel bemyndigelse. Tidligere havde biskopperne kun denne
bemyndigelse i tilfælde, hvor hensynet til beboerne i kirkens nærhed talte for en
fravigelse af reglerne.
6.2 Forbud mod bønnekald vurderet ud fra trossamfundsloven
Bestemmelserne i kapitel 2 i lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund
uden for folkekirken gælder for alle trossamfund, dvs. sammenslutninger m.v., der
opfylder definitionen på et trossamfund i trossamfundslovens § 1. De efterfølgende
bestemmelser i kap. 3-7 omhandler kun det udsnit af trossamfund, der er
anerkendt, herunder betingelserne for at opnå anerkendelse.
Kap. 2’s bestemmelser er i vidt omfang af konstaterende karakter, idet de fastslår,
hvad der allerede følger af den forfatnings- og konventionsbeskyttede kollektive
religionsfrihed. Det gælder fuldt ud §§ 2-3. Men også §§ 4-6, der omhandler nogle
af de for mange trossamfund mest betydningsfulde rettigheder, må i det væsentlige
anses for konsekvenser af den i grundlovens § 67 og EMRK art. 9 beskyttede
religionsfrihed.
Et trossamfunds ret til at opføre religiøse bygninger er omtalt i § 5 i
trossamfundsloven, hvoraf det fremgår:
§ 5. Et trossamfund har ret til at opføre religiøse bygninger. Dette
forudsætter, at betingelserne i den øvrige lovgivning om
bygningsmæssige krav m.v. er opfyldt.
Opførelse af religiøse bygninger er undergivet de almindelige regler vedrørende
bygningens omfang, karakter og konstruktion, byggelinjer, kommune- og
lokalplaner, by- og landzonebestemmelser, fredningslinjer etc.
For så vidt angår den ydre visuelle fremtræden af bygningen, er der ikke fastsat
regler, som begrænser brugen af synlige religiøse symboler. Den eventuelle lydlige
aktivitet, der udgår fra bygningen (f.eks. klokkeringning eller indkaldelse til bøn), er
som udgangspunkt heller ikke undergivet begrænsninger.
5 Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse nr. 156 af 18. september 1991 om fravigelse af de gældende
regler om ringning og kimning med kirkeklokker.
Side 7/7
Der er således ikke lovgivning på Kirkeministeriets område, der regulerer bønnekald
fra moskeer.
7 Indirekte begrænsning gennem regulering af moskeer og minareter
7.1 Regulering af placering af religiøse formål
Bolig- og Planstyrelsen er ved at undersøge, om og i givet fald hvordan planloven
kan give kommunerne mulighed for i planlægningen at regulere anvendelsen af
ejendomme til religiøse formål, med henblik på at dette kan indgå i de politiske
drøftelser om evalueringen af planloven. Arbejdet indgår i arbejdet i MARR.
8 Erfaringer fra udlandet
Udenrigsministeriet har den 6. juli 2020 forestået en ambassadehøring hvorved der
blev anmodet om oplysninger om, hvorvidt EU og EØS-lande har lovgivet eller
overvejer at lovgive om et forbud mod eller begrænsninger af religiøse bønnekald
i det offentlige rum og i givet fald, hvordan lovgivningen er formuleret i forhold til
religionsudøvelse, eventuelle støjgrænser og lignende og eventuel differentiering
mellem forskellige former for støj. Der blev i den forbindelse endvidere anmodet
om oplysninger om generel lovgivning om støjgrænser mv., som har betydning for
mulighederne for at foretage religiøse bønnekald i det offentlige rum.
Resultatet af høringen, der er vedlagt dette notat, viser bl.a.
 Der er i ingen af høringssvarene oplyst om forbud mod bønnekald i det
offentlige rum.
 Flere høringssvar oplyser om generel støjregulering, som også kan finde
anvendelse på bønnekald i det offentlige rum
 Det oplyses, at støjregulering i Storbritannien gælder for muslimske
bønnekald såvel som kirkeklokker, men at muslimske bønnekald
overvejende ikke er tilladt i Storbritannien, mens kirkeklokker overvejende
er tilladt.
 I høringssvaret vedr. Schweiz vurderes det, at en mere restriktiv
vurdering af bønnekaldet, set i forhold til ringning med kirkeklokker,
i udgangspunktet ikke er diskriminerende.
 Det norske justitsdepartementet oplyses at have udarbejdet en udtalelse om
mulighederne for at begrænse eller forbyde bønnekald i det offentlige rum, i
forbindelse med et ikke vedtaget lovforslag fra år 2000.
Der henvises med henblik på nærmere beskrivelser fra de hørte ambassader til
bilag 1 for de enkelte landes besvarelse af høringen.


Høringssvar vedrørende bønnekald i EU/EØS-lande
Høring af 6. juli 2020: ”Der anmodes om oplysninger om, hvorvidt EU og EØS-
lande har lovgivet eller overvejer at lovgive om et forbud mod eller begrænsninger af
religiøse bønnekald i det offentlige rum og i givet fald, hvordan lovgivningen er for-
muleret i forhold til religionsudøvelse, eventuelle støjgrænser og lignende og eventuel
differentiering mellem forskellige former for støj. Der anmodes i den forbindelse
endvidere om oplysninger om generel lovgivning om støjgrænser mv., som har be-
tydning for mulighederne for at foretage religiøse bønnekald i det offentlige rum.”
Indhold
Belgien..........................................................................................................................3
Bulgarien ......................................................................................................................4
Cypern..........................................................................................................................5
Estland..........................................................................................................................5
Finland..........................................................................................................................5
Frankrig........................................................................................................................5
Grækenland..................................................................................................................6
Irland ............................................................................................................................6
Island ............................................................................................................................7
Italien............................................................................................................................7
Kroatien .......................................................................................................................9
Letland..........................................................................................................................9
Litauen..........................................................................................................................9
Luxemborg ................................................................................................................10
Malta...........................................................................................................................10
Nederlandene ............................................................................................................11
Norge..........................................................................................................................12
Polen...........................................................................................................................12
Portugal......................................................................................................................13
Rumænien ..................................................................................................................13
Schweiz.......................................................................................................................13
Slovakiet.....................................................................................................................14
Slovenien....................................................................................................................15
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 529
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
Spanien.......................................................................................................................15
Storbritannien............................................................................................................16
Sverige ........................................................................................................................17
Tjekkiet.......................................................................................................................17
Tyskland.....................................................................................................................18
Ungarn........................................................................................................................19
Østrig..........................................................................................................................20
Belgien
I belgisk lovning lægges der meget vægt på individets ret til fri religionsudfoldelse og
at et trossamfund kan fungere fredeligt uden vilkårlig indblanding fra autoriteter. I
mange år nu har ingen moske i Bruxelles udført bønnekald ved brug af højttaler, som
det er tilfældet i muslimske lande. En meget enkel grund: I den islamiske kalender er
nogle bønner planlagt meget tidligt om morgenen eller endda sent om aftenen. Et
muslimsk bønnekald ville udgøre en natlig eller endda døgnstøj på grund af lydstyr-
ken. Generelt er støj forbudt mellem kl. 22 og kl. 6 om morgenen. Reglerne kan være
forskellige afhængigt af placeringen (et turiststed) og omstændighederne (fejringen af
en fodboldholdssejr, et fyrværkeri etc.). Der foretages ingen undtagelser for religiøse
traditioner: Kirkeklokker er for eksempel stille efter mørkets frembrud.
Under karantænen i april 2020 var der en borger i den belgiske by Molenbeek, som
kaldte til muslimsk bøn med store højtalere og nogle dage efter var der på samme vej
en person, som spillede et Koranvers via højtaler. Politiet intervenerede for at stoppe
vedkommende. Scenerne blev indtaget om aftenen på tidspunktet for den daglige
hyldest til det medicinske personale, som plejede COVID-19-patienter. Nogle mente,
at disse handlinger var en måde at markere solidariteten fra en del af det muslimske
samfund med beskeder om at støtte læger og sygeplejersker på hospitaler. Mange
borgere i Molenbeek ønskede ikke at reagere eller fremkalde en kontrovers. Myndig-
hederne vurderede fra deres side handlingen som provokation.
Status for tilbedelse og ikke-kirkesamfundsfilosofiske organisationer i Covid-
19-perioden for Belgien
Resumé af ministerielt dekret/bekendtgørelse af den 30. juni 2020, ændret den 28.
juli 2020:
Art. 11, §3, 2 ° og 3 °:
Højst 100 personer er tilladt til begravelser og kremationer (bortset fra aktiviteter, der
indgår i den
kollektive udøvelse af tilbedelse og den konfessionsløse moralske bistand/hjælp),
uden muligheden for at udsætte kroppen. Højst 100 personer er autoriseret til udø-
velse af tilbedelse og konfessionsløs moralsk bistand//hjælp samt aktiviteter i en
konfessionsløs forening. '
Art. 14 (og artikel 21bis vedr. brug af maske):
Er tilladt (betinget):
- Den kollektive udøvelse af tilbedelse
- Udøvelse af moralsk ikke-kirkesamfundsbistand
- Aktiviteter inden for en ikke-kirkesamfundsfilosofisk forening og;
- Individuelle besøg i tilbedelsesbygninger og bygninger beregnet til offentlig udø-
velse af ikke denominational moralhjælp.
Betingelserne er som følger:
De repræsentative organer for religiøse religioner og ikke-konfessionelle filosofiske
organisationer vedtager de nødvendige foranstaltninger og sørger for retningslinjer i
overensstemmelse med flere kumulative betingelser:
1 ° Social afstand (afstand på 1,50 m mellem hver person undtagen for personer, der
bor under samme tag);
2 ° Respekt for det maksimale antal personer pr. bygning, fastlagt på forhånd (med
højst 100 personer, se
art. 11, §3);
3 ° Forbud mod fysisk kontakt mellem mennesker og genstande fra flere deltagere;
4 ° Tilvejebringelse af produkter, der er nødvendige for håndhygiejne, ved ind- og
udrejse;
5 ° Brug af en maske eller ethvert andet stofalternativ, der dækker munden og næsen.
Art. 21bis:
Det er obligatorisk at bære en maske eller ethvert andet stofalternativ, der dækker
munden og næsen på tilbedelsessteder, offentlige bygninger (til dele, der er tilgænge-
lige for offentligheden), til begravelser og kremationer og som en del af kollektiv
udøvelse af tilbedelse, ikke-kirkesamfunds moralsk assistance og aktiviteter inden for
en ikke-kirkesamfundsfilosofisk forening. Hvad angår offentliggørelsen af det belgi-
ske svar, har vores kontaktperson bedt os inden offentliggørelse at fremsende indhol-
det af teksten mhp. forudgående belgisk godkendelse.
Kilde: Cécile Lejuste, Attaché hos Justitsministeriet
Bulgarien
Generel regulering af støj
Den generelle regulering af støj findes i Lov for støjbeskyttelse i omgivelserne. Vig-
tigt i denne sammenhæng er bestemmelsen af art. 16a. I art. 16a fremgår det i stk. 1,
at det er forbudt at laste ved steder til produktion, opbevaring og handel samt ved
serviceområder i zoner tilsigtet boliger, rekreative områder samt i territorier og områ-
der med blandede formål, og i beboelsesbygninger med mere end en bolig samt byg-
ninger med blandede formål fra kl. 23.00 til kl. 08.00.
Af stk. 2 fremgår det at det er forbudt at producere støj fra steder under stk. 1 og i
åbne områder i zoner tilsigtet boliger, rekreative områder og områder med blandede
formål i tidsrummet kl. 14.00 til kl. 16.00 og kl. 23.00 til kl. 08.00 med undtagelse af
religiøse templer, togstationer, busstationer, lufthavne, havneområder og alarmsyste-
mer til brug i forbindelse med katastrofer.
Af stk. 3 fremgår det, at støj fra motorkøretøjer er forbudt i åbne områder tilsigtet
boliger, rekreative områder samt områder med blandende formål, med undtagelse af
motorkøretøjer under et specielt trafikregime, samt i sager der er undtaget på bag-
grund af beslutninger taget af de respektive kommunale myndigheder.
Ligeledes fremgår det af stk. 4, at støj fra farttøjer tilsigtet sport, turisme, underhold-
ning og vandattraktioner, der sejler i Bulgariens farvande, territoriale have samt in-
denlandske vandveje, skal ske i overensstemmelse med kravene i stk. 2. Undtaget er
fartøjer under et specielt trafikregime.
Af stk. 5 fremgår det, at støj under konstruktioner er forbudt i tidsperioden kl. 14.00
til kl. 16.00 samt kl. 23.00 til kl. 08.00.
Slutteligt fremgår det af stk. 6, at undtagelser til forbuddet under stk. 2 kan tillades i
forbindelse med offentlige udendørs arrangementer, hvor støj fra disse arrangemen-
ter skal være i overensstemmelse med betingelserne som følge af stk. 3.
Specifik regulering angående religiøse grupper
Lov om religiøse grupper, art. 12, stk. 4 bestemmer følgende: ”Religiøse grupper må
organisere offentlige aktiviteter uden for deres religiøse bygninger. I disse tilfælde må
religiøse grupper ikke bruge teknisk udstyr eller lydsystemer med det formål at øge
lydniveauet, med undtagelse af offentlige arrangementer, højtider samt festligheder.”
Generelt om støjgrænser
Generelt omfatter den bulgarske lovgivning ikke nogle specielle forbud eller krav an-
gående støj forårsaget af bønnekald, med mindre de overstiger de generelle helbreds-
mæssige krav omhandlende alle støjniveauer, idet de ikke må være til fare for borger-
nes helbred. De regionale sundhedsmyndigheder, der er underlagt Sundhedsministe-
riet, fører tilsyn og kontrol med disse støjgrænser.
Baseret på skrifteligt svar fra Direktoratet for Religiøse Grupper under Ministerrådet ved ekspert
Georgi Krastev.
Cypern
Cypern har ingen lov, som forbyder bønnekald i det offentlige rum. Bønnekald er
heller ikke underlagt i lovgivning om støjgrænser generelt (Lov 91 /1968).
Estland
Efter kontakt til de relevante estiske myndigheder kan følgende indberettes:
Estland har ingen love der regulerer for religiøse bønnekald, da der I Estland ikke er
nogen religiøse institutioner, der gør det offentligt.
Ambassaden har været i kontakt med Triin Toompuu afdelingschef for EU og Udenrigspolitisk
afdeling i Indenrigsministeriet (Euroopa Liidu ja välissuhete osakond).
Finland
I Finland er bønnekald i det offentlige rum ikke reguleret ved lov, og emnet er stort
set heller ikke blevet diskuteret i den offentlige debat.
På nuværende tidspunkt er der kun en (tatarsk) moske med en minaret i Finland,
men den bruges ikke til bønnekald.
Ambassaden har været i kontakt med Senior Ministerial Advisor Joni Hiitola i det finske Uddan-
nelse- og kulturministerium.
Frankrig
Fransk lovgivning om bønnekald
Der er i Frankrig ingen lov, der generelt forbyder offentlige bønnekald. Muslimske
bønnekald behandles efter samme regler som ringen med kirkeklokker til religiøse
formål (der gælder andre regler for ringen med kirkeklokker til civile formål som
kommunikation eller advarsel).
Bedesteder har efter artikel 27 i Loven om separationen af Kirke og Stat af 9. decem-
ber 1905 ret til at udføre offentlige bønnekald efter tilladelse. En sådan tilladelse gi-
ves ved kommunalt dekret efter anmodning. Borgermesteren beslutter, hvorvidt en
tilladelse skal gives, og hvorvidt særlige begrænsninger skal indføres, eksempelvis
støjgrænser. Hvis der er uenighed mellem borgmesteren og formanden for trosam-
fundet træffes beslutningen af præfekten.
Det er ligeledes borgmesteren, der er ansvarlig for at sikre, at støjniveauet ikke for-
styrrer lokalmiljøet efter artikel 2212-1 i Lov om lokale myndigheder samt dekret af
16 marts 1906 vedrørende den administrative udførelse af ovenstående loven af
1905.
Det er specificeret, at bønnekald ikke ”generelt eller absolut” må begrænses eller for-
bydes. Dog kan de begrænses eller forbydes i tilfælde, hvor det er begrundet i hensy-
net til den offentlige orden og fred. Et forbud skal altså respektere tilbedelsesfrihe-
den, der er garanteret i artikel 1 i loven af 9. december 1905.
Under Covid-19 var alle religiøse steder lukkede, hvorfor bønnekald i denne periode
var forbudt. Så sent som i april d.å. anmodede lederen af partiet Rassemblement Na-
tional, Marine Le Pen, om ny lovgivning på området.
I praksis har kun omkring 1 pct. af de franske moskéer har et minaret. De fleste mo-
skéer kalder til bøn inden for lokalerne.
Generel lovgivning om støjgrænser?
I den generelle lovgivning om støjgrænser lovgives der både om generel støj fra na-
bolaget og støj fra specifikke aktiviteter. Hvad angår specifikke aktiviteter er der bl.a.
lovgivet om støjniveauet i forbindelse med industrielle og professionelle aktiviteter,
om etablissementer der spiller musik (bl.a. barer og restauranter) samt sports og fri-
tidssteder. Der findes ikke på samme måde en specifik lovgivning om støjniveauet
for religiøse steder, men disse skal ligeledes overholde den generelle bestemmelse,
der anfører, at ingen støj må påvirke den offentlige ro eller borgeres sundhed eller
privatliv. Artikel R1334-31 og -33 af loven om offentlig sundhed fastlægger desuden
konkrete decibelgrænser for det tilladte støjniveau i det offentlige rum i dag- og natte-
timerne.
Grækenland
Grækenland har ingen lovmæssig ramme, som forbyder bønnekald i det offentlige
rum. Bønnekald er ikke underlagt andre begrænsninger end dem, der er givet i den
nuværende lovgivning om støjgrænser generelt (FEK Β΄15 / 1996).
Det er ambassadens opfattelse at bønnekald ikke er så udbredt i Grækenland, udover
visse områder i Nordgrækenland (i Thrakien) hvor der befinder sig det muslimske
mindretal.
Ambassaden har talt med Mrs Callis Mitraka, Adviser to the Secretary General for
Religious Affairs, Ministry of Education & Religious Affairs.
Irland
Forbud mod eller begrænsninger af religiøse bønnekald i det offentlige rum
Irland har ingen national lovgivning, der specifikt forbyder religiøse bønnekald i det
offentlige rum og har heller ikke aktuelle overvejelser om at lovgive herom. I Irland
har der været lokal utilfredshed over planlagte opførte moskeer, bl.a. da der var en
bekymring for den støj, som bønnekald ville medføre. Derfor blev der i et tilfælde
kun givet tilladelse til opførelse af moskeen, hvis bønnekald ikke ville være hørbar
udenfor moskeens grund. Denne hændelse er tilbage fra 2017.
Generel lovgivning om støjgrænser mv.
Støjgrænser, og dermed også spørgsmålet om evt. støj ifm. religiøse bønnekald, bliver
reguleret gennem den irske miljø- og planlovgivning. Ministeren for kommunikation,
klimahandling og miljø har hjemmel til at fastsætte støjgrænser både generelt og i ud-
valgte områder, hvis det vurderes, at støjen forvolder skade. Støj defineres som foru-
rening og finder sted, hvis støjen er til gene, er til fare for menneskers sundhed eller
skader ejendom eller miljøet.
Hvis en borger efterspørger en støjgrænse, skal denne først kontakte den borger, som
udfører støjen. Derefter kan de lokale myndigheder kontaktes, som kan træffe kon-
krete afgørelser om eventuelle støjgrænser. Der er blevet udarbejdet en protokol til
de lokale myndigheder, som giver vejledning til den bedste fremgangsmåde. Fore-
kommer støjgener fortsat kan byretten også kontaktes. Herefter skal byretten tage en
beslutning baseret på begge parters argumenter. Denne procedure er simplificeret og
kræver derfor ikke advokatbistand.
I henhold til lovgivningen om støjgener og støjgrænser skelnes der typisk mellem føl-
gende områder:
- Defekte alarmer
- Støj fra erhvervslokaler
- Støj fra byggepladser
- Støj fra arbejdspladser
- Støj fra lufttrafik
- Trafikstøj
- Støj fra husstande
Ambassaden har talt med souschef, Fergal Brennan (Unit for Air Quality, Noise and Radiation,
Department of Communication, Climate Action og Environment).
Island
Det islandske jistitsministerium (Fanney Óskarsdóttir) oplyser, at der ikke har været
et sådant forbud i Island, og at det heller ikke er kommet på tale at gøre det.
Italien
Forbud mod eller begrænsninger af religiøse bønnekald i det offentlige rum
Italien har ingen national lovgivning, der forbyder religiøse bønnekald, ligesom der
heller ikke henvises eksplicit hertil i gældende lovgivning vedr. støjgener. Italien har
imidlertid et konkordat med Vatikanstaten, der tillader, at der ringes med kirkeklok-
ker i forbindelse med gudstjenester og religiøse ceremonier.
Ingen af de italienske moskeer benytter højtalerforstærkede bønnekald. I lyset af de
italienske covid-19 forsamlingsrestriktioner blev der under ramadanen i april/maj
2020 i enkelte områder i Italien foretaget bønnekald fra megafoner en gang om dagen
hver fredag. Der var forinden blevet givet tilladelse hertil fra lokale myndigheder,
som er samme procedure, der følges, når der skal gives tilladelse til demonstrationer
og andre arrangementer. Der er i den italienske indenrigspolitiske debat ikke umid-
delbart overvejelser om særlige restriktioner i forbindelse med religiøse bønnekald.
På regionalt og kommunalt plan i særligt Norditalien vedrører den politiske debat
derimod tilladelserne til selve oprettelsen af nye moskeer.
Generel lovgivning om støjgrænser
I henhold til italiensk lovgivning om støjgener og støjgrænser skelnes der mellem
seks forskellige kategorier af områder:
I. Særligt beskyttede områder
II. Beboelsesområder med lav befolkningstæthed samt begrænset tilstedeværelse
af kommercielle aktiviteter og trafik
III. Blandede områder med middel befolkningstæthed samt tilstedeværelse af
kommercielle aktiviteter og fortrinsvis lokal trafik
IV. Beboelsesområder med høj befolkningstæthed samt udbredt tilstedeværelse af
kommercielle aktiviteter og trafik
V. Overvejende industriområder
VI. Udelukkende industriområder
Der er fastsat forskellige tolerancetærskler for hver kategori i to forskellige tidsinter-
valler (06-22 / 22-06). Det er de enkelte kommuner, der inddeler områder i de for-
skellige kategorier, ligesom der lokalt kan fastsættes lavere støjgrænser.
I nedenstående tabel ses gældende grænseværdier for udledning af støj i de forskellige
områder og tidsintervaller målt i dB:
Ambassaden har talt med chef for afdelingen for udviklingskvalitet med beføjelser inden for støjgener
i det italienske miljøministerium, Antonio Ziantoni.
Kroatien
Efter at have indhentet oplysninger fra herværende udenrigs- og europaministerium
kan ambassaden indberette følgende.
Der gælder ikke et forbud mod eller begrænsninger af religiøse bønnekald i det of-
fentlige rum i Kroatien. Der er pt. ingen overvejelser fra kroatisk side om at indføre
et sådant forbud eller sådanne begrænsninger. Ifølge herværende udenrigs- og euro-
paministerium foreskriver den kroatiske lov om den retlige status af religiøse sam-
fund, at religiøse samfund frit kan udøve deres religiøse skikke/ritualer.
Herværende udenrigs- og europaministerium har videre oplyst, at der i Kroatien fin-
des en generel lov om luftforurening, som angiver foranstaltninger til undgåelse, af-
hjælpning og forebyggelse af negative virkninger fra støj på menneskers sundhed, og
som har betydning for mulighederne for at foretage religiøse bønnekald i det offent-
lige rum. Det er ikke tilladt at udføre arbejder og aktiviteter, der kan give anledning til
støjgener, som er skadelige for menneskers sundhed i beboelsesområder. Støjgenerne
må ikke overstige nærmere bestemte tærskelværdier, der er fastlagt ved en bekendtgø-
relse om tilladte grænser for støjniveau udendørs.
Ambassaden har været i kontakt med Tihana Balija, chef for afdelingen for menneskerettigheder i
det kroatiske udenrigs- og europaministerium.
Letland
Det lettiske justitsministerium har over for ambassaden oplyst, at der ikke er nogen
lovgivning, ej heller planer om at indføre lovgivning, der forbyder eller begrænser re-
ligiøse bønnekald i det offentlige rum, samt heller ikke nogen formuleret lovgivning
relateret til religiøs praksis.
Støjgrænser, der regulerer muligheder for at udføre bønnekald i det offentlige rum er
omfattet af de generelle støjgrænser fastlagt i lov nr. 16 af 7. januar 2014 “Procedure
of noise assessment and management” (på lettisk). Grænseværdier for støj udendørs
varierer efter tidspunkt på døgnet (dag/aften/nat).
Litauen
I Litauen er der ingen gældende lovgivning, som specifikt forbyder bønnekald i det
offentlige rum, og der findes ingen fremsatte lovforslag om dette. Bønnekald kan dog
sidestilles med andre former handlinger i det offentlige rum, og derfor gælder føl-
gende lovgivning:
Støj – fra blandet andet lydudstyr – der forstyrrer den offentlige ro, er som udgangs-
punkt forbudt alle steder i det offentlige rum. I nedenstående Tabel 1 angives de
konkrete grænser for, hvornår lydniveauet overstiger det tilladelige i forskellige sam-
menhænge.
Støj i tidsrummet mellem 19.00-07.00 kan anmeldeles uden konkret bevis for støjni-
veauet (dog kræves bekræftelse fra naboer) og straffes med bøde på 20-80 euro. Hvis
bestemmelsen overtrædes gentagne gange inden for et år, vil bøden stige betragteligt
op til 300 euro.
Ved anmeldelse af støj i dagtimerne påkræves det at have konkrete beviser for støjni-
veauet. Sådanne beviser omfatter en støjmåling, som skal foretages af de lokale myn-
digheder.
Tabel 1. Maximal allowed noise limits in residential and public buildings as well as
their surroundings
No Object
Time of
the day
Maximal noise
pressure level,
dBA
1. Residential premises, sleeping rooms at public
buildings, wards of stationary health care in-
stitutions
day
evening
night
55
50
45
2. Public buildings where teaching or education
takes place
– 55
3. In the neighbourhood of residential and pub-
lic buildings (except catering and cultural) af-
fected by transport
day
evening
night
70
65
60
4. In the neighbourhood of residential and pub-
lic buildings (except catering and cultural) ex-
cept for noise caused by transport
day
evening
night
60
55
50
5. At catering and cultural halls, shows, enter-
tainment, film screening venues
– 85
6. At open concert and dancing halls, during
shows and entertainment
day
evening
night
90
85
60
Ambassaden har været i skriftlig kontakt med Maksim Afanasjev, rådgiver, Den Internationale
Samarbejdsgruppe i det litauiske indenrigsministerium.
Luxemborg
Hvad angår bønnekald falder anvendelsen af højtalere generelt og grundet en relativ
liberal lovgivning under hvad der betegnes som fri religionsudfoldelse. Eneste be-
grænsning af anvendelsen kan i henhold til luxembourgsk grundlovs art. 19 opstå i
forbindelse med "bekæmpelse af overtrædelser, som måtte konstateres under fri reli-
gionsudfoldelse".
Hvad angår en hypotetisk fiksering af højtalere på en bygning kan der i forbindelse
med en byggeri-regulering findes forbehold mod sådanne installationer. Forbehol-
dene vil i så fald ikke være afledt af et forbud men snarere af sikkerhedstiltag til be-
skyttelse af cirkulation i offentligt rum.
Malta
Forbud mod eller begrænsninger af religiøse bønnekald i det offentlige rum
Malta har ingen national lovgivning, der forbyder religiøse bønnekald i det offentlige
rum, ligesom nogle kirkeklokker ringer en gang i timen, også om natten. Malta har én
officiel moske, og i den indenrigspolitiske debat er der ikke umiddelbart fokus på
støjgener fra moskeer eller fra det muslimske trossamfund. Den maltesiske debat
vedr. støjgener synes derimod primært at have fokus på den generelle manglende re-
gulering af støj i det offentlige rum.
Generel lovgivning om støjgrænser
Maltas gældende lovgrundlag om støjgener er spredt ud over flere forskellige ministe-
rier og instanser, hvoraf de fleste er uafhængige af hinanden. Dette kan besværliggøre
koordineringen af indsatserne mod støjgener. I gældende lovgivning om støjforure-
ning er der enkelte fastsatte støjgrænser på byggepladser. Herudover er der ingen
støjgrænser for hverken byggebranchen, underholdningssteder eller natklubber, hvor
en afgørelse derimod beror på en konkret subjektiv vurdering fra den ansvarlige in-
stans. Ved andre støjgener skal der indbringes en klage til politiet, der vurderer sagen
ud fra bestemmelser i straffeloven, hvor der sondres mellem nattestøj og dagsstøj
men uden specifikke fastsatte støjgrænser. Det er i sidste ende op til domstolene at
vurdere støjgrænserne.
Gældende maltesiske lovgivning synes først og fremmest at fokusere på støjgener fra
industri, vejtrafik samt lufthavnen og ikke på støj fra naboer, underholdningssteder
og natklubber. Malta har flere gange indtaget førstepladsen på Eurostats liste over
borgerere, der føler sig generet af støj fra naboer og nærområdet.
Ambassaden har talt med Denise Zahra i kontoret for ’Ambient Quality and Waste’ i maltesiske
myndighed for miljø og ressourcer.
Nederlandene
I Nederlandene (NL) betegnes religiøse bønnekald som en udøvelse af religion. Bøn-
nekald er dermed en del af retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed og be-
skyttet af artikel 6 i den nederlandske grundlov.
Artikel 10 i loven om offentlige manifestationer (Wet openbare manifestaties) fast-
slår, at religiøse bønnekald er tilladte ifm. religiøse ceremonier, begravelsesceremo-
nier og kald til praktisering af religion og tro. Dog har byrådet autoritet til at opstille
regler/standarder for længden og lydniveauet af bønnekaldet. Disse regler/standarder
bør dog ikke indebære tidtagning eller på anden måde unødigt begrænse bønnekaldet.
Der har for nylig været politisk debat i NL (primært i Amsterdams byråd) ifm. et ini-
tiativ fra den Blå Moske i Amsterdam, som introducerede bønnekald gennem eks-
terne højtalere. Ifølge Socialministeriet er der p.t. ingen planer om at indføre ny lov-
givning mhp. at begrænse lydniveauet ifm. bønnekald for religiøse organisationer.
Der er omkring 500 moskeer i NL og blot et fåtal af disse ser ud til at anvende eks-
tern lyd ifm. bønnekald (ingen præcise tal om dette). Pt. har moskeerne ikke introdu-
ceret retningslinjer for deres praksis, når de kalder til bøn i det offentlige rum.
Ambassaden har været i kontakt med Nienke Betlem, koordinator i Social- og Beskæftigelsesmini-
steriets direktorat for Integration og Samfund.
Norge
Der er intet forbud mod bønnekald i Norge. Forslag om forbud mod bønnekald
kommer med jævne mellemrum. Der er få moskeer som har bønnekald, som har fået
tilladelse i den forbindelse har det også været diskussion om, hvorvidt kommunale
støjforskrifter giver hjemmel til at regulere bønnekald.
Stortinget behandlede et lovforslag i 2000 om forbud mod bønnekald, som ikke fik
flertal. I forbindelse med lovforslaget udarbejdede lovafdelingen i justitsdepartemen-
tet en udtalelse:
”Lovafdelingen er kommet til at et generelt forbud mod bønnekald fra moskeer anta-
geligt vil være i strid med religionsfriheden, sådan som den er beskrevet i Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention artikel 9 og FN-konventionen om civile og
politiske rettigheder artikel 18. Bønnekald vil imidlertid kunne underlægges visse be-
grænsninger uden at dette vil stride mod Grundloven eller internationale menneske-
rettigheder Norge er bundet af, forudsat at disse begrænsninger er saglig begrundet
og proportionale i forhold til begrundelse og ikke-diskriminerende. Sådanne begræns-
ninger bør fortrinsvis følges af et generelt og indholdsneutralt regelværk, f.eks. støy-
forskrift. Efter Grundlovens § 2 vil adgangen til at nedlægge forbud mod bønnekald
være noget videre.” (Læs mere her: https://www.regjeringen.no/no/doku-
ment/dep/jd/anbud-konsesjoner-og-brev/brev/utvalgte_brev/2000/uttalelse-fra-
lovavdelingen-om-bonnerop/id90683/)
Ambassaden har været i kontakt med Fagdirektør Irene Tvedt Wangen i forbruger-, tros-, og livs-
synsafdelingen i Barne- og familiedepartementet
Polen
I Polen beskytter den forfatningssikrede religionsfrihed ikke blot troende og
trossamfund, men også borgere, som ikke ønsker at deltage i religiøse skikke
og ikke kan tvinges hertil – heller ikke passivt.
Fsva. muslimske bønnekald har bestemmelserne vedr. støjforurening i miljø-
beskyttelsesloven af 2001 størst relevans, hvorfor problematikken henhører
under Klimaministeriet.
Miljøbeskyttelseslovens paragraf 156 forbyder brug af lydsystemer i det offent-
lige rum, men undtager samtidig religiøs aktivitet og andre lovlige forsamlin-
ger. Paragraf 157 specificerer, at bystyrer kan begrænse anvendelsestiden for
støjende installationer, men undtager ligeledes installationer beliggende i religi-
øse bygninger. Lovgivningen vurderes at gælde for kirkeklokker og bønnekald
i lige stor grad.
Det bemærkes desuden, at der i det nordøstlige Polen findes en række muslim-
ske landsbyer, hvor muslimske samfund og menigheder har eksisteret siden re-
næssancen.
Ambassaden har taget udgangspunkt i et skriftligt svar fra Indenrigsministeriet.
Portugal
Portugal har ingen lovmæssig ramme, som forbyder bønnekald i det offentlige rum,
ej heller planer om det.
Ang. støjforurening findes der en lov ”Lei do Ruído” (støjlov), som gælder alle, bor-
gere såvel som organisationer, men som ifølge ambassadens oplysninger sjældent
håndhæves, da der forekommer en generel tolerance mellem organisationer, religiøse
samfund og nabolag. Der er ifølge oplysningerne ingen kendskab til lokale konflikter
ang. støj fra hverken kirkeklokker eller bønnekald, og i visse tilfælde er der en gensi-
dig forståelse: Lissabons centrale moské har fx ikke haft bønnekald i årevis da tilbe-
dende ikke kom fra nærliggende områder og man derfor så det unødvendigt at på-
virke alle ikke-muslimske naboer med bønnekald.
Til yderligere information har Portugal ikke opgjort statistik over religiøse tilhørsfor-
hold siden 2011, men man anslog dengang at bl.a. jødiske, muslimske og andre typer
af religiøse tilhørsforhold end kristne og katolske borgere kun udgjorde ca. 0,6 pct. af
befolkningen.
Ambassaden har været i kontakt med Cristina Milagre, specialrådgiver i Kabinettet for Statssekre-
tæren for Integration og Migration.
Rumænien
I Rumænien findes ingen lovgivning, som forbyder bønnekald i det offentlige rum.
Der er heller ikke fremlagt lovforslag med dette sigte.
Ifølge den rumænske lov om religionsfrihed og det overordnede regime for religioner
(lov nr. 489/2006) er en organiseret religiøs bevægelse at betragte som en juridisk
person. I tilfælde af, at en juridisk person organiserer en religiøs handling i det offent-
lige rum, skal dette godkendes af lokale myndigheder.
Ifølge loven om normer for social sameksistens og offentlig orden (lov nr. 61/1991)
er det forbudt, også for juridiske personer, at støje i boligområder mellem kl. 22.00
og 08.00 og mellem kl. 13.00 og 14.00.
Ambassaden har talt med Florin Frunza, Direktør, Direktoratet for Relationer mellem Kulter,
Statssekretariatet for Kulter.
Schweiz
Det schweiziske Justits- og Politidepartement har oplyst, at opførelsen af minaretter i
Schweiz er forbudt. Opførelsen af moskeer og bønnekald er ikke omfattet af forbud-
det.
Muezzin-kaldet uden for en moske praktiseres så vidt Justits- og Politidepartementet
er orienteret ikke i Schweiz. Der er heller ikke kendskab til specifik lovgivning herom
på hverken kantonalt eller føderalt niveau.
Vedr. retten til religionsudøvelse: de schweiziske kantoner er ansvarlige for bestem-
melserne vedr. forholdet mellem kirke og stat. Staten kan i fællesskab med kanto-
nerne træffe foranstaltninger til opretholdelse af den religiøse ro og orden.
Bønnekaldet (så vel som klokkeringningen) er en handling, der er beskyttet af tros-
og religionsfriheden. Denne frihed omfatter den private frihed til at have en religiøs
overbevisning og friheden udadtil til - inden for visse grænser – at udtrykke, prakti-
sere og udbrede denne overbevisning. Iht. gældende retspraksis beskytter religionsfri-
heden dog ikke enhver adfærd, der står i relation til religion. Retspraksis og religiøs
lærdom siger overensstemmende, at det udadvendte udtryk af religionsfriheden ikke
kan gøres til religionsfrihedens urørlige kerneindhold. Dermed kan retten til at ytre
og udtrykke sine overbevisninger begrænses, hvis begrænsningerne beror på et til-
strækkeligt retmæssigt grundlag, overvejende er i offentlighedens interesse samt over-
holder proportionalitetsprincippet.
Støjniveauer: der findes talrige domstolsafgørelser ift. kristen klokkeringning. Bønne-
kald og klokkeringning er underlagt begrænsningerne i forbundslovgivningen om
miljøbeskyttelse, hvis der anvendes et anlæg iht. art. 7 i den nævnte lovgivning.
Derudover henviser det schweiziske Justits- og Politidepartement til to ældre publika-
tioner om emnet, som ambassaden ikke har adgang til, men hvis titler ambassaden
kan fremsendes, hvis dette ønskes.
Forholdet mellem bønnekald og klokkeringning: Opfordringen til bøn kan ift. støjni-
veau sammenlignes med ringning af kirkeklokker og er underlagt lignende begræns-
ninger. Set i lyset af de grundlæggende rettigheder er der også nævneværdige for-
skelle: Mens kirkeklokkerne er et lydsignal uden en tekstbesked og som timeslag også
har en sekulær funktion, er muezzinens kald en sunget trosbekendelse. Den eksklusi-
vitet, som det muslimske bønnekald jf. indholdet fremsætter i det offentlige rum, er
ikke uproblematisk ift. det religiøse samfunds fredelige sameksistens. Derudover er
der ikke tradition for bønnekald i Schweiz. Det vurderes derfor, at en mere restriktiv
vurdering af bønnekaldet i udgangspunktet ikke er diskriminerende.
Kilder: fuldmægtig Anne-Kathrin Lange i det tyske Forbundsindenrigsministeriums kontor for
grundlæggende rettigheder og forfatningsmæssige tvister, advokat Iringo Hockley i det schweiziske Ju-
stits- og Politidepartement samt åbne kilder.
Slovakiet
Det slovakiske kulturministerium, som er ressortansvarlig, oplyser, at der ikke er lov-
givning mod religiøse bønnekald i det offentlige rum i Slovakiet, og der er pt. ej heller
er overvejelser fra slovakisk side om dette. Religionsfrihed og retten til at udøve reli-
giøse skikke og ritualer i Slovakiet er sikret i forfatningen samt loven om religionsfri-
hed og den juridiske status for kirker og religiøse organisationer.
Slovakiets lovgivning om offentlig sundhed (Act. No. 355/2007 Col.) sætter grænser
for støjniveauet og vibrationer fra enhver kilde. Loven gælder også for religiøse sam-
fund, civilsamfund og enkeltpersoner.
Den fulde skriftlige besvarelse fra det slovakiske kulturministerium vedlægges.
Kilde: Ambassaden har været i kontakt med kontorchef Jan Juran og sagsbehandler Lucia Gre-
skova i det slovakiske kulturministeriums afdeling for kirkelige affærer.
Slovenien
Det slovenske kulturministerium, som er ressortansvarlig, oplyser, at der er ikke lov-
givning mod religiøse bønnekald i det offentlige rum i Slovenien og der er pt. ej hel-
ler overvejelser fra slovensk side om dette. Religionsfrihed og retten til at udøve reli-
giøse skikke og ritualer sikret i lovgivningen.
Fraværet af lovgivning mod religiøse bønnekald forhindrer dog ikke enkeltpersoner i
på juridisk vis at beskytte deres helbred mod støj fra bønnekald. Skulle sådanne sager
eksistere, er de dog ikke kendt af kulturministeriet. Det slovenske miljøministerium
og den romersk katolske kirke er for nuværende af den holdning, at mulige uønskede
og endda skadelige sideeffekter af ringning med kirkeklokker skal drøftes og løses fra
sag til sag i dialog med de berørte personer og lederen af den lokale kirke.
Det oplyses, at det muslimske samfund i Slovenien (ca. 5 pct. af befolkningen) for
nylig har opført en moské i Ljubljana (den eneste i landet), og at der vil blive kaldt til
bøn via et optaget bønnekald af en muezzin, hvilket er identisk med kirkeklokkering-
ning. Som følge af moskéens arkitektur vil muezzinens bønnekald være meget dis-
kret.
Den fulde skriftlige besvarelse fra det slovenske kulturministerium vedlægges.
Kilde: Ambassaden har været i kontakt med kontorchef Gregor Lesjak i det slovenske kulturmini-
steriums afdeling for religiøse samfund.
Spanien
Har Spanien lovgivet eller overvejer at lovgive om et forbud mod eller be-
grænsninger af religiøse bønnekald i det offentlige rum?
Der er i Spanien ingen national eller regional lovgivning, der forbyder eller begrænser
religiøse bønnekald i det offentlige rum. Spanien har heller ikke aktuelle overvejelser
om at lovgive herom. Religionsfrihed, herunder retten til at udøve sin religion er be-
skyttet af den spanske forfatning i §2 stk. 16.
Religiøse bønnekald reguleres gennem den spanske lovgivning for støj (Ley 37/2003,
de 17 de noviembre, del Ruido). Heri fastlægges støjgrænserne for følgende områder:
 Motorkøretøjer
 Toge
 Fly
 Vejinfrastruktur
 Jernbaneinfrastruktur
 Lufthavnsinfrastruktur
 Maskiner og udstyr
 Byggeri og anlægsarbejde
 Industrielle aktiviteter
 Kommercielle aktiviteter
Lovgivningen definerer støj som forurening. Støjen er til gene, hvis den er til fare for
menneskers sundhed eller skader ejendom eller miljøet. De selvstyrende regioner har
lovhjemmel til at fastsætte yderligere krav for støj og har kompetencen til at foretage
løbende kontrol af områder med støjgrænseniveauer. Overholdes de fastsatte støj-
grænseniveauer ikke, kan myndighederne – alt efter forseelsens karakter – tildele bø-
destraffe fra 600 euro og op til 300.000 euro.
Der er ingen specifikke bestemmelser i den gældende lovgivning, der vedrører eller
på anden måde begrænser religiøse bønnekald. Der kan dog, jf. §9 i gældende lovgiv-
ning, anmodes om en dispensation for gældende støjgrænseniveauer for officielle,
kulturelle, religiøse eller andre lignende arrangementer. Anmodningen skal dog først
godkendes af myndighederne i de selvstyrende regioner.
Ambassadens kontakt oplyser, at der ingen lokale støjbegrænsninger har været ind-
ført for religiøse arrangementer, herunder religiøse bønnekald.
Ambassaden har været i kontakt med Mercedes Murillo Muñoz, kontorchef i Afdelingen for Reli-
gionsfrihed under Ministeriet for Statsministeriet, Relationer med kongressen og Demokratisk hu-
kommelse.
Storbritannien
De britiske myndigheder oplyser, at Storbritannien har tradition for at anerkende og
opretholde princippet om trosfrihed for alle borgere. Religions- og trosfrihed for alle
er et vigtigt princip i et frit samfund.
Storbritannien har ikke lovgivning mod bønnekald. Regulering af støjgener sker
jævnfør Environmental Protection Act, 1990 (https://www.gov.uk/guidance/noise-
nuisances-how-councils-deal-with-complaints), hvoraf det fremgår hvilke typer støj
som er, og ikke er, omfattet af loven.
Loven håndhæves af de lokale myndigheder, som er ansvarlige for at vurdere, og be-
handle klager over støjgener, der kan opfattes som ulovlige (statutory nuisance). Lo-
kale myndigheder har ligeledes hjemmel til at give dispensation.
Lovgivningen gælder for muslimske bønnekald såvel som kirkeklokker. Muslimske
bønnekald er overvejende ikke tilladt i Storbritannien, men under ramadanen i år,
blev der, på grund af corona-krisen, givet dispensation til moskeer i bl.a. Waltham
Forest Council og Newham Council. Mens kirkeklokker overvejende er tilladt, be-
handles disse ligeledes i overensstemmelse med ovenstående lovgivning, og indgives
en klage, kan ringen med klokker beordres indstillet eller dæmpet, såfremt det vurde-
res, at de udgør en ulovlig støjgene.
Sverige
Der findes ingen forbud i Sverige mod bønnekald, og der planlægges for nærværende
ingen forbud mod bønnekald i det offentlige rum på nationalt niveau.
I løbet af Riksdagsåret 2018-2019 blev der fremsat forslag fra Sverigedemokraterne
om at forbyde bønnekald i det offentlige rum, og et fra Kristendemokraterne om at
undersøge muligheden for lokalt at regulere bønnekald. Partierne havde i sine forslag
henvist til grundlovens bestemmelser om religionsfrihed, herunder at ingen kan på-
tvinges at bekende sig til en bestemt religion (”negativ religionsfrihet”). Det muslimske
bønnekald menes at indeholde en tvungen religionsudøvelse, da den indeholder den
muslimske trosbekendelse.
Forslagene blev sendt i behandling i det svenske forfatningsudvalg 2018-2019 og af-
vist i juni 2019 med henvisning til 2. kapitel, § 19, 20, og 22 i Sveriges grundlov og
den europæiske konvention om menneskerettigheder (artikel 9.1-9.2). Derudover
blev der henvist til nedenstående dom i en sag om bønnekald i Växjö. Se evt. s. 30-34 i
linket her
En muslimsk menighed i Växjö fik efter anmodning i maj 2018 tilladelse af politiet til
bønnekald. En gruppe borgere påklagede politiets beslutning med henvisning til et
muligt brud på ordensreglementet forårsaget af støjgener, samt den svenske grund-
lovs bestemmelser vedrørende religionsfrihed (Kap. 2, § 2 og §22) og europakonven-
tionens bestemmelser (artikel 8 & 9) vedrørende statens beskyttelse af frihedsret-
tigheder. Politiets tilladelse til bønnekaldet blev dog stadfæstet. Det skete i november
2018 i forvaltningsretten i Malmø, og siden i kammerretten (højere forvaltningsdom-
stol) i Göteborg i april 2019. Argumentet om, at bønnekaldet var i strid med grundlo-
vens bestemmelser mod religiøs tvang blev underkendt med henvisning til de støj-
mæssige begrænsninger, som politiet satte for bønnekaldet, samt beskyttelsen af den
positive religionsfrihed, dvs. friheden til at udøve sin religion offentligt. Hermed
mente domstolen, at politiets tilladelse var i overensstemmelse med forfatningens og
Europakonventionens beskyttelse af såvel den positive som den negative religionsfri-
hed samt ordensreglementet.
I dommen betones, at staten ved afvejning af forskellige frihedsrettigheder skal gøre
det på en måde, der i det enkelte tilfælde fremmer et demokratisk samfund. Kammer-
retten finder derfor, at politiets krav har været proportionelle, når det gælder sagen
om bønnekald, særligt når det gælder tidspunktet (en formiddag om ugen), varighe-
den (3 min) og det maksimale lydniveau (max 110 decibel) for bønnekaldet.
Baseret på Kammerrettens afgørelse i Göteborg i april 2019, Forfatningsudvalgets betænkninger fra
Rigsdagsåret 2018-2019 samt kontakt til Peter Lindström fra Justitiedepartementet.
Tjekkiet
Ambassaden har været i kontakt med Pavla Bendová, afdelingschef for den selvstæn-
dige afdeling for kirker og trossamfund i det tjekkiske Kulturministerium, der har op-
lyst følgende:
Tjekkiet har hverken lovgivet eller overvejer at lovgive om et forbud mod eller be-
grænsninger af religiøse bønnekald i det offentlige rum.
Lov nr. 3 af d. 7. januar 2002 om kirker og trossamfund giver forfatningsmæssige garantier
for religionsfrihed både inden for individuelle og kollektive rammer, regulerer status
for registrerede kirker og trossamfund samt fastsætter måden, hvorpå statsadmini-
strationen håndterer sager om kirker og trossamfund. Religiøse bønnekald i det of-
fentlige rum er ikke omfattet i lovgivningen.
Ambassadens bemærkninger til baggrund
I Tjekkiets to moskéer, som findes i hovedstaden Prag og i den næststørste by, Brno,
foretages ikke religiøse bønnekald i det offentlige rum. Det samme gælder for et par
mindre bedesteder i byer, hvor der bor muslimer, samt i Karlovy Vary og Teplice, der
er populære spa-destinationer for gæster fra muslimske lande.
Forud for opførelsen af moskéen i Brno i 1998 var der protester fra en del af byens
befolkning. Byrådet fastsatte derfor, at moskéen ikke må have en minaret, en kuppel,
og at den ikke stilistisk må afvige fra de omgivende bygninger. Moskéen i Prag er
også bygget uden minaret.
Der har været flere angreb på moskéen i Brno gennem årene. Siden 2015 har der
også været stigende islamofobiske tendenser i det tjekkiske samfund.
Det fremgik af den seneste folketælling i 2011, at der var 3.358 muslimer i Tjekkiet.
Oplysningen om religion var dog ikke obligatorisk. Ifølge eksperter er der i øjeblikket
op til 20.000 muslimer i Tjekkiet. De fleste af dem forsamles ikke og er ikke organise-
ret på nogen måde. For det mindretal, der gør det, sker det på grundlag af fælles etni-
citet, ikke af religiøse årsager. Det forholdsvis lille og velintegrerede muslimske sam-
fund i Tjekkiet viser ikke tegn på radikalisering. Der eksisterer ikke socialt udelukkede
lokaliteter eller parallelle sociale strukturer.
Tyskland
Det tyske Forbundsindenrigsministerium oplyser, at ansvaret for spørgsmål vedr.
lovligheden af bønnekald ligger hos kommunerne og derfor skal bestemmelserne
vedr. bønnekald tage udgangspunkt i de lokale forhold og ikke på føderalt niveau.
Grundlæggende bruger man den samme målestok, som man bruger for liturgisk klok-
keringning for klassificeringen af muslimsk bønnekald over højttalere, og som er ble-
vet udviklet i retspraksis. Bedømmelsen af det muslimske bønnekald vil afhænge af
en samlet vurdering af den enkelte sag. I behandlingen af den individuelle sag vil der
blive lagt vægt på omgivelserne og de specifikke omstændigheder, og på det grundlag
truffet beslutning om behovet for bønnekaldet. Der vil blive lagt vægt på respekt for
sædvaner, om det er socialt passende og om der er almen accept i samfundet. I den
nuværende krisesituation giver forbundsindenrigsministeriet grundlæggende udtryk
for solidaritet over for tiltag, der styrker samhørigheden i samfundet.
Ifølge Indenrigsministeriets oplysninger er der kun truffet en domstolsafgørelse
herom, hvilket var ved forvaltningsdomstolen i Gelsenkirchen den 1. februar 2018.
Den pågældende sag drejer sig om et ægtepar, som klagede over, at byens forvaltning
havde givet en moske lov til at afholde bønnekald over dens højttalere hver fredag
fra kl. 12:00 til 14:00 på i alt 15 minutter. Der var givet tilladelse til maks. 55 decibel,
med enkelte udsving op til 85 decibel.
Afgørelsen kan læses på tysk her: https://www.justiz.nrw.de/nrwe/ovgs/vg_gelsen-
kirchen/j2018/8_K_2964_15_Urteil_20180201.html.
Ambassaden kan oplyse, at retten fandt, at byens forvaltning ikke i tilstrækkelig grad
havde inddraget borgerne og underkendte derfor byens godkendelse. Ægteparrets ar-
gumentation om retten til negativ religionsfrihed – at det muslimske bønnekald er en
del af den muslimske trosbekendelse og ikke kun en opfordring til bøn, som dermed
”påduttes” alle om man vil det eller ej – gav retten dog ikke medhold i.Afgørelsen fra
Gelsenkirchen er blevet anket og skal forhandles til september ved Overforvaltnings-
domstolen i Münster. Der findes dermed ikke retspraksis i Tyskland om, hvorvidt
(det muslimske) bønnekald er omfattet af den grundlovssikrede religionsudøvelse el-
ler ej, men det afgøres fra sag til sag med udgangspunkt i de givne omstændigheder.
Der har været retssager om klager over kristen klokkeringning – navnlig klager over
(sekulære) timeslag. Her har klagere ofte fået medhold, og timeslag må i reglen have
en maks. lydstyrke på ml. 40 og 65 decibel og skal indstilles om natten.
Spørgsmålet om lovligheden af og accept af bønnekald har været genstand for en-
kelte debatter under corona-pandemien. Den katolske kirke skriver på sit magasins
webside om eksempler på spændinger i lokalmiljøer. Da den tyske corona-nedlukning
var på sit højeste, var der ligeledes forbud mod afholdelse af gudstjenester, hvilket
nogle sogne kompenserede for ved at gennemføre mere klokkeringning som udtryk
for tilstedeværelse og opmuntring. I denne periode fandt også ramadanen sted, og
flere moskeer ansøgte om at få lov til at udøve bønnekald og fik i nogle kommuner
også lov til det. Dette udløste nogle steder en del debat og også kritik af moskéfor-
eningerne, som blev anklaget for at ønske sig nye beføjelser i en tid med mange af-
savn.
Det kan afsluttende nævnes, at nogle moskéforeninger har udviklet eller er ved at te-
ste forskellige former for bønnekald via apps.
Ungarn
Der er ingen lovgivning eller overvejelser om dette ift. bønnekald i det offentlige
rum. Der er ej heller anden lovgivning, der influerer på muligheden for at foretage
bønnekald i det offentlige rum.
Retssystemet i Ungarn garanterer religionsfrihed i bred forstand, hvilket bl.a. inklude-
rer beskyttelsen af religiøse handlinger og arrangementer (herunder bønnekald), som
finder sted udenfor eksempelvis kirker. Beskyttelsen inkluderer således udendørs bøn
og prædiken. Vedlagte dokument (“Regulation on the right to freedom of conscience
and religion in Hungary”) uddyber.
Angående islam er der i Ungarn ingen særlovgivning, og den religiøse praksis regule-
res således efter samme standarder uafhængigt af religion. Det bemærkes, at det mus-
limske fællesskab/samfund er forholdsvist småt i Ungarn, hvorfor det fra myndighe-
dernes side anføres, at mange af de udfordringer andre Vestlige lande har stået over
for, endnu ikke har fundet vej til Ungarn.
Ift. lydniveauet i relation til religiøse aktiviteter såsom bønnekald, anføres det fra
myndighederne, at der efter regimeskiftet fra kommunismen fandt et sagsanlæg sted,
hvor en enkeltperson sagsøgte en kirke for at ringe med kirkeklokkerne. Søgsmålet
blev dog afvist af retten med begrundelse i, at dét at ringe med kirkeklokkerne var en
del af europæisk og ungarsk kristen kultur. Siden har der ikke været andre søgsmål –
ej heller i relation til andre religioners offentlige bønnekald.
Ambassaden har været i kontakt med Barbara Kirschner-Briski, Head of Cabinet of the State Se-
cretary fra State Secretariat for Church and Minority Affairs, som er en del af premierministerens
kontor.
Østrig
Det østrigske Kultusamt (under Bundeskanzleramt), som er ressortansvarlig, oplyser,
at der ikke er lovgivning mod religiøse bønnekald i det offentlige rum i Østrig. Videre
er der heller ikke overvejelser om at lovgive herom, herunder fra regeringsside, i Øst-
rig. Ifølge ambassadens kontakt i Kultusamt har bønnekald ikke været et debatteret
tema i Østrig i de seneste mange år – ’og det er p.t. heller ikke et politisk tema’. Ej
heller det ’Islamiske Trossamfund i Østrig (IGGÖ)’ har haft behov for at få skabt
opmærksomhed herpå eller debat herom, ifølge Kultusamt. En mulig forklaring
kunne være at trossamfundet ikke er interesseret i at antænde et potentielt konflikt-
tema i Østrig.
(Det bemærkes i samtalen med Kultusamt, at man fra østrigsk side er meget optaget
af at få kommunikeret meget klart og gentagne gange over for ambassaden, at bønne-
kald ikke er et tema i Østrig. Der efterlades et indtryk af at man fra Kultusamts side
ikke ønsker, at dette tema skal blusse up i den offentlige debat i Østrig, amb.bem.).
Grundlæggende kan det oplyses, at religionsfriheden og frihedsrettighederne, der er
nedlagt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er konstitutionelt garante-
ret i Østrig. Religionsfriheden, som udgør fundamentet for kirker og trossamfund i
Østrig, lader sig sammenfatte med følgende grundsætninger:
- princippet om religiøs neutralitet; det østrigske retssystem er religiøst
neutralt og identificerer sig ikke med en bestemt kirke eller trossamfund
- princippet om sekularisme
- princippet om paritet; for alle retsligt anerkendte kirker og trossamfund
gælder det almindelige princip om ligebehandling og et forbud mod forskelsbehand-
ling (diskrimineringsforbud).
- mv.
Opførelsen af kirker, synagoger, moskéer m.fl. falder ind under denne garanterede re-
ligionsfrihed. Hvor omfangsrig og høj en religiøs bygning, som f.eks. en kirke eller
moské, må være, kan dog afhænge af de givne lokale forhold, dvs. bl.a. byggeregle-
mentet og definerede regler for arealanvendelser mv., som til dels underligger de
østrigske kommuners kompetenceområde. Derudover kan eventuelle regler om egns-
og landskabsbeskyttelse, som visse delstater har nedskrevet i deres delstatsforfatning
(ty: Landesverfassung), potentielt også finde anvendelse.
Fsva. spørgsmålet om støjgrænser mv. oplyses det i Kultusamt, at der ikke eksisterer
nogen differentiering mellem forskellige former for støj. Idet, hvis dette fandtes, bøn-
nekald i så fald de facto jo allerede var et tema i Østrig - hvilket det jo ikke er ifølge
Kultusamt. Man er i den forbindelse heller ikke bekendt med, hvorvidt (højtalerfor-
stærket) bønnekald bliver/er blevet praktiseret i Østrig eller ej (ifølge åbne kilder fo-
retages der bønnekald fra en moské i Wien – mere herom nederst i baggrundsafsnit-
tet).
Kultusamt er sparsommelig med at oplyse om, hvilke love om støjgrænser mv. der i
teorien kunne finde anvendelse ift. bønnekald i Østrig. Man henleder derfor ambas-
sadens opmærksom på rapporten Islam in Österreich (vedhæftet) fra 2010, som den
offentlige østrigske integrationsfond har udarbejdet. Ifølge rapporten kan den østrig-
ske lov om beskyttelse mod omgivelsesstøj (Bundes-Umgebungslärmschutzgesetz)
ikke finde anvendelse ift. bønnekald. Det væsentligste tilknytningspunkt som har be-
tydning for bønnekaldets tilladelighed i støjretsligt henseende er egns-/lokalplanens
kategori for den pågældende grund, hvorfra bønnekaldet skal lyde. Ifølge rapporten
vil det sige, at hvis disse egns-/lokalplansmæssigt fastsatte ”støjgrænser” (tilladte
emissioner) overholdes samt bønnekaldet ikke lyder før klokken 06.00 om morgenen,
bør der ikke være tale om et ’indgreb i naboernes konstitutionelt forankrede rettighe-
der’. Ifølge forvaltningsdomstolens stående domsafsigelse må naboer grundlæggende
affinde sig med emissioner (støj), der i omfang holder sig inden for rammerne af de i
egns-/lokalplanen fastsatte grænser. Hvorvidt en konkret kontrol af (støj)emissio-
nerne fra en religiøs bygning er tilladt eller ej, er uvist ifølge rapporten.
Baggrund
Ifølge offentlige kilder foretages der ’kun’ bønnekald fra moskéen i Wien – og ude-
lukkende om fredagen. I 2007 blev lydstyrken fra minareten sænket. Dette fulgte på
baggrund af et kompromis, der blev indgået mellem repræsentanter fra den pågæl-
dende moské og de involverede naboer til moskéen – en sagkyndig medarbejder fra
Wien kommune (afdeling for integration og diversitet) agerede mægler i sagen. Base-
ret på åbne kilder kan det videre oplyses, at der har været sager på delstatsniveau i
Østrig, hvor amtsbestyrelser/byråd har indgået kompromisser med trossamfund om
planer for højden på minerater og bønnekald. Af konkrete eksempler kan nævnes, at
der ifm. den påtænkte opførelse af en moské samt minaret i byen Telfs i Tirol i
2006/2007 var stor lokal modstand imod dette. Byrådet og trossamfundet enedes om
at minareten ”kun” måtte blive 15 meter høj (i stedet for 20 m), og at en muezzin
ikke ville foretage bønnekald fra minareten. Dette blev ifølge østrigsk presse endda
nedskrevet i tingbogen for den pågældende bygning. I en avisartikel fra 2007 udtaler
en medarbejder fra det østrigske Kultusamt ’at det er uvist, hvorvidt en sådan regule-
ring/ordning er juridisk holdbar hvis en sådan sag endte foran en højesteretsdom-
mer.’
I en klassisk arkitektonisk forstand er der fem (byggeteknisk genkendelige) moskéer i
Østrig, hvoraf de fire har tilhørende minaret(er). Derudover er der sammenlagt mel-
lem 350 og 400 moské-menigheder (bederum - ty: Moscheengemeinde) i Østrig. Det
estimeres, at der bor godt 700.000 muslimer i Østrig, hvilket svarer til ca. 8 procent af
Østrigs befolkning.
Kilde: Ambassaden har talt med chefen for det østrigske Kultusamt, der er den ressortansvarlige
myndighed på området.


Ministeren
Side 1/2
20. oktober2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2025 - 16035
Akt-id 3308744
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. september 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 529 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 529:
Vil ministeren oversende den undersøgelse, som fhv. udlændinge- og integrations-
minister Mattias Tesfaye under førstebehandlingen af B 185, forslag til folketings-
beslutning om forbud mod højtalerforstærket bønnekald og lignende religiøse yt-
ringer i det offentlige rum (folketingsåret 2019-20) oplyste han ville tage initiativ til,
og som skulle vedrøre, om der er indført forbud mod bønnekald i andre europæiske
lande, og hvordan sådanne forbud måtte være skruet sammen, og desuden inde-
holde en afklaring af den danske jura ift. grundloven, så det kunne undersøges,
hvordan et eventuelt forbud kunne effektueres herhjemme
Svar:
Bønnekald i det offentlige rum hører ikke hjemme i Danmark. Der er rigeligt med
moskeer, hvor muslimer kan udøve deres religion, uden at det skal ske med anmas-
sende, plagsomme og aggressive bønnekald gjaldende ud over hustagene. Det er
udansk og i mine øjne en utilbørlig udnyttelse af det danske samfunds gæstfrihed.
Jeg kan oplyse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet under den forrige rege-
ring i forlængelse af førstebehandlingen af B 185 igangsatte et arbejde med henblik
på i første omgang at redegøre for gældende ret i forhold til mulighederne for at
begrænse eller forbyde bønnekald i det offentlige rum. Derudover skulle undersø-
gelsen kortlægge udenlandsk praksis på området for efterfølgende at kunne rede-
gøre for mulighederne for at indføre ny regulering, som vil kunne begrænse eller
forbyde bønnekald i det offentlige rum.
Udskrivelsen af folketingsvalget i 2022 og den efterfølgende regeringsdannelse be-
tød imidlertid, at det videre arbejde blev stillet i bero bl.a. med henblik på at frigøre
ressourcer til øvrige prioriterede opgaver på Udlændinge- og Integrationsministe-
riets område. Der findes således ikke på nuværende tidspunkt en samlet, endelig
undersøgelse om mulighederne for at forbyde bønnekald i det offentlige rum.
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 529
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
Side 2/2
Jeg er altid åben for at gennemføre forbud for at beskytte Danmark mod islamise-
ring i det omfang, det overhovedet er muligt, og jeg vil derfor anmode mit ministe-
rium om at genoptage arbejdet med at afdække mulighederne for at forbyde bøn-
nekald i det offentlige rum.
Rasmus Stoklund
/
Jesper Kraft