UFU alm. del - svar på spm. 184 om, hvor mange af de medtaget voksne familiemedlemmer fra Bangladesh, der aktuelt er i beskæftigelse?

Tilhører sager:

Aktører:


UFU alm. del - svar på spm. 184.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ufu/bilag/0/3082171.pdf

Ministeren
Side 1/2
20. oktober 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Analyse og Monitorering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2025 - 16659
Akt-id 3320561
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Uddannelses- og Forskningsudvalget har den 18. september 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 184 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 184:
Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de medtaget voksne familiemedlemmer
fra Bangladesh, herunder ægtefæller, der aktuelt er i beskæftigelse?
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af UFU (alm. del) spm. 183, har 1.040 ægtefæl-
ler/partnere til bangladeshiske statsborgere med studieopholdstilladelse til videre-
gående uddannelse (både statsligt og ikke statsligt godkendte uddannelser) været
- eller er - bopælsregistreret i Danmark med opholdstilladelse som medfølgende
familie.
Nedenstående tabel viser, at 917 ud af de 1.040 ægtefæller/partnere fortsat var
registreret med bopæl i Danmark pr. 1 juli 2025. 819 ud af de 917 personer – sva-
rende til 89 pct. – var i lønmodtagerbeskæftigelse i juni 2025.
Tabel: Ægtefæller/partnere til bangladeshiske statsborgere med studieopholds-
tilladelse til videregående uddannelse, har været/er bopælsregistreret i Danmark
med opholdstilladelse som medfølgende familie, fordelt på status for ophold i
Danmark og beskæftigelsesstatus, pr. 1. juli 2025, antal
Antal Andel
beskæftigede
Fortsat bosat i Danmark 917 100%
I lønmodtagerbeskæftigelse 819 89%
Ikke i lønmodtagerbeskæftigelse 98 11%
Ikke bosat i Danmark 123
I alt 1.040
Anm.: Lønmodtagerbeskæftigelsen er opgjort pr. juni 2025.
Anm.: Antallet af personer med opholdstilladelse som medfølgende familie omfatter kun den periode, hvor ho-
vedpersoner (bangladeshiske statsborgere, som for første gang er indvandret til Danmark i perioden 2019-2024,
og som på et tidspunkt siden 2019 har opholdt sig i landet med opholdstilladelse til videregående uddannelse)
både var registeret med bopæl i Danmark og med studieopholdstilladelse til videregående uddannelse. Det be-
mærkes at studieopholdstilladelse til videregående uddannelse også kan inkludere opholdstilladelse til jobsøg-
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 184
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
Side 2/2
ningsophold. Jobsøgningsopholdet gives for perioden enten 6 måneders eller 3 års tilladelse til at søge job i Dan-
mark efter afslutningen af studiet. I opgørelsen kontrolleres der ikke for, hvorvidt hovedpersonerne var indskrevet
på studie. Der skelnes heller ikke mellem, hvorvidt opholdstilladelse til hovedpersonerne er givet med henblik på
videregående uddannelse på en statsligt godkendt eller ikke-statsligt godkendt uddannelsesinstitution.
Anm: Opholdstilladelser for indvandrede personer, som ikke har dansk/nordisk statsborgerskab, og som er født i
udlandet, bliver koblet vha. cpr-nummeret fra udlændingesagen i udlændingemyndighedernes fagsystem. Af tek-
niske årsager er det ikke i alle tilfælde, at der er blevet koblet et cpr-nummer til udlændingesagen. Derfor har
Danmarks Statistik valgt at imputere opholdstilladelser for de personer, der ikke har fået tilknyttet opholdstilladel-
sen via cpr-nummeret. 6 pct. af de personer, som indgår i opgørelsen, har imputeret opholdsgrundlag. Opgørelsen
er dermed behæftet med en vis usikkerhed.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata i Danmarks Statistik.
Ovenstående tal viser, at de medfølgende ægtefæller/partnere til studerende fra
Bangladesh i meget stort omfang er kommet til Danmark for at arbejde. Dette er
også en del af baggrunden for at regeringen har præsenteret en række stramninger,
der bl.a. skal sikre, at et studieophold i Danmark ikke bruges som en bagvej til det
danske arbejdsmarked. Dette indebærer bl.a., at vi afskærer muligheden for at
medbringe medfølgende familiemedlemmer for studerende på statsligt godkendte
videregående uddannelser. Herudover har Udlændinge- og Integrationsministeriet
allerede tilbage i foråret tilsvarende strammet reglerne for studerende på de ikke-
statsligt godkendte videregående uddannelser. Vi skal have lukket denne bagvej til
det danske arbejdsmarked.
Rasmus Stoklund
/
Henrik Kyvsgaard