IFU alm. del - svar på spm. 229 om Vestre Landsrets ændring af Hernings afgørelse om frakendelse af dansk indfødsret
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: IFU alm. del (Spørgsmål 229)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Mikkel Bjørn
IFU alm. del - svar på spm. 229.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ifu/spm/229/svar/2171184/3082137.pdf
Ministeren Side 1/2 20. oktober 2025 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2025 - 15432 Akt-id 3297235 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 5. september 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 229 (Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe- ren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 229: Vil ministeren redegøre for, at Vestre Landsret i afgørelsen i S-1982-24 har ændret byretten i Hernings afgørelse, således at der skete frifindelse for frakendelse af dansk indfødsret, herunder redegøre for, om afgørelsen giver anledning til at ind- bringe sagen for Procesbevillingsnævnet eller at foreslå ændringer af indfødsrets- loven? Svar: 1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå- let indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende: ”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigsad- vokaten, der har oplyst følgende: ”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en udta- lelse. Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at sagen vedrørte frakendelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8 A, idet den tiltalte i for- bindelse med sin ansøgning om dansk indfødsret i 2014 havde for- tiet, at han havde begået kriminelle forhold her i landet. Tiltalte blev ved Retten i Hernings dom af 2. oktober 2024 frakendt dansk indfødsret. Tiltalte ankede dommen med påstand om frifin- delse. Tiltalte blev ved Vestre Landsrets dom af 2. september 2025 frifundet for påstanden om frakendelse af dansk statsborgerskab. Vestre Landsret lagde i den forbindelse til grund, at tiltalte havde handlet med forsæt i forbindelse med ansøgningen om dansk indfødsret, Offentligt IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 229 Indfødsretsudvalget 2024-25 Side 2/2 men fandt efter en samlet proportionalitetsvurdering, at tiltalte ikke skulle frakendes dansk indfødsret. Landsretten lagde herved vægt på, at der er forløbet 9 år siden forholdet blev begået, at tiltalte har boet i Danmark siden han var 6 år gammel, at han er samboende med en dansk statsborger, med hvem han har et mindreårigt barn, og at han ikke har kontakt til personer i Irak. Statsadvokaten i Viborg forelagde efterfølgende Vestre Landsrets dom for Rigsadvokaten, som efter en samlet vurdering af sagen ikke fandt grundlag for at søge Procesbevillingsnævnet om anketilladelse til Højesteret.” 2. Jeg kan i forlængelse af Justitsministeriets bidrag bemærke, at dommen er et udtryk for en konkret afvejning af en række omstændigheder i den konkrete sag. Indfødsretslovens § 8 A blev senest ændret af den daværende socialdemokratiske regering ved lov nr. 453 af 20. april 2022 om ændring af indfødsretsloven (fraken- delse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.), hvorefter det i sager om frakendelse af statsborgerskab på baggrund af svig er obligatorisk, at der skal ske frakendelse af statsborgerskabet, medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Jeg finder på den baggrund ikke anledning til at foreslå ændringer af indfødsretslo- vens regler om frakendelse af statsborgerskab på baggrund af svig. Jeg er i øvrigt tilfreds med, at det i forbindelse med den seneste indfødsretsaftale af 2021 blev videreført,, at det, to år efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse, systematisk skal vurderes, om der er grundlag for at indlede inddragel- sessager på grund af fortielse af kriminalitet. Der er således et kontinuerligt fokus på, om der er anledning til at rejse sager om frakendelse af statsborgerskab på bag- grund af svig. Rasmus Stoklund / Christine V. Johansen