Henvendelse af 25/6-25 fra Borgerrepræsentanter Finderup og omegn ved Søren Riis Vester og Flemming Munk, Viborg, om Klode Mølle – Løvel og 0+ A13 motorvejsløsningerne
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om anlæg af ny midtjysk motorvej (strækningerne mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og mellem Give og Billund Vest). (Bilag 5)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om anlæg af ny midtjysk motorvej (strækningerne mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og mellem Give og Billund Vest). (Bilag 5)
Aktører:
Til Folketingets Transportudvalg Viborg d
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l10/bilag/5/3082104.pdf
Til Folketingets Transportudvalg Viborg d. 25.06.2025 Vi anmoder hermed om foretræde for Transportudvalget, vedrørende Klode Mølle– Løvel og 0+ A13 motorvejsløsningerne, gerne snarest og helst inden anlægsloven desangående sendes ud i høring. Efter særdeles konstruktive møder og dialoger med enkeltpersoner fra Transportudvalget, lokale politikere, vejdirektoratet og andre relevante personer, har vi tilegnet os yderligere værdifuld viden. Om såvel fordele, som ulemper for begge motorvejs linjeføringer. Vi er for udvikling og anerkender dybt behovet for bedre vej forhold her i det midtjyske og i særdeleshed i – til og fra omkring Viborg. Vi vil derfor anmode om foretræde for Transportudvalget, hvor vi vil vise en lille PowerPoint og fortælle om nogle virkelig gode og Innovative Infrastruktur for fremtidssikring af Motorveje via Innovation og Teknolog. Vi mener selv at vi kan bidrage med nytænkning på både klima- miljø og støj området, tiltag der giver bedre samfundsøkonomi i fremtiden. Tiltag der giver indtægter der kan spare – og bidrage til for høje drifts- og vedligeholdelses udgifter som er på nuværende motorveje. Tiltag der kræver væsentlige mindre arealer af god landbrugsjord og som bevarer store sammenhængende værdifulde skov -og naturarealer. Samt forslag der gør køre afstande kortere, en væsentlig faktor for ovenstående forhold. Hvert år anvendes der et betydeligt areal til veje og byggeri i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik udvides bebyggede områder, veje, jernbaner og andre trafikale anlæg stadig, og i 2021 optog disse arealtyper i alt 5.647 km², hvilket svarer til 13,1% af Danmarks samlede areal på 43.090 km². Det svarer til, at der hvert år bygges på et areal svarende til 2.700 fodboldbaner, eller 27 km², hvilket er et areal, der tidligere har været brugt til andre formål, som f.eks. landbrug. Det er vigtigt at bemærke, at dette arealforbrug har konsekvenser for både klima – og miljø. Og så taler vi forbavsende lidt om de omtrent 220.000 hektar der bruges til råstofindvinding, til bl.a. byggeri og veje. Offentligt L 10 - Bilag 5 Transportudvalget 2025-26 Vil Danmark forsat have plads til dette enorme areal forbrug? Samtidig med at vi skal have 390.000 mere nødvendig hektar natur iht. trepartsaftalen, arealer til vedvarende energi, solceller og vindmøller. Det mener Flemming og jeg ikke at Danmark har plads til, så herfor vil vi rigtig gerne på hele Danmarks vegne gerne fremlægge vores bidrag til nytænkning. Vi håber og tror virkelig at der vil være opbakning til nye innovative løsninger ved fremtidens vej – og byggerier, som kan sikre fremtidens klima – og miljø mål på en fremtidssikret måde. Flemming og jeg er lokalkendte i Viborgs omegn og bor nu i det vestlige opland, Flemming arbejder på Grundfos øst for Viborg. Jeg er født på Mors, boet øst for Viborg i min barndom. Har stor familie fra Thy, Skive, Randers til København, og har haft lejlighed i København og stadig sommerhus i Hvide Sande. Jeg driver tømrer- byggevirksomhed med opgaver her i Midtjylland og enkelte opgaver i København. Jeg driver deltidslandbrug med avl af Angus kødkvæg og Varmblod rideheste. I den forbindelse har jeg eksporteret en hel del dyr og hermed kørt land og rige tyndt med udenlandske kunder lige fra Gedser til Skagen. Vi har derfor begge indgående kendskab til vejnettet i Danmark på både godt og ondt. Vi ser frem til et konstruktivt foretræde for Transportudvalget. Vi vil udarbejde vores materiale og fremsende det på forhånd, så vi har mulighed for en god dialog med jer alle Transportordførere ved deputationen – og efterfølgende. På forhånd tak og med venlig hilsen og go velfortjent sommer. Søren Riis Vester Selvstændig tømrer – bygge virksomhed siden 1992 og deltidslandmand Fallevej 46 8800 Viborg s.vester@mail.dk mobil 40377457. Pva. Flemming Munk M.Sc. Ph.D. Certified Vibration Analyst, ISO 18436 Cat IV Fallevej 34, Finderup 8800 Viborg flemmingmunk@gmail.com Mobil: 25601362 Linkedin: https://www.linkedin.com/in/flemmingmunk/