Svar på spm. nr. S 65: Finder ministeren det acceptabelt, at Dansk Søredningsselskab ikke er udstyret med almindelig skibsradio med nødkanal 16, og at de ikke har det standardradiosystem (SINE-radioer), som benyttes af politi, redning og ambulancer, når det medfører, Dansk Sørredningsselskab forhindres i at kommunikere med de øvrige aktører, idet søredningsskibene ikke kan kommunikere direkte med politiets indsatsleder, brandvæsnets både eller ambulancer og akutlægebiler på land, og at al deres kommunikation skal gå via Flyvevåbnets Merlin-helikopter?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
- Til: Torsten Schack Pedersen
- Spørger: Joachim Hoffmann-Petersen
- Minister: ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
Svar på spm. nr. S 65.docx
https://www.ft.dk/samling/20251/spoergsmaal/s65/svar/2171095/3082085.pdf
Side 1/2 Besvarelse af spørgsmål nr. S 65 stillet af medlem af Folketinget Joachim Hoffmann-Petersen (KF) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 65, som medlem af Folketinget Joachim Hoffmann-Petersen (KF) har stillet til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab den 10. oktober 2025. Torsten Schack Pedersen Dato: 20. oktober 2025 Sagsnr.: 2025 - 2587 Akt-id.: 27870 Offentligt S 65 endeligt svar 2025-26 Side 2/2 Spørgsmål nr. S 65 stillet af medlem af Folketinget Joachim Hoff- mann-Petersen: ”Finder ministeren det acceptabelt, at Dansk Sørednings- selskab ikke er udstyret med almindelig skibsradio med nødkanal 16, og at de ikke har det standardradiosystem (SINE-radioer), som benyttes af politi, redning og ambu- lancer, når det medfører, Dansk Sørredningsselskab for- hindres i at kommunikere med de øvrige aktører, idet sø- redningsskibene ikke kan kommunikere direkte med poli- tiets indsatsleder, brandvæsnets både eller ambulancer og akutlægebiler på land, og at al deres kommunikation skal gå via Flyvevåbnets Merlin-helikopter?” Svar: Varetagelsen af kystredning er en vigtig del af det danske beredskab og en vigtig opgave for mit ministerium. Dansk Søredningsselskab (DSRS) yder et vigtigt supplement til den nationale Search And Rescue-struktur (SAR). Generelt ser jeg det som en stor styrke, at så mange frivillige og private aktører engagerer sig i beredskabet – både til lands og til vands – og dermed bidrager til at styrke samfundets samlede robusthed. Det ligger derfor inden for DSRS’ rammer selv at vurdere, hvilket ma- teriel der er tilstrækkeligt og egnet til de opgaver, de påtager sig. Det bemærkes, at DSRS har mulighed for at indgive en ansøgning til Center for Beredskabskommunikation under Beredskabsstyrelsen om adgang til SINE-radiosystemet ved at søge om optagelse som såkaldt "Anden Aktør". Ved vurdering af sådanne ansøgninger læg- ges der bl.a. vægt på, om aktøren løser opgaver, der understøtter det danske beredskab, eller om aktøren varetager funktioner, som i en krisesituation kan være samfundskritiske. Der henvises dertil til besvarelsen af spørgsmål nr. 419 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg oversendt den 9. oktober 2025.
FOU alm. del - svar på spm 419.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/spoergsmaal/s65/svar/2171095/3082084.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 419 (Alm. del) fra Forsvars-, Sam- fundssikkerheds- og Beredskabsudvalget Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 419 (Alm. del), som Fol- ketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har stillet til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab den 27. au- gust 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL). Torsten Schack Pedersen Dato: 9. oktober 2025 Sagsnr.: 2025 - 2149 Akt-id.: 21688 Offentligt FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 419 Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25 Offentligt S 65 endeligt svar 2025-26 Side 2/3 Spørgsmål nr. 419 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfunds- sikkerheds- og Beredskabsudvalg: ”Hvad er ministerens forklaring på, at der i dag er en geo- grafisk skævhed i søberedskabet, idet de offentlige red- ningsstationer primært er placeret på Vestkysten, mens de fleste ulykker til søs sker i de indre danske farvande?” Svar: Kystredningstjenesten og de offentlige redningsstationer er blot én af flere aktører i den danske eftersøgnings- og redningstjeneste (Se- arch and Rescue/SAR-tjenesten). Skibsfartens og Luftfartens Red- ningsråd beskriver i ”SAR Danmark, Bind 1” den danske SAR orga- nisation således: ”Den danske SAR-organisation er opbygget med bidrag fra mange statslige myndigheder, suppleret med bidrag fra kommunale og private organisationer. Frivillige ressourcer er til rå- dighed, men indgår ikke formelt i organisationen”. Den nationale SAR-strukturs faste, operative indsatsenheder omfat- ter: Flyvevåbnets redningshelikoptere og Søværnets maritime ind- satsenheder, Kystredningstjenesten, Marinehjemmeværnets fartø- jer, Beredskabsstyrelsens inspektionsfartøj og Landbrugs- og Fiske- ristyrelsens skibe. Joint Rescue and Coordinations Center (JRCC) Danmark har ansva- ret for at assistere nødstedte personer, skibe, havanlæg og luftfartø- jer i dansk eftersøgnings- og redningsområde. JRCC Danmark er or- ganisatorisk placeret i Nationalt Maritimt Operations Center (NMOC) i Søværnskommandoen, som er en del af Forsvarskommandoen. JRCC Danmark leder eftersøgnings- og redningsoperationer til havs eller i indre danske farvande. JRCC Danmark kan i udførelse heraf anmode om assistance fra relevante myndigheder og frivillige res- sourcer, som for eksempel Dansk Søredningsselskab. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd fastlægger løbende en række målepunkter (mål- og resultatkrav), der sætter rådet i stand til at følge og evaluere sø- og flyveredningstjenesten i Danmark samt Side 3/3 afdække udviklingstendenser i redningstjenestens operative indsats. I den seneste offentliggjorte årlige redegørelse for 2023 vurderer rå- det på baggrund af de fastlagte mål- og resultatkrav, at sø- og flyve- redningstjenestens indsats for året 2023 er tilfredsstillende.