UUI alm. del - svar på spm. 532 om initiativer til at stoppe tilstrømning af udenlandske studerende fra tredjelande

Ministeren
Side 1/2
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 22. september 2025 har udvalget efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 532
Vil ministeren i forlængelse af besvarelse af samrådsspørgsmål R-T den 16.
september 2025 redegøre for, hvilke konkrete initiativer man vil iværksætte for at
stoppe tilstrømningen af udenlandske studerende fra tredjelande til de danske
universiteter, herunder hvad der konkret menes med sætningen »en skærpelse af
adgangskravene til kandidatuddannelserne, redskaber til at opfange og
sanktionere snyd og en anderledes prisstruktur i forhold til deltagerbetalingen« i
svar på UFU alm. del – spm. 168?
Svar
Som jeg klart har tilkendegivet ved flere lejligheder skal muligheden for at komme
til Danmark for at studere ikke anvendes som en adgangsbillet til det danske ar-
bejdsmarked. Det har vi andre ordninger til.
Regeringen har derfor den 18. september lanceret en række initiativer, der skal
forhindre misbrug af studieopholdsordningen på både Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets område. Det omfatter
bl.a., at studerende fra tredjelande ikke længere skal kunne medbringe deres fa-
miliemedlemmer, og at deres jobsøgningsophold efter endt uddannelse forkortes
fra tre år til ét.
Initiativerne på Uddannelses- og Forskningsministeriets område er beskrevet nær-
mere i et faktaark offentliggjort på ministeriets hjemmeside den 18. september.
Jeg vedlægger faktaarket som led i min besvarelse. Allerede den 15. oktober im-
plementeres nogle af initiativerne, som skal være med til at sikre, at kun kvalifice-
rede ansøgere optages på universiteterne. Bl.a. vil universiteterne kunne kræve,
at en ansøger skal deltage i og bestå en kvalifikationstest, hvis der er tvivl om, at
ansøgeren opfylder adgangskravene til en uddannelse både fsva. faglige og
sproglige krav. Samtidig ophæves kravet om, at universiteterne skal varsle æn-
dringer ift. faglige krav mv. midlertidigt. Det indebærer, at universiteterne kan fast-
sætte yderligere faglige krav for adgang til deres uddannelser allerede i forbin-
delse med vinteroptaget.
20. oktober 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
598861
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 532
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
Side 2/2
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Bilag Faktaark om initiativerne på Uddannelses- og Forskningsministeriets om-
råde


Faktaark
Initiativer, der skal
begrænse mulighederne
for at misbruge
studieopholdsreglerne
I dette faktaark beskrives initiativer, som Uddannelses- og
Forskningsministeriet vil iværksætte for at begrænse
mulighederne for, at studerende fra tredjelande kan
misbruge studieordningerne for at opnå adgang til det
danske arbejdsmarked.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil iværksætte initiativer på universitetsområdet, der
blandt andet skal understøtte, at ansøgere, der optages på kandidatuddannelserne, har de
rette faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen og en intention om at studere
med henblik på efterfølgende relevant beskæftigelse
1. Skærpelse af faglige adgangskrav til kandidatuddannelserne og
bedre udvælgelse af kvalificerede ansøgere
Skærpelse af faglige adgangskrav
Universiteterne får mulighed for at skærpe de faglige krav til kandidatuddannelserne for
alle ansøgere. De skal f.eks. kunne stille flere krav til ansøgernes opnåede viden, kompe-
tencer og færdigheder fra deres adgangsgivende uddannelse. Adgangsbekendtgørelsen
fastsætter i dag, at adgangskrav til en kandidatuddannelse kun kan fastsættes i form
af bestået antal ECTS-point inden for relevante fagområder, dvs. at universiteterne
ikke kan fastsætte krav om f.eks. konkrete færdigheder indenfor et fagområde med re-
levans for uddannelsen.
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 532
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
2
Faktaark
Uddannelses- og Forskningsministeriet
En udvidelse af rammerne for fastsættelse af faglige adgangskrav vil også gøre det let-
tere for universiteterne at kunne benytte kvalifikationsprøver i de tilfælde, hvor univer-
siteterne er i tvivl om, en ansøger i praksis lever op til kravene til en konkret kandidat-
uddannelse.
På uddannelser med flere kvalificerede ansøgere end pladser vil universiteterne få
bedre muligheder for at foretage en indledende rangering af alle deres kvalificerede
ansøgere, så de lettere kan frasortere de mindst kvalificerede ansøgere og derefter
lave mere dybdegående vurderinger af de resterende ansøgninger. En hurtigt arbej-
dende taskforce med repræsentanter fra universiteterne skal inden udgangen af 2025
fastlægge rammerne for hvilke udvælgelseskriterier, der kan benyttes til en indledende
rangering af ansøgere.
Udgangspunktet er, at universiteterne fastsætter et antal studiepladser på de enkelte
uddannelser og på den baggrund opstiller kriterier til at foretage en indledende range-
ring. Et redskab kan f.eks. være en optagelsesprøve eller karakterniveau.
Mere målrettede sprogtests
På de engelsksprogede kandidatuddannelser stilles der krav om, at ansøgeren skal have
bestået engelsk på mindst B-niveau. Kravet kan bl.a. opfyldes gennem bestemte sprog-
tests, der fremgår af adgangsbekendtgørelsen for universitetsuddannelserne.
Fremover får universiteterne i højere grad selv lov til at vælge, hvilke internationale
sprogtests de vil anerkende – f.eks. for at kunne afvise brug af bestemte testtyper ved
mistanke om snyd. Og hvis universiteterne ud fra ansøgernes uddannelsesdokumenter
er i tvivl om, de har tilstrækkelige sprogkompetencer, får universiteterne mulighed for at
teste ansøgere.
Hvis der er mistanke om, at en studerende er optaget på et urigtigt grundlag, får univer-
siteterne også mulighed for, efter optagelse, at kræve en efterprøvning af den stude-
rendes sprogkundskaber ved en test eller lignende.
Ny, systematisk monitorering af optaget af studerende fra tredjelande
For at kunne gribe tidligt ind, hvis der opleves en uhensigtsmæssig adfærd i optagelsen
til kandidatuddannelserne, vil Uddannelses- og Forskningsministeriet desuden indføre
en ny, systematisk monitorering af optaget og tilgangen af tredjelandsborgere på de vi-
deregående uddannelser fra 2026.
Der udarbejdes årligt en opgørelse til uddannelses- og forskningsministeren. Hvis der
konstateres betydelige ændringer i udviklingen, f.eks. for enkeltstående nationaliteter,
går Uddannelses- og Forskningsministeriet i dialog med uddannelsesinstitutionerne om
baggrunden for udviklingen og behovet for at iværksætte tiltag, der kan dæmme op for
udviklingen.
2. Styrkelse af universiteternes kontrol af ansøgernes
uddannelsesdokumenter
Krav om verificerede eller fysiske uddannelsesdokumenter for alle internationale stu-
derende før studiestart
3
Faktaark
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Fremover stilles krav om, at universiteterne skal se verificerede udenlandske uddannel-
sesdokumenter før ansøgere fra tredjelande kan modtage et endeligt tilbud om opta-
gelse. Et nationalt krav om, at ansøgerne skal sende verificerede dokumenter før de op-
tages, vil kræve, at universiteterne arbejder mere systematisk med ægthedskontrol af
de udenlandske uddannelsesdokumenter.
Mulighed for sanktionering ved forsøg på snyd eller indgivelse af urigtige oplysninger
Universiteterne vil derudover som noget nyt få mulighed for at sanktionere ansøgere til
de videregående uddannelser for forsøg på snyd eller indgivelse af urigtige oplysninger,
f.eks. ved at ansøgeren kan udelukkes fra at søge optagelse på det pågældende univer-
sitet i en periode. Herudover undersøges mulighederne for, at universiteterne også skal
kunne dele oplysninger om forsøg på snyd.
3. Strammere kontrol af manglende studieaktivitet
Nyt studieaktivitetskrav for studerende, der er i landet på en studieopholdstilladelse
Der indføres et nyt studieaktivitetskrav, som gælder for studerende, der er i landet på
studieopholdstilladelse. Universiteterne og de andre videregående uddannelsesinstituti-
oner forpligtes til at identificere og udskrive studerende, der er i landet på en studieop-
holdstilladelse, hvis de studerende ikke lever op til en række nye centralt fastsatte stu-
dieaktivitetskrav.
Universiteterne vil desuden få mulighed for at indføre en studiestartsprøve på kandidat-
uddannelserne, så optagne uden de rette kvalifikationer, eller som ikke møder op, kan
udskrives af uddannelsen tidligst muligt og dermed mister deres opholdstilladelse.
4. Højere studiegebyrer samt større betaling up-front
Større andel af studiegebyret betales up-front
Der lægges op til, at udenlandske selvbetalere skal betale en større andel af den samlede
deltagerbetaling i forbindelse med studiestart. Der kan også indføres krav om, at stude-
rende fra tredjelande skal stille en bankgaranti i forhold til betaling af den samlede del-
tagerbetaling for hele uddannelsen.
Mulighed for at fastsætte en højere deltagerbetaling
I dag fastsætter universiteterne selv deltagerbetalingen for udenlandske studerende ud
fra universiteternes omkostninger til de enkelte uddannelser. Der ses store forskelle på
deltagerbetalingen for de enkelte uddannelser – også indenfor samme område.
Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemfører en afdækning af niveau og beta-
lingsflow i forbindelse med deltagerbetalingen for studerende fra tredjelande, der opta-
ges på en dansk kandidatuddannelse. Formålet er at afdække, om priserne på visse ud-
dannelser er sat for lavt, og afdække muligheden for at fastsætte en mindstepris for
deltagerbetaling.
På baggrund af undersøgelsen vil der forventeligt kunne indføres ny prisstruktur.