UUI alm. del - svar på spm. 533 om hvor mange udlændinge med falske papirer på universiteterne der fortsat opholder sig i Danmark
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UUI alm. del (Spørgsmål 533)
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Mikkel Bjørn
UUI alm. del - svar på spm. 533.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uui/spm/533/svar/2170969/3082058.pdf
Ministeren Side 1/1 Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 22. september 2025 har udvalget efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del spørgsmål 533 Vil ministeren i forlængelse af besvarelse af samrådsspørgsmål R-T den 16. september 2025 redegøre for, hvor mange af de udlændinge, der er blevet opdaget i at aflevere falske papirer til de danske universiteter, som fortsat ophol- der sig i Danmark i dag? Svar I de tilfælde, hvor en uddannelsesinstitution konstaterer, at fremlagte uddannel- sesdokumenter ikke er ægte – enten i forbindelse med ansøgning om optag, eller efter den pågældende er optaget – giver institutionerne besked til udlændinge- myndighederne på Udlændinge- og Integrationsministeriets område. Her tager man sig af de opholdsretlige konsekvenser. I de fleste tilfælde, hvor universiteterne har konstateret, at fremlagte uddannelses- dokumenter ikke er ægte, er der tale om ansøgere. De vil derfor ikke kunne få stu- dieopholdstilladelse, da de ikke er optaget på en uddannelse, og de må således antages ikke at befinde sig i Danmark. For så vidt angår de tilfælde, hvor de studerende er optaget på en universitetsud- dannelse, henvises til svar på UFU alm. del. spm. 173 (2024-2025). Det bemærkes endvidere, at regeringen har meldt ud, at Nationalt ID-Center på Udlændinge- og Integrationsministeriets område kommer til at gennemgå allerede meddelte studieopholdstilladelser for borgere fra Bangladesh og Nepal for at vur- dere, om opholdstilladelserne er meddelt på baggrund af falske dokumenter. Med venlig hilsen Christina Egelund 20. oktober 2025 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 1260 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 598861 Offentligt UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 533 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
Bilag til UUI alm. del spm. 533 - svar på UFU alm. del spm. 173.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uui/spm/533/svar/2170969/3082059.pdf
Offentligt UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 533 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25