KEF alm. del - svar på MFU spm. 488 om notat, der redegør for, hvordan en CO2e-budgetmodel for klimamål under klimaloven kan udformes og operationaliseres

Side 1/2
Ministeren
Dato
20-10-2025
J nr. 2025 - 4948
Akt-id 706911
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Svar på KEF alm. del – spm. 488
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 26. september 2025 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 488, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål 488
Vil ministeren udarbejde et notat, der redegør for, hvordan en CO2e-budgetmo-
del for klimamål under klimaloven kan udformes og operationaliseres, så den
kan erstatte de nuværende hybridmål i klimaloven, som Klimarådet anbefaler?
De udarbejdede forslag til modeller bør bygge på en lineær reduktion af Dan-
marks drivhusgasudledninger fra 2030 til 2050, være opdelt i femårige interval-
ler (2031-2035, 2036-2040 osv.) og sikre, at de samlede udledninger i hvert in-
terval holder sig inden for et fastsat udledningsbudget. Notatet må gerne om-
fatte flere forskellige forslag til modeller. Der henvises til Klimarådets rapport
»Danmarks klimamål i 2035 – 10 spørgsmål og svar om et kommende 2035-
mål«, klimaraadet.dk, november 2024.
Svar
De danske nationale klimamål er fastsat som punktmål. Med et punktmål skal
drivhusgasudledningen reduceres med en fastlagt procentdel i et specifikt år. Et
alternativ hertil er, at fastsætte klimamål som budgetmål. Med et budgetmål skal
drivhusgasudledningerne reduceres til et fastlagt niveau i gennemsnit i en be-
stemt periode fx 2031-2035. Danmark har en række budgetmål fsva. de danske
reduktionsforpligtelser under byrdefordelingsaftalen og LULUCF-forordningen i
EU.
Fastsættelsen af et budgetmål kræver, at der træffes en række politiske valg om
arkitekturen, herunder bl.a. periodens længde, reduktionsstiens udformning og
muligheder for flytning af over-/underskud mellem årene og perioderne. Klimarå-
det har angivet en række eksempler og anbefalinger i deres rapport Danmarks
klimamål i 2035 – 10 spørgsmål og svar om et kommende 2035-mål.
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 488
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/2
Idet reduktionsmankoen ved et budgetmål opgøres som den akkumulerede for-
skel mellem drivhusgasudledningen og reduktionsstien, så vil udsving i den bag-
udrettede drivhusgasopgørelse påvirke reduktionsmankoen, hvilket kan give
store udsving. Når drivhusgasopgørelsen for et år foreligger (hvilket sker hvert
år i marts med to års forsinkelse) vides det, om drivhusgasudledningen holdt sig
under eller over reduktionsstien i det pågældende år. Hvis drivhusgasopgørel-
sen fx viser, at udledningen var 1 mio. tons over reduktionsstien, så stiger re-
duktionsmankoen for den resterende periode med 1 mio. tons. Idet der jævnligt
sker korrektioner af den historiske drivhusgasopgørelse kan vurderingen af
målopfyldelse ændres signifikant fra det ene år til det andet, da reduktionsman-
koen akkumulerer over perioden, jf. boks 1.
Boks 1
Eksempel på udsving i reduktionsmanko ved budgetmål
I dette eksempel tages der udgangspunkt i, at der fastsættes et budgetmål for perioden 2030-2035. Det læg-
ges til grund, at det i opgørelse og fremskrivning i året 2033 skønnes, at drivhusgasudledningen rammer re-
duktionsstien i alle år, hvormed der skønnes en opfyldelse af budgetmålet. Bemærk, at i året 2033 foreligger
der en drivhusgasopgørelse for årene 2030 og 2031 (idet opgørelsen foreligger med to års forsinkelse).
I året 2034 foreligger drivhusgasopgørelsen for 2032, og det lægges til grund, at denne viser at opgørelsen
for 2030 og 2031 opjusteres med 1 mio. ton i begge år, og at udledningen for 2032 var 1 mio. ton højere end
skønnet i fremskrivningen. Dette medfører isoleret set, at reduktionsmankoen til målet øges med 3 mio. ton.
Hvis det yderligere lægges til grund, at fremskrivningen for resten af perioden ligeledes opjusteres med 1
mio. ton i hvert af årene 2033, 2034 og 2035, medfører dette, at den samlede reduktionsmanko til målet
skønnes til 6 mio. ton.
For igen at kunne sikre målopfyldelse, skal der i året 2034 således træffes politiske beslutninger for reduktio-
ner på 6 mio. tons, som realiseres i året 2035.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Med venlig hilsen
Lars Aagaard