SOU alm. del - svar på spm. 835 om, hvordan det er i uoverensstemmelse for hjemmelgrundlaget for puljen (til behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug) at lægge tidligere tilskudsmodtageres resultater til grund for styrelsens vurdering af ansøgere til puljen

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets socialudvalg
Folketingets socialudvalg har d. 17. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 835 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 835:
”Social- og boligministeren oplyser den 20. maj 2025 i sit svar på SOU alm. del
- spørgsmål 532 til Folketingets Socialudvalg, at det er i uoverensstemmelse
med hjemmelgrundlaget for ansøgningspuljen til behandlingstilbud til børn og
unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug, at lægge tidligere
tilskudsmodtagers resultater til grund for styrelsens vurdering af ansøgninger til
puljen. Vil social- og boligministeren derfor redegøre for, hvordan det er i
uoverensstemmelse for hjemmelgrundlaget for puljen at lægge tidligere
tilskudsmodtageres resultater til grund for styrelsens vurdering af ansøgere til
puljen?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at hjemmelsgrundlaget for den pågældende ansøgningspulje
udgøres af tekstanmærkning nr. 111, stk. 1, ad 15.26.03. til § 15 på finansloven
for finansåret 2025 og Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til
behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug,
som er udstedt i medfør heraf. Bekendtgørelsen er vedlagt til spørgers
orientering.
Jeg kan oplyse, at hjemmelsgrundlaget har ophæng i og dermed afspejler det
politiske aftalegrundlag for satspuljen 2015-2018, som er vedlagt dette svar, og
hvor initiativet fremgår som nr. 41.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag - Bekendtgørelse til ansøgningspulje til behandlingstilbud.
Bilag - Udmøntningen af satspuljen for 2015-2018.
Sagsnr.
2025 - 5062
Doknr.
48664960
Dato
20-10-2025
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 835
Socialudvalget 2024-25


Udskriftsdato: 28. april 2025
BEK nr 293 af 21/03/2025 (Gældende)
Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til behandlingstilbud til børn og unge
fra familier med stof­ eller alkoholmisbrug
Ministerium: Social­ og Boligministeriet Journalnummer: Social­ og Boligmin.,
Social­ og Boligstyrelsen, j.nr. 2025­498
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 835
Socialudvalget 2024-25
Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til behandlingstilbud til børn og unge fra
familier med stof- eller alkoholmisbrug
I medfør af tekstanmærkning nr. 111, stk. 1, ad 15.26.03. til § 15 på finansloven for finansåret 2025
fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 509 af 16. maj 2023 om
delegation af social- og boligministerens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri og visse
beføjelser i finansloven:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og kompetence
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på Social- og Boligstyrelsens forvaltning af tilskud fra ansøg-
ningspuljen til behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug, jf. §
15.26.03.10. på finansloven for finansåret 2025.
§ 2. Social- og Boligstyrelsen kan yde tilskud fra ansøgningspuljen til behandlingstilbud til børn og
unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug.
Kapitel 2
Ansøgerkreds, formål og målgruppe
§ 3. Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner, private og frivillige organisationer, eventuelt i
samarbejde mellem flere parter.
§ 4. Ansøgningspuljens formål er at sikre udbredelsen af gratis landsdækkende behandlingstilbud til
børn og unge under 25 år, som er belastede af en opvækst i familier med stof- eller alkoholproblemer.
§ 5. De forventede resultater for de støttede projekter er, at målgruppen, gennem tilbud om rådgivning
og samtaleterapi, bedre vil kunne mestre de udfordringer, som følger af deres opvækst i familier med
stof- eller alkoholproblemer. På lang sigt forventes indsatsen at mindske risikoen for, at den unge udvikler
egentlige psykiske lidelser eller egne stof- eller alkoholproblemer.
§ 6. Ansøgningspuljens målgruppe er børn og unge under 25 år, der er belastede af en opvækst i
familier med stof- eller alkoholproblemer, herunder børn og unge som har mistet en eller begge forældre.
Kapitel 3
Krav for at opnå tilskud
§ 7. Der gælder følgende krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen:
1) Projektets ansøger, formål og målgruppe skal ligge inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, for-
mål og målgruppe.
2) Projektets målsætninger skal ligge inden for ansøgningspuljens forventede resultater.
3) Projektets aktiviteter og metode skal bidrage til opfyldelse af projektets formål.
4) Ansøger skal oplyse, hvor mange børn og unge tilbuddet forventes at omfatte, samt hvilke alders-
grupper de enkelte tilbud retter sig mod.
5) Ansøger skal have en plan for rekruttering af målgruppen til rådgivnings- og behandlingstilbuddene.
6) Barnet eller den unge skal efter endt behandling have mulighed for at vende tilbage for at få
opfølgende samtaler.
7) Ansøger skal anvende metoder for behandling, der er velegnede til målgruppen.
8) Behandlingen skal foretages af kvalificerede behandlere og rådgivere.
9) Ansøger skal have en relevant organisering af projektet og organiseringen skal understøtte projektets
gennemførelse.
BEK nr 293 af 21/03/2025 1
10) Ansøger skal bidrage til løbende monitorering og evaluering af indsatsen.
Stk. 2. Midlerne fordeles efter en fordelingsnøgle inden for følgende underpuljer:
1) Børn i alderen 0-11 år fordelt i de fem regioner.
2) Børn og unge i alderen 12-24 år fordelt i de fem regioner.
§ 8. Der skal være sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, opfyldelse af krav i § 7, stk. 1,
målsætninger, aktiviteter, metode, organisering, tidsplan og budget.
§ 9. Der gælder følgende krav til udarbejdelse af projektets budget:
1) Budgettet skal udgøre en fyldestgørende beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt
i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisering.
2) Budgettet skal være sandfærdigt, realistisk og sparsommeligt.
3) Udgifterne skal specificeres i budgettet og kan ikke samles i overordnede budgetposter.
4) Udgifterne i budgettet skal fordeles på kvartaler i det projektår, hvor udgiften forventes afholdt.
5) Budgettet skal indeholde alle forventede indtægter fra salg eller lignende fra gennemførelsen af
projektet. Hvis indtægten delvist er tilvejebragt ved aktiviteter, der ligger uden for projektet, skal
indtægten indregnes forholdsmæssigt ud fra en aktivitets- eller udgiftsmæssig fordeling af indtægten.
§ 10. Ansøger skal oplyse, hvis der er økonomiske interesser mellem ansøger og projektets samarbejds-
partnere.
§ 11. Projektets gennemførelse må ikke være afhængig af, om der opnås tilskud fra anden side til
projektet.
Kapitel 4
Tilskudsberettigede udgifter
§ 12. Tilskud ydes til enten hel eller delvis dækning af projektrelaterede udgifter, som ansøger afholder
eller påtager sig efter tilsagn om tilskud.
Stk. 2. Udgifter skal være afholdt, bogført, godkendt i henhold til regnskabskrav for tilskuddet og betalt.
Stk. 3. Tilskud kan i særlige tilfælde ydes til dækning af projektrelaterede udgifter, som ansøger har
afholdt eller påtaget sig, før tilsagnet om tilskud, hvis udgifterne er åbenbart knyttet til projektet.
Stk. 4. Tilskud ydes alene i det omfang, der ikke er opnået eller senere opnås tilskud fra anden side til
dækning af de budgetposter, som har opnået tilsagn om tilskud fra ansøgningspuljen.
Stk. 5. Ydes der tilskud til løn til medarbejdere i projektet, skal det ske under følgende forudsætninger:
1) Timesatsen beregnes ud fra en årsnorm på 1.649 timer, og der skal foreligge dokumentation for
faktisk anvendte timer.
2) Lønnen skal indregnes med den direkte løn, der kan henføres til medarbejderen.
3) Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området. Hvis
området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i
de statslige overenskomster for lignende arbejde.
Stk. 6. Indkøbes der materiel, skal dette ske under hensyn til forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder
på sagligt grundlag og uden private interessehensyn m.v.
Stk. 7. Ydes der tilskud til transport, skal transportudgifter opgøres efter statens regler, jf. cirkulære
om Tjenesterejseaftalen og Personale Administrativ Vejledning. Udgiften til transport i egen bil kan højst
udgøre statens lave takst pr. km.
Stk. 8. Der ydes tilskud til momsudgifter, hvis ansøger ikke er omfattet af en momskompensationsord-
ning eller på anden vis kan få dækket eller afløftet momsen.
§ 13. Tilskud ydes ikke til dækning af følgende udgifter:
1) Køb af fast ejendom.
2) Anlægsudgifter, herunder ombygning og renovering.
BEK nr 293 af 21/03/2025 2
3) Dækning af underskud eller anden gæld.
4) Støtte til enkeltpersoners underhold, herunder vouchers, gavekort og gaver.
5) Udgifter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.
6) Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter.
7) Overhead, administrationsbidrag og uforudsete udgifter.
8) Aktiviteter eller tilsvarende for personer uden lovligt ophold i Danmark.
9) Projekter forankret i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.
Kapitel 5
Ansøgning om tilskud og indsendelse af oplysninger
§ 14. Social- og Boligstyrelsen fastsætter krav til ansøgning om tilskud og indsendelse af oplysninger,
herunder ansøgningsfrist. Kravene offentliggøres på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
§ 15. Offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v. skal indgive ansøgning om tilskud fra
ansøgningspuljen og indsende oplysninger ved anvendelse af Social- og Boligstyrelsens tilskudsportal.
Stk. 2. Private ansøgere kan indgive ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen og indsende oplysnin-
ger ved anvendelse af Social- og Boligstyrelsens tilskudsportal.
Stk. 3. Ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen skal indgives på den ansøgningsblanket og i det
budgetskema, som Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen efter denne bekendtgø-
relse. Til ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet.
Stk. 4. Ved indsendelse af oplysninger skal tilskudsmodtager overholde eventuelle formkrav, herunder
anvende de skemaer og blanketter, som Social- og Boligstyrelsen stiller til rådighed på hjemmesiden.
§ 16. Social- og Boligstyrelsen kan afvise ansøgninger og indsendte oplysninger, som ikke overholder
de krav, der fremgår af §§ 14 og 15.
Kapitel 6
Udbetaling af tilskud
Rateudbetaling
§ 17. Tilskud udbetales i rater henover projektperioden i overensstemmelse med det godkendte budget.
Anmodning om udbetaling og udbetalingskonto
§ 18. Udbetaling af tilskud igangsættes, når tilskudsmodtager har opfyldt vilkårene for udbetaling af
tilskuddet, og Social- og Boligstyrelsen har modtaget en accept fra tilskudsmodtager om modtagelse af
tilskuddet.
Stk. 2. Tilskudsmodtagers accept om modtagelse af tilskuddet skal være modtaget i Social- og Boligsty-
relsen i henhold til den frist, som er fastsat i tilsagnet om tilskud. Hvis accepten ikke er modtaget i Social-
og Boligstyrelsen inden for fristen, kan Social- og Boligstyrelsen lade tilskuddet bortfalde, jf. § 39, nr. 1,
jf. § 38, stk. 1, nr. 3.
Kapitel 7
Ændringer i projektet
Budget- og projektændring
§ 19. Tilskudsmodtager skal forud for en budget- eller projektændring indhente en godkendelse fra
Social- og Boligstyrelsen på baggrund af en skriftlig begrundet anmodning, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Tilskudsmodtager kan foretage budgetændringer på op til 10 pct. af en budgetpost inden for et
projektår uden forudgående godkendelse fra Social- og Boligstyrelsen.
BEK nr 293 af 21/03/2025 3
Stk. 3. Tilskudsmodtager kan uden forudgående godkendelse fra Social- og Boligstyrelsen overføre et
uforbrugt tilskud til det efterfølgende projektår, hvis det uforbrugte tilskud udgør mindre end 10 pct. af
tilskuddet i projektåret, dog maksimalt 100.000 kr. Tilskuddet skal fortsat anvendes inden for den samlede
tilskudsperiode, som er fastsat i tilsagnet om tilskud.
Projektforlængelse
§ 20. Social- og Boligstyrelsen kan på baggrund af en skriftlig begrundet anmodning fra tilskudsmodta-
ger i særlige tilfælde godkende en projektforlængelse.
Stk. 2. En anmodning om projektforlængelse skal indsendes til Social- og Boligstyrelsen inden udgan-
gen af den fastsatte projektperiode.
Overdragelse af tilskuddet
§ 21. Tilskuddet kan ikke overdrages til en ny tilskudsmodtager, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Social- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde og på baggrund af en skriftlig begrundet
anmodning fra tilskudsmodtager overdrage tilskud til en ny tilskudsmodtager.
Kapitel 8
Faglig afrapportering
§ 22. Tilskudsmodtager skal indsende faglig afrapportering til Social- og Boligstyrelsen i henhold til de
perioder og frister, som er fastsat i tilsagnet om tilskud.
§ 23. Den faglige afrapportering skal udarbejdes i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i
tilsagnet om tilskud, herunder i det skema som Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet til brug for
ansøgningspuljen.
Stk. 2. Den faglige afrapportering skal underskrives af tilskudsmodtager.
Stk. 3. Social- og Boligstyrelsen kan indkalde grunddokumentation for den faglige afrapportering.
Kapitel 9
Regnskabsaflæggelse og revisionspåtegning af regnskab
Generelle krav til regnskabsaflæggelsen
§ 24. Tilskudsmodtager skal indsende regnskab til Social- og Boligstyrelsen i henhold til de perioder og
frister, som er fastsat i tilsagnet om tilskud.
§ 25. Regnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i tilsagnet om tilskud,
og opfylde følgende krav:
1) Tilskudsmodtager skal anvende det regnskabsskema, som Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet til
brug for ansøgningspuljen.
2) Tilskuddet skal være opført som en særskilt indtægtspost.
3) Tilskuddet skal være anvendt i den godkendte projektperiode.
4) Tilskudsfinansierede aktiviteter skal afholdes i projektperioden.
5) Udgifter, der er afholdt af tilskuddet, skal være specificeret på samme måde som i det budget, Social-
og Boligstyrelsen senest har godkendt.
6) Eventuelt tilskud fra anden side til samme projekt, eventuel medfinansiering og eventuelle øvrige
indtægter, herunder indtægter fra eventuelt salg af tiloversblevet materiel ved projektafslutning, skal
opføres som særskilte indtægtsposter.
Stk. 2. Regnskabet skal underskrives af tilskudsmodtager.
Stk. 3. Social- og Boligstyrelsen kan indkalde grunddokumentation for de afholdte udgifter.
BEK nr 293 af 21/03/2025 4
Revisionspåtegning af regnskab
§ 26. Regnskabet skal revideres og påtegnes af en godkendt revisor, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Regnskaber for tilskud til og med 100.000 kr. skal ikke revideres. Tilskudsmodtager skal med
regnskabet fremsende oversigt over bilag og dokumentation for faktisk anvendte løntimer.
Stk. 3. Statsinstitutioner og andre institutioner m.v., hvis regnskaber revideres af Rigsrevisionen i
medfør af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven) eller bestemmelser i anden
lovgivning, er ikke omfattet af kravet om revision ved en godkendt revisor efter stk. 1.
§ 27. Revisionen skal udføres af en person, der er godkendt som statsautoriseret eller registreret revisor
efter lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven).
Stk. 2. Revisionen skal udføres efter aftale mellem tilskudsmodtager og den godkendte revisor.
Stk. 3. Revisor skal påse, at forudsætningerne for, at revisor kan acceptere og gennemføre opgaven, er
opfyldt. Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses at have betydning for revisors
opgave.
Stk. 4. De vilkår for revisors opgave, der følger af denne bekendtgørelse, kan ikke tilsidesættes ved
aftale mellem revisor og tilskudsmodtager.
§ 28. Den godkendte revisors opgave angår det regnskab, som udarbejdes af tilskudsmodtager i henhold
til kravene om regnskabet i denne bekendtgørelse og tilsagnet om tilskud.
Stk. 2. Revisionen omfatter regnskabet. Regnskabet udarbejdes til brug for Social- og Boligstyrelsen
med det formål at give Social- og Boligstyrelsen et sikkert grundlag for kontrol med tilskuddets anvendel-
se. Regnskabet skal være rigtigt og udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i bekendtgørel-
sen, herunder at regnskabets oplysninger om gennemførte aktiviteter og opnåede resultater er korrekte,
og at de indtægter og udgifter, der indgår i regnskabet, er opnået og afholdt i overensstemmelse med de
fastsatte generelle og individuelle betingelser for opnåelsen af tilskud.
§ 29. Revisionen skal udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de
yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision. Standarderne for
offentlig revision præciserer de særlige krav til en revision af et tilskudsregnskab, der følger af god
offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m.
§ 30. Ved revisionen skal revisor efterprøve, om:
1) Projektregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, herunder at dispositionerne er
inden for de godkendte satser for løn, transport og konsulentbistand.
2) Tilskudsbetingelserne er opfyldt.
3) Tilskuddet er anvendt til formålet.
4) Tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed.
5) De oplysninger, som tilskudsmodtager har meddelt Social- og Boligstyrelsen om opfyldelse af resul-
tatkravene, er dokumenterede.
6) Tilskudsmodtagers ledelse har foretaget en faglig afrapportering, jf. §§ 22 og 23, og at de data, der
ligger til grund herfor, er pålidelige.
Stk. 2. For tilskud til og med 500.000 kr. kan kravene om efterprøvelse efter stk. 1, nr. 5 og 6,
undlades. Revisor skal erklære sig om juridisk-kritisk revision og sparsommelighed.
Stk. 3. For tilskud over 500.000 kr. skal revisor erklære sig om juridisk-kritisk revision og forvaltnings-
revision.
§ 31. Revisor skal udarbejde en erklæring om den udførte revision, hvoraf det skal fremgå, at opgaven
er udført på grundlag af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
BEK nr 293 af 21/03/2025 5
Stk. 2. Revisor skal oplyse i erklæringen, at revisor har udført sin revision i overensstemmelse med in-
ternationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne
for offentlig revision.
§ 32. Revisor skal udarbejde et protokollat, der skal indeholde de oplysninger, som revisor skriftligt
kommunikerer til tilskudsmodtagerens øverste ledelse som led i opgaven.
Stk. 2. Protokollatet skal indeholde revisors rapportering af konklusionerne af alle juridisk-kritiske
revisioner og forvaltningsrevisioner, som revisor gennemfører i overensstemmelse med standarderne for
offentlig revision.
Stk. 3. Revisor skal påse, at tilskudsmodtager indsender en genpart af protokollaterne til Social- og
Boligstyrelsen sammen med revisors erklæring og det reviderede regnskab.
§ 33. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig
betydning i forbindelse med tilskuddets forvaltning, skal revisor straks give tilskudsmodtager meddelelse
herom og påse, at tilskudsmodtager straks giver Social- og Boligstyrelsen meddelelse herom. Indsender
tilskudsmodtager ikke meddelelse efter 1. pkt., skal revisor orientere Social- og Boligstyrelsen om
overtrædelserne eller tilsidesættelserne. Revisors bemærkninger til lovovertrædelser eller tilsidesættelser
af forskrifter af væsentlig betydning indsendes sammen med meddelelsen.
Stk. 2. Bliver revisor opmærksom på, at gennemførelsen af det projekt eller den samlede aktivitet, hvor-
til der ydes tilskud, er usikker af økonomiske eller andre årsager, eller agter revisor at fratræde opgaven,
fordi forudsætningerne for gennemførelsen af en revision i overensstemmelse med gældende etiske og
faglige krav og standarder ikke længere er til stede, og dette skyldes forhold hos tilskudsmodtageren, skal
revisor straks give tilskudsmodtager meddelelse herom og påse, at tilskudsmodtager straks giver Social-
og Boligstyrelsen meddelelse herom.
Kapitel 10
Opbevaringstid for dokumentation
§ 34. Tilskudsmodtager skal opbevare dokumentation for gennemførelse af projektet i mindst 5 år
regnet fra udgangen af det kalenderår, hvor projektets sidste regnskab eller faglige slutrapportering
afgives.
Kapitel 11
Projektets anskaffede materiel ved projektophør
§ 35. Tilskudsmodtager skal tilbagebetale modtaget tilskud til materiel. Beløbet, der skal tilbagebetales
skal svare til den regnskabsmæssige værdi efter afskrivning. Afskrivningen skal afspejle forbruget af
materiellet med anvendelse af levetider på aktiver efter almindelig god regnskabspraksis, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. Social- og Boligstyrelsen kan godkende, at tilskudsmodtager ikke skal tilbagebetale tilskud til
materiel, hvis:
1) Det samlede anskaffelsesbeløb for projektets indkøbte materiel er mindre end 10.000 kr.
2) Materiellet, som en del af projektets formål, er forudsat at skulle anvendes efter projektets gennemfø-
relse.
3) Materiellet anvendes til lignende aktiviteter efter projektets gennemførelse.
Stk. 3. Social- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde, herunder ved materiel af større værdi, beslutte,
at tilskudsmodtager skal opgøre markedsværdien af materiellet ved projektperiodens udløb. Markedsvær-
dien skal dokumenteres ved en sagkyndig eller uvildig ekstern vurdering.
BEK nr 293 af 21/03/2025 6
Kapitel 12
Underretnings- og dokumentationspligt
§ 36. Tilskudsmodtager skal straks underrette Social- og Boligstyrelsen skriftligt, hvis:
1) Tilskudsmodtager bliver bekendt med forhold, der kan medføre suspension, bortfald eller tilbagebeta-
ling af tilskud, jf. §§ 38-40.
2) Tilskudsmodtager skifter revisor i løbet af projektperioden, og projektperioden overstiger 1 år.
§ 37. Social- og Boligstyrelsen kan pålægge tilskudsmodtager at dokumentere, at betingelserne for
tilskud er opfyldt.
Kapitel 13
Suspension, bortfald og tilbagebetaling af tilskud
§ 38. Social- og Boligstyrelsen kan beslutte, at udbetaling af tilskuddet suspenderes, hvis
1) Social- og Boligstyrelsen bliver bekendt med forhold, som rejser tvivl om, hvorvidt tilskudsmodtager
anvender tilskuddet i overensstemmelse med den godkendte indholdsmæssige og økonomiske ramme,
2) tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af
betydning for tilsagnet om tilskud,
3) tilskudsmodtager ikke har indsendt relevante dokumenter i overensstemmelse med vilkårene for
tilskuddet, eller Social- og Boligstyrelsen ikke kan godkende oplysningerne heri,
4) en forfalden tilbagebetaling for et tilskud fra Social- og Boligstyrelsen ikke er indbetalt til Social- og
Boligstyrelsen,
5) projektet ophører inden projektperiodens ophør,
6) tilskudsmodtager begæres konkurs, træder i likvidation, standser sine betalinger, indleder forhandlin-
ger om tvangsakkord, eller hvis der foretages udlæg eller arrest hos tilskudsmodtager, eller
7) forudsætningerne for tilskuddet i øvrigt er ændrede.
Stk. 2. Udbetaling af tilskuddet genoptages, når Social- og Boligstyrelsen træffer beslutning herom.
§ 39. Social- og Boligstyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilskuddet bortfalder helt eller delvist, og at
udbetalte tilskud skal tilbagebetales helt eller delvist, hvis
1) projektet er suspenderet, eller der er grundlag for at suspendere udbetaling af tilskuddet, jf. § 38, stk.
1, nr. 2-7,
2) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med eller afviger markant fra den godkendte ind-
holdsmæssige og økonomiske ramme for tilskuddet,
3) projektet ikke er påbegyndt inden 6 måneder efter godkendt startdato,
4) en forfalden tilbagebetaling for et tilskud fra Social- og Boligstyrelsen ikke er indbetalt til Social- og
Boligstyrelsen senest 2 måneder efter forfaldsdagen, eller
5) projektet genererer kommercielle indtægter efter projektperioden.
§ 40. Tilskud skal tilbagebetales, hvis
1) hele tilskuddet ikke er brugt, og det uforbrugte tilskud ikke kan overføres til næste periode, eller de
samlede godkendte, bogførte og faktiske projektrelaterede udgifter, fratrukket eventuelle indtægter i
det endelige regnskab, er mindre end tilskuddet, herunder at tilskud fra anden side m.v. viser sig at
overstige det forudsatte ved ydelsen af tilskuddet, eller
2) projektet får ydet tilskud fra anden side til hel eller delvis dækning af de budgetposter, som Social- og
Boligstyrelsen har givet tilskud til.
Kapitel 14
Ikrafttræden m.v.
§ 41. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. marts 2025.
BEK nr 293 af 21/03/2025 7
Stk. 2. For tilskud, der ydes i medfør af denne bekendtgørelse, finder bekendtgørelse nr. 97 af 27. januar
2014 om regnskab og revision m.v. af regnskaber for modtagere af tilskud fra puljer under Social-, Børne-
og Integrationsministeriets område ikke anvendelse.
Social- og Boligstyrelsen, den 21. marts 2025
Ellen Klarskov Lauritzen
/ Jakob Tjalve
BEK nr 293 af 21/03/2025 8


Udmøntning af satspuljen for 2015-2018
Delaftale for børne-, ligestillings-, integrations- og socialområ-
det
Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), SF, Venstre, Det Kon-
servative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 835
Socialudvalget 2024-25
Side 2 af 126
Indholdsfortegnelse
Aftale om udmøntning af satspuljen på børne-, ligestillings-, integrations- og socialområdet 2015-
2018.............................................................................................................................................................4
Aftale om satspuljen på børne-, ligestillings-, integrations- og socialområdet, 2015-2018...............11
I. Udsatte børn og unge...........................................................................................................................13
1. Styrkelse af plejefamilieområdet.......................................................................................................13
2. Efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte børn og unge samt undersøgelse af
efterværn....................................................................................................................................................16
3. Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn i folkeskolen...................................................................18
4. Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud ...................................................................................22
5. Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud .....................................................................24
6. Alternative idrætsformer for børn og unge........................................................................................26
7. Lektier online ....................................................................................................................................28
8. Brug for alle unge..............................................................................................................................31
9. Forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklusionsindsats..........................................34
10. Børn af fængslede og deres familier................................................................................................37
11. Efterskoleforeningens stipendieordning..........................................................................................41
II. Udsatte voksne....................................................................................................................................43
12. Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse og akutte overnatningstilbud .............................43
13. Et liv uden vold – Styrket indsats over for voldsramte ...................................................................48
14. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud........................................................................52
15. Rådet for Socialt Udsatte – Udviklings- og aktivitetsbevilling.......................................................55
16. Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel.........................................................................57
17. Afsavnsundersøgelser......................................................................................................................60
18. Idræt for personer med særlige behov ........................................................................................62
III. Ældre og demens ..............................................................................................................................64
19. Uddannelse af demensnøglepersoner via et demensrejsehold.........................................................64
20. Aflastning af pårørende til demente i egen bolig ............................................................................67
21. Redskab til målrettet pleje af demente ............................................................................................69
22. Demensboliger ................................................................................................................................72
23. Udvikling af bedre rammer om det gode måltid for ældre..............................................................75
IV. Integration.........................................................................................................................................78
24. Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangsægteskaber eller andre alvorlige æresrelaterede
konflikter...............................................................................................................................................78
25. Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme ..................................................81
V. Handicap .............................................................................................................................................83
26. Implementering og opfølgning på kommende reform af servicelovens voksenbestemmelser........83
27. Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD...................................................................................86
28. Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille....................................................................89
29. Pulje til tilgængelighedsforanstaltninger.........................................................................................91
30. Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap...................................................93
31. Mestringsstøtte til familier med udadreagerende børn, herunder børn med ADHD.......................95
VI. Private ansøgere mv..........................................................................................................................98
32. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv. ............................................................................98
33a. Forhøjelse af eksisterende driftsbevilling til Linien – Når sindet gør ondt .................................100
33b. Driftstilskud til Center for Udsatte Flygtninge............................................................................101
33c. Driftstilskud til Børn, Unge og Sorg ...........................................................................................102
33d. Forankringsstøtte til GAM3s projekt ”Your Game” ...................................................................103
33e. Forankringsstøtte til Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens skygge”........................................104
33f. Forankringsstøtte til Sjældne Diagnosers projekt ”Sjældne-netværket”......................................106
34. Deltagelse og frivillighed for alle..................................................................................................107
35. Pulje til uddeling af julehjælp .......................................................................................................111
36. Pulje til sommerferiehjælp ............................................................................................................112
Side 3 af 126
VII. Øvrige.............................................................................................................................................114
37. Analyse og praksisnær forskning på socialområdet......................................................................114
38. Børneforløbsundersøgelsen...........................................................................................................116
39. Konflikthåndtering som forebyggelse – når forældre skilles ........................................................119
40. Videreførelse af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling..........................................................122
41. Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug..........................123
Side 4 af 126
29. oktober 2014
Aftale om udmøntning af satspuljen på børne-, ligestillings-, integrations- og
socialområdet 2015-2018
Partierne bag satspuljeforliget, Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 29. oktober 2014 ind-
gået aftale om udmøntning af satspuljen for 2015 for børn, ligestilling, integration og det sociale områ-
de.
Aftalen i hovedtræk:
Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug
Satspuljepartierne er enige om at sikre udbredelsen af et landsdækkende behandlingstilbud til børn og
unge under 25 år, der er belastede af en opvækst i familier med stof- eller alkoholproblemer, herunder
børn og unge, som har mistet misbrugende forældre. Indsatsen omfatter gratis rådgivnings- og samtale-
tilbud, og der tilbydes individuelle forløb og gruppeforløb alt efter, hvad der fagligt vurderes at gavne
barnet eller den unge bedst. Der afsættes 124,0 mio. kr. fra 2016-2018 til et landsdækkende behandlings-
tilbud. Fra 2018 og frem afsættes 70,0 mio. kr. årligt som en permanent bevilling til en ansøgningspulje.
Styrkelse af plejefamilieområdet – herunder udbredelse af familierådslagning og netværksanbrin-
gelser
Børn og unge, der er anbragt, har behov for en nær og stabil relation til omsorgsfulde voksne. Satspulje-
partierne er derfor enige om at afsætte 80,7 mio. kr. over fire år til en målrettet indsats, der understøtter
plejefamilieområdet gennem: 1) stabilitet i anbringelsen, 2) styrkelse af netværksplejefamilier og 3)
styrkelse af det faglige miljø omkring plejefamilier. Helt konkret fremsættes der lovforslag, der flytter
afgørelseskompetencen fra forvaltningen til Børn- og ungeudvalget i sager, hvor den unge og forældrene
ikke vil samtykke til flytningen. Lovforslaget sætter desuden alderen for samtykke fra barnet ned fra 15
år til 12 år og styrker rådgivning og vejledning til netværksplejefamilier samt plejefamilier, der har
adopteret deres plejebarn. Herudover igangsættes der en række centrale initiativer, som styrker det fagli-
ge miljø omkring plejefamilierne. Derudover styrkes udbredelsen af familierådslagning og arbejdet med
netværksplejefamilier med fokus på netværkets ressourcer. Desuden etableres et kommunalt netværk for
ledere på plejefamilieområdet, og kommunale modeller for vederlag til plejefamilier udbredes. Som en
del af initiativet vil Socialstyrelsen udarbejde en status på kommunernes brug af familierådslagning.
Efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte børn og unge samt undersøgelse af efter-
værn
Overgangen til voksentilværelsen for tidligere anbragte børn og unge kan ofte være særlig svær, idet de
mange gange mangler et personligt netværk og må klare udfordringerne på egen hånd eller med den
støtte fra myndighederne, som de har til rådighed. Satspuljepartierne er enige om at afsætte samlet 97,3
mio. kr. til en helhedsorienteret indsats, som kan bidrage til, at nuværende og tidligere anbragte børn og
unge får udvidet kontakt med jævnaldrende børn og unge med nogle af de samme erfaringer som dem
selv eller med ressourcestærke voksne som fx venskabsfamilier eller frivillige støttepersoner. Der ud-
møntes en ansøgningspulje på 54,0 mio. kr. i 2015. I forbindelse med ansøgningspuljen igangsættes en
grundig forløbsundersøgelse, der skal give viden om kommunernes praksis på området, samt de unges
egne ønsker til efterværn. Herudover opsamles erfaringerne på de igangsatte projekter. På den baggrund
vil satspuljepartierne i 2017 drøfte efterværnsområdet, blandt andet i lyset af de indhentede erfaringer,
med henblik på udmøntningen af de resterende 37,3 mio. kr. i 2018.
Et liv uden vold – Styrket indsats over for voldsramte
Satspuljepartierne er enige om at sikre en målrettet indsats over for mennesker, som udsættes for vold
fra deres allernærmeste. Voldsramte får både fysiske og psykiske mén, og i voldsramte familier er der
overhængende risiko for, at volden får negative konsekvenser for barnets udvikling. Formålet med ind-
Side 5 af 126
satsen er at udvide og styrke familierådgivningen på kvindekrisecentre, styrke overgangen fra kvindekri-
secenter til selvstændig tilværelse samt give ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsramte og
voldsudøvere. På den baggrund udvides målgruppen for familierådgivning, og det præciseres, at rådgiv-
ning skal igangsættes tidligere. Derudover styrkes overgangen fra kvindekrisecenter til selvstændig til-
værelse gennem en udvikling af intensiv og individuel støtte til den enkelte kvinde i overgangen fra
kvindekrisecenter til selvstændig tilværelse, herunder støtte vedr. bolig, økonomi, sundhedsvæsen, ud-
dannelse eller beskæftigelse samt skole eller dagtilbud. Endelig iværksættes der forsøg med ambulant
rådgivning og sociale indsatser til voldsudsatte og voldsudøvere med henblik på at forebygge og mini-
mere voldens skadevirkninger. Indsatsen kan ske både før og efter et eventuelt ophold på krisecenter og
vil kunne medvirke til, at der ikke er behov for et ophold på et kvindekrisecenter. Der afsættes 87,6 mio.
kr. over fire år til indsatsen.
Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse og akutte overnatningstilbud
Der er behov for en målrettet indsats over for udsatte unge hjemløse. Satspuljepartierne afsætter derfor
midler til etableringen af midlertidige overgangsboliger til de mest udsatte unge hjemløse, som har be-
hov for en struktureret og individuel støtte til på sigt at få de samme muligheder for at få et godt og trygt
liv med bolig, uddannelse og beskæftigelse som andre unge. Opholdet i boligen er ikke en permanent
boligløsning, men kan være afgørende for at få etableret kontakten med de unge og dermed få igangsat
den rette helhedsorienterede indsats, således at de unge støttes i at komme ud af hjemløshed og få en
hverdag på egne præmisser. Satspuljepartierne afsætter desuden midler til akutte overnatningstilbud for
hjemløse med en videreførelse af nødovernatningspuljen på 6,7 mio. kr. i 2015 og en bevilling til Kir-
kens Korshærs Natcafé på 1½ år på 5,6 mio. kr. Der afsættes over fire år 30,7 mio. kr. til den samlede
indsats.
Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at styrke den sociale forebyggelsesindsats over for
både børn, unge og voksne, som er i risiko for radikalisering. Radikaliseringen skal forebygges for at
undgå, at borgere bliver radikaliseret og rekrutteret til ekstremistiske miljøer og dermed risikerer at blive
socialt marginaliserede, vende samfundet ryggen og i sidste ende eventuelt udgøre en sikkerhedstrussel.
Satspuljepartierne er enige om, at en social forebyggelse og tidlig indgriben er et vigtigt element i ind-
satsen over for radikalisering og ekstremisme, men den tidlige forebyggende sociale indsats kan ikke stå
alene. Hvis en person er motiveret til at deltage i væbnede konflikter i udlandet eller vender tilbage til
Danmark efter deltagelse i væbnede konflikter, skal der andre indsatser til.
Der afsættes en økonomisk ramme på i alt 60,9 mio. kr. til indsatsen. Heraf afsættes 43,9 mio. kr. til den
sociale forebyggende indsats, og derudover afsættes 17,0 mio. kr. til udmøntning af initiativer inden for
satspuljens formål vedrørende exit-indsatser, indsatser over for personer, der har afsonet straf for eks-
tremistiske handlinger samt PET’s outreach. Udmøntningen af de 60,9 mio. kr. sker med udgangspunkt i
regeringens udspil til satspuljeforhandlingerne, dvs. inden for temaerne:1) styrket kommunal indsats og
opkvalificering af fagfolk, 2) nye værktøjer til forebyggelse af radikalisering, 3) mobilisering af civil-
samfund og lokalmiljøer. Den nærmere udmøntning aftales mellem satspuljepartierne, justitsministeren
og socialministeren og ses i sammenhæng med regeringens lovforslag om ændring af pasloven og ud-
lændingeloven.
Svage ældre og demens
Satspuljepartierne er enige om at styrke indsatsen for ældre med demens. Der afsættes 102,2 mio. kr. til
en samlet indsats, der sikrer, at flere plejeboliger indrettes demensegnet, giver en mere målrettet pleje af
demente, uddanner demensnøglepersoner på plejeboliger og sikrer aflastning af pårørende til demente i
egen bolig. Den styrkede indsats for ældre med demens skal ses i sammenhæng med den styrkede ind-
sats på sundhedsområdet.
Udvikling af bedre rammer om det gode måltid for ældre
Rigtig mange ældre modtager madservice enten i eget hjem eller på plejehjem. De ældre kan have meget
forskellige funktionsbegrænsninger og behov. Fælles for dem er, at de har brug for god og nærende kost,
som både giver dem energi og bedre livskvalitet. Et godt måltid er for mange af disse ældre en af dagens
Side 6 af 126
vigtigste begivenheder. Omgivelserne og rammerne omkring serveringen og anretningen har stor betyd-
ning for, om måltidet bliver en positiv og stimulerende oplevelse. Satspuljepartierne er enige om at af-
sætte 11,0 mio. kr. over tre år til at udvikle bedre rammer om det gode måltid for ældre.
Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap
Kommunernes mulighed for at iværksætte og afprøve nye initiativer rettet mod samvær og aktiviteter for
mennesker med handicap skal styrkes. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 39,4 mio. kr. til aktivite-
ter og ledsagelse for personer med handicap. De nye initiativer skal være et supplement til de socialpæ-
dagogiske indsatser, som kommunerne skal levere som en del af deres kerneydelse.
Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn i folkeskolen
En god uddannelse er en vigtig forudsætning for, at udsatte børn og unge kan bryde den sociale arv.
Fundamentet for en god uddannelse lægges i folkeskolen, så satspuljepartierne afsætter derfor 35,6 mio.
kr. over fire år til at forbedre det faglige niveau i dansk og matematik hos de deltagende udsatte børn og
unge, så de i højere grad får de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Helt
konkret afprøves skoleunderstøttende indsatser uden for undervisningen og skolerettede indsatser i un-
dervisningen. Der vil være en systematisk opsamling af resultaterne i initiativet med henblik på, at virk-
ningsfulde indsatser og metoder kan implementeres i praksis.
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud
En række tragiske sager har vist et behov for en styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud.
Formålet med initiativet er at sikre, at beboere og medarbejdere på botilbud kan føle sig trygge og blive
bedre til at forebygge og håndtere voldelig adfærd. Gennem et systematisk fokus på forebyggelse af vold
og en mere systematisk risikovurdering skal borgernes egenmestring styrkes i kombination med, at med-
arbejderne bliver bedre til at håndtere situationer, hvor borgere udviser tegn på voldelig adfærd. Satspul-
jepartierne afsætter 15,5 mio. kr. over fire år til indsatsen.
Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 65,1 mio. kr. til en ny handlingsplan til bekæmpelse af menne-
skehandel. Hertil kommer 10,9 mio. kr., der blev afsat i aftalen om satspuljen for 2014. Menneskehandel
er en grov krænkelse af den enkeltes fundamentale ret til at bestemme over egen krop og eget liv. Den
nye handlingsplan bygger videre på erfaringerne fra de tidligere handlingsplaner og sætter fokus på, at
menneskehandel forebygges i Danmark og internationalt, ofre for menneskehandel opsøges og identifi-
ceres, ofre for menneskehandel tilbydes en ensartet og koordineret støtte samt at bagmænd identificeres
og retsforfølges.
Konflikthåndtering som forebyggelse – Når forældre skilles
Der har igennem årene været en stigende tendens til, at myndighederne involveres ved skilsmisse og
samlivsophævelse, og i nogle tilfælde flere gange i den enkelte familie. Konsekvensen er, at børn i åre-
vis kan befinde sig i et konfliktfelt mellem forældrene. Satspuljepartierne er enige om at begrænse be-
lastningen af børn ved skilsmisse og samlivsophævelse, at styrke forældres evne til samarbejde og kon-
flikthåndtering, at minimere antallet af gengangere i systemet og få en større viden om effekterne af
konflikthåndtering. Satspuljepartierne afsætter derfor 48,8 mio. kr. over fire år til et forsøgsprojekt med
forebyggelse af konflikter ved skilsmisse og samlivsophævelse i to af statsforvaltningens afdelinger.
Styrket indsats til unge der flygter fra tvangsægteskaber eller andre alvorlige æresrelaterede kon-
flikter
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 24,0 mio. kr. over tre år til en styrket indsats til unge, der flyg-
ter fra tvangsægteskaber eller andre alvorlige æresrelaterede konflikter. Der afsættes midler til en videre-
førelse af det sikrede botilbud R.E.D, som udvides med en ekstra udslusningslejlighed. Samtidig etable-
res et nyt sikret botilbud i Jylland. Det nye botilbud vil indeholde døgnpladser til enlige og par, samt en
udslusningsbolig.
Side 7 af 126
Videreførelse af Tilgængelighedspuljen
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 32,0 mio. kr. til en videreførelse af puljen til tilgængeligheds-
foranstaltninger i eksisterende offentligt byggeri med en borgerrettet servicefunktion (Tilgængeligheds-
puljen). Tilgængelighedspuljen skal medvirke til fortsat at øge tilgængeligheden i den eksisterende byg-
ningsmasse, således at borgere med handicap kan deltage i aktiviteter i lighed med andre borgere. Puljen
kan også medvirke til at øge tilgængeligheden på sundhedsområdet i det omfang, projekterne lever op til
puljens formål.
Styrkelsen af indsatsen for unge og voksne med ADHD og udbredelse af forældreprogrammer
Satspuljepartierne er enige om at styrke indsatsen for unge og voksne med ADHD og lignende vanske-
ligheder. Der afsættes 12,7 mio.kr. over fire år til oversættelse og afprøvning af et engelsk metodepro-
jekt, som har god dokumenteret effekt. Målet er at styrke unge og voksne med ADHD og lignende van-
skeligheders mes-tring og forebygge svære sociale problemer for derigennem at sikre en højere livskva-
litet for den enkelte. Ligeledes afsættes der 16,0 mio.kr. til udbredelse af forældreprogrammer, som
styrker indsatsen over for udsatte børn og unge.
Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud
Et godt og nuanceret sprog er en af de væsentligste nøgler, når børn skal indgå i relationer med andre
børn og voksne, løse konflikter og danne venskaber. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 11,0 mio.
kr. over fire år til at styrke 0-2 årige børns sproglige udvikling, så børnene allerede i vuggestuen og dag-
plejen udvikler alderssvarende dansksproglige kompetencer. Der laves forsøg i daginstitutioner og dag-
plejere med udgangspunkt i udvalgte pædagogiske aktiviteter, som fremmer små børns sproglige udvik-
ling.
Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud
Udsatte børn og unge klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende. Satspuljeparti-
erne er enige om at afsætte 10,6 mio. kr. over fire år til at styrke overgangen fra dagtilbud til skole for
udsatte børn. Formålet med indsatsen er at styrke de 4-6 årige udsatte børns sproglige, sociale, naturfag-
lige og kognitive kompetencer gennem målrettede pædagogiske før-skole-aktiviteter.
Alternative idrætsformer for børn og unge
En række børn og unge passer ikke ind i foreningsidrættens tilbud og har brug for alternativer. Gade-
idræt har et potentiale til at få flere børn og unge, herunder særligt udsatte børn og unge, til at bevæge
sig og dermed blive mere aktive. Satspuljepartierne afsætter derfor 6,5 mio. kr. over tre år til gadeidræt.
Lektier online – til børn og unge med særlige behov
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 6,5 mio. kr. over tre år til Lektier Online. Lektier Online styr-
ker primært de faglige kompetencer hos børn og unge med særlige behov i 6.-10. klasse. Lektiehjælpen
tilbydes online af lektiehjælpere på tidspunkter, hvor eleverne har mest brug for den, og eleverne har
mulighed for at være anonyme.
Brug for alle unge
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 28,0 mio. kr. over fire år til Brug for alle unge. Brug for alle
unge har til formål at understøtte, at en større andel af de ikke uddannelsesparate unge påbegynder og
gennemfører en ungdomsuddannelse. Målgruppen for indsatsen er primært unge i grundskolens udsko-
ling, men unge som har forladt folkeskolen, og som endnu ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse
kan også omfattes af indsatsen. Brug for alle unge samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning og udvikler og afprøver udvalgte erfaringsbaserede metoder og koncepter i den fokuserede vejled-
ningsindsats.
Børn af fængslede og deres familier
Børn af indsatte er ofte i en meget vanskelig situation. Satspuljepartierne er enige om, at afsætte 24,4
mio. kr. over fire år med henblik på at understøtte relationen mellem indsatte og deres børn. Initiativet
indebærer støtte af transportudgifter til børn af indsatte og styrker de indsatte i forældrerollen gennem
Side 8 af 126
samtaler og gruppeforløb. Endelig etableres et familiehus med hjælp til de familier, der skal genoptage
familielivet efter endt afsoning.
Idræt for personer med særlige behov
Satspuljepartierne er enige om at sikre, at udsatte grupper, samt personer med særlige sociale behov, har
mulighed for at dyrke idræt eller motion. Der afsættes 12,0 mio. kr. over fire år til indsatsen.
Forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklusionsindsats
Formålet med læringskonsulenternes inklusionsindsats er at understøtte, at der skabes fælles inkluderen-
de læringsrum for alle børn og unge, hvor alle får et fagligt udbytte, og sikre inklusion af børn og unge
gennem tværgående forebyggende indsatser samt sikre, at pædagoger og lærere får adgang til de rette
kompetencer og værktøjer. Læringskonsulenterne tilbyder rådgivning, kompetenceudvikling og under-
støttelse af konkrete aktiviteter til landets kommuner, dagtilbud, fritidstilbud og skoler. Satspuljepartier-
ne afsætter 40,0 mio. kr. over to år til indsatsen.
Implementering og opfølgning på kommende reform af servicelovens voksenbestemmelser
For at sikre, at en kommende reform af servicelovens voksenbestemmelser fører til en bedre sagsbe-
handling og en mere helhedsorienteret indsats for borgerne er det vigtigt, at der afsættes midler til im-
plementering og opfølgning. Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte 7,8 mio. kr. over fire år til
indsatsen.
Udviklingspuljer
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 48,0 mio. kr. over 2 år til tre udviklingspuljer. Formålet med
udviklingspuljerne er at støtte såvel nye, som eksisterende indsatser på social- og integrationsområdet,
som udvikles og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører.
1. Udviklingspulje målrettet projekter for socialt udsatte grupper og fremme af integration: Det er pul-
jens mål, gennem støtte til konkrete projekter, at fastholde og styrke den rolle NGO’er og frivillige or-
ganisationer mv. har i forhold til udvikling og afprøvning af nye ideer, tilgange og metoder til at skabe
en bedre social indsats blandt særligt udsatte grupper. Projekterne kan være målrettet mennesker med
handicap, udsatte og sårbare ældre, udsatte børn og unge og socialt udsatte voksne og/eller målrettet
integrationsfremmende initiativer. Der afsættes 20,0 mio. kr. i puljen i 2016.
2. Pulje til inklusionsprojekter for børn med handicap: Puljen har til formål at støtte projekter, som styr-
ker børn med handicaps inklusion i skole- og fritidsliv. Projekterne kan fx gennem partnerskaber med
aktører på forskellige områder etablere konkrete tilbud til børnene og deres familier, herunder inddrage
andre børn og familier i indsatsen med henblik på at skabe netværk og sikre inklusion af gruppen af
børn. Der afsættes 18,0 mio. kr. i puljen i 2015.
3. Pulje til rådgivnings- og samværstilbud til mænd i krise: Puljen har til formål at støtte projekter i fri-
villige organisationer mv., som er målrettet mænd i krise fx efter samlivsophør og fyring. Projekter kan
bl.a. tilbyde mænd i krise rådgivning, netværksaktiviteter, mulighed for samvær med egne børn og sam-
tale- og selvhjælpsgrupper. Puljen kan også anvendes til etablering og drift af midlertidige bomulighe-
der. Det er et krav, at målgruppens problemer samt metoden for indsatsen beskrives, og at der udarbej-
des en klar målsætning for, hvilke resultater brugerne opnår af indsatsen og dokumentation herfor. Der
afsættes 10,0 mio. kr. i puljen i 2015.
Drifts- og forankringsstøtte
Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 7,6 mio. kr. i 2015, 4,6 mio. kr. i 2016 og 2,6 mio. kr. i 2017
og frem til forankrings- og driftsstøtte til en række eksisterende satspuljeprojekter. Der afsættes foran-
kringsstøtte svarende til 5,4 mio. kr. i 2015 og 2,0 mio. kr. i 2016 til projekter, som har opnået gode
Side 9 af 126
resultater af deres indsatser, men som endnu ikke har sikret finansiering af indsatserne uden for satspul-
jen.
• Der er afsat 2,0 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til videreførelse af projektet ”Your Game” i organisa-
tionen GAM3.
• Der afsættes 3,2 mio. kr. i 2015 til videreførelse af projektet ”Ud af voldens skygge” i organisatio-
nen Mødrehjælpen.
• Der afsættes 0,2 mio. kr. i 2015 til videreførelse af projektet ”Sjældne-netværket” i organisationen
Sjældne Diagnoser.
Der afsættes varig driftsstøtte svarende til 2,2 mio. kr. i 2015 og 2,6 mio. kr. i 2016 og frem til en række
eksisterende satspuljeprojekter med dokumenterede gode resultater, hvor det ikke vurderes muligt at
sikre finansiering på anden vis end via satspuljemidlerne.
• Der afsættes 1,1 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til projektet ”Center for Udsatte Flygtninge” i orga-
nisationen Dansk Flygtningehjælp.
• Der afsættes 0,4 mio. kr. i 2015 og 0,8 mio. kr. i 2016 og frem til forhøjelse af driftstilskuddet til
organisationen Børn, Unge & Sorg med henblik på at understøtte kortest mulige ventetider.
• Der afsættes 0,7 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til forhøjelse af driftstilskuddet til organisationen
Linien – Når sindet gør ondt med henblik på sikre en fornuftig drift af organisationens rådgivnings-
tilbud.
Pulje til uddeling af julehjælp
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 4,0 mio. kr. i 2015 til en ansøgningspulje, hvor landsdækkende
frivillige foreninger kan søge om økonomisk støtte til uddeling af julehjælp.
Pulje til sommerferiehjælp
Satspuljepartierne er enige om at forlænge sommerferiepuljen i 2015. Sommerferiepuljen giver udsatte
familier med hjemmeboende børn mulighed for et ferieophold med opfølgende sociale aktiviteter, der
bidrager til at hjælpe familierne til løse nogle af de problemer, der præger deres hverdag. Der afsættes
5,0 mio. kr. til initiativet.
Deltagelse og frivillighed for alle
Der er behov for at styrke udsatte gruppers deltagelsesmuligheder i samfundet og sikre en målrettet ud-
vikling og understøttelse af en frivillig social indsats, herunder samspillet mellem den frivillige verden
og den offentlige sektor. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 32,5 mio. kr. over fire år.
Rådet for Socialt Udsatte
Satspuljepartierne er enige om at forlænge Rådet for Socialt Udsattes udviklings- og aktivitetsbevilling,
som gør det muligt for Rådet af egen drift at iværksætte forskning, analyser, undersøgelser og øvrige
aktiviteter, der bidrager til Rådets arbejde. Der afsættes 4,0 mio. kr. over to år.
Afsavnsundersøgelser
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 2,5 mio. kr. i 2015 til at gennemføre afsavnsundersøgelser, der
beskriver levevilkårene hos børn og voksne, som falder under fattigdomsgrænsen. Afsavnsundersøgel-
serne skal medvirke til at indkredse den gruppe af mennesker i økonomisk fattigdom, som oplever alvor-
lige materielle og sociale afsavn som konsekvens af få økonomiske ressourcer.
Magtanvendelse i plejefamilier
Der er nedsat et udvalg, som ser på magtanvendelse på anbringelsessteder herunder plejefamilier. Sats-
puljepartierne er enige om at drøfte udvalgets betænkning, når denne foreligger.
Analyse og praksisnær forskningspulje på socialområdet
Side 10 af 126
Den sociale indsats over for udsatte børn, unge og familier, over for mennesker med funktionsnedsættel-
se og med særlige sociale problemer skal bygge på viden om, hvad der virker bedst. Satspuljepartierne
er derfor enige om at afsætte 6,0 mio. kr. over to år til en analyse med henblik på at sikre et bedre vi-
densgrundlag for udvikling af benchmarking på det sociale område. Samtidig udbydes der en pulje til
praksisnær forskning med henblik på yderligere at forbedre vidensgrundlaget på det sociale område.
Efterskoleforeningens stipendieordning
Formålet med Efterskoleforeningens stipendieordning er at sikre bedre overgange mellem grundskole og
ungdomsuddannelse for flygtninge- og indvandrerunge fra ressourcesvage familier. Satspuljepartierne er
enige om at afsætte 11,1 mio. kr. til formålet.
Videreførelse af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 2,5 mio. kr. i 2015 til videreførelse af Projekt Anonym Stof-
misbrugsbehandling frem mod, at et nyt lovforslag om anonym stofmisbrugsbehandling forventes at
træde i kraft.
Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 1,6 mio. kr. i 2015 til midlertidig driftsstøtte til RoboBraille
med henblik på, at RoboBraille får mulighed for at finde en varig organisatorisk og økonomisk foran-
kring.
Opfølgning på aftalen
Den samlede aftale har til formål at styrke indsatsen på børne-, ligestillings-, integrations- og socialom-
rådet. En væsentlig forudsætning for dette er, at resultaterne fra enkelte initiativer opsamles og systema-
tiseres med henblik på, at gode og effektfulde indsatser kan implementeres i praksis. Satspuljeordførerne
vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for fremdriften af de enkelte pro-
jekter, ligesom der vil ske en ad hoc orientering af satspuljeordførerne, såfremt der sker væsentlige æn-
dringer i de enkelte projekter.
Side 11 af 126
Aftale om satspuljen på børne-, ligestillings-, integrations- og socialområdet,
2015-2018
Nr. Mio. kr., 2015-pl 2015 2016 2017 2018 I alt
Udsatte børn og unge
1 Styrkelse af plejefamilieområdet 14,6 26,0 20,5 19,6 80,7
2 Efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte
børn og unge
54,0 3,0 3,0 37,3 97,3
3 Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn i folkeskolen
(MBLIS/UVM)
5,4 13,2 10,3 6,7 35,6
4 Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud 2,8 2,7 2,8 2,7 11,0
5 Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 3,7 3,8 1,2 1,9 10,6
6 Alternative idrætsformer for børn og unge (KUM) 2,5 2,0 2,0 6,5
7 Lektier online (KUM) 2,5 2,3 1,7 6,5
8 Brug for alle unge (UVM) 4,0 8,0 8,0 8,0 28,0
9 Forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklusionsindsats
(UVM)
20,0 20,0 40,0
10 Børn af fængslede og deres familier (JM) 5,6 5,6 6,6 6,6 24,4
11 Efterskoleforeningens stipendieordning (UVM) 1,0 3,1 4,3 2,7 11,1
I alt udsatte børn og unge 96,1 89,7 80,4 85,5 351,7
Udsatte voksne
12 Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse og akutte overnat-
ningstilbud
26,0 2,3 1,0 1,4 30,7
13 Et liv uden vold – styrket indsats over for voldsramte 42,6 13,6 15,4 16,0 87,6
14 Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud 12,0 1,2 0,6 1,7 15,5
15 Rådet for Socialt Udsatte - Udviklings- og aktivitetsbevilling 2,0 2,0 4,0
16 Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 24,0 13,7 13,7 13,7 65,1
17 Afsavnsundersøgelser 2,5 2,5
18 Idræt for personer med særlige behov (KUM) 3,0 3,0 3,0 3,0 12,0
I alt udsatte voksne 112,1 35,8 33,7 35,8 217,4
Ældre og demens
19 Uddannelse af demensnøglepersoner via et demensrejsehold 4,5 5,1 6,2 4,2 20,0
20 Aflastning af pårørende til demente i egen bolig 17,4 0,3 17,7
21 Redskab til målrettet pleje af demente 3,6 4,6 5,0 1,3 14,5
22 Demensboliger 18,0 16,0 16,0 50,0
23 Udvikling af bedre rammer for det gode måltid for ældre 6,0 5,0 11,0
I alt svage ældre og demens 32,1 43,1 32,5 5,5 113,2
Integration
24 Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangsægteskaber eller andre
alvorlige æresrelaterede konflikter
9,7 7,2 7,1 24,0
25 Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme 21,2 14,3 13,3 12,1 60,9
I alt integration 30,9 21,5 20,4 12,1 84,9
Handicap
26 Implementering og opfølgning på kommende reform af servicelovens
voksenbestemmelser
3,1 2,1 0,6 2,0 7,8
27 Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD 3,4 6,2 1,3 1,8 12,7
Side 12 af 126
28 Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille 1,6 1,6
29 Pulje til tilgængelighedsforanstaltninger (KEBMIN) 8,0 8,0 8,0 8,0 32,0
30 Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap 8,6 15,6 15,2 39,4
31 Forældreprogrammer 4,5 11,5 16,0
I alt handicap 24,7 36,4 36,6 11,8 109,5
Private ansøgere mv.
32 Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv. 28,0 20,0 48,0
33 Drifts- og forankringsstøtte til frivillige organisationer mv. 7,6 4,6 2,6 2,6 17,4
34 Deltagelse og frivillighed for alle 11,0 19,1 1,1 1,3 32,5
35 Pulje til uddeling af julehjælp 4,0 4,0
36 Pulje til sommerferiehjælp 5,0 5,0
I alt private ansøgere mv. 55,6 43,7 3,7 3,9 106,9
Øvrige
37 Analyse på socialområdet 2,0 4,0 6,0
38 Børneforløbsundersøgelsen 3,2 1,5 4,7
39 Konflikthåndtering som forebyggelse - Når forældre skilles 9,0 12,8 12,8 14,2 48,8
40 Videreførelse af Projekt anonym stofmisbrugsbehandling 2,5 2,5
41 Behandling af børn og unge* 1,0 26,0 27,0 70,0 124,0
- Efterregulering af anonym stofmisbrugsbehandling 3,3 3,3 3,3 9,9
I alt øvrige 17,7 47,6 43,1 87,5 195,9
Ramme til forhandling i MBLIS 369,2 317,8 250,4 242,1 1179,5
Aftale i alt 369,2 317,8 250,4 242,1 1179,5
*Tabellen oplister alene, den del af initiativet, som finansieres af satspuljen. Der er til initiativet afsat en samlet ramme på 1,0 mio. kr. i 2015,
69,0 mio. kr. i 2016 og 70,0 mio. kr. om året fra 2017 og frem. Differencen finansieres ved omprioritering af 30,0 mio. kr. fra Forebyggelses-
pakken (vedtaget på finansloven for 2014) samt 56 mio. kr. fra Styrkelse af den familieorienterede alkoholbehandling (ligeledes vedtaget på
finansloven for 2014).
Side 13 af 126
I. Udsatte børn og unge
1. Styrkelse af plejefamilieområdet
1 Titel Styrkelse af plejefamilieområdet
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold, kommuner og ansøgere til puljer
4 Forslagets formål Alle børn og unge har behov for en nær og stabil relation til
omsorgsfulde voksne – og det gælder ikke mindst de børn og
unge, der er anbragt. Dette skyldes blandt andet, at kontinuitet
har afgørende betydning for børn og unges muligheder for per-
sonlig udvikling, trivsel og et selvstændigt voksenliv. Dette
gælder ikke mindst i forhold til børn og unge anbragt i plejefa-
milier. Plejefamilier kan ofte netop give barnet en tryg og stabil
opvækst samt et hjem og hverdag, der ligner andre børns. Dette
er også en af begrundelserne for, at serviceloven stiller krav om,
at kommuner altid skal overveje, om anbringelse i en plejefami-
lie vil være mest hensigtsmæssigt for barnet.
Ved udgangen af 2012 var over halvdelen af de anbragte børn
og unge således anbragt i en plejefamilie, hvilket er en væsentlig
stigning inden for få år. Det betyder samtidig, at der anbringes
flere børn med tungere problemer i plejefamilier i dag end tidli-
gere, og der er derfor behov for at sikre, at plejefamilierne er
fagligt rustede til at kunne varetage en stadig større del af an-
bringelsesopgaven, så de anbragte børn oplever kontinuitet og
tryghed.
Ministerens eftersyn af plejefamilieområdet, som bestod af en
række møder med områdets parter samt en undersøgelse fra
Ankestyrelsen om samarbejdet mellem plejefamilier og kom-
muner, blev afsluttet i september 2014. Eftersynet peger på, at
der er behov for at styrke det faglige miljø omkring plejefamilier
og kommuner samt at understøtte kontinuiteten i anbringelsen
ved at styrke afgørelsesgrundlaget i sager om flytning fra et
anbringelsessted til et andet.
Det foreslås derfor at fremsætte et lovforslag samt at iværksætte
en række centrale initiativer, der understøtter plejefamilieområ-
det inden for tre temaer; 1) stabilitet i anbringelsen, 2) styrkelse
af netværksplejefamilier og 3) styrkelse af det faglige miljø om-
kring plejefamilier.
Forslaget har til formål at styrke kontinuiteten i anbringelser
bl.a. ved i højere grad at understøtte, at børn kan anbringes i
familier, de allerede har en tilknytning til (netværksplejefamili-
er), således at overgangen fra hjem til anbringelse i mindre grad
opleves som et brud og i højere grad understøtter eksisterende
relationer til voksne, de er knyttet til.
Side 14 af 126
Forslaget skal endvidere understøtte kontinuiteten i de anbragte
børns opvækst ved at styrke afgørelsesgrundlaget i sager om
flytning fra et anbringelsessted til et andet. Fokus er på sager,
hvor barn eller forældre ikke samtykker til flytningen, således at
børn alene oplever de skift i anbringelsessted, der åbenlyst er til
barnets behov.
Og endelig skal kontinuiteten understøttes via centrale initiati-
ver, der skal styrke rammerne for plejefamilier, så anbringelses-
forløbet fra start til slut bliver præget af høj faglighed, samar-
bejde og dialog mellem barn, forældre, plejeforældre og kom-
mune.
5 Forslagets målgruppe Med lovforslaget om at øge den faglige støtte til netværkspleje-
familier er målgruppen de knap 900 netværksplejefamilier og
indirekte de ca. 800 anbragte børn og unge, der er anbragt i disse
familier.
Med lovforslaget om afgørelser om ændring af anbringelsessted,
hvor der ikke er samtykke, er målgruppen de 7.600 anbragte
børn mellem 12-17 år samt forældremyndighedsindehaverne til
disse børn.
Endelig vil målgruppen for de centrale initiativer være deltager-
ne i projekterne, som hovedsageligt er kommuner, anbragte børn
og unge samt frivillige organisationer.
6 Forslagets konkrete mål Forslagets konkrete mål er en samlet styrkelse af plejefamilie-
området inden for temaerne 1) stabilitet i anbringelsen, 2) styr-
kelse af netværksplejefamilier og 3) styrkelse af det faglige miljø
omkring plejefamilier.
7 Hvordan nås resultaterne Forslaget indeholder følgende hovedelementer:
Lovforslag, der
a. Flytter afgørelseskompetencen vedrørende ændring af
anbringelsessted fra forvaltningen til Børn og unge-
udvalget i sager, hvor den unge og forældrene ikke vil
samtykke til flytningen, og sætter alderen for samtykke
fra barnet ned fra 15 år til 12 år.
b. Styrker rådgivning og vejledning til netværksplejefami-
lier samt plejefamilier, der har adopteret deres plejebarn.
Centrale udviklingsinitiativer, der skal være med til at styrke det
faglige miljø omkring plejefamilierne, og skal bestå af:
• Udbredelse af familierådslagning og arbejde med net-
værkspleje-familier med fokus på netværkets ressourcer.
• Et kommunalt netværk for ledere på plejefamilieområ-
det.
• Udbredelse af kommunale modeller for vederlag til ple-
jefamilier.
• En praksis- og handlingsorienteret håndbog med vejled-
ninger til kommunerne om forhold, hvor der typisk kan
opstå udfordringer i forbindelse med plejefamiliean-
bringelser.
Side 15 af 126
Der indkaldes til drøftelser med henblik på at belyse muligheden
for en alternativ model for udgiftsdækning af netværksplejefa-
milier.
Socialstyrelsen vil endvidere udarbejde en status på kommuner-
nes brug af familierådslagning
8 Evaluering og opfølgning Der iværksættes ikke en samlet evaluering af udspillet. I udspil-
let indgår dog evalueringer af enkelte delelementer.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
De centrale initiativer skal udmøntes i tæt samarbejde med
kommunerne og det kommunale netværk for ledere på plejefa-
milieområdet. Netværket skal fungere som kanal for udvikling
og implementering af initiativerne.
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 Lovændring om at flytte afgørelses-
kompetencen vedrørende ændring af anbrin-
gelsessted og nedsætte samtykkealderen. Des-
uden forslag om at øge støtten til netværksple-
jefamilier og plejefamilier, der har adopteret,
fx rådgivning.
2. kvartal 2015 –
4. kvartal 2018
Kommunalt netværk på plejefamilieområdet
(udviklingsinitiativ)
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018)
De centrale initiativer forankres hovedsageligt hos projektkom-
munerne og i det kommunale netværk, der etableres med Social-
styrelsen som understøttende funktion.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
I forhold til lovforslaget skal de økonomiske konsekvenser heraf
forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale
om regulering af trækket på satspuljen.
I forhold til de centrale initiativer kan der reserveres op til 3 pct.
af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det
reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger
opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrati-
onsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 14,6 26,0 20,5 19,6
- Heraf lovforslag 4,1 16,2 16,4 16,7
Side 16 af 126
2. Efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte børn og unge samt
undersøgelse af efterværn
1 Titel Efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte
børn og unge samt undersøgelse af efterværn
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold
3 Tilskudsmodtager Kommuner, private og frivillige organisationer samt andre
relevante aktører på området.
4 Forslagets formål Børn og unge, der er eller har været anbragt uden for hjemmet,
oplever ofte at stå alene uden nogen jævnaldrende at dele deres
oplevelse af bl.a. svigt og rodløshed med. Samtidig kan over-
gangen til voksentilværelsen for tidligere anbragte ofte være
særlig svær, idet de mange gange mangler et personligt net-
værk og må klare udfordringerne på egen hånd, eller med den
støtte fra myndighederne, som de har til rådighed.
I dag tilbyder nogle kommuner samt private og frivillige orga-
nisationer en række aktiviteter for nuværende og tidligere an-
bragte børn og unge som fx rådgivning, gruppebaserede samta-
le- eller udviklingsforløb, netværk og væresteder. Der findes fx
i Københavns Kommune tilbuddet ”De 4 årstider”, som er et
mødested for nuværende og tidligere anbragte børn og unge,
der giver dem mulighed for at dele deres oplevelser og erfarin-
ger med jævnaldrende med nogle af samme erfaringer. Særligt
ved tilbuddet er, at de anbragte børn og unge begynder at
komme i tilbuddet under anbringelsen og herefter fortsætter,
når anbringelsen ophører.
Formålet med ansøgningspuljen er at understøtte udbredelsen
af en helhedsorienteret indsats, som kan bidrage til, at nuvæ-
rende og tidligere anbragte børn og unge får udvidet kontakt
med jævnaldrende børn og unge med nogle af de samme erfa-
ringer som dem selv eller med ressourcestærke voksne som fx
venskabsfamilier eller frivillige støttepersoner.
Formålet er desuden at støtte barnet eller den unge i deres sko-
legang samt at give børnene og de unge et tilhørsforhold og
relationer, som de kan drage fordel af i deres overgang til vok-
senlivet fx i forhold til at tage en uddannelse eller få et arbejde,
have styr på økonomien og opnå en stabil boligsituation.
I forbindelse med ansøgningspuljen igangsættes en grundig
forløbsundersøgelse, der skal give viden om kommunernes
praksis på området, samt de unges egne ønsker til efterværn.
Herudover opsamles erfaringerne på de igangsatte projekter.
På den baggrund vil satspuljepartierne to år efter igangsættelse
af initiativerne drøfte efterværnsområdet med henblik på ud-
møntningen af de resterende godt 37 mio. kr. blandt andet i
lyset af de indhentede erfaringer.
Side 17 af 126
5 Forslagets konkrete mål Forslagets konkrete mål er at få etableret eller udbredt et hel-
hedsorienteret tilbud til flere dele af landet. Der vil kunne sø-
ges om støtte til fx etablering af netværks- eller klubaktiviteter,
som motiverer børnene og de unge samt styrker deres sociale
kompetencer med henblik på at støtte deres trivsel, skolegang,
netværk mv.
Tilbuddet kan desuden bestå af rådgivning og samtaleterapi,
gruppeforløb med børn og unge på sin egen alder, mentor- eller
kontaktpersonordninger, udvidet UU-vejledning, værested,
venskabsfamilier og andre forebyggende tiltag i forbindelse
med fastholdelse i uddannelse og/eller beskæftigelse og net-
værksskabende initiativer.
6 Hvordan nås resultaterne Der afsættes 97,3 mio. kr. i alt over 4 år til puljen, som både
private og frivillige organisationer samt kommuner kan søge
midler fra.
For at understøtte rekrutteringen til tilbuddet lægges der vægt
på, at frivillige eller private organisationer, der søger puljen,
har samarbejdsaftaler med kommuner.
7 Forslagets målgruppe Målgruppen for forslaget er de godt 8.000 børn og unge mel-
lem 11 og 18 år, der i dag er anbragt uden for hjemmet samt de
voksne mellem 18 og 30 år, der har været anbragt og har behov
for støtte til at sikre en god voksentilværelse.
8 Evaluering og opfølgning For at sikre et grundigt vidensgrundlag afsættes i alt op til 6
mio. kr. til en grundig forløbsundersøgelse af kommunernes
praksis omkring brug af efterværn – herunder viden om, hvor
mange unge der tilbydes efterværn, og hvor mange af disse der
takker nej til tilbuddet. Endelig skal det undersøges, hvilke
typer støtte og efterværn de unge selv efterspørger og sam-
menhængen i forhold til den støtte de unge i øvrigt kan få i
UU-vejledningen og mentorordninger på andre områder. Der
vil desuden blive gennemført en erfaringsopsamling på de
konkrete projekter, der igangsættes på baggrund af puljemid-
lerne.
Den opnåede viden omkring efterværn skal udbredes til kom-
munerne bl.a. via det kommunale ledernetværk på området for
udsatte børn og unge, Vidensportalen mv. med henblik på at
skabe yderligere fokus på efterværnsindsatser.
9 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
10 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer
og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de
faktiske afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 54,0 3,0 3,0 37,3
Side 18 af 126
3. Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn i folkeskolen
1 Titel Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn og unge i folke-
skolen
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
og Undervisningsministeriet
3 Tilskudsmodtager Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
og Undervisningsministeriet
4 Forslagets formål Et godt fagligt niveau i folkeskolen har afgørende betydning for
udsatte børn og unges trivsel i hverdagen og deres mulighed for
at få en ungdomsuddannelse og på sigt et selvstændigt voksen-
liv. De konkrete tal viser dog, at udsatte børns faglige niveau i
folkeskolen er markant lavere end niveauet for børn i alminde-
lighed.
Formålet med projektet er derfor at forbedre udsatte børn og
unge samt børn med svag social baggrunds faglige niveau i fol-
keskolen, så de i højere grad får de nødvendige kompetencer til
at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Projektet indeholder på den bagrund en række skolerettede og
skoleunderstøttende aktiviteter.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen for det samlede projekt er børn og unge i grundsko-
len med en svag social baggrund – herunder udsatte børn og
unge, som modtager hjælp efter serviceloven.
For de skolerettede indsatser i undervisningen er målgruppen
mere konkret den ¼ del af eleverne med den svageste socioøko-
nomiske baggrund. Specifikt vil de skolerettede indsatser være
rettet mod de cirka 12 procent af klasserne, hvor der er 5 eller
flere elever, hvis forældre ikke har eller blot har meget begræn-
set omfang af uddannelse efter grundskolen. I den indledende
udviklende fase vil 10 skoler direkte indgå i projektet om pilot-
afprøvning og udvikling af forsøgsindsatser. I projektets anden
fase vil 150 klasser (ca. 3.300 elever) indgå. Endelig er målet, at
500 klasser (ca. 11.000 elever) som en del af projektet har delta-
get i de skolerettede indsatser.
For de skoleunderstøttende indsatser vil metoderne konkret bli-
ve afprøvet på en del af gruppen af udsatte børn og unge i Dan-
mark, herunder børn der er anbragt uden for hjemmet, eller som
modtager støtte i hjemmet efter servicelovens regler. Der er ca.
18.000 udsatte børn og unge i Danmark i alderstrinene fra 1. til
7. klasse. Ca. 2.000 af de anbragte børn går dog på interne sko-
ler, som ikke er en del af dette projekt. Det er målet, at ca. 500
udsatte børn og unge vil indgå i denne del af projektet.
6 Forslagets konkrete mål Målet med projektet er, at de deltagende udsatte børn og unges
faglige niveau i dansk (læsning) og matematik forbedres, så de
får bedre mulighed for at klare sig videre i uddannelsessystemet.
Samtidig er målet også at mindske betydningen af elevernes
sociale baggrund, samtidig med at alle elever bliver så dygtige,
de kan, som er centralt for målsætningerne i folkeskolereformen.
Side 19 af 126
Projektets primære formål er at forbedre børnenes faglige niveau
ved at identificere, udvikle og afprøve en række metoder, som
netop har dette formål. Derfor er et af projektets mål også, at der
foretages en solid evaluering og erfaringsopsamling med henblik
på, at indsatser med gode resultater så enkelt som mulig kan
spredes til øvrige kommuner og skoler.
7 Hvordan nås resultaterne Resultaterne nås ved at afprøve skoleunderstøttende og skoleret-
tede indsatser og metoder, der er baseret på den bedst tilgænge-
lige viden fra forskning og kommunale erfaringer.
Et af folkeskolereformens mål er at mindske betydningen af
elevernes sociale baggrund. Der er ikke i forbindelse med folke-
skolereformen afsat særskilte midler til initiativer, der har til
formål at udvikle eller identificere indsatser, der i særlig grad
imødekommer behovet i målgruppen for dette initiativ.
Initiativet indeholder konkret følgende indsatser og metoder:
1. Skoleunderstøttende indsatser uden for undervisningen: Ved
ansøgningspuljer til kommuner afprøves og udbredes to me-
toder, som ifølge international forskning har vist sig at have
en positiv betydning for anbragte børns faglige niveau:
- ”Makkerlæsning” (Paired Reading) er en evalueret ind-
sats til at understøtte læsefærdigheder. Indsatsen består
konkret i at undervise lærere, plejeforældre og forældre
til udsatte børn i læsetræningsmetoden med henblik på,
at de voksne gennem fast læsetræning i en periode selv
kan understøtte læsekundskaberne hos udsatte børn.
- ”Klub Penalhuset” (The Letterbox Club) er en central
skoleunderstøttende indsats for udsatte børn og deres
familier eller anbringelsessted. Konkret består indsatsen
af udsendelser af flere pakker med skoleunderstøttende
bøger og andet materiale i en periode. Materialernes
faglige niveau tilpasses det skolefaglige niveau hos de
udsatte børn, som får pakkerne tilsendt.
2. Skolerettede indsatser i undervisningen: De mest lovende
indsatser i forhold til at styrke det faglige niveau blandt ele-
ver med svag social baggrund og udsatte børn og unge i fol-
keskolen, identificeres, afprøves og udbredes. De konkrete
indsatser for denne del af projektet udvælges på baggrund af
en indledende systematisk vidensopsamling i forhold til vi-
den og indsatser for målgruppen, som Undervisningsmini-
steriet allerede har igangsat.
Alle indsatser og metoder udvikles og pilotafprøves i praksis og
vil have et omfang således, at kommuner og skoler efterfølgende
via en mindre omprioritering af ressourcerne vil kunne imple-
mentere dem i praksis. Projektets afsluttende fase har til formål
at understøtte og udvikle metoder, som sigter på at hjælpe
kommuner og skoler med at implementere virkningsfulde ind-
satser og metoder i praksis.
Side 20 af 126
Det samlede projekt skal endvidere understøtte et tættere samar-
bejde mellem undervisnings- og socialområdet, hvilket efter-
spørges lokalt i praksis.
8 Evaluering og opfølgning Der afsættes i projektet 5 mio. kr. til at evaluere og understøtte
kommuner og skoler i afprøvningen af indsatser og metoder med
henblik på at give generaliserbare konklusioner om deres effekt,
hvilket bl.a. indebærer brug af lodtrækningsforsøg i forhold til
den første afprøvningsfase. I evalueringen benyttes som ud-
gangspunkt de nationale tests i folkeskolen. Der vil også indgå
en række øvrige evalueringer, herunder i forhold til kommuners
og skolers implementering af indsatser og metoder. Der vil også
indgå evaluering af forhold i tilknytning til elevernes læring,
herunder særligt trivsel.
Der afsættes også 2,8 mio. kr. i projektet til systematisk at spre-
de viden fra de forsøgsindsatser, der har vist stor effekt i forhold
til målgruppen. Det sker med henblik på, at skoler og kommuner
efterfølgende kan indhente inspiration eller direkte understøttes
til at implementere indsatser fra forsøget med stor effekt i den
daglige undervisning og støtte til udsatte børn og unge.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Udmøntning af initiativet foregår som et forsøg i årene 2015-
2018.
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 Systematisk vidensopsamling af skolerettede
indsatser og forberedelse af indsatserne
3. kvartal 2015 –
2. kvartal 2016
Udvikling af indsatserne og pilotafprøvning i
et mindre antal kommuner
2. kvartal 2016 –
2. kvartal 2018
Afprøvning af indsatserne i en række
kommuner
Fra 3. kvartal
2016
Løbende evaluering af indsatserne samt
spredning af erfaringer og inspiration til
øvrige kommuner.
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
Forsøget med at identificere, udvikle og afprøve indsatserne i
forsøgsperioden sigter mod, at øvrige kommuner skal kunne
implementere indsatserne, når forsøgsperioden afsluttes (eller
evt. i slutningen af forsøgsperioden).
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Side 21 af 126
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 5,4 13,2 10,3 6,7
Skolerettede indsatser (UVM) 3,2 3,2 7,7 4,7
Skoleunderstøttende indsatser
(MBLIS)
2,2 10,0 2,6 2,0
Side 22 af 126
4. Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud
1 Titel Styrket sprogindsats for 0-2 årige børn i daginstitutioner og
dagpleje
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
4 Forslagets formål Et godt og nuanceret sprog har stor betydning for børns sociale
trivsel, fordi sproget er en af de væsentligste nøgler, når børn
skal indgå i relationer med andre børn og voksne, løse konflikter
og danne venskaber med andre børn i dagtilbuddet. Herudover
har det stor betydning, at børnene har et godt og alderssvarende
sprog, når de skal begynde i skolen.
Hidtil har projekter og forskning omkring udvikling af børns
sprog hovedsagelig været rettet mod de 3-5 årige børn, men
forskning viser, at stimuleringen af børns sprog med fordel kan
starte langt tidligere.
Projektet skal styrke de 0-2 årige børns sproglige udvikling, så
børnene allerede i vuggestuen og dagplejen udvikler alderssva-
rende dansksproglige kompetencer. Formålet er også at medvir-
ke til at bryde negativ social arv, så de børn, der ikke i tilstræk-
kelig grad bliver stimuleret sprogligt i hjemmet, alligevel udvik-
ler et godt dansk sprog i kraft af den tidlige og styrkede sprog-
indsats i daginstitutionen eller dagplejen.
En undersøgelse fra Syddansk Universitet fra 2012 viser, at op
mod halvdelen af de tosprogede børn begynder i skolen uden de
nødvendige sproglige kompetencer.
Forskning viser ligeledes, at der er en sammenhæng mellem
børns tidlige sprogtilegnelse i dagtilbudsalderen og børnenes
efterfølgende læsefærdigheder i form af afkodning, sprogforstå-
else og stavning. En god og tidlig sprogudvikling gør det således
nemmere at lære at læse og klare sig godt i skolen og påvirker
derfor i høj grad børns livsmuligheder positivt.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen er 0-2 årige drenge og piger i daginstitutioner og
dagpleje - herunder både etsprogede og tosprogede børn.
6 Forslagets konkrete mål • At øge de 0-2 årige børns sproglige kompetencer.
• At færre 3-årige børn i dagtilbud har sproglige vanske-
ligheder
• At flere børn trives og har en eller flere venner i dagtil-
buddet som følge af et alderssvarende sprog.
• At en mindre andel af børnene i børnehaveklassen har
behov for særlig sprogstimulering.
7 Hvordan nås resultaterne Der tages udgangspunkt i nogle udvalgte pædagogiske aktivite-
ter, som fremmer de små børns sproglige udvikling. Aktiviteter-
ne kan f.eks. være særlige højtlæsningsmetoder, sanglege, rim
og remser, vendespil eller lignende.
Side 23 af 126
Der laves forsøg i daginstitutioner og dagplejere med, hvorvidt
de pædagogiske aktiviteter har en positiv effekt på de små børns
sproglige udvikling.
Kommuner og dagtilbud, som har en høj andel af socialt bela-
stede familier og en høj andel af tosprogede børn, vil blive prio-
riteret til at indgå i forsøgene.
Der tilknyttes følgeforskning til institutionerne og dagplejen, så
der efter afslutning af projektet kan opnås sikker viden om, om
de pædagogiske aktiviteter har bidraget positivt til de små børns
sproglige udvikling.
Midlerne skal blandt andet anvendes til videreudvikling af den
eller de pædagogiske aktiviteter, som skal afprøves, kompeten-
ceudvikling til det pædagogiske personale, løbende støtte til de
dagtilbud, som deltager i forsøgene, etablering af netværk for
det pædagogiske personale, som arbejder med børns sprog mv.,
konferencer, hvor delresultater og endelige resultater fra forsø-
gene formidles til landets øvrige kommuner mv.
8 Evaluering og opfølgning Der afsættes midler til, at forsøgene med børnene i daginstituti-
oner og dagpleje bliver tilknyttet forskning, så der efter endt
forsøg kan opnås evidensbaseret viden om, hvorvidt de pædago-
giske aktiviteter har en positiv effekt på de 0-2 årige børns
sproglige udvikling.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 Udbud
2. kvartal 2015 –
4. kvartal 2015
Evt. videreudvikling af den/de pædagogiske
aktiviteter, som skal afprøves i kommuner og
dagtilbud.
1. kvartal 2016 Afholdelse af kurser for pædagogisk persona-
le, der indgår i projektet.
2016–2017 Afprøvning af pædagogiske aktiviteter i ud-
valgte dagtilbud.
2017–2018 Formidlingsaktiviteter.
2016–2018 Følgeforskning.
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 2,8 2,7 2,8 2,7
Side 24 af 126
5. Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud
1 Titel Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Kommuner, ekstern leverandør og Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forhold
4 Forslagets formål Forskning viser, at udsatte børn og unge klarer sig dårligere i
uddannelsessystemet end deres jævnaldrende. F.eks. får udsatte
børn og unge lavere karakterer i 9. klasse sammenlignet med
andre børn med samme forudsætninger.
Samtidig viser svensk forskning, at god skolegang er den stær-
keste beskyttelsesfaktor for udsatte børns langsigtede udvikling.
En af vejene til at forbedre udsatte børns fremtidsudsigter er
derfor at hjælpe dem til at klare sig bedre i skolen.
Det kræver blandt andet, at der sættes tidligt ind i forhold til
disse børn allerede i dagtilbuddene, og at børnene får de kompe-
tencer, som er nødvendige for at starte i skole.
Formålet med projektet er at styrke 4-6 årige udsatte børns
sproglige, sociale, naturfaglige og kognitive kompetencer via
målrettede pædagogiske før-skole-aktiviteter.
Forskning viser, at netop disse kompetencer har betydning for,
om børnene klarer sig godt i skolen.
Formålet med projektet er i forlængelse heraf at styrke børnenes
skoleparathed og dermed at lette overgangen fra dagtilbud til
skole for denne udsatte gruppe børn.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen er udsatte børn i dagtilbud i alderen 4-6 år i udsatte
boligområder.
121.232 børn i alderen 4-6 år gik i 2012 i dagtilbud i Danmark.
Heraf skønnes det, at ca. 10 pct. kan betegnes som udsatte.
Projektet vil tage udgangspunkt i regeringens definition af sær-
ligt udsatte boligområder.
6 Forslagets konkrete mål Projektet forventes at bidrage til realisering af følgende resulta-
ter på kort sigt:
• Udsatte børn i dagtilbud i udsatte boligområder bliver
rustet til skolestart.
• Børnenes sproglige kompetencer, naturfaglige/kognitive
tænkning samt børnenes sociale kompetencer styrkes.
• Pædagoger opnår konkrete redskaber og viden, som kan
understøtte arbejdet med at ruste udsatte børn til at få en
god skolestart.
Side 25 af 126
7 Hvordan nås resultaterne Resultaterne opnås ved, at der udvikles en særlig før-
skoleindsats med fokus på udvikling af udsatte børns sproglige,
kognitive og sociale kompetencer. Der udmeldes herefter en
ansøgningspulje målrettet kommuner, som ønsker at afprøve
denne før-skoleindsats i 3-5 daginstitutioner i udsatte boligom-
råder.
Det pædagogiske personale får udleveret et vejledningsmateria-
le, som beskriver, hvordan indsatsen med børnene skal tilrette-
lægges. De involverede pædagoger bliver desuden uddannet i at
arbejde med den særlige før-skole indsats, som skal danne ud-
gangspunkt for, at de udsatte børn opnår de nødvendige sprogli-
ge, kognitive og sociale kompetencer.
8 Evaluering og opfølgning Der skal udarbejdes en resultatevaluering, der skal give viden
om effekten af før-skole indsatsen.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Der lægges vægt på, at udmøntningen af initiativet tænkes sam-
men med lignende indsatser, som allerede findes i Danmark. Det
er dog vigtigt, at denne indsats specifikt målrettes udsatte børn.
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 –
4. kvartal 2015
Udvikling af læringsindsats til udsatte børn i
dagtilbud
Afdækning af forskning, udvælgelse og
tilpasning af indsats, udvikling af
uddannelseskoncept, udvikling af
undervisningsmateriale mm.
4. kvartal 2015 Ansøgningsfrist for interesserede kommuner
1. kvartal 2016 –
4. kvartal 2018
Projektforløb i de deltagende kommuner
(max. 6 kommuner)
1. kvartal 2016 –
4. kvartal 2018
Løbende indsamling af data til evaluering
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
For at sikre forankring af projektet i projektkommunerne vil der
i ansøgningsmaterialet være krav om, at kommunerne redegør
for, på hvilke måder de vil forankre initiativet efter projekt-
periodens udløb.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 3,7 3,8 1,2 1,9
Side 26 af 126
6. Alternative idrætsformer for børn og unge
1 Titel Alternative idrætsformer for børn og unge
2 Forslagsstiller Kulturministeriet
3 Tilskudsmodtager Kulturministeriet
4 Forslagets formål Formålet er at udnytte gadeidrættens potentiale for at få flere
børn og unge, herunder særligt udsatte børn og unge, til at be-
væge sig
Selvom mange børn og unge dyrker idræt i foreninger, er der en
række børn og unge, som ikke passer ind i foreningsidrættens
tilbud, og som har behov for alternativer.
Gadeidrætten er et nyere fænomen, hvor selvorganiserede id-
rætsudøvere finder sammen i mere uformelle sammenhænge og
’gade’-fællesskaber. Der tegner sig et billede af, at gadeidrætten
formår at aktivere unge, der ikke ellers er idrætsaktive.
5 Forslagets målgruppe Børn og unge, herunder grupper der ikke passer ind i forenings-
idrættens tilbud og særligt udsatte grupper.
6 Forslagets konkrete mål Mål for projektperiode 2015-2017
• At der etableres gadeidræt i mindst 10 nye kommuner.
• At der udarbejdes et inspirationskatalog.
7 Hvordan nås resultaterne Bevillingen gives til en udvalgt aktør, som skal rådgive øvrige
aktører bredt, herunder staten, kommuner, idrætsforeninger,
specialforbund, selvorganiserede grupper, boligselskaber osv.
om etablering og drift af gadeidræts-aktiviteter. Det vil være et
krav, at der er en vis geografisk spredning af modtagerne af den
rådgivende indsats.
Desuden skal aktøren etablere netværk for relevante aktører med
henblik på at sikre opsamling og formidling af viden på tværs,
samt udarbejde et inspirationskatalog.
8 Evaluering og opfølgning Indsatsen evalueres i 2017. Der afsættes midler til evalueringen
som en del af projektet.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan
Tid Aktivitet
Januar – maj 2015 Projektudvikling og målgruppeafklaring
Juni – oktober
2015
Udbud af opgave
November 2015 Opstart af projekt
Efterår 2017 Evaluering
10 Varighed og forankring Bevillingen har tre års varighed (2015-2017).
Projektet skal etablere et netværk for relevante aktører med hen-
blik på at sikre opsamling og formidling af viden på tværs, samt
udarbejde et inspirationskatalog.
Side 27 af 126
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 2,5 2,0 2,0 -
Side 28 af 126
7. Lektier online
1 Titel Lektier Online – til børn og unge med særlige behov
2 Forslagsstiller Kulturministeriet (i samarbejde med Undervisningsministeriet)
3 Tilskudsmodtager Kulturministeriet (Kulturstyrelsen)
4 Forslagets formål Lektier Onlines formål er at styrke primært de fag-faglige, se-
kundært de it-faglige, kompetencer hos børn og unge med særli-
ge behov i 6.-10. klasse. Lektier Online bidrager dermed til re-
geringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i
2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden spiller
den store mobilisering af frivillige unge fint sammen med Frivil-
ligcharteret fra 2013.
Lektier Onlines vision er at: ”Skabe uformelle digitale lærings-
rum på tværs af uddannelse og være banebrydende inden for nye
måder at skabe læring baseret på frivillighed, digitalisering,
partnerskaber og nye forretningsmodeller”.
Projektet har modtaget satspuljemidler siden 2008. Midlerne i
perioden 2015-2017 skal benyttes til at sikre projekts økonomi-
ske bæredygtighed fra 2018.
5 Forslagets målgruppe Særligt fokus vil være på udsatte børn og unge fra 6. til 10. klas-
se – med udgangspunkt i den nye folkeskolereform.
Set i lyset af erhvervsskolereformen vil der også blive prøvefor-
løb for erhvervsskoleelever med særligt fokus på dansk og ma-
tematik.
Endelig vil Lektier Online blive markedsført til børn og unge i
yder- og landkommuner, hvor der ifølge rapporten Udsatte bør-
nefamilier i Danmark fra SFI (2010) er en overrepræsentation af
ressourcesvage familier, der ikke magter at give deres børn til-
strækkelig faglig støtte og opbakning til skolearbejdet.
6 Forslagets konkrete mål For projektperioden 2015-2017 fastsættes følgende mål:
• Min. 40 pct. af brugerne skal være drenge
• Udvikling af IT-platformen i forhold til bl.a. mobile enheder
• Udvikling af et online didaktisk koncept
• Min. 5 ugentlige åbningsdage à 5 timer
• 400 ugentlige lektiesessioner à 30 min.
• Ca. 300 frivillige dedikeret til denne målgruppe
• Uafhængighed af puljemidler fra 2018
• Prøveforløb med lektiehjælp i dansk og matematik på 3
erhvervsskoler
7 Hvordan nås resultaterne Afgørende succesparametre i konceptet for Lektier Online
• Samtale fremmer forståelsen
Online-dialogen mellem lektiehjælpere og elever hjælper
eleverne til at fastholde koncentrationen og forstå lektieop-
gaverne. Den enkelte elev har op til 45 min. personlig, dedi-
keret vejledningstid. Det giver mulighed for at imødekomme
Side 29 af 126
fagligt svage elever, der har brug for gentagelser, og det gi-
ver mulighed for en unik differentiering i kommunikation og
faglig støtte.
• Anonymitet
Eleverne kan bruge lektiehjælpen anonymt, så de ikke føler
sig udstillet og mødt med forudfattede holdninger.
• Hjælp til tiden
Lektiehjælpen tilbydes bevidst på de tidspunkter, hvor ele-
verne har mest brug for den: fra søndag til torsdag om ef-
termiddagen og aftenen fra kl. 16 til 21.
• Effektiv logistik med stor kapacitet og fleksibilitet
Lektiehjælpen er p.t. organiseret i callcentre i hhv. Køben-
havn og Århus. I projektperioden vil der blive udvidet med
Ålborg og Odense. Etablering af de nye callcentre sker i
samarbejde med universitets- og folkebiblioteker.
8 Evaluering og opfølgning Projektet skal evalueres i 2017 med særligt henblik på effekt og
økonomisk bæredygtighed fra 2018.
Lektier Online foretager løbende tilfredshedsmålinger hos både
brugere og frivillige og måler benyttelsen af tjenesten.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Lektier Online skal ses i sammenhæng med lektiehjælp i skolen
og kan være en del heraf, men kan også fungere som supplement
til skolens lektiehjælp, idet der er udvidede åbningstider og hø-
jere grad af personlig betjening.
Tidsplan
Rekruttering og oplæring af lektiehjælpere samt lektiehjælp og
målrettet markedsføring er en gennemgående aktivitet i alle tre
år. Årsspecifikke aktiviteter er anført nedenfor.
Tid Aktivitet
2015 Nyudvikling af it-platform, der har større
kapacitet og bedre stabilitet samt også
dækker mobile enheder
2016 Udvikling af et online didaktisk koncept
2017 Evaluering og intensiveret indsats i forhold
til økonomisk bæredygtighed
10 Varighed og forankring Bevillingen har tre års varighed (2015-2017).
Forventningerne til økonomisk bæredygtighed understøttes bl.a.
af, at Lektier Online vandt Digitaliseringsprisen 2012 indenfor
kategorien velfærd og dermed blev udpeget som et af årets bed-
ste offentlige it-projekter.
Primo marts 2014 er der desuden etableret nedenstående nye
Lektier Online koncepter, som qua synergieffekt i løbet af næste
projektperiode gradvist skal bidrage til at nedsætte behovet for
projektmidler.
• Lektier Online GYM
Lektier Online pilotprojekt til gymnasieskoler. Samme kon-
cept, IT-system etc. som for børn og unge med særlige be-
hov, men med anden brugergrænseflade, andre fag, anden
Side 30 af 126
didaktik og andet fagligt niveau og åbningstider. Har eksi-
steret som pilotprojekt fra 2013 til juni 2014 og videreføres
nu via en fondsbevilling fra A.P. Møller Fonden på kr. 4,5
mio. samt abonnementsbetaling fra institutionerne.
• Lektier Online i Skolen
Et kommunalt tilbud, hvor de første kommuner, Frederiks-
berg, Langeland og Frederikssund i 2014 har indgået en af-
tale med Lektier Online om at bruge løsningen som element
til understøttelse af den nye skolereform. Alle skolebørn får
via initiativer mulighed for individuel online hjælp i op til
45 minutter i skoletiden (13-17) bl.a. i de skemalagte lektie-
timer. Indsatsen finansieres af den enkelte kommune, og fra
2015 forventes flere kommuner at indgå aftaler med Lektier
Online.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 2,5 2,3 1,7 -
Side 31 af 126
8. Brug for alle unge
1 Titel Brug for alle unge
2 Forslagsstiller Undervisningsministeriet
3 Tilskudsmodtager Undervisningsministeriet
4 Forslagets formål Siden 2011 har Brug for alle unge arbejdet i udsatte boligområ-
der. Målet er at gøre så mange af de unge i målgruppen uddan-
nelsesparate ved at øge kompetencen og metodeudvikle indsat-
sen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Dette forslag forlænger og målretter indsatsen i Brug for alle
unge til 2018. Formålet med de nye indsatsområder er at under-
støtte, at en større andel af de ikke-uddannelsesparate unge på-
begynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Med afsæt i
de hidtidige erfaringer fra Brug for alle unge skal dette skal ske
ved at fokusere indsatsen fra 2015 på at give UU-centrene et
metodisk kvalitetsløft og styrke deres samarbejde med andre
aktører samt forældrene i arbejdet med ungemålgruppen. Indsat-
sen målrettes, da erfaringerne viser, at der er større mulighed for
en reel forankring af de forskellige metoder, hvis indsatsen er
samlet hos én aktør, som lokalt er vedblivende og har adgang til
den samlede ungegruppe.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen er de ikke-uddannelsesparate unge, dvs. unge som
ved uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse ikke vurderes
at have de nødvendige faglige, personlige og sociale forudsæt-
ninger til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Målgruppen omfatter primært de unge, der er elever i udskolin-
gen i grundskolen.
De unge, der har forladt folkeskolen, men endnu ikke har påbe-
gyndt en ungdomsuddannelse, kan også omfattes af indsatsen op
til, at den unge er 25 år, hvis den unge er omfattet af UU’s vej-
ledningsindsats, jf. vejledningsloven. Hvis en ung har henvendt
sig til et jobcenter for at modtage uddannelseshjælp efter regler-
ne i beskæftigelsessystemet, er den unge omfattet af jobcenterets
indsats i stedet. Dette er for at sikre, at der ikke sker overlap
mellem indsatsen i jobcenteret og i Ungdommens Uddannelses-
vejledning.
Målgruppen er typisk socialt udsatte unge og unge fra uddannel-
sesfremmede miljøer med særligt fokus på etniske minoritetsun-
ge.
I det nye indsatsområde kvalificeres og fokuseres endvidere den
del af UU-centrenes vejledningsarbejde, som er målrettet foræl-
dremålgruppen, herunder etniske minoritetsforældre, hvor beho-
vet for indsatser er stort.
6 Forslagets konkrete mål 1. Samarbejde med 10 UU-centre, hvor der geografisk er
en særlig høj andel af ikke-uddannelsesparate unge/unge
i målgruppen. Der arbejdes med flere samtidige indsat-
ser, som er forankret i UU, og hvor der indgår tværgå-
Side 32 af 126
ende samarbejde mellem UU og lokale aktører, herun-
der folkeskoler, ungdomsskoler, klub- og fritidstil-
bud/foreninger, boligsociale aktører, ungdomsuddannel-
ser, virksomheder m.fl. Indsatserne bakker op om den
fokuserede vejledningsindsats orienteret mod at gøre de
unge uddannelsesparate.
2. Udvikling og afprøvning af udvalgte erfaringsbaserede
metoder og koncepter i den fokuserede vejledningsind-
sats på 15 UU’er. Metoderne sættes i spil bl.a. i intro-
duktionskurser, brobygningsforløb, gruppevejledning,
kollektiv vejledning, metoder til unge- og forældreind-
dragelse samt i udviklingen af eksemplariske forløb i
Uddannelse og Job, jf. uddannelsesparathedsinitiativer-
ne i Aftale om reform af foleskolen
3. Rådgivning, formidling og etablering af tværgående net-
værkssamarbejder vedr. område 1 og 2 samt formidling
af best practice via udvikling af anvendelsesorienteret
materiale til UU, herunder undervisningsmateriale.
7 Hvordan nås resultaterne Den fremtidige indsats vil tage udgangspunkt i de erfaringsbase-
rede metoder og redskaber, som har været en del af Brug for alle
unges hidtidige arbejde, og som er beskrevet ovenfor. Der vil
særligt være et metodisk fokus på:
- etablering af samarbejde med alle relevante aktører om-
kring de unge.
- inddragende, dialogorienterede metoder ift. indsatsens
målgrupper.
- opkvalificering af alternative vejledningsformer (fx
gruppevejledning, fremskudt vejledning, kollektiv vej-
leding, intensive vejledningsforløb, vejledning rettet
mod forældre)
8 Evaluering og opfølgning Der vil fra projektets start være tilknyttet relevant forskning i
forhold til den beskrevne metodeudvikling, således at metoderne
tilrettelægges, så de er klart målbare i forhold til en evaluering.
Selve evalueringen af projekterne vil have følgende fokus:
• i forhold til indsats 1 vil der være fokus på den sær-
ligt tunge målgruppe samt på relationsarbejdet i for-
hold til andre aktører.
• i forhold til indsats 2 vil der være fokus på både
kvalitetsmåling og effektmåling af de konkrete me-
toder/indsatser.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Udmøntning af initiativet foregår i årene 2015-2018 i forlængel-
se af den hidtidige indsats i 2011-2014.
Tidsplan
Tid Aktivitet
2015 Metodeudvikling og udbud vedr. forskning og
evaluering. Indsats 1 I 5 UU-centre påbegyn-
des. Etablering af styregruppe.
2016 Indsats 1 i resterende 5 UU-centre. Indsats 2 i
Side 33 af 126
7 UU-centre.
2017 Indsats 2 i resterende 8 UU-centre.
2018 Afslutning af projekter og intensivering af
indsats 3.
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
Fokus på forankring vil være todelt. I forhold til de konkrete
indsatser vil der blive arbejdet målrettet med at forankre de me-
toder, som virker for det enkelte udførende UU. Herudover har
projektet til hensigt, at man i et samarbejde med relevante aktø-
rer, herunder UU-Danmark, arbejder målrettet med at udbrede
de udviklede metoder, så alle UU-centre kan få glæde af meto-
derne.
Der arbejdes for, at de udarbejdede metoder skal være en del af
den værktøjskasse, som UU-centrene kan benytte i arbejdet med
målgruppen. Endvidere vil der også blive arbejdet med net-
værksdannelse på tværs af UU-centre, så de i højere grad end i
dag kan drage nytte af hinandens erfaringer.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 4,0 8,0 8,0 8,0
Side 34 af 126
9. Forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklusionsindsats
1 Titel Forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklu-
sionsindsats (tidligere Inklusionsudvik-
ling/Forebyggelsesstrategien)
2 Forslagsstiller Undervisningsministeriet
3 Tilskudsmodtager Undervisningsministeriet
4 Forslagets formål Det samlede mål med inklusionsindsatsen er at understøtte rege-
ringens målsætning om, at andelen af elever i den almene un-
dervisning øges til 96 pct. i 2015, at det faglige niveau styrkes,
og at elevernes trivsel fastholdes.
Den satspuljefinansierede inklusionsindsats, der nu er forankret i
Læringskonsulentkorpset, løber fra 2012-2015 og forlænges
med dette initiativ til 2017. Formålet er at understøtte kommu-
ners, dagtilbuds, skolers og fritidstilbuds arbejde med at skabe
stærke fællesskaber for alle, herunder at supplere de igangvæ-
rende indsatser med initiativer særligt målrettet pædagoger og
lærere på dagtilbuds- og folkeskoleområdet samt daginstitutio-
nernes og skolernes samarbejde med forældre, PPR og andre
ressourcepersoner.
Inklusionsteamets arbejde tager afsæt i målsætningen om at
skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn trives og op-
når højt fagligt udbytte gennem aktiv deltagelse i fællesskabet.
Derfor er daginstitutionernes og skolernes adgang til ressource-
personer og styrkelse af almenlærere og -pædagogers viden om
og kompetencer til at arbejde med børn med særlige behov et
centralt fokus for inklusionsteamets samarbejde med kommu-
nerne.
Blandt andet arbejdes der med, hvordan den psykologiske og
pædagogiske ekspertise bringes ind i arbejdet på familieområdet
og i samarbejdet og dialogen med forældrene, herunder hvordan
visitationen i højere grad kan bygge på en helhedsorienteret
viden om barnets behov og indsatser, der kvalificerer det tvær-
faglige samarbejde og opbløder ”silotænkning” og styrker dia-
log og fælles sprog om inklusion på tværs af børne-, unge og
familieområdet.
5 Forslagets målgruppe Den primære målgruppe for initiativet er børn og unge i dagtil-
bud, fritidstilbud og skoler.
Udmøntningen af initiativet vil ske i samarbejde med alle lan-
dets kommuner, herunder dagtilbud, fritidstilbud og skoler.
Frontpersonalet bestående af lærere, pædagoger og PPR og øv-
rige ressourcepersoner vil være en særlig målgruppe som sup-
plement til de allerede igangsatte indsatser, ligesom der også vil
være fokus på at styrke daginstitutionernes og skolernes samar-
bejde med forældrene.
Side 35 af 126
6 Forslagets konkrete mål 1. At etablere fælles inkluderende læringsrum for alle børn og
unge, hvor alle får fagligt udbytte og er en reel del af det so-
ciale fællesskab.
2. At sikre inklusion af børn og unge gennem en tværgående
forebyggende indsats med inddragelse af både den brede
forældregruppe og forældre til børn med særlige behov, dag-
tilbud, skole, fritidstilbud, PPR og sociale myndigheder mv.
3. At sikre, at pædagoger og lærere får adgang til de rette
kompetencer og værktøjer til at kunne varetage en inklude-
rende undervisning, understøtte skabelsen af stærke børne-
fællesskaber og skabe gode handlemuligheder og samar-
bejdsrelationer i daginstitutionernes og skolernes kontakt til
både den brede forældregruppe og forældre til børn med
særlige behov.
7 Hvordan nås resultaterne Gennem initiativet og i samspil med Læringskonsulentkorpsets
øvrige initiativer tilbydes rådgivning, kompetenceudvikling og
understøttelse af konkrete aktiviteter mv. til alle landets kom-
muner, dagtilbud, fritidstilbud og skoler. Samarbejdet tager ud-
gangspunkt i forpligtende samarbejdsaftaler skræddersyet til de
enkelte kommuners og institutioners behov, hvilket sikrer en
målrettet indsats, ejerskab og forankring.
Forlængelse af inklusionsinitiativet vil muliggøre en fortsættelse
af både den landsdækkende indsats og forpligtende samarbejds-
aftaler med en række kommuner – herunder tilbuddet om status-
analyser, udbygning af evalueringen og nye udviklingsprojekter
Indsatsen vil fortsat have fokus på hele 0-18 årsområdet og tage
udgangspunkt i forskningen, de indsamlede erfaringer og ikke
mindst kommunernes behov.
8 Evaluering og opfølgning I forhold til evalueringen vil de i perioden 2012-2015 gennem-
førte evalueringer kunne tjene som sammenligningsgrundlag for
en yderligere evalueringsrunde i 2017. Dette giver mulighed for
at evaluere på de mere langsigtede resultater af inklusionsindsat-
sen og andre dele af folkeskolereformen. Eksempelvis vil der
kunne indsamles bedre data for udviklingen i både faglige resul-
tater og trivsel.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Finansieringsbehovet er udregnet i forhold til det forventede
grundbudget for 2015, hvormed initiativet kan videreføres frem
til udgangen af 2017 med en tilsvarende aktivitetsgrad og res-
sourcer til understøttelse af de kommunale indsatser.
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2016 • Ansøgningsrunde og udvælgelse af nye
samarbejdskommuner
• Opfølgning i forhold til de tidligere sa-
marbejdskommuner
• Landsdækkende rådgivning og vejled-
ning
Side 36 af 126
2. kvartal 2016 –
2. kvartal 2017
• Samarbejdsforløb i samarbejdskommu-
nerne:
• Landsdækkende rådgivning og vejled-
ning
• Gennemførelse af – og opfølgning på –
statusanalyser
• Gennemførelse af udviklingsprojekter
3. kvartal 2017 –
4. kvartal 2017
• Samarbejdsforløb m. særligt fokus på
kommunernes egen fortsættelse af indsat-
serne
• Landsdækkende rådgivning og vejled-
ning
• Slutevaluering v. ekstern evaluator
10 Varighed og forankring Bevillingen har to års varighed (2016-2017).
Inklusionsindsatsen sigter mod netværks-, videns- og kapaci-
tetsopbygning i kommunerne, så både forvaltning, skoleledelse
og praktikere (lærere, pædagoger, ressourcepersoner m.v.) inden
for dagtilbud, skole og fritidstilbud kan arbejde forebyggende og
inkluderende og modvirke eksklusion og segregering ved at
opbygge stærke læringsfællesskaber.
Samarbejdsaftalerne indgås med et antal (formentlig omkring
20) udvalgte kommuner, mens de resterende kommuner har
mulighed for at gøre brug af de udviklede redskaber (fx status-
analyserne) og den landsdækkende rådgivning og netværksdan-
nelse.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt - 20,0 20,0 -
Side 37 af 126
10. Børn af fængslede og deres familier
1 Titel Børn af fængslede og deres familier
2 Forslagsstiller Justitsministeriet
3 Tilskudsmodtager Direktoratet for Kriminalforsorgen
4 Forslagets formål Formålet med ansøgningen til de nedenfor nævnte aktiviteter er:
• at understøtte relationen mellem de indsatte og deres
børn, både under og efter løsladelsen.
• at styrke indsatte i forældrerollen, til gavn for dem selv
og deres børn
• at gøre en særlig indsats for de familier som skal genop-
tage familielivet - i en eller anden form, efter en afso-
ning, men har udfordringer, som de skal have hjælp til
at håndtere.
Flere undersøgelser har vist, at børn af indsatte ofte er i en me-
get vanskelig situation, hvor de føler sig alene med deres pro-
blemer, og er skamfulde over at deres far eller/og mor har begå-
et kriminalitet. Samtidig er de bekymrede og savner den foræl-
der, som ikke længere er en del af deres hverdag.
Børnene har derfor brug for, at de voksne, som er omkring dem,
kan forstå deres situation og hjælpe dem – både under den ind-
sattes afsoning og efterfølgende, når kontakten skal intensive-
res/genetableres.
Tilsvarende har det stor betydning for de indsatte, at de bevarer
kontakten til familie under afsoningen, både for at komme så
godt igennem afsoningen som muligt, og for at undgå tilbage-
fald til kriminalitet efter løsladelsen. En del af de indsatte har
brug for støtte og vejledning i, hvordan de kan styrke deres fa-
miliebånd, både under og efter afsoningen.
Der er blandt disse familier en særlig udsat gruppe, som har
brug for et særligt forløb med intensiv behandling og støtte, og
hvor den bedste løsning vil være, at familien starter med at bo
sammen på en af kriminalforsorgens institutioner.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen for forslaget i alle tre delinitiativer er indsatte og
børn af indsatte i alderen 0-18 år.
Institut for Menneskerettigheder anslår, at der på et hvert givent
tidspunkt er ca. 4500 børn i Danmark, som har en forælder eller
begge forældre, i fængsel.
Kriminalforsorgens Brugerundersøgelse 2013 viser, at over 40
pct. af de indsatte har børn eller stedbørn under 18 år, som de
inden indsættelse enten boede sammen med eller havde jævnlig
kontakt til.
Der er således tale om en stor målgruppe i meget forskellige
situationer og med meget forskellige behov. Der er eksempelvis
stor forskel på, om den indsatte skal afsone en flerårig dom i et
Side 38 af 126
lukket fængsel, eller kun skal opholde sig få uger i et åbent regi.
6 Forslagets konkrete mål Målet med aktiviteterne er at hjælpe børn af indsatte og deres
familier, både mens den indsatte afsoner og i forbindelse med
løsladelsen. Overgangen fra fængsel- til familieliv er for mange
familier en særlig svær periode, hvor der i høj grad kan være
brug for hjælp udefra.
Forslagets konkrete mål er:
• at understøtte relationerne mellem de indsatte og deres
børn, bl.a. økonomisk ved at give støtte til dækning af
transportudgifter i forbindelse med besøg af den indsat-
tes børn samt gennem rådgivning og sparring.
• at skabe gode og stabile rammer, for såvel den indsatte
som familien, forud for en løsladelse. Kriminalforsorgen
har pt. et familiehus i tilknytning til pensionen Engels-
borg, beliggende i Lyngby. Med etableringen af et fa-
miliehus i tilknytning til den nye pension i Nordjylland
vil indsatte fra det vestlige Danmark i højere grad end
hidtil kunne få intensiv støtte til at arbejde med foræl-
drerollen, og flere indsatte med børn vil kunne profitere
af de gode erfaringer fra familiehuset på Engelsborg.
• at udvikle og forbedre de indsatte i deres forældrerolle
gennem samtale- og gruppeforløb med andre indsatte i
samme situation, så de både under fængselsopholdet og
efter løsladelsen er klar til at påtage sig forældrerollen.
7 Hvordan nås resultaterne Forslaget indeholder tre konkrete initiativer
1) Dækning af transportudgifter til børn af indsatte i for-
bindelse med besøg af forælder i arresthuse eller fængs-
ler
- Tiltaget skal sikre, at børn og unge ikke får begræn-
set deres samvær og kontakt med en fængslet foræl-
der af økonomiske årsager. Tiltaget er bl.a. begrun-
det i udviklingen på fængselsområdet, hvor friheds-
dømte i højere grad end tidligere afsoner på særlige
afdelinger, fx rockerafdelinger og kvindeafdelinger,
hvilket ofte medfører en større geografisk afstand
mellem den fængslede og de berørte børn og unge.
2) Midler til drift og løn til familiehus med 5-6 pladser som
en del af den kommende pension i Nordjylland
- Projektets hovedformål er at skabe en helhedsorien-
teret indsats over for psykosocialt belastede og ud-
satte familier. Der skal i familiehuset tilbydes pæ-
dagogisk støtte til både forældre og børn med det
formål at genopbygge familien og skabe et godt
grundlag for familien forud for en løsladelse.
3) Samtale- og gruppeforløb for indsatte med børn i ca. 15
af kriminalforsorgens institutioner
- Forløbet skal give de indsatte redskaber til at forstå
Side 39 af 126
deres børns reaktioner og behov, og hvordan de som
forældre kan være med til at imødekomme børnene.
De skal arbejde med, hvordan de gerne vil være som
forælder – både under og efter afsoningen. Forløbet
skal endvidere bidrage til en positiv dialog mellem
den indsatte forælder og den ikke-indsatte forælder,
en evt. plejefamilie mv.
8 Evaluering og opfølgning Inden for de konkrete initiativer vil der blive foretaget en løben-
de evaluering og vurdering af effekten af de forskellige indsat-
ser.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Forslagene har sammenhæng med Kriminalforsorgens generelle
indsats på området ”Børn af indsatte” samt med projektet med
etablering af børneansvarlige. Desuden har forslaget vedr. ”etab-
lering af familiehus i den kommende pension i Nordjylland”
specifik sammenhæng med familiehuset på Engelsborg i Lyng-
by og der forudsættes et tæt samarbejde mellem de 2 familiehu-
se.
Tidsplan
Tid Aktivitet
Delinitiativ 1: Dækning af transportudgifter
1. halvår 2015 Afdækning og udrulning
Delinitiativ 2: Etablering af familiehus
December 2014
1. kvartal 2015
April 2015
Ansættelse af personale
Indretning af familiehus, uddannelse af
personale, udarbejde af pædagogisk koncept,
regime mv.
Familiehuset er klar til indflytning
Delinitiativ 1: Samtale og gruppeforløb for indsatte med børn
1. kvartal 2015
2. kvartal 2015
1.juli 2015-31.
december 2016
2017-2018
Udarbejdelse af manual og
uddannelseskoncept
Uddannelse af forældregruppeledere
Iværksættelse af forældregruppeforløb i ca. 15
institutioner
Fortsat afvikling af forældregrupper og evt.
udbredelse afhængigt af, om der i den
kommende flerårsaftale (fra 2017) afsættes
midler til fortsættelse af
børneansvarligordningen.
10 Varighed og forankring Bevillingen er permanent.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Side 40 af 126
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 5,6 5,6 6,6 6,6
Dækning af transportudgifter 1,0 1,0 1,5 1,5
Familiehus 2,6 2,6 2,6 2,6
Samtale- og gruppeforløb med ind-
satte med børn
2,0 2,0 2,5 2,5
Side 41 af 126
11. Efterskoleforeningens stipendieordning
1 Titel Efterskoleforeningens stipendieordning
2 Forslagsstiller Efterskoleforeningen (Undervisningsministeriet)
3 Tilskudsmodtager Efterskoleforeningen
4 Forslagets formål Formålet med Efterskoleforeningens stipendieordning er at
sikre bedre overgange mellem grundskole og ungdomsuddan-
nelse for flygtninge- og indvandrerunge fra ressourcesvage
familier. Dette bidrager til at nå målsætningen om 95 pct. gen-
nemførsel på ungdomsuddannelser, hvilket er en særlig udfor-
dring for flygtninge- og indvandrerunge.
5 Forslagets konkrete mål Efterskoleforeningens stipendieordning giver flygtninge- og
indvandrerunge samt herboende grønlandske unge muligheden
for et efterskoleophold. Ordningen er gjort mulig ved hjælp af
satspuljemidler samt, i de senere år, finanslovsmidler.
6 Hvordan nås resultaterne Et efterskoleophold kan gøre en forskel for overgangen mellem
grundskole og ungdomsuddannelse med følgende redskaber:
− miljøskifte
− tilgængelige voksne 24 timer i døgnet
− undervisning i dansk som andetsprog
− mentorordninger
− en integreret uddannelsesvejledning med elementer af
såvel gruppevejledning som individuel vejledning
− sociale fællesskaber med andre unge, hvor der er posi-
tivt fokus på skolegang og interesser.
7 Forslagets målgruppe Stipendierne tildeles økonomisk trængte flygtninge- og ind-
vandrerunge samt herboende grønlandske unge. Stipendierne
tilbydes både drenge og piger, og fordelingen over de senere år
har været 60-65 pct. drenge og 35-40 pct. piger. Ordningen har
således fat i drengene fra målgruppen, hvilket er den gruppe,
der har sværest ved at finde fodfæste i skolerne og ungdoms-
uddannelserne.
8 Evaluering og opfølgning Stipendieordningen blev afprøvet i et mindre forsøg med 30
unge i skoleåret 2006/2007, men har siden 2011 været en fast
ordning finansieret af satspuljemidler.
I det netop afsluttede skoleår har ordningen gjort det muligt for
knap 190 økonomisk trængte flygtninge- og indvandrerunge
samt grønlandske unge at vælge et efterskoleophold.
9 Varighed og forankring Stipendieordningen har været satspuljefinansieret i perioden
2011-2014. Siden 2012 har projektet desuden været finanslovs-
finansieret med 2,0 mio. kr. årligt.
Der søges om fornyelse af satspuljefinansieringen i perioden
2015-2018.
Side 42 af 126
10 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Administrationen af projektet varetages af Efterskoleforenin-
gen.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 1,0 3,1 4,3 2,7
Side 43 af 126
II. Udsatte voksne
12. Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse og akutte overnatnings-
tilbud
1 Titel Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse og akutte
overnatningstilbud
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Kommuner og frivillige organisationer
4 Forslagets formål Der har de seneste år været en stigning i antallet af unge hjemlø-
se. Der er tale om unge med betydelige sociale problemer ud
over hjemløshed. Derfor blev der med satspuljeaftalen for 2014
afsat midler til en styrket forebyggende, tidlig og målrettet ind-
sat til unge hjemløse og unge i risiko for at blive hjemløse.
Erfaringerne fra bl.a. hjemløsestrategien peger imidlertid på, at
kommunerne har behov for yderligere redskaber for at styrke
indsatsen til gruppen af de mest udsatte unge hjemløse. En bety-
delig andel af de unge hjemløse benytter ikke de ordinære hjem-
løsetilbud, bl.a. fordi de ikke opfatter sig selv som hjemløse,
mange har haft ustabile opvækstvilkår, med mange kontakter til
det sociale hjælpesystem og er trætte af ”velmenende pædago-
ger” og lever et kaotisk liv. Kommunerne oplever det som van-
skeligt at få skabt og fastholdt den nødvendige kontakt til denne
gruppe, så disse unge kan blive ordentlig udredt og få den rette
støtte til at få en stabil bolig- og livssituation.
Initiativets overordnede formål er at sikre, at de mest udsatte
unge hjemløse støttes i at komme ud af hjemløshed og på sigt får
samme muligheder for at få et godt og trygt liv med bolig, ud-
dannelse og beskæftigelse som andre unge. Dette gøres ved at
etablere et bedre grundlag i kommunerne for en tidlig og målret-
tet indsats.
Der er tale om et metodeudviklings- og afprøvningsprojekt med
afsæt i erfaringer fra Frederiksberg Kommune med brug af mid-
lertidige overgangsboliger med struktureret og sammenhængen-
de støtte fra en Individuel Case Manager (ICM) til de mest ud-
satte unge hjemløse. Erfaringer herfra peger på, at der gennem
denne tilgang skabes en bedre relation til de unge og dermed et
langt bedre samarbejde end ved ophold på ordinære forsorgs-
hjem eller herberg. Der vil blive udmeldt en ansøgningspulje for
kommuner med et betydeligt antal hjemløse unge i målgruppen,
og med udfordringer i forhold til adgangen til relevante boliger
til målgruppen.
Derudover er formålet at sikre akutte overnatningstilbud for
udsatte hjemløse med en videreførelse af nødovernatningspuljen
og en bevilling til Kirkens Korshærs Natcafé.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen for initiativet er unge hjemløse i alderen 18-24 år,
med betydelige sociale problemer og et betydeligt behov for
Side 44 af 126
støtte for at kunne komme ud af hjemløshed. Der er tale om
unge, som kommunerne har vanskeligt ved at få etableret den
rette kontakt med, således at de unge kan hjælpe godt videre ind
i voksenlivet.
SFI’s hjemløsetælling fra 2013 viser, at der er 1.138 unge hjem-
løse i alderen 18-24 år. 74 pct. af disse unge er mænd og 26 pct.
kvinder. Omkring 1/5 har indvandrerbaggrund. 58 pct. af de
unge har et misbrug, og 51 pct. har psykiske vanskeligheder. 82
pct. af de unge hjemløse modtager kontanthjælp, 6 pct. modta-
ger SU, og 3 pct. har en lønindtægt.
Erfaringerne fra Frederiksberg Kommune viser endvidere, at en
betydelig andel af de unge kommer fra belastede opvækstvilkår,
hvor en eller begge forældre har et misbrug og/eller en psykisk
lidelse. Flere af de unge har været anbragt uden for hjemmet, og
deres familie/sociale netværk er skrøbeligt. De unge karakterise-
res derudover ved at have ringe voksenkompetencer og mangler
redskaber til at få etableret en velfungerende hverdag. Erfarin-
gen peger ligeledes på, at mange af de unge har afbrudte skole-
og uddannelsesforløb bag sig. De fleste har dårlig økonomi,
gæld og manglende kompetencer til at forvalte deres økonomi.
Ud af den samlede gruppe unge hjemløse på 1.138 personer, vil
en del have behov for ophold i midlertidige overgangsboliger
med en struktureret og sammenhængende støtte. Der vil i den
samlede gruppe af unge dog også være unge, som har behov for
mindre intensive indsatser. Disse unge vil eksempelvis være
omfattet af den styrkede forebyggende, tidlige og målrettede
indsats til unge hjemløse fra satspuljen 2014.
Akutte overnatningstilbud
Målgruppen for nødovernatningstilbuddene er gadesovende
hjemløse med behov for et akut overnatningstilbud i vintermå-
nederne. Målgruppen for Kirkens Korshærs Natcaféer udsatte
hjemløse f.eks. ”nattevandrere” med psykiske lidelser, misbrug
mv., som har behov for at få dækket basale behov som søvn,
mad, personlig pleje og i nogle tilfælde også sårpleje eller akut
lægehjælp.
6 Forslagets konkrete mål Det er målet med initiativet, at mellem 150 og 200 unge i pro-
jektperioden får tilbudt ophold i en midlertidig overgangsbolig
med en struktureret og sammenhængende støtte gennem en in-
dividuel case manager. Gennem stabilisering i boligen og den
tilknyttede støtte skabes der ro omkring de unge og en bedre
relation til de unge, således at de kan udredes og få den rette
målrettede sociale og praktiske støtte. Antallet af unge vil af-
hænge af, hvem de deltagende kommuner er (fx store og små
kommuner), og hvor mange unge de enkelte kommuner har i
målgruppen.
Baseret på erfaringerne fra Frederiksberg Kommune er det må-
let, at 70 pct. af de unge, som får tilbudt et ophold i en midlerti-
dig overgangsbolig, efterfølgende vil have en permanent boligsi-
tuation igen egen bolig. En lille gruppe af disse unge vil ligele-
des være i målgruppen for et botilbud i henhold til serviceloven.
Side 45 af 126
For de unge, som får ophold i en midlertidig overgangsbolig, er
målet, at:
• Den unge gennem en struktureret og sammenhængende
social støtte opnår basale sociale kompetencer til at kunne
bo selv og fastholde egen bolig.
• Den unge får styrket sine ressourcer til at få en hverdag til at
fungere samt får afklaret/styrket sin situation i forhold ud-
dannelse/beskæftigelse.
• Der ved udflytningen fra den midlertidige overgangsbolig er
etableret en stabil boligløsning med den rette støtte tilknyt-
tet, så den unge får samme muligheder for at få et godt og
trygt liv med bolig, uddannelse og beskæftigelse som andre
unge.
• På organisatorisk niveau er det målet, at der er etableret et
godt og forpligtende samarbejde på tværs af de relevante ak-
tører, så de unge kan sikres en hurtigt, målrettet og helheds-
orienteret indsats.
Akutte overnatningstilbud:
• Gadesovende hjemløse får mulighed for akut overnatning i
vintermånederne.
• Samfundets mest udsatte hjemløse får mulighed for over-
natning i nattetimerne.
7 Hvordan nås resultaterne Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse
Resultaterne opnås ved at:
• Ca. 5-7 kommuner opretter og afprøver Midlertidige over-
gangsboliger med en struktureret og sammenhængende støt-
te med en individuel case manager, som et supplerende ar-
bejdsredskab i indsatsen til de mest udsatte unge hjemløse.
De unge skal kunne anvises til ophold i boligen fra dag til
dag, og der er mulighed for ophold i op til 6 mdr.
• Gennem opholdet i den midlertidige overgangsbolig skabes
den nødvendige kontakt til en gruppe unge hjemløse, som
det ellers ikke er lykkedes kommunerne at få etableret en til-
strækkelig kontakt med. Opholdet i boligen er ikke en per-
manent boligløsning, men en nødvendighed for at få etable-
ret kontakten med de unge og dermed få igangsat den rette
helhedsorienterede indsats.
• Den unge opnår via opholdet i boligen en mere stabil situa-
tion og en stabil kontakt til hjælpesystemet.
• Den unge udredes og udarbejder i samarbejde med de pro-
fessionelle en handleplan for, hvordan den unge bedst støt-
tes i at komme ud af hjemløshed og få en hverdag på egne
præmisser.
• Der fastsættes en takst for huslejebetaling for de unge, som
har ophold i boligen, således at de også gennem indsatsen
trænes i løbende at betale husleje. På Frederiksberg har tak-
sten svaret til taksten for logibetaling for unge på § 110 til-
bud.
Rammen omkring indsatsen vil være at:
• Der udarbejdes med udgangspunkt i erfaringerne fra Frede-
Side 46 af 126
riksberg Kommune en samlet modelbeskrivelse og imple-
menteringsguide for etableringen af de midlertidige over-
gangsboliger med en struktureret og sammenhængende støt-
te gennem en individuel case manager, som efter projektpe-
rioden opdateres med de indhentede erfaringer.
• Der udbydes en ansøgningspulje til kommunerne. De delta-
gende kommuner vil, afhængigt af størrelse og behov, kunne
etablere et varierende antal midlertidige overgangsboliger.
For de kommuner, som ikke råder over egne kommunale bo-
liger, er der mulighed for at afprøve de midlertidige over-
gangsboliger via servicelovens forsøgsbestemmelse (§ 184).
• Kommunerne modtager konkret implementeringsstøtte fra
Socialstyrelsen. Herunder etableres der netværk for projekt-
lederne og de medarbejdere som giver den individuelle støt-
te, og medarbejderne modtager undervisning i modellen.
I den sammenhængende, strukturerede sociale støtte, som ydes
til de unge hjemløse i initiativet, indgår elementer, som en så-
kaldt social vicevært også understøtter i fx skæve boliger og
startboliger, fx at hjælpe beboerne med at indrette sig og få dag-
ligdagen til at fungere. Den sociale støtte i dette initiativ vil
være individuelt tilpasset.
Akutte overnatningstilbud
Der afsættes 6,7 mio. kr. i 2015 til videreførelse af nødovernat-
ningspuljen. Formålet med ansøgningspuljen er, at afhjælpe
problemer med gadesovende hjemløse, som ikke har overnat-
ningsmuligheder i vintermånederne (jan-marts 2015 og medio
november 2015 til ultimo marts 2016). Der forventes at kunne
oprettes 220-250 nødovernatningspladser via puljen. Det be-
mærkes, at antallet af pladser er på niveau med tidligere år,
mens antallet af hjemløse er steget siden 2011, herunder antallet
af gadesovende hjemløse. Fra 2015 afsættes midler til etablering
af nødovernatningspladser for februar og marts 2015 samt hele
vinteren 2015/2016 fra november til og med marts måned. Det
vil skabe en mere hensigtsmæssig ansøgningsprocedure.
Der afsættes 5,6 mio. kr. i perioden 1. januar 2015 til 30. juni
2016 til at videreføre Kirkens Korshærs Natcafé. Natcaféen er
et helårligt overnatningstilbud til samfundets mest udsatte hjem-
løse, som enten ikke ønsker eller ikke kan benytte sig af andre
tilbud i nattetimerne. Natcaféen tilbyder mulighed for overnat-
ning, menneskelig kontakt, samtale og rådgivning om hjælp og
støttemuligheder. Kirkens Korshærs Natcafé er finansieret på
finansloven. Den nuværende bevilling udløber i 2014.
8 Evaluering og opfølgning Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse
Der gennemføres en ekstern evaluering af projektet, som skal
tilvejebringe viden om effekten af ophold i midlertidige over-
gangsboliger i forhold til at hjælpe unge hjemløse ud af hjem-
løshed. Evalueringen skal overordnet besvare følgende spørgs-
mål:
• Virker midlertidige overgangsboliger med en struktureret og
sammenhængende støtte tilknyttet i forhold til målsætnin-
Side 47 af 126
gerne?
• Hvordan implementeres de midlertidige overgangsboliger
bedst muligt, og hvilke udfordringer kan der være?
Akutte overnatningstilbud
Nødovernatningstilbuddene afrapporterer efter projektets afslut-
ning antallet af brugere, samt det gennemsnitlige og maksimale
antal brugere pr. nat. Kirkens Korshærs Natcaféindsender sta-
tusrapporter for henholdsvis 2015 og første halvdel af 2016
hvori de skal beskrive målgruppen, centrale aktiviteter mv.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 –
2. kvartal 2015
Ansøgningspulje meldes ud
1. kvartal 2015 –
2. kvartal 2015
Udarbejdelse af implementeringsredskaber
til kommunerne
2. kvartal 2015 –
1. kvartal 2018
Implementeringsstøtte til kommunerne
1. kvartal 2015 Udbud af evalueringsopgave og endeligt
evalueringsdesign fastlægges
2. kvartal 2015 –
4. kvartal 2017
Løbende evaluering af indsatsen
1. kvartal 2018 Endelig evaluering
1. kvartal 2018 Formidling af resultaterne til øvrige
kommuner
Udmøntning akutte overnatningstilbud
Nødovernatningspuljen udmøntes af to omgange (januar 2015
og efteråret 2015). Kirkens Korshærs Natcafé tildeles driftsstøtte
i halvandet år fra 1. januar 2015 til 30. juni 2016.
Det er en forudsætning for at modtage støtte fra ministeriets
tilskudsordninger, at tilskudsmodtager følger gældende ret i
Danmark.
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 26,0 2,3 1,0 1,4
Midlertidige overgangsboliger til
unge hjemløse
15,6 0,4 1,0 1,4
Nødovernatning 6,7 - - -
Kirkens Korshærs Natcafé i Stengade 3,7 1,9 -
Side 48 af 126
13. Et liv uden vold – Styrket indsats over for voldsramte
1 Titel Et liv uden vold – Styrket indsats over for voldsramte
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Kommuner og frivillige organisationer
4 Forslagets formål Det er i et moderne velfærdssamfund uacceptabelt, at nogle men-
nesker må leve i frygt for voldelige overgreb eller trusler om vold
fra deres allernærmeste. Den, der udsættes for vold fra en af sine
nærmeste, får både fysiske og psykiske mén, og i voldsramte fa-
milier med børn, er der en overhængende risiko for, at volden får
negative konsekvenser for barnets udvikling.
Kvindekrisecentrene giver voldsramte kvinder en umiddelbar
sikkerhed og beskyttelse, når de forlader en voldelig partner.
Kvinder, som er udsat for vold, er en meget sårbar gruppe, hvor
der ofte kan være brug for at skabe en helt ny tilværelse med bo-
lig, uddannelse og job væk fra den voldelige partner. Samtidig
medfører de psykiske følgevirkninger af et ofte langstrakt volds-
forløb, at kvinderne har brug for hjælp og støtte til at skabe en
tilværelse fri for vold.
Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på kvindekrise-
centre for 2013 viser, at der sammenlignet med årsstatistikken for
2012 ikke er sket forbedringer i andelen af kvinder, der har behov
for mere end ét ophold på et kvindekrisecenter. Der er en risiko
for, at voldsramte kvinder vender tilbage til den voldelige partner,
eller indgår i et nyt voldeligt forhold. Der er således brug for at
sætte stærkere og mere målrettet ind med tilbud til denne sårbare
gruppe.
Formålet med initiativet er at styrke indsatsen over for voldsramte
kvinder på kvindekrisecentre, forebygge gentagen vold samt
mindske skadevirkningerne af vold for både voldsramte og volds-
udøver. Initiativet består af tre delinitiativer:
1. Udvidelse og styrkelse af familierådgivningen
2. Fokus på overgang fra kvindekrisecenter til selvstændig
tilværelse
3. Ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsramte
og voldsudøvere
5 Forslagets målgruppe Delinitiativ 1: Alle kvinder på kvindekrisecenter. Årsstatistikken
for 2013 viser, at ca. 2.005 kvinder fraflyttede et krisecenter, og at
ca. 942 af disse kvinder ikke havde børn med på opholdet.
Delinitiativ 2: Kvinder på kvindekrisecentre. Der udvælges på
baggrund af en ansøgningspulje 5 projektkommuner, og det esti-
meres, at ca. 137 kvinder vil modtage CTI (Critical Time Inter-
vention)-rådgivningen.
Side 49 af 126
Delinitiativ 3: Både voldsramte og voldsudøvere. Det estimeres,
at der inden for rammen af initiativet vil være ca. 730 rådgiv-
ningsforløb samt 150 og 160 indsatsforløb til henholdsvis volds-
udsatte og voldsudøvere. Det endelige antal forløb vil afhænge af
leverandørernes tilbud på opgaven.
6 Forslagets konkrete mål Delinitiativ 1, medio 2015-2018:
- Andelen af kvinder med behov for mere end ét krisecen-
terophold mindskes.
- Andelen af meget lange ophold falder.
- Kommunerne har styrkede kompetencer i forhold til at re-
habilitere kvinder, der har været på krisecenter.
Delinitiativ 2 – medio 2015-2018:
- Andelen af kvinder med behov for mere end ét krisecen-
terophold mindskes som følge af CTI-metoden, da der
sikres en god overgang til en selvstændig tilværelse.
- Kvinderne er i stand til at sætte grænser, identificere
voldssituationer og har etableret et socialt netværk
- Der opnås viden om, hvorvidt CTI-indsatsen virker over
for målgruppen, og der laves en økonomisk evaluering af
metoden i forhold til målgruppen.
Delinitiativ 3 – medio 2015-2018:
- Voldsudsatte kan på baggrund af rådgivningen håndtere
egen sikkerhed og kender til muligheder for videre hjælp i
forhold til fx bolig, uddannelse og arbejdsmarkedstilknyt-
ning.
- Voldsudsatte har som følge af de sociale indsatser reduce-
ret skadevirkningerne af den vold, de har været udsat for.
- Voldsudøvere opnår på baggrund af rådgivningen erken-
delse af konsekvenserne af deres voldsudøvelse og kender
til muligheder for videre hjælp.
- Voldudøvere får hjælp til at stoppe volden, og deres part-
nere får hjælp til at håndtere egen sikkerhed.
7 Hvordan nås resultaterne 1. Udvidelse og styrkelse af familierådgivningen. Med initia-
tivet udvides målgruppen for den eksisterende familieråd-
givning i serviceloven og rådgivningen iværksættes tidli-
gere. Formålet med initiativet er at styrke indsatsen over
for alle voldsramte kvinder på kvindekrisecentre samt på-
begynde forberedelsen af kvindens tilbagevenden til et liv
uden for krisecentret tidligere og dermed nedbringe beho-
vet for gentagne krisecenterophold. Med henblik på at
sikre, at kommunerne får kendskab til optagelse og ud-
skrivning af de kvinder og børn, der tager ophold på et
krisecenter, indebærer initiativet ligeledes, at der indføres
en orienteringspligt for kvindekrisecentrene til den kom-
mune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven.
Samme pligt indføres også for forsorgshjem. Initiativet
gennemføres ved et lovforslag.
2. Fokus på overgang fra kvindekrisecenter til selvstændig
tilværelse. Overgangen fra et ophold på et kvindekrise-
center til en selvstændig tilværelse er ofte et kritisk tids-
Side 50 af 126
punkt, og der er bl.a. risiko for, at kvinden vælger at flytte
tilbage til den partner, der udøvede volden mod hende.
Der er behov for, at kvinden modtager intensiv og indivi-
duel støtte i overgangen til en selvstændig tilværelse, her-
under støtte vedr. bolig, økonomi, sundhedsvæsen, ud-
dannelse eller beskæftigelse, skole eller dagtilbud til deres
børn mv. For at styrke indsatsen til kvinder, der fraflytter
et krisecenter, afprøves metoden CTI (Critical Time In-
tervention) i en række kommuner, som en konkret og sy-
stematisk metode til at yde rådgivning til voldsramte
kvinder. Midlerne udmøntes som en ansøgningspulje til
kommunerne.
3. Ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsudsatte
og voldsudøvere. Initiativet skal imødekomme et behov
hos både voldsudsatte og voldsudøvere for ambulant råd-
givning og sociale indsatser med henblik på at forebygge
og minimere voldens skadevirkninger. Indsatserne vil
kunne ske både før og efter et eventuelt ophold på et
kvindekrisecenter og vil kunne medvirke til, at et ophold
på et kvindekrisecenter ikke bliver nødvendigt. Midlerne
udmøntes som en ansøgningspulje, og tilskudsmodtager
kan være en eller flere kommuner eller en eller flere
kommuner i partnerskab med NGO’er eller frivilli-
ge/private/offentlige leverandører. I projektkommunen/-
kommunerne etableres tilbud med rådgivning vedrørende
bl.a. afklaring af voldsproblematikken og information om
øvrige relevante støttemuligheder i forhold til boligfor-
hold, job mv., ligesom der afprøves sociale indsatser som
fx motiverende samtaler og kognitiv adfærdsbehandling
for voldsudsatte, kognitiv terapi til voldsudøverne og støt-
tende samtaler til voldsudøverens partner. For at under-
støtte forankring og ejerskab i kommunerne, stilles der
krav om kommunal medfinansiering på 25 pct.
8 Evaluering og opfølgning Delinitiativ 1: Der foretages ikke en egentlig evaluering af lovæn-
dringen. Udviklingen i forhold til fx andelen af gengangere på
krisecentre følges i Socialstyrelsens årsstatistik på området, og
Socialstyrelsen udarbejder løbende statusnotater herom. Socialsty-
relsen udarbejder endvidere medio 2017 et statusnotat om imple-
menteringen af rådgivningsordningen.
Delinitiativ 2: Der afsættes 2,8 mio. kr. til udarbejdelse af en eks-
tern evaluering indeholdende en effektmåling og økonomisk ana-
lyse af CTI-rådgivningen. Der vil være tale om et udbud.
Delinitiativ 3: Der afsættes 2,7 mio. kr. til etablering af et monito-
reringssystem, en evalueringsrapport med implementerings- og
effektevaluering samt samfundsøkonomisk analyse medio 2018.
Der vil være tale om et udbud. Formålet hermed er at skabe
grundlag for en vurdering af, hvilke ambulante indsatser der vir-
ker over for voldsudsatte og voldsudøvere.
Side 51 af 126
9 Udmøntning, inkl. tids-
plan
Tidsplan
Tid Aktivitet
Delinitiativ 1: Udvidelse og styrkelse af familierådgivningsordningen
1. kvartal 2015 Fremsættelse af lovforslag.
3. kvartal 2015 Ikrafttrædelse af ny lovgivning.
3. kvartal 2015 Systematisering af aktuelt bedste viden i kommu-
nerne og afholdelse af fællesmøde for kommu-
nerne.
1. kvartal 2016 –
4. kvartal 2018
Løbende netværksmøder om rådgivningsordnin-
gen i Øst og Vest.
3. kvartal 2017 Udarbejdelse af statusnotat om implementeringen
af rådgivningsordningen.
4. kvartal 2018 Afholdelse af fællesmøde for kommunerne og
udarbejdelse af statusnotat om implementerings-
støtte til familierådgivning.
Delinitiativ 2: Fokus på overgang fra kvindekrisecenter til selvstændig
tilværelse.
1. kvartal 2015
2 kvartal 2015 Indgåelse af aftaler og projektstart.
3. kvartal 2015 –
4. kvartal 2018
Projektforløb.
4. kvartal 2018 Evaluator afleverer endelig evalueringsrapport
indeholdende en effektmåling og økonomisk
analyse.
Delinitiativ 3: Ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsudsat-
te og voldsudøvere.
1. kvartal 2015
2. kvartal 2015 Indgåelse af aftaler og projektstart.
3. kvartal 2015 –
4. kvartal 2018
Projektforløb.
3. kvartal 2018 Evaluator afleverer evalueringsrapport med im-
plementerings- og effektevaluering samt sam-
fundsøkonomisk analyse.
10 Varighed og forankring Bevillingen til projektdelene har fire års varighed (2015-2018),
mens størstedelen af bevillingen til delinitiativ 1 er permanent.
11 Evt. administrationsom-
kostninger og efterregule-
ring
For så vidt angår delinitiativ 1, skal de økonomiske konsekvenser
af lovforslaget forhandles med de kommunale parter. Der kan
derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen.
For så vidt angår delinitiativ 2 og 3, kan der reserveres op til 3
pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum).
Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger
opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrati-
onsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 42,6 13,6 15,4 16,0
Familierådgivningsordningen 4,7 11,1 13,0 13,0
- Heraf lovgivning 4,2 10,8 12,8 12,8
Overgang fra kvindekrisecenter 17,3 1,5 1,4 1,6
Ambulant rådgivning 20,6 1,0 1,0 1,4
Side 52 af 126
14. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud
1 Titel Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Kommuner og regioner i samarbejde med kommunale, regionale
eller selvejende botilbud samt forsorgshjem
4 Forslagets formål Med afsæt i drabet på to medarbejdere på forsorgshjemmet Sa-
xenhøj samt lignende alvorlige tilfælde på bl.a. botilbuddene
Ringbo og Blåkærgård er der behov for at se på, om der kan
gøres mere fra centralt hold for at forebygge vold og beskytte
både ansatte og beboere på botilbud og forsorgshjem bedre.
I 2013 udgav Socialt Udviklingscenter SUS bogen Konflikter og
vold – en faglig udfordring. Ifølge bogen har 46 pct. af alle spe-
cialpædagoger været udsat for trusler en eller flere gange inden
for de sidste 12 måneder og ca. 38 pct. har været udsat for vold
en eller flere gange inden for de sidste 12 måneder.
Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har i forlængelse af
drabene på Saxenhøj gennemført en undersøgelse blandt alle
landets forsorgshjem. Næsten halvdelen af respondenterne sva-
rede, at målgruppen på forsorgshjemmene er blevet mere bela-
stet mht. misbrug og psykiske lidelser, og 57 pct. svarede, at
borgerne oftere kommer fra et psykiatrisk tilbud/hospital. Dertil
kommer, at 20 pct. af forsorgshjemmene oplevede, at borgerne
har en mere truende adfærd, og 6 pct. oplevede, at de er mere
voldelige.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
har som følge af de meget tragiske episoder om vold på botilbud
og forsorgshjem igangsat en tværministeriel kortlægning af re-
levante regler og initiativer til forebyggelse af vold på botilbud,
audit af sager om grov vold på botilbud samt udarbejdelse af
nationale retningslinjer til forebyggelse af vold på botilbud.
I forlængelse heraf foreslås det yderligere at styrke det systema-
tiske fokus på forebyggelse af vold og det systematiske fokus på
risikovurdering på botilbud. Formålet med initiativet er at sikre,
at beboere og medarbejdere på botilbud kan føle sig trygge og
bliver bedre til at forebygge og håndtere voldelig adfærd. Mid-
lerne udmøntes i en ansøgningspulje til kommuner og regioner i
samarbejde med kommunale, regionale og private botilbud,
herunder også forsorgshjem.
Projektet vil blive koordineret med Københavns Kommunes
projekt om at implementere redskabet/metoden Bröset Violence
Checklist på alle kommunens botilbud (etableret efter servicelo-
vens § 107 og 108). BVC bruges af personalet til at forudsige
voldelig adfærd ved at lave en systematisk vurdering/scoring af
borgere, som vurderes at være i risikogruppen for udadreageren-
de adfærd. Redskabet implementeres på ca. 20 botilbud ved
udgangen af 2014.
Side 53 af 126
5 Forslagets målgruppe Borgere med kognitive funktionsnedsættelser eller svære psyki-
ske lidelser, som bor på kommunale, regionale og private botil-
bud, herunder forsorgshjem, samt fagprofessionelle, som er
ansat på kommunale regionale og private botilbud, herunder
forsorgshjem, jf. ovenstående.
6 Forslagets konkrete mål • At reducere antallet af voldsepisoder på botilbud
• At øge personalets oplevede sikkerhed på botilbud
• At øge borgere på botilbuds mestringskompetencer i si-
tuationer, hvor borgerne er i risiko for at udøve vold el-
ler have en aggressiv opførsel
7 Hvordan nås resultaterne • I initiativet afprøves redskabet Mestringsskemaet i en kom-
bination med Bröset Violence Checklist (BVC). Redskaber-
ne skal forebygge vold og magtanvendelse ved at styrke
borgerens egenmestring og sikre, at personalet har en sy-
stematisk tilgang til risikovurdering og tilhørende handlin-
ger i forhold til borgere, der udviser tegn på voldelig adfærd
på botilbud og forsorgshjem.
• Mestringsskemaet er et fælles dialogredskab, hvor borgeren
sammen med personalet beskriver deres relevante erfaringer
med borgerens mestring af angstreduktion og voldsforebyg-
gende tiltag. I forlængelse af arbejdet med Mestringsskema-
et udarbejdes en mestringsplan, som kan tages i brug, hvis
personalet vurderer, at der er risiko for voldelig adfærd. Me-
stringsplanen koordineres desuden med repræsentanter fra
behandlingspsykiatrien, hvis dette er relevant. BVC-
redskabet anvendes af personalet til systemetisk at vurdere
og registrere voldsrisikoen hos borgere, der er i risikogrup-
pen for voldelige adfærd, herunder hvilke forholdsregler og
forebyggende initiativer personalet skal tage i forhold til be-
boeren. Det kan eksempelvis være i situationer, når en bor-
ger ikke har taget sin medicin, når medicinen ikke har haft
den ønskede effekt, eller når en borger tidligere har udvist
voldelig adfærd.
• BVC-redskabet koordineres evt. med behandlingspsykiatri-
en, som i forvejen kender tilgangen. Brug af redskabet i
begge sektorer kan bidrage til at styrke et fælles sprog i for-
hold til risikovurdering af borgerne.
• Redskaberne afprøves på 8-10 botilbud og 1-2 forsorgshjem.
Omfanget af problemerne med vold på botilbuddet og for-
sorgshjemmet vil indgå som en del af udvælgelseskriterier-
ne.
• Botilbuddet/forsorgshjemmet opstiller relevante lokale kon-
krete mål, bl.a. for reduktionen af antallet af voldsepisoder.
Målsætningerne skal være godkendte af kommunen eller re-
gionen.
• Botilbuddene modtager implementeringsstøtte og støtte til
kompetenceudvikling/undervisning i metoderne.
• Der er et krav, at botilbuddet og forsorgshjemmet selv stiller
personaleressourcer til rådighed i forbindelse med den loka-
le implementering og det daglige arbejde med metoderne
med henblik på at sikre forankring af projektet.
Side 54 af 126
8 Evaluering og opfølgning For at sikre viden om, hvorvidt redskaberne har den ønskede
virkning for målgruppen, og med henblik på at tilvejebringe et
grundigt vidensgrundlag ift. en efterfølgende forankring og ud-
bredelse af redskaberne, gennemføres en implementerings- og
effektevaluering samt en økonomisk evaluering. Evalueringen
skal give svar på, om den samlede metode virker, hvad den ko-
ster, og hvordan den implementeres. Evalueringen foretages på
det højest mulige evidensniveau, og det tilstræbes at gennemføre
evalueringen som et kontrolleret forsøg, såfremt dette er meto-
disk forsvarligt.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan
Tid Aktivitet
2. kvartal 2015 Ansøgningspulje til Mestringsskemaet og
BVC.
3. kvartal 2015 Indgåelse af aftaler og projektstart, herunder
processtøtte, netværksmøder, projektbesøg
og supervision.
2. kvartal 2018 Afrapportering af evaluering, revidering af
metodemanual og undervisningsprogram,
afvikling af undervisning for kontrolbotil-
bud, formidling.
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 12,0 1,2 0,6 1,7
Side 55 af 126
15. Rådet for Socialt Udsatte – Udviklings- og aktivitetsbevilling
1 Titel Forlængelse af udviklings- og aktivitetsbevilling til Rådet for
Socialt Udsatte
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Rådet for Socialt Udsatte
4 Forslagets formål Mange udsatte grupper har ikke mulighederne eller ressourcerne
til at deltage i demokratiske fora og tale deres egen sag. Formå-
let med at forlænge udviklings- og aktivitetsbevillingen til Rådet
for Socialt Udsatte er at sikre, at Rådet for Socialt fortsat på et
solidt fagligt grundlag kan bidrage til at udvikle og nuancere
debatten om og indsatsen for socialt udsatte, og kunne fortsætte
med at være talerør for brugere og interessenter over for Folke-
tinget, regering og andre myndigheder.
Den eksisterende udviklings- og aktivitetsbevilling til Rådet for
Socialt Udsatte udløber med udgangen af 2014. Dette initiativ
forlænger Rådets udviklings- og aktivitetsbevilling med to år
frem til udgangen af 2016. Der afsættes 2,0 mio. kr. årligt sva-
rende til den hidtidige årlige satspuljebevilling. Den foreslåede
udviklings- og aktivitetsbevilling skal ses som et supplement til
Rådets faste finanslovsbevilling på 4,2 mio. kr. i FFL 2015
5 Forslagets målgruppe Rådet blev oprettet i 2002. Medlemmerne er personligt udpeget
af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
på baggrund af deres særlige indsigt og erfaringer med socialt
udsatte grupper. Rådet for Socialt Udsatte rummer faglig viden
inden for områderne hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbru-
gere, mennesker med sindslidelse, mennesker i prostitution,
mennesker ramt af fattigdom eller andre komplekse og sammen-
satte sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til
social udsathed.
6 Forslagets konkrete mål Rådet for Socialt Udsatte skal på baggrund af udviklings- og
aktivitetsbevillingen komme med forslag til en forbedret indsats
over for udsatte grupper i samfundet og fungere som talerør for
socialt udsatte.
7 Hvordan nås resultaterne Målet er at sikre, at Rådet for Socialt Udsatte på baggrund af
udviklings- og aktivitetsbevillingen fremadrettet kan komme
med forslag til en forbedret indsats over for udsatte grupper i
samfundet.
Samtidig skal Rådet for Socialt Udsatte på baggrund af udvik-
lings- og aktivitetsbevillingen gennemføre aktiviteter såsom fx
afholdelse af arrangementer for brugere og interessenter, dia-
logmøder, høringer, konferencer mv. og styrke og udvikle bru-
ger- og interessentinddragelsen på området til fremme for bedre
indsatser for målgruppen.
De konkrete aktiviteter planlægges og udføres af Rådet for So-
cialt Udsatte, men der afholdes løbende møder mellem Ministe-
riet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og
Side 56 af 126
sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte, bl.a. med det formål
at have en dialog om politisk prioriterede områder, hvor der med
fordel kan iværksættes aktiviteter indenfor bevillingen, og som
der er en fælles interesse i at fremme. Ministeriet kan i den for-
bindelse anmode Rådet om, inden for bevillingens ramme, at
gennemføre konkrete aktiviteter og /eller bidrage med viden,
erfaring mv. om særligt prioriterede områder/problematikker,
som også er i Rådet for Socialt Udsattes interesse.
8 Evaluering og opfølgning Der foretages ikke en evaluering.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Bevillingen udmøntes løbende af Rådet for Socialt Udsatte.
10 Varighed og forankring Bevillingen har to års varighed (2015-2016).
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 2,0 2,0 - -
Side 57 af 126
16. Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel
1 Titel Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Center mod Menneskehandel (Socialstyrelsen) og NGO’er
4 Forslagets formål Der udarbejdes en ny strategi til bekæmpelse af menneskehandel
i perioden 2015-2018 i forlængelse af de tre forrige handlings-
planer, som har tegnet indsatsen på området siden 2002.
Menneskehandel er en grov krænkelse af den enkeltes funda-
mentale ret til at bestemme over egen krop og eget liv. Ofre for
menneskehandel er ofte udsatte og sårbare udlændinge, primært
kvinder, der er i et afhængighedsforhold til deres bagmænd.
Området omfatter handel til prostitution, tvangsarbejde og kri-
minalitet.
Med handlingsplanen foreslås en kombination af tilgange, her-
under metodeudvikling og ansøgningspulje.
5 Forslagets målgruppe Den primære målgruppe er kvinder handlet til prostitution. Der
vil i mindre omfang være fokus på mænd og mindreårige for-
modede ofre for menneskehandel.
I 2013 blev 76 personer identificeret som ofre for menneskehan-
del, herunder 64 kvinder og 12 mænd. 58 (alle kvinder) var
handlet til prostitution, 11 handlet til tvangsarbejde (4 kvinder, 2
mindreårige piger og 5 mænd), og 7 (alle mænd) handlet til kri-
minalitet. Ofrene har mange forskellige nationaliteter, men
stammer primært fra Nigeria (handlede til prostitution) og Øst-
europa (handlede til prostitution og tvangsarbejde). Der er en
stigning i antallet af ofre for menneskehandel, både til prostitu-
tion og tvangsarbejde, sammenlignet med tidligere år. Det be-
mærkes, at der formodes at være et stort mørketal på området.
Den sekundære målgruppe er de forskellige offentlige myndig-
heder (ministerierne, Politi, SKAT m.fl.), NGO’er og eventuelt
andre mulige samarbejdsparter, som kan bidrage til strategiens
gennemførelse.
6 Forslagets konkrete mål Med en ny strategi sættes der ind på følgende områder:
A) Menneskehandel forebygges i Danmark og internatio-
nalt; den ønskede effekt er, at der kommer færre ofre for
menneskehandel i Danmark. (Den internationalt rettede
indsats finder sted både i Danmark og i udlandet. Ind-
satsen i udlandet finder sted i regi af UM og finansieres
ikke af handlingsplanen.)
B) Ofre for menneskehandel opsøges og identificeres; for-
målet er at komme i kontakt med denne målgruppe for
at kunne tilbyde dem hjælp.
C) Ofre for menneskehandel tilbydes en ensartet og koordi-
neret støtte; målet med indsatsen er at forbedre ofrenes
livssituation og hjælpe dem videre.
Side 58 af 126
D) Bagmænd identificeres og retsforfølges; fortsættelse af
indsatsen rettet mod efterforskning og retsforfølgelse.
(Det bemærkes, at denne indsats ikke er finansieret af
handlingsplanen, men af Justitsministeriets generelle
midler.)
7 Hvordan nås resultaterne Strategien knytter an til de tidligere handlingsplaner på området.
Der vil primært være tale om en videreførelse af de mest centra-
le indsatser og aktiviteter bl.a. i regi af Center mod Menneske-
handel. I den forbindelse vil der blive udbudt en ansøgningspul-
je, som dækker dele af arbejdet med at støtte og identificere ofre
for menneskehandel. Ansøgningspuljen dækker NGO’ernes
indsats på området, herunder krisecentre, fra 2. halvår af 2015 til
og med 2018.
Arbejdet med at opsøge og identificere mulige ofre for menne-
skehandel vil i den nye strategi primært foregå via politiaktioner
samt som led i Arbejdstilsynets og SKAT’s almindelige indsats.
Det opsøgende arbejde i regi af NGO’erne og CMM begrænses i
den nye strategi. Gennemførelsen af strategien tager udgangs-
punkt i det eksisterende samarbejde på tværs af ministerier og
andre offentlige myndigheder.
Som eksempel på aktiviteter under handlingsplanens kan næv-
nes følgende:
• Videreførelse af mødestedet på Vesterbro (i København)
samt socialfaglig og juridisk rådgivning i Århus
• Indkvartering af ofre på krisecenter, gennemførelse af
korterevarende undervisningsforløb og rådgivning
• Tilbud om forberedt hjemsendelse til ofre for menneske-
handel.
• Træning af udvalgte fagpersoner i at identificere tegn på
menneskehandel og at kunne støtte ofrene.
• I begrænset omfang indsamling af data og ny viden.
• Sikring af den nødvendige koordinering mellem aktører
på området.
For at sikre det opsøgende, identificerende og støttende arbejde,
som NGO’erne udfører, i første halvår af 2015 frem til ansøg-
ningspuljen udmøntes, gives der en midlertidig bevilling i peri-
oden til de organisationer, som udfører arbejdet i dag.
8 Evaluering og opfølgning Der gennemføres en ekstern evaluering af strategien, ligesom
der har været i forbindelse med de tidligere handlingsplaner på
området.
Side 59 af 126
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Strategien offentliggøres i foråret 2015. Som led i sikring af den
fortsatte drift vil indsatsen fortsætte fra 1. januar 2015 på basis
af den overgangsbevilling, satspuljeparterne afsatte i satspuljeaf-
talen for 2014, samt dele af de midler der ansøges om.
Udmøntning af ansøgningspuljen
Udmelding: Senest 1. marts 2015
Ansøgningsfrist: 15. april 2015
Udmøntning: 1. juli 2015.
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 –
4. kvartal 2018
Aktiviteter under Center Mod
Menneskehandel (drift).
1. kvartal 2015 –
4. kvartal 2018
Aktiviteter under SKAT (del af det
opsøgende arbejde).
3. kvartal 2015 –
4. kvartal 2018
Aktiviteter under ansøgningspuljen.
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 24,0 13,7 13,7 13,7
Side 60 af 126
17. Afsavnsundersøgelser
1 Titel Afsavnsundersøgelser
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Danmarks
Statistik
4 Forslagets formål, inkl. type
af forslag
Regeringen nedsatte i maj 2012 et Ekspertudvalg om fattigdom,
som skulle belyse metoder til at opgøre fattigdom og komme
med forslag til en dansk fattigdomsgrænse. Ekspertudvalget
anbefalede en konkret økonomisk fattigdomsgrænse suppleret
med indikatorer for afsavn og risiko for fattigdom. Udvalget
anbefalede også, at der udarbejdes en årlig redegørelse om øko-
nomisk fattigdom.
Ekspertudvalget fastslog, at den foreslåede økonomiske fattig-
domsgrænse ikke kan stå alene, men med jævne mellemrum må
suppleres med sociale og materielle afsavnsundersøgelser, der
beskriver levevilkårene for de børn og voksne, der falder under
fattigdomsgrænsen. Afsavnsundersøgelserne skal således med-
virke til at indkredse den gruppe af mennesker i økonomisk
fattigdom, som oplever alvorlige materielle og sociale afsavn
som konsekvens af få økonomiske ressourcer. Disse undersøgel-
ser kan give viden om de konkrete konsekvenser af økonomisk
fattigdom og viden om, hvor der kan sættes ind.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen for afsavnsundersøgelserne er primært de børn og
voksne, som lever under den danske fattigdomsgrænse. Det
drejer sig om ca. 39.200 personer, heraf 7.900 børn.
For at få klarhed over, om der er særlige afsavn, som netop ka-
rakteriserer de økonomisk dårligst stillede, undersøges også
afsavn hos en kontrolgruppe blandt den øvrige del af befolknin-
gen.
6 Forslagets konkrete mål Afsavnsundersøgelserne skal medvirke til at indkredse den
gruppe af mennesker i økonomisk fattigdom, som oplever alvor-
lige materielle og sociale afsavn som konsekvens af få økonomi-
ske ressourcer.
Ved at måle de materielle og sociale afsavn, får vi mulighed for
at afdække, hvilke afsavn børn og voksne i fattige familier ople-
ver. Det er afgørende, at afsavnsundersøgelser måler på ”nød-
vendige” materielle og sociale forhold, og måler om et oplevet
afsavn alene skyldes de økonomiske forhold eller er udtryk for
en prioritering. Der lægges op til løbende at følge udviklingen i
afsavn.
7 Hvordan nås resultaterne Der er indgået et samarbejde med SFI – Det Nationale Forsk-
ningscenter for Velfærd om at udarbejde en metode og test af
mål for materielle og sociale afsavn.
Det vurderes, at der er behov for 2,5 mio. kr. i 2015 til at gen-
nemføre de ønskede afsavnsundersøgelser.
Side 61 af 126
Det forventes, at dataindsamling gennemføres af SFI-
Survey/Danmarks Statistik mens analysen forventes gennemført
af SFI. Da aftalerne endnu ikke er på plads, kendes fordelingen
af midlerne til de to institutioner endnu ikke.
8 Evaluering og opfølgning I forbindelse med de årlige fattigdomsredegørelser, som af-
savnsundersøgelserne bliver en del af hvert tredje år, vil der
være en status og drøftelse i Folketinget, der også skal inddrage
uafhængige organisationers og eksperters vurderinger.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Udmøntningen af initiativet skal ses i sammenhæng med den
allerede påbegyndte udarbejdelse af en metode og test af mål for
materielle og sociale afsavn. Endvidere skal initiativet udmøntes
i umiddelbar forlængelse af gennemførelsen af den del af sur-
veyet om afsavn, som der allerede er bevilliget midler til i 2014.
Tidsplan
Tid Aktivitet
4. kvartal 2014 Survey om afsavn blandt fattige og i den
øvrige befolkning igangsættes (midler til
den del af surveyet, som afvikles i 2014,
er bevilliget af FM og MBLIS).
1. kvartal 2015 Survey om afsavn blandt fattige og i den
øvrige befolkning færdiggøres.
1. kvartal 2015 –
2. kvartal 2015
Analyse af afsavn blandt fattige
sammenlignet med den øvrige befolkning.
3. kvartal 2015 Afrapportering.
10 Varighed og forankring Bevillingen har et års varighed (2015).
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 2,5 - - -
Side 62 af 126
18. Idræt for personer med særlige behov
1 Titel Idræt for personer med særlige, sociale behov
2 Forslagsstiller Kulturministeriet
3 Tilskudsmodtager Kulturministeriet
4 Forslagets formål Projektets formål er at sikre, at der også fremover gennemføres
initiativer for udsatte grupper/personer med særlige, sociale
behov, som kan give disse persongrupper mulighed for at dyrke
idræt eller motion.
Regelmæssig motion bidrager til en bedre sundhed og højere
livskvalitet, hvilket naturligvis også gælder for udsatte borgere,
der ofte lever et liv, som kan sætte sundheden på prøve. Derud-
over er idræt også en god brobygger mellem mennesker – også
mennesker med forskellige sociale baggrunde. Gode oplevelser i
idrætsfællesskaber kan være første skridt på vejen mod nye net-
værk og en ny og bedre tilværelse.
5 Forslagets målgruppe Udsatte borgere med særlige, sociale behov som fx sindslidende,
misbrugere mv., herunder personer, der opholder sig på være-
steder og lignende tilbud, som ofte har svært ved at få motione-
ret regelmæssigt.
Målgruppen omfatter begge køn og spænder også bredt i for-
holdt til alder, geografi etc.
6 Forslagets konkrete mål Projektets mål er:
• at der også fremover tilbydes idræts- og motionsaktiviteter
til personer med særlige, sociale behov, og
• at personer, der opholder sig på væresteder og lignende til-
bud, har mulighed for at blive inkluderet i en bæredygtig or-
ganiseret idrætsstruktur.
7 Hvordan nås resultaterne Idræt for udsatte grupper er pt. finansieret via satspuljemidler,
som udløber i efteråret 2015. Der blev i august 2013 etableret et
partnerskab mellem bl.a. DGI og flere af aktørerne inden for
området for at drøfte en vis forankring.
Erfaringerne fra det nuværende projekt vil blive anvendt i for-
bindelsen med udviklingen og udvælgelsen af de enkelte initia-
tiver.
8 Evaluering og opfølgning Der afsættes 0,3 mio. kr. til evaluering inklusive forslag til for-
ankring og fremadrettet struktur for idræt for fx sindslidende,
misbrugere mv., herunder personer, der opholder sig på være-
steder og lignende tilbud.
Side 63 af 126
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan
Tid Aktivitet
Januar – maj 2015 Projektudvikling og målgruppeafklaring
Juni – oktober
2015
Udvælgelse af initiativer
November 2015 Opstart af konkrete initiativer
Efterår 2018 Evaluering
10 Varighed og forankring Bevilling har fire års varighed (2015 – 2018).
I forbindelse med evalueringen vil der blive udarbejdet forslag
til forankring og fremadrettet struktur for idræt for fx sindsli-
dende, misbrugere mv., herunder personer, der opholder sig på
væresteder og lignende tilbud.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 3,0 3,0 3,0 3,0
Side 64 af 126
III. Ældre og demens
19. Uddannelse af demensnøglepersoner via et demensrejsehold
1 Titel Uddannelse af demensnøglepersoner via et demensrejsehold
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Kommuner og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold
4 Forslagets formål Formålet med projektet er at højne demente plejehjemsbeboeres
livskvalitet gennem en styrkelse af medarbejdernes viden om
demens og pleje af demente. Derved sikres det, at beboeren
modtager en pleje, som matcher den enkeltes behov. Ved at øge
medarbejdernes viden om demens og pleje af demente, forbedrer
projektet samtidig personalets arbejdsvilkår.
Demens er en fremadskridende sygdom, hvor den demente bli-
ver mere og mere svækket og gradvist får behov for mere hjælp.
Ca. 2/3 af alle beboere på plejehjem er demente. Der er særlige
udfordringer forbundet med at pleje demente. Personer med
demens kan for eksempel have vanskeligt ved at give udtryk for
egne ønsker og behov, og de kan have adfærdsforstyrrelser, der
kommer til udtryk som uro, aggressivitet eller angst. Det er vig-
tigt, at plejerne er fagligt klædt på til at håndtere de særlige ud-
fordringer, der er forbundet med at pleje demente - både af hen-
syn til de demente beboere og til personalet og deres arbejdsvil-
kår.
5 Forslagets målgruppe Forslagets primære målgruppe er personer med demens, der bor
på plejehjem.
Den sekundære målgruppe er den del af personalet på pleje-
hjemmene, som undervises af rejseholdene (nøglepersonerne).
Den tertiære målgruppe er den del af plejepersonalet, der ikke er
nøglepersoner, plejeboligens ledelse og de kommunale demens-
koordinatorer. Den del af plejepersonalet, som ikke er nøgleper-
soner, vil blive oplært af nøglepersonerne og vil kunne sparre
med dem i deres daglige opgavevaretagelse.
6 Forslagets konkrete mål Demente beboeres livskvalitet højnes
Den faglige opkvalificering af plejecentrenes nøglemedarbejdere
øger beboerens livskvalitet. Opkvalificeringen medfører, at per-
sonalets viden om demens og plejen af demente stiger. Persona-
let bliver derfor i højere grad i stand til at målrette plejen til den
enkelte beboers behov og sikre, at den pleje, som beboeren mod-
tager, er den rigtige og den bedst mulige.
Personalets arbejdsmiljø forbedres
Ifølge Sundhedsstyrelsens ”National klinisk retningslinje for
udredning og behandling af demens” fra 2013 finder de fleste
studier, at øget viden om demens, udover at have positive effek-
ter på medarbejdernes holdning og adfærd overfor demente,
Side 65 af 126
også har en positiv afsmitning på personalets arbejdsmiljø.
7 Hvordan nås resultaterne Der etableres 3-4 rejsehold
I regi af Socialstyrelsen etableres 3-4 undervisningsrejsehold
med ekspertise i demens. Rejseholdene sammensættes på bag-
grund af inddragelse af en ekspertgruppe med særlig ekspertise
på demensområdet, herunder Nationalt Videnscenter for De-
mens. Ekspertgruppen skal også komme med input til udvælgel-
sen af de indsatsområder, som rejseholdene skal uddanne nøgle-
personerne i.
Rejsehold opkvalificerer medarbejdere
Rejseholdene oplærer udvalgte medarbejdere i, hvordan de for-
bedrer den daglige pleje for plejehjemmets demente beboere.
Undervisningstilbuddet er praksisorienteret og tager udgangs-
punkt i de demensfaglige udfordringer, som personalet oplever i
hverdagen på det enkelte plejecenter. Nøglepersonerne får viden
om specifikke indsatser i forhold til omsorg og pleje af beboere
med demens, samt hvordan plejepersonalet kan støtte de pårø-
rende i fortsat at være fx mand, kone, søster, søn osv.
De udvalgte medarbejdere vil efterfølgende fungere som ”de-
mensnøglepersoner” på plejehjemmene. Det vil sige, at de vil
fungere som sparringspartnere for de øvrige medarbejdere og
vil, i tæt samarbejde med demenskoordinatorer og ledere, kunne
rådgive og vejlede de øvrige medarbejdere i forhold til specifik-
ke problemstillinger hos beboere med demens.
Rejseholdene besøger 40-50 plejecentre
I projektperioden skal rejseholdene dække op til 40-50 plejecen-
tre fordelt på 10-15 kommuner, som ansøger om deltagelse i
projektet. Afhængig af det enkelte plejecenters størrelse, forven-
tes 6-10 demensnøglepersoner udpeget på hvert center.
8 Evaluering og opfølgning Såvel effekten af rejseholdets arbejde, herunder processen med
at opkvalificere via praksisnær læring på plejecentrene evalueres
af ekstern aktør.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Der lægges vægt på, at demensrejseholdene skaber viden hos
plejepersonalet, som personalet kan lære fra sig til det øvrige
personale. Det er centralt for, at projektet får den tiltænkte virk-
ning på længere sigt. Derudover er det centralt, at en evaluering
af projektet skal vise, om der er grundlag for at videreføre og
udbrede projektet, så virkningen af demensrejseholdene kan
udbredes.
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 Udvikling og organisering af rejsehold
Planlægning af evaluering og monitorering
Tilvejebringelse af vidensgrundlag
2. kvartal 2015 –
3. kvartal 2015
Kvalificering af rejseholdets arbejde
(herunder uddannelse)
Udmeldelse af projekt til kommunerne
Side 66 af 126
4. kvartal 2015 Udvælgelse af første runde kommuner
1. kvartal 2016 Opstart af pilotforløb
Afklaring af næste runde kommuner
2. kvartal 2016 Justering af rejseholdet, hvis det vurderes
nødvendigt
4. kvartal 2017 Midtvejsstatus på projektet på baggrund af
evaluerings- og monitoreringsforløb
2. kvartal 2018 Formidling af resultaterne
4. kvartal 2018 Evaluering af projektet afrapporteres
Opsamling af ny viden til brug for andre
kommuner via vidensportal
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
Projektet forankres i Socialstyrelsen. Styrelsen vil samarbejde
med udvalgte eksterne aktører med særlig viden på området,
heriblandt Nationalt Videnscenter for Demens.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 4,5 5,1 6,2 4,2
Side 67 af 126
20. Aflastning af pårørende til demente i egen bolig
1 Titel Aflastning af pårørende til demente i egen bolig
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Frivillige organisationer og kommuner
4 Forslagets formål Demens er en fremadskridende sygdom, hvor den demente blive
mere og mere dement og gradvist får mere behov for hjælp.
Svenske undersøgelser har vist, at pårørende til demente bliver
belastet af mange praktiske, følelsesmæssige og sociale forhold.
Undersøgelser viser, at pårørende til demente ofte yder en større
omsorg end pårørende til mennesker med andre kroniske syg-
domme.
Projektet skal, via en ansøgningspulje, yde støtte til kommuner
og frivillige organisationer til at igangsætte nye og mere fleksib-
le aflastende initiativer til pårørende til demente. Aflastningen
kan eksempelvis ske i løbet af dag- eller aftentimer, weekender,
eller være i form af døgnaflastning. På baggrund af erfaringerne
fra projektet udformes en eksempelsamling til at inspirere kom-
muner og frivillige organisationer til gode former for aflastning
af pårørende. Projektet skal dermed bidrage til, at flere pårøren-
de får en passende aflastning, til gavn for både dem selv og den
demente.
5 Forslagets målgruppe Forslagets målgruppe er nære og samboende pårørende til de-
mente i egen bolig.
Ca. 90.000 anslås at have demens i 2014, og det anslås, at ca.
60.000 af dem bor i egen bolig (kilde: Nationalt Videnscenter
for demens). En del af dem har en nær pårørende.
Målet er, at initiativet i sig selv skal aflaste mindst 1.700 pårø-
rende til demente. Erfaringerne fra initiativet skal efterfølgende
bredes ud, så endnu flere pårørende får gavn af dem.
6 Forslagets konkrete mål Målet med projektet er, at de aflastende initiativer, gennemført
af kommuner eller frivillige organisationer, skal give den pårø-
rende tid og mulighed for at få fri til andre aktiviteter end at
passe den demente og dermed forbedre den pårørendes livskva-
litet.
Socialstyrelsen gennemførte i 2013 en undersøgelse af behovet
for afløsning og aflastning blandt pårørende til personer med en
demenssygdom. Undersøgelsen viste bl.a., at de pårørende er
positive over for den hjælp, de får, men at de samtidig oplever,
at omfanget af hjælpen er utilstrækkelig til at få hverdagen til at
fungere.
7 Hvordan nås resultaterne De pårørende aflastes ved, at kommuner eller frivillige organisa-
tioner tager sig af den demente. Det kan eksempelvis være kul-
turelle eller fysiske aktiviteter med den demente uden for hjem-
met, herunder ledsagelse til og fra aktiviteten, eller aflastning i
hjemmet. Den pårørende får en hjælpende hånd med den omsorg
Side 68 af 126
og pleje, der ydes for den demente, og får bedre mulighed for at
vedligeholde sit sociale liv. Aflastningen skal give den pårøren-
de mere overskud og flere ressourcer.
8 Evaluering og opfølgning Der foretages en evaluering via en spørgeskemaundersøgelse,
hvor det undersøges, om pårørende til demente, som har taget
imod aflastningstilbud fra kommunen eller den frivillige organi-
sation, har oplevet, at de er blevet aflastet og derigennem har
opnået bedre livskvalitet.
På baggrund af projekterne udarbejdes der en eksempelsamling,
som skal inspirere kommuner og organisationer til at igangsætte
initiativer til aflastning af pårørende til demente.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Projektet udmøntes via en ansøgningspulje, som skal føre til
igangsættelse af initiativer af både kommuner og frivillige orga-
nisationer. Projektet skal efterevalueres via en spørgeskemaun-
dersøgelse, og erfaringerne fra projektet skal videreformidles til
kommuner og organisationer via en eksempelsamling.
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2016 Udmelding af ansøgningspulje
Uddeling af puljemidler
Igangsættelse af initiativer
4. kvartal 2016 Afslutning af initiativer
1. kvartal 2017 –
4. kvartal 2017
Evaluering
Formidling af gode eksempler
10 Varighed og forankring Bevillingen har to års varighed (2016-2017).
Projektet er forankret i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-
gration og Sociale Forhold samt Socialstyrelsen.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt - 17,4 0,3 -
Side 69 af 126
21. Redskab til målrettet pleje af demente
1 Titel Redskab til målrettet pleje af demente
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
4 Forslagets formål Projektets formål er at øge livskvaliteten for demente pleje-
hjemsbeboere, der mistrives som følge af deres demenssygdom.
Beboernes livskvalitet højnes, fordi kontinuiteten og nærværet i
plejen øges ved at styrke plejepersonalets muligheder for at til-
passe plejeindsatsen til de demente beboeres individuelle behov.
Dette gøres ved hjælp af en svensk udviklet it-baseret metode.
Redskabet har eksisteret siden 2010, og i marts 2013 blev det
anvendt i 251 ud af 290 svenske kommuner.
Redskabet højner livskvaliteten for beboeren, fordi det hjælper
personalet på tre måder:
1) Det indeholder en tjekliste over symptomer på mistriv-
sel, som hjælper personalet med at strukturere deres
vurdering af, hvorvidt og i hvor høj grad beboeren mis-
trives.
2) Når personalet har vurderet, om borgeren mistrives,
kommer redskabet med forslag til årsager til mistrivslen.
På den måde hjælper redskabet personalet med at finde
grunden til beboerens mistrivsel og gør det herigennem
lettere for personalet at tilpasse plejen til den enkelte
beboers behov. Hvis en beboer for eksempel mistrives,
fordi han eller hun er hyperaktiv, foreslår redskabet, at
årsagen kan være mangel på motion. Personalet kan
herefter hjælpe den hyperaktive demente beboer ved of-
tere at gå en tur med vedkommende.
3) Personalet har altid mulighed for at sammenligne beboe-
rens nuværende trivsel med hans eller hendes trivsel, in-
den personalet målrettede plejen. På den måde giver me-
toden personalet mulighed for at se, om den pleje, det
tilbyder beboeren, øger trivslen, eller om plejen bør til-
rettelægges anderledes.
5 Forslagets målgruppe Forslagets primære målgruppe er de beboere på plejehjem, som
mistrives på grund af deres demenssygdom. 2/3 af beboere på
plejehjem skønnes at lide af demenssygdomme. Det anslås, at
80 procent af alle demente beboere på plejehjem lider af ”Beha-
vioral and Psychological Symptoms of Dementia”, der er en
samlebetegnelse, som dækker over de mest belastende følger
ved en demenssygdom. Det kan for eksempel være aggressivitet,
rastløshed, eufori, hæmningsløshed mv. I Danmark bor omkring
47.000 borgeren på plejehjem, og den samlede målgruppe er
derfor ca. 25.000 beboere.
Projektets sekundære målgruppe er plejepersonalet, som anven-
der redskabet. Den svenske Socialstyrelse fremhæver, at de
svenske plejere er meget tilfredse med redskabet. Tilfredsheden
skyldes især, at redskabet bidrager til at strukturere personalets
samarbejde, og at det skaber kontinuitet og nærvær i plejen,
Side 70 af 126
fordi alle plejere ved, hvordan de bedst hjælper den enkelte be-
boer. Derudover fremhæver den svenske Socialstyrelse, at selv-
om metoden i høj grad øger beboerens trivsel, er der tale om
meget små ændringer i plejen, der ikke skaber merarbejde for
personalet.
6 Forslagets konkrete mål På lang sigt er målet, at metoden skal højne livskvaliteten for
demente beboere på plejehjem. Livskvaliteten højnes bl.a., fordi
metoden øger kontinuiteten og nærværet i plejen.
På kort sigt er målet at afprøve, om den svenske metode kan
anvendes på danske plejecentre og vurdere, om den skal udbre-
des.
7 Hvordan nås resultaterne Socialstyrelsen udbreder kendskabet til projektet, og kommu-
nerne søger om at deltage i projektet. 4-5 kommuner udvælges
efter ansøgning til at indgå i projektet. Herudaf udvælges 2-3 af
kommunerne til at være indsatskommuner, og 2 til at være
sammenligningskommuner. Socialstyrelsen bistår kommunerne
i implementeringen af redskabet.
8 Evaluering og opfølgning Projektet evalueres løbende igennem projektperioden af en eks-
tern evaluator. Der vil blive udarbejdet en effektevaluering,
Med afsæt i resultaterne af afprøvning af BPSD-systemet i
dansk kontekst undersøges mulighederne for, hvordan systemet
kan udbredes til andre kommuner end projektkommunerne. For-
udsat at projektet viser udbredelsesrelevante resultater, under-
støttes udbredelsen af Socialstyrelsen, undervisningsinstitutioner
og projektkommuner.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Det er centralt for udmøntningen af projektet, at afprøvningen af
redskabet i Danmark baserer sig på implementeringserfaringerne
fra Sverige. Udmøntningen bør desuden tænkes sammen med de
eksisterende og foreslåede satspuljeprojekter om demens på
ældreområdet.
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 Overførsel af redskabet til Danmark
1. kvartal 2015 Etablering af ekspert- og følgegruppe
2. kvartal 2015 Rekruttering af forsøgs- og
kontrolkommuner
2. kvartal 2015 Undervisere udvælges
3. kvartal 2015 Udarbejdelse af undervisningsmateriale
påbegyndes.
4. kvartal 2015 Evaluering opstartes
1. kvartal 2016 Uddannelse af nøglemedarbejdere – første
runde
1. kvartal 2016 Implementeringsstøtte
1. kvartal 2017 Uddannelse af nøglemedarbejdere – anden
runde
Side 71 af 126
4. kvartal 2017 Udbredelsesindsats påbegyndes
1. kvartal 2018 Driftsperiode afsluttes
3. kvartal 2018 Udbredelsesindsats afsluttes
4. kvartal 2018 Overordnet evalueringsrapport
offentliggøres
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
Projektet forankres i Socialstyrelsen. Styrelsen vil samarbejde
med udvalgte eksterne aktører med særlig viden på området,
heriblandt Nationalt Videnscenter for Demens.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 3,6 4,6 5,0 1,3
Side 72 af 126
22. Demensboliger
1 Titel Demensboliger
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Statens Byggeforskningsinstitut, kommuner
4 Forslagets formål Formålet med projektet er at inspirere og gøre det lettere for
kommuner og boligselskaber at demensindrette både nye og
eksisterende plejeboliger, så en større del af plejecentrene tager
højde for dementes særlige behov og dermed bidrager til at ska-
be øget tryghed og livskvalitet for demente beboere.
Der bor i dag ca. 47.000 beboere på plejecentre/plejehjem, og
det skønnes, at 2/3 af beboerne er ramt af en eller anden form
for demens. Ifølge Danmarks Statistik og Ældre Sagen er ca.
6.000 af plejeboligerne og plejehjemspladser demensindrettede.
En rundspørge, som Jyllands-Posten foretog blandt 360 pleje-
hjemsledere i 2013, viste, at 4 ud af 10 plejehjem, i følge pleje-
hjemslederne, ikke er sikret til demente.
Der afsættes et engangsbeløb på 2,0 mio. kr. til, at Statens Byg-
geforskningsinstitut udarbejder en anvisning med tilhørende
eksempelsamling, som kommer med konkrete anvisninger til,
hvordan plejecentre indrettes demensegnet. Der afsættes desu-
den 48,0 mio. kr. til en ansøgningspulje, der udmeldes over tre
runder, hvorfra der kan gives tilskud til ombygninger og ny-
indretninger af plejecentres bolig- og fællesarealer, så de fysiske
rammer i højere grad imødekommer dementes behov. Et gen-
nemsnitligt tilskud på fx 20.000 kr. pr. bolig vil kunne betyde
ombygning og ny-indretning af ca. 2.400 boliger.
5 Forslagets målgruppe Forslagets målgrupper er demente beboere i plejeboliger, med-
arbejdere på plejecentre samt kommuner og andre, der driver
plejecentre.
Ifølge Nationalt Videnscenter for demens forventes antallet af
demente på landsplan at stige fra ca. 87.000 i 2012 til ca.
156.000 i 2040. Stigningen i antallet af demente forventes at
medføre en stigende andel af demente beboere i plejeboliger.
6 Forslagets konkrete mål Målet med SBi anvisningen og eksempelsamlingen er, at det
bliver lettere for bygherrer, projekterende og driftsmedarbejdere
at søge information og viden om indretning af plejeboliger mål-
rettet demente. I dag findes der ikke en samlet kilde, som byg-
herrer, projekterende og driftsmedarbejdere kan tage udgangs-
punkt i med hensyn til indretning og opførelse af plejeboliger til
demente.
Målet med ansøgningspuljen er at sætte gang i en demensegnet
indretning af eksisterende plejeboliger, så en større del af pleje-
boligerne tager højde for dementes særlige behov. En mere de-
mensegnet boligindretning kan bl.a. bidrage til at forebygge
situationer, som fører til magtanvendelse, ligesom det kan fore-
bygge, at demente forvilder sig væk fra plejecentret. Bedre triv-
Side 73 af 126
sel og livskvalitet for beboerne forventes samtidig at kunne bi-
drage til et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne på plejecentre-
ne.
7 Hvordan nås resultaterne Udarbejdelse af anvisning med tilhørende eksempelsamling til
indretning af demensegnede plejeboliger
Der afsættes et engangsbeløb på 2 mio. kr. til, at Statens Bygge-
forskningsinstitut udarbejder en SBi anvisning med konkrete
anvisninger til, hvordan plejecentre kan indrettes mere demens-
egnet. Anvisningerne, der skal være baseret på aktuel bedste
viden om boligindretningens betydning for beboere med de-
mens, er målrettet kommuner og bygherrer. Anvisningen supple-
res med en eksempelsamling med beskrivelser og fotos af eksi-
sterende demensbyggerier.
Ansøgningspulje til demensegnet ombygning og indretning af
plejecentre
Der afsættes en ansøgningspulje på 48,0 mio. kr., der udmeldes
over tre runder, hvorfra kommuner mv. kan søge om tilskud til
ombygninger og ny-indretninger af plejecentres bolig- og fæl-
lesarealer, så de fysiske rammer i højere grad imødekommer
dementes behov og dermed skaber øget tryghed og livskvalitet
for demente borgere. SBi anvisningen og eksempelsamlingen
skal danne baggrund for ansøgningspuljen. Et gennemsnitligt
tilskud på fx 20.000 kr. pr. bolig vil betyde ombygning og ny-
indretning af ca. 2.400 boliger. Puljen kan søges af kommuner,
selvejende institutioner eller andre, der ejer eller driver plejebo-
liger.
8 Evaluering og opfølgning Initiativet evalueres ikke.
SBi anvisningen og eksempelsamlingen udsendes til interessen-
terne på området og gøres tilgængeligt for alle via bl.a. Statens
Byggeforskningsinstituts hjemmeside.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Med forslaget udmøntes midlerne ved, at Statens Byggeforsk-
ningsinstitut i 2015 tildeles 2,0 mio. kr. til udarbejdelse af an-
visningskatalog og eksempelsamling.
I forlængelse af SBi anvisningen og eksempelsamling udmøntes
en ansøgningspulje, som skal føre til ombygninger og ny-
indretninger af plejecentres bolig- og fællesarealer, så de fysiske
rammer i højere grad imødekommer dementes behov.
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 Udarbejdelse af SBi-anvisning med
tilhørende eksempelsamling om indretning
af demensegnede plejeboliger.
3. kvartal 2015 Udmelding af pulje til demensindretning
af plejeboliger.
4. kvartal 2015 Ansøgningsfrist.
Side 74 af 126
4. kvartal 2015 Udmøntning af pulje til demensindretning
af plejeboliger.
1. kvartal 2016 Udmelding af pulje til demensindretning
af plejeboliger.
2. kvartal 2016 Ansøgningsfrist.
2. kvartal 2016 Udmøntning af pulje til demensindretning
af plejeboliger.
1. kvartal 2017 Udmelding af pulje til demensindretning
af plejeboliger.
2. kvartal 2017 Ansøgningsfrist.
2. kvartal 2017 Udmøntning af pulje til demensindretning
af plejeboliger.
10 Varighed og forankring Bevillingen har tre års varighed (2015-2017).
Projektet er forankret i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-
gration og Sociale Forhold i samarbejde med Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 18,0 16,0 16,0 -
Side 75 af 126
23. Udvikling af bedre rammer om det gode måltid for ældre
1 Titel Udvikling af bedre rammer om det gode måltid for ældre
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Kommuner, evt. i samarbejde med relevante aktører, herunder
frivillige foreninger og organisationer, og Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
4 Forslagets formål, inkl. type
af forslag (lovgivning, meto-
deudvikling, ansøgningspulje
mv.)
Rigtig mange ældre modtager madservice enten i eget hjem eller
på plejehjem. De ældre kan have meget forskellige funktionsbe-
grænsninger og behov. Fælles for dem er, at de har brug for god
og nærende kost, som både giver dem energi og bedre livskvali-
tet. Et godt måltid er for mange af disse ældre en af dagens vig-
tigste begivenheder. Omgivelserne og rammerne omkring serve-
ringen og anretningen har stor betydning for, om måltidet bliver
en positiv og stimulerende oplevelse. Det gælder både for beboe-
re på plejehjem og for de hjemmeboende ældre, der modtager
madservice, og som måske bor alene. En positiv oplevelse om-
kring måltidet er både vigtigt for ældres trivsel og har samtidig
også betydning for appetitten. Mange ældre er småt spisende og i
risiko for underernæring, og her er det særligt vigtigt at kunne
stimulere den ældre til at spise. Det at holde den rette vægt kan
være med til at forebygge sygdomme, og kan betyde, at den
ældre kan bevare eller genvinde sin funktionsevne.
Det foreslås at afsætte en ansøgningspulje, som har til formål at
styrke de gode oplevelser i forbindelse med måltidet, så ældre
kan se frem til dagens måltider som en positiv og stimulerende
oplevelse – til gavn for både appetitten og livskvaliteten.
Projektet skal, via en ansøgningspulje inddelt i to faser, yde støt-
te til kommuner, som, evt. i samarbejde med frivillige foreninger
eller organisationer, vil udvikle og afprøve nye måder til at ska-
be bedre rammer omkring de måltider, der tilbydes ældre på
plejehjem samt den madservice, der tilbydes hjemmeboende
ældre. Der kan således søges midler til at sætte fokus på ram-
merne om det gode måltid og til at tænke måltiderne ind i andre
sociale og kulturelle sammenhænge. Formålet er at gøre måltidet
til en hyggelig oplevelse, som tiltaler de ældre og stimulerer
sanserne og appetitten. Ansøgningspuljen er inddelt i to faser,
således at den anden fase af ansøgningspuljen kan trække på
gode erfaringer fra initiativer, som er sat i gang i første ansøg-
ningsrunde.
På plejehjem kan der med afsæt i Ældrekommissionens anbefa-
linger eksempelvis afprøves forskellige metoder til, hvorledes
samvær og fællesskab omkring måltidet kan skærpe beboernes
sanser og inspirere dem til at spise mere. Det kan for eksempel
være ved at inddrage beboerne i menuplanlægningen og lade
dem deltage i anretning og servering af maden. Det kan endvide-
re stimulere den gode oplevelse ved måltidet, at der indimellem
arrangeres kulturelle aktiviteter i forbindelse med aftensmaden
(fx musik og dans, forfatteraftener o. lign. efter måltidet), arran-
geres fællesspisning på plejehjemmet sammen med beboernes
Side 76 af 126
pårørende og familier, eller at der laves aftaler med fx en børne-
have i nærområdet om at komme på besøg til fælles frokost og
måske samtidig at fremvise nogle af de ting, børnene har lavet i
en emneuge.
For hjemmeboende ældre kan der eksempelvis gives støtte til
projekter, som styrker rammerne om måltidet i hjemmet. Det kan
være ved at udbrede spiseven-ordningen, hvor frivillige spiser
hos ældre hjemmeboende borgere, etablere madklubber, hvor
ældre spiser på skift hos hinanden, arrangere fællesspisning i
beboerforeningen – enten sammen med andre ældre eller med
alle i foreningen, etablere ”singlebrunch” om søndagen osv.
Eller det kan være at igangsætte initiativer, som søger at løse
nogle af de udfordringer, der er for hjemmeboende ældre med
demens, som fx enten glemmer at spise eller glemmer, at de har
spist.
5 Forslagets målgruppe Forslagets målgruppe er ældre, som modtager madservice enten i
eget hjem eller på plejehjem.
De ældre i denne målgruppe har en række forskellige behov.
Nogle ældre har tygge- eller synkebesvær, nogle har nedsat ap-
petit mens andre, fx på grund af en demenssygdom, glemmer at
spise eller glemmer, at de har spist. Den differentierede gruppe
af borgere stiller store krav til planlægningen af måltidet og til
medarbejdernes kendskab til den enkelte ældres funktionsniveau
og behov. Ansøgningspuljen skal derfor udvikle rammerne om-
kring måltiderne, så den ældres livskvalitet kan højnes og appe-
titten forbedres særligt i forhold til småtspisende.
6 Forslagets konkrete mål Forslagets konkrete mål er at udvikle og forbedre rammerne
omkring måltidet for ældre, som modtager madservice. Formålet
er derigennem at styrke de gode oplevelser i forbindelse med
måltidet, så ældre kan se frem til dagens måltider som en positiv
og stimulerende oplevelse – til gavn for både appetitten og livs-
kvaliteten.
7 Hvordan nås resultaterne Det er målet at højne livskvalitet blandt ældre, som modtager
madservice, ved at give kommuner, evt. i samarbejde med frivil-
lige foreninger og organisationer, mulighed for at udvikle ram-
merne omkring det gode måltid på plejehjem og i hjemmeplejen.
Projektet tager udgangspunkt i at højne de ældres livskvalitet og
styrke deres appetit og skal dermed give mulighed for at afprøve
nye og innovative tilgange til at styrke bl.a. de sociale rammer
om måltidet og til at se på, hvad der skal til for at skabe en posi-
tiv og stimulerende oplevelse omkring måltidet på plejehjem og i
hjemmeplejen. Det kan eksempelvis være ved at sætte større
fokus på anretning og servering eller ved at arrangere sociale
aktiviteter i forbindelse med måltiderne.
8 Evaluering og opfølgning Imellem ansøgningsrundernes to faser foretages der en opsam-
ling på de igangsatte initiativer, hvor det bl.a. undersøges, om
initiativerne har haft en positiv betydning for de ældres opfattel-
se af måltidet som en positiv og stimulerende oplevelse og der-
Side 77 af 126
med har bidraget til bedre trivsel og livskvalitet. Derudover kan
det undersøges, om de ældre spiser mere, og eksempelvis om
projektet har medført et fald i antallet af underernærede ældre
blandt de deltagende. På baggrund af denne opsamling kan an-
den fase af ansøgningspuljen trække på de gode erfaringer fra
første runde.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Projektet udmøntes via en ansøgningspulje, som skal føre til
igangsættelse af initiativer i en række kommuner. Ansøgnings-
puljen er inddelt i to faser. Således at den anden fase af ansøg-
ningspuljen (2017) kan trække på gode erfaringer fra initiativer,
som er sat i gang i første ansøgningsrunde (2015).
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 Udmelding af første runde af ansøgningspuljen
Uddeling af puljemidler
Igangsættelse af initiativer
3. kvartal 2016 Afslutning af initiativer
4. kvartal 2016 Opsamling og formidling af gode eksempler
1. kvartal 2017 Udmelding af anden runde af ansøgningspuljen
Uddeling af puljemidler
Igangsættelse af initiativer
4. kvartal 2018 Afslutning af initiativer
1
0
Varighed og forankring Bevillingen har tre års varighed (2015-2017).
Projektet er forankret i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-
gration og Sociale Forhold samt Socialstyrelsen.
1
1
Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 6,0 - 5,0 -
Side 78 af 126
IV. Integration
24. Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangsægteskaber eller andre al-
vorlige æresrelaterede konflikter
1 Titel Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangsægteskaber
eller andre alvorlige æresrelaterede konflikter
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager R.E.D. og privat ansøger
4 Forslagets formål I nogle etniske minoritetsfamilier bliver de æresrelaterede kon-
flikter så alvorlige, at de unge må flygte fra familien på grund af
vold, tvangsægteskaber mv. Antallet af unge, der søger hjælp i
æresrelaterede konflikter hos R.E. D og LOKK, er stigende. Det
kan bl.a. skyldes, at de unge i stigende grad er blevet opmærk-
somme på deres rettigheder og mulighederne for hjælp og støtte.
Det er derfor vigtigt, at det sikres, at alle unge, der vælger eller
er nødsaget til at bryde med familien, og som følge heraf er tru-
et, kan tilbydes et sikkert midlertidigt botilbud, hvor de kan få
den nødvendige hjælp og støtte.
Botilbuddet R.E.D. (Rehabiliteringscentret for etniske unge i
Danmark) har allerede i første halvår af 2014 afvist 22 unge pga.
pladsmangel. R.E.D. er det eneste sikrede botilbud til unge, der
flygter fra alvorlige æresrelaterede konflikter.
Det foreslås derfor at udvide den samlede kapacitet til målgrup-
pen ved at videreføre det eksisterende botilbud R.E.D. med en
mindre kapacitetsudvidelse, samt at etablere et nyt botilbud i
Jylland.
Formålet er at sikre større kapacitet til at kunne tilbyde unge, der
flygter fra alvorlige æresrelaterede konflikter, den nødvendige
sikkerhed, når de er truet af familien. Desuden skal et ophold på
botilbuddene give den unge den fornødne støtte og rehabilitering
til, at de kan opnå afklaring af deres situation og etablere et selv-
stændigt liv, herunder opnå selvbestemmelse, uddannelse, job,
socialt netværk mv.
Botilbuddet i Jylland skal desuden sikre en geografisk spredning
og supplere det eksisterende botilbud R.E.D. (der ligger på Sjæl-
land). Etableringen sikrer endvidere, at unge fra R.E.D.s belig-
genhedskommune og omkringliggende kommuner kan tilbydes
den samme sikkerhed og rehabilitering, som det er tilfældet på
R.E.D. Unge fra disse kommuner kan af hensyn til deres sikker-
hed ikke tage ophold på R.E.D.
5 Forslagets målgruppe Etniske minoritetsunge i hele landet mellem 16–30 år, herunder
enlige kvinder, enlige mænd samt par, på flugt fra tvangsægte-
skab eller andre alvorlige æresrelaterede konflikter.
Der findes ikke nogen samlet opgørelse over antallet af unge,
som er udsat for æresrelaterede konflikter, da nogle forhold ikke
Side 79 af 126
anmeldes eller på anden vis kommer til det offentliges kend-
skab. En række tal indikerer dog udviklingen på området.
Henvendelserne til R.E.D. er steget fra 64 henvendelser i 2006
til 227 i 2013. Endvidere er belægningsprocenten over årene
steget, og var i første halvår af 2014 på ca. 122,4 pct. for unge
kvinder, ca. 135,2 pct. for unge mænd, mens belægningsprocen-
ten for par var på 2,5 pct. (den var i 2013 på 64 pct.). Det be-
mærkes, at når der f.eks. ikke er fuld belægning på parafdelin-
gen, benyttes den til ungepladser, således at tomme parpladser
ikke er ubenyttede, hvis enlige unge har brug for en plads. An-
tallet af henvendelser til LOKK (Landsforeningen af Kvindekri-
secentre), der yder rådgivning i æresrelaterede konflikter, er
steget fra 101 i 2005 til 1146 i 2013.
6 Forslagets konkrete mål Initiativets konkrete mål er at:
• 75 pct. har opnået beskyttelse ift. familien.
• 75 pct. har fået afklaret deres situation, påbegyndt bear-
bejdelse af sorg, traumer mv. og blevet styrket i deres
selvbestemmelse, selvstændighed og frihed.
• 75 pct. er efter minimum tre måneders ophold kommet
i/blevet fastholdt i uddannelse eller arbejde, og er blevet
etableret i egen bolig alene eller med en ven/partner.
• 75 pct. af samarbejdspartnere, som henviser unge til boti-
lbuddet, er tilfredse med tilbuddets indhold og resultater.
• Maksimalt 5 pct. af de unge, som henvender sig til botil-
buddet, afvises pga. pladsmangel.
7 Hvordan nås resultaterne Videreførelse af R.E.D. og etablering af udslusningslejlighed
R.E.D.s nuværende kapacitet med plads til 12 enlige unge og 5
parpladser samt 2 udslusningsboliger med i alt 6 pladser videre-
føres i 2016 og 2017, og kapaciteten udvides med en udslus-
ningslejlighed med plads til i alt 3 beboere. Kapacitetsudvidel-
sen sker fra 2015. Botilbuddet giver beboerne den fornødne
sikkerhed, samt afklaring af de unges muligheder og ønsker i
forhold til opnåelse af større frihed, selvbestemmelse, ansvar og
selvstændighed, herunder i relation til uddannelse, arbejde, egen
bolig og økonomi, med henblik på, at den unge kan opnå en
selvstændig tilværelse.
Etablering af sikkert botilbud i Jylland
Der afsættes midler til en ansøgningspulje med henblik på at
etablere et sikkert bo-tilbud til unge, der flygter fra alvorlige
æresrelaterede konflikter. Botilbuddet etableres med 5 døgn-
pladser til enlige og to døgnpladser til par, samt en udslusnings-
bolig med plads til 2-3 beboere. Botilbuddet etableres med den
fornødne sikkerhed på en hemmelig adresse. Botilbuddet giver
beboerne den fornødne sikkerhed, samt afklaring af de unges
muligheder og ønsker i forhold til opnåelse af større frihed,
selvbestemmelse, ansvar og selvstændighed, herunder i relation
til uddannelse, arbejde, egen bolig og økonomi, med henblik på,
at den unge kan opnå en selvstændig tilværelse.
Som en del af National strategi mod æresrelaterede konflikter,
som blev finansieret af satspuljen for 2012, skal der etableres
Side 80 af 126
flere pladser til unge mænd, der flygter fra æresrelaterede kon-
flikter. Pladserne, der allerede er finansieret med 2,2 mio. kr.
som led i strategien, foreslås etableret i regi af det nye botilbud i
Jylland. Med det afsatte beløb vil der kunne etableres i alt 3
pladser i 2016 og 2017.
Der laves én ansøgningspulje for det samlede antal pladser i det
nye botilbud i perioden 2015 til 2017.
8 Evaluering og opfølgning R.E.D. blev evalueret i 2012 og 2013, og der vurderes ikke pt. at
være behov for en yderligere evaluering. Der afsættes 0,5 mio.
kr. til en evaluering af det nye botilbud, der etableres i Jylland.
Evalueringen igangsættes i løbet af det første år og skal følge
projektet i hele perioden.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 Udarbejdelse af udbudsmateriale
1. kvartal 2015 Ansøgningspulje udmeldes
1. kvartal 2015 Etablering af udslusningslejlighed ifm.
R.E.D.
1. kvartal 2015 Ansøgningsfrist, behandling af ansøgninger
samt valg af tilskudsmodtager.
2. kvartal 2015 Etablering af botilbud i Jylland
3. kvartal 2015 Botilbud i Jylland i drift
10 Varighed og forankring Bevillingen har tre års varighed (2015-2017).
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 9,7 7,2 7,1 -
Side 81 af 126
25. Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
1 Titel Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstre-
misme
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
og Justitsministeriet
3 Tilskudsmodtager Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
og Justitsministeriet
4 Forslagets formål
.
Der er behov for at styrke den sociale forebyggelsesindsats over
for både børn, unge og voksne, som er i risiko for radikalisering.
Radikaliseringen skal forebygges for at undgå, at borgere bliver
radikaliseret og rekrutteret til ekstremistiske miljøer og dermed
risikerer at blive socialt marginaliserede, vende samfundet ryg-
gen og i sidste ende eventuelt udgøre en sikkerhedstrussel.
Social forebyggelse og tidlig indgriben er et vigtigt element i
indsatsen over for radikalisering og ekstremisme, men den tidli-
ge forebyggende sociale indsats kan ikke stå alene. Hvis en per-
son er motiveret til at deltage i væbnede konflikter i udlandet
eller vender tilbage til Danmark efter deltagelse i væbnede kon-
flikter, skal der andre indsatser til.
5 Forslagets målgruppe Indsatsen opererer med to målgrupper:
Den primære målgruppe består af børn, unge og voksne, der er i
risiko for radikalisering, både hvad angår politisk ekstremisme
(højre-venstre) og religiøs ekstremisme, samt unge og voksne,
der udviser tegn på radikalisering, eller allerede er en del af
ekstremistiske miljøer og har behov for en exitindsats. Gruppen
går på tværs af etnicitet, køn og alder, omend det primært er
unge drenge og mænd, der er i risikozonen for at havne i en
radikaliseringsproces. De personer, der bliver tiltrukket af og
involveret i ekstremistiske miljøer, er ofte sårbare unge/voksne,
der også ofte kan have psykiske vanskeligheder. Endvidere kan
en involvering i ekstremistiske miljøer indeholde risiko for, at
en person begår kriminalitet, der er begrundet i en ekstremistisk
ideologi, hvorfor initiativerne også har et kriminalitetsforebyg-
gende sigte.
Den sekundære målgruppe består af professionelle aktører med
kontakt til den primære målgruppe samt forældre og civilsam-
fund.
6 Forslagets konkrete mål • Færre personer bliver radikaliserede.
• Færre personer rekrutteres til ekstremistiske miljøer Fle-
re forlader ekstremistiske miljøer, før engagementet fø-
rer til kriminelle handlinger.
Side 82 af 126
7 Hvordan nås resultaterne Der afsættes en økonomisk ramme på i alt 60,9 mio. kr. til ind-
satsen. Heraf afsættes 43,9 mio. kr. til den sociale forebyggende
indsats, og derudover afsættes 17 mio. kr. til udmøntning af
initiativer inden for satspuljens formål vedrørende exit-indsatser,
indsatser over for personer, der har afsonet straf for ekstremisti-
ske handlinger samt PET’s outreach. Udmøntningen af de 60,9
mio. kr. sker med udgangspunkt i regeringens udspil til satspul-
jeforhandlingerne, dvs. inden for temaerne:1) styrket kommunal
indsats og opkvalificering af fagfolk, 2) nye værktøjer til fore-
byggelse af radikalisering, 3) mobilisering af civilsamfund og
lokalmiljøer. Den nærmere udmøntning aftales mellem satspul-
jepartierne, justitsministeren og socialministeren og ses i sam-
menhæng med regeringens lovforslag om ændring af pasloven
og udlændingeloven.
8 Evaluering og opfølgning Der afsættes 3 mio. kr. til ekstern evaluering af initiativerne.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 –
2. kvartal 2015
Løbende igangsætning af initiativer.
4. kvartal 2018 Initiativerne er afsluttet, og der foreligger en
evaluering.
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018). For lovgivnings-
initiativer er der tale om en permanent bevilling.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
De økonomiske konsekvenser af lovforslag skal forhandles med
de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af
trækket på satspuljen.
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 21,2 14,3 13,3 12,1
Sociale forebyggende indsatser 16,2 10,3 9,3 8,1
Exit-indsatser mv. 5,0 4,0 4,0 4,0
Side 83 af 126
V. Handicap
26. Implementering og opfølgning på kommende reform af servicelovens
voksenbestemmelser
1 Titel Implementering og opfølgning på kommende reform af ser-
vicelovens voksenbestemmelser
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Socialstyrelsen og Ankestyrelsen
4 Forslagets formål Regeringen vil søge Folketingets tilslutning til en forenkling af
servicelovens voksenbestemmelser. Socialministeren har givet
partierne en indledende præsentation af rammerne for forslaget,
og politiske forhandlinger indledes primo november 2014 med
henblik på ikrafttrædelse fra 2016.
Formålet med en reform af servicelovens voksenbestemmelser
er at give en mere helhedsorienteret hjælp til borgerne. Samtidig
skal reformen både afbureaukratisere de enkle sager og sikre en
bedre udredning i de komplicerede sager, hvor borgerne har
særlige behov.
Reformen indebærer tidlige, forebyggende indsatser, forenklet
sagsbehandling og rehabiliteringsforløb, samt at en række be-
stemmelser samles i én enkelt bestemmelse – en tilbudsvifte – så
kommunen får bedre mulighed for sammen med borgeren at
sammensætte den sociale indsats, som bedst matcher hans eller
hendes behov.
For at sikre, at reformen fører til en bedre sagsbehandling og en
mere helhedsorienteret indsats for borgerne, er det afgørende at
understøtte implementeringen, og formålet med forslaget er at
reservere midler hertil.
Ændringerne forudsætter således en stor implementeringsindsats
lokalt, som kan omfatte opkvalificering af personale og omstil-
ling af arbejdsgange og faglig forståelse. Ved at understøtte den
lokale forankring skabes det bedst mulige grundlag for, at bor-
gerne og kommunerne hurtigst muligt kan få gavn af forenklin-
gerne.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen er borgere med særlige behov, idet lovændringen
skal sikre en helhedsorienteret indsats for borgere med behov for
en særlig social indsats og samtidig sikre en større inddragelse
af borgeren.
Implementeringsinitiativerne vil konkret vedrøre:
• Ledelsen i kommunerne, som har en central rolle at spille i
implementeringen af reglerne. Ledelsen skal aktivt bakke op
om og synliggøre formålet med lovændringerne, drive og
understøtte implementeringsprocessen og sikre ejerskab til
ændringerne i kommunen.
Side 84 af 126
• Sagsbehandlere, som har brug for kompetenceudvikling,
sparring og processtøtte for at kunne virke som central driv-
kraft for implementering af nye tiltag – både i forhold at af-
lære gamle rutiner og vaner og til at tillære den nye praksis,
som fx skal sikre en højere grad af brugerinddragelse.
• Kommunernes organisation - hvordan implementeringen af
lovændringerne tilrettelægges, samt om ansvarsfordelingen,
rammerne og monitoreringen af implementeringsprocessen.
6 Forslagets konkrete mål De konkrete mål er, at der allerede inden lovændringens ikraft-
træden er etableret et netværk i hver region med deltagelse af op
til seks ledere fra hver kommune. Der skal i alt være afholdt 20
netværkssamlinger – 4 i hver region. Der skal være tilbudt
kommunebesøg af 1 dags varighed til alle kommuner; det er
målet, at alle kommuner takker ja til tilbuddet, så der inden ud-
gangen af 2016 er afholdt kommunebesøg i alle kommuner.
Implementeringsstøtten skal sikre, at:
• Ledere og implementeringsansvarlige kender og føler
ejerskab til indhold og intentionen bag lovændringen.
• Ledere og implementeringsansvarlige har konkrete red-
skaber til implementeringen.
• Sagsbehandlerne kender indholdet i og intentionerne bag
lovændringen og har fået inspiration og redskaber til at
omsætte de nye regler i praksis.
• At sagsbehandlingsmetode og it-understøttelse på handi-
cap- og udsatteområdet understøtter lovændringen.
7 Hvordan nås resultaterne Implementeringsindsatsen fordeler sig på følgende delelementer:
1. Etablering af netværk og afholdelse af netværksmøder
blandt relevante kommunale chefer og andre implemen-
teringsansvarlige på området.
2. Udarbejdelse af pjecemateriale til henholdsvis sagsbe-
handlere og borgere.
3. Udarbejdelse af en implementeringsvejledning til kom-
munerne.
4. Tilbud om kommunebesøg, hvor der ydes implemente-
ringsrådgivning.
5. Gennemførelse af temadage for de sociale højskoler,
COK m.fl.
6. Voksenudredningsmetoden udvikles, så den passer til de
kommende ændringer.
8 Evaluering og opfølgning Der vil ikke blive lavet en formel evaluering af implemente-
ringsaktiviteterne, men regeringen vil foreslå, at der gennemfø-
res en evaluering af selve lovændringen ca. to år efter, den træ-
der i kraft. Evaluering vil ske i form af en praksisundersøgelse,
der først og fremmest kan vurdere, om afgørelser følger lovens
intention.
Side 85 af 126
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan
Tid Aktivitet
2015 til 2018 Etablering af netværk og afholdelse af
netværksmøder
2015 Differentieret pjecemateriale
2015 Udarbejdelse og udbredelse af den skriftlige
implementeringsvejledning
2015-2016 Implementeringsrådgivning,
kommunebesøg
2015-2016 Temadage afholdes
2015-2016 Opdatering af voksenudredningsmetoden
2018 Praksisundersøgelse
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
Ansvaret for implementeringsinitiativerne placeres i Socialsty-
relsen, som i tæt samarbejde med KL og brugerorganisationer på
handicapområdet skal skabe de bedst mulige rammer for imple-
menteringen.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 3,1 2,1 0,6 2,0
Side 86 af 126
27. Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD
1 Titel Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Socialstyrelsen
4 Forslagets formål Formålet med projektet er at styrke den sociale indsats overfor
unge og voksne med ADHD, så deres selvhjulpenhed og me-
string øges, og så behovet for indgribende og langvarige indsat-
ser kan minimeres. Målet er at styrke den enkeltes robusthed og
selvhjulpenhed, så vedkommende bedre vil kunne håndtere svæ-
re situationer. Eksempelvis bevare troen på, at de kan få en ud-
dannelse og være i stand til at gennemføre den, være i stand til
at varetage behov og organisering i familien samt få og fasthol-
de et arbejde. Det skal ske ved at oversætte, tilpasse og afprøve
en veldokumenteret engelsk metode, som har vist rigtigt gode
resultater overfor målgruppen.
Behovet for at forbedre indsatsen for unge og voksne med
ADHD blev tydeligt i arbejdet med satspuljeprogrammet Ny
forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD, som
blandt andet resulterede i National ADHD-handleplan i maj
2013. Samtidig viser helt nye tal fra en Rockwool-undersøgelse,
at ubehandlet ADHD hos voksne koster samfundet 2,8 mia.
kr.om året
Den metode, som vil blive afprøvet i projektet, er udviklet af
den engelske forsker Susan Young. Metoden har en udførlig
manual og kan bruges uden særlige faglige/terapeutiske forud-
sætninger, hvis blot man har indsigt i selve metoden. Metoden er
afprøvet med gode, veldokumenterede effekter i England og
Island, og bruges også i Norge, Sverige, Spanien og Kina.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen er unge og voksne med ADHD, som har risiko for
at få sociale problemer.
Det anslås, ADHD findes hos op mod 5 pct. af en børneårgang.
Forekomsten hos voksne er væsentlig mindre dokumenteret,
men det antages, at kriterierne for diagnosen fortsat vil være til
stede hos omkring 50-70 pct. af de voksne, der havde ADHD
som børn. Der har været en markant udvikling i antallet af voks-
ne med ADHD: I 2001 fik stort set ingen voksne stillet diagno-
sen ADHD. I 2011 blev diagnosen stillet 3.000 gange.
Den sekundære målgruppe er kommuner, som ønsker at styrke
indsatsen på området, og kommunale fagfolk, der skal varetage
afprøvningen og udbredelsen af metoderne.
6 Forslagets konkrete mål De langsigtede mål:
• At flere unge og voksne med ADHD får en relevant og
målrettet indsats, som understøtter selvhjulpenhed, triv-
sel og medborgerskab, ved at stille metoder til rådighed,
som hviler på et højt evidensgrundlag.
Side 87 af 126
• At mindske risikoen for, at borgere med ADHD og lig-
nende vanskeligheder får brug for omkostningstunge og
komplekse indsatser.
Konkrete resultater for borgere og kommuner i projektet forven-
tes at være:
• 80 pct. af borgerne i afprøvningsforløbene opnår øget
håndtering og mestring af kernesymptomerne på
ADHD.
• 80 pct. af borgerne i afprøvningsforløbene opnår reduk-
tion af associerede vanskeligheder fx følelsesmæssig
kontrol, depression eller angst.
• Kommunerne oplever at have fået relevante og målrette-
de metoder.
• Kommunerne anvender metoderne og har fået evidens-
baseret viden om unge og voksne med ADHD.
• Der foreligger et velafprøvet evidensbaseret koncept,
som er tilgængeligt for alle landets kommuner.
• Der er uddannet en gruppe danske praktikere, som kan
undervise i metoden.
7 Hvordan nås resultaterne Metoden oversættes til dansk og tilpasses til dansk socialpraksis
fx i forhold til lovgivning og/eller ydelser, målgruppen modta-
ger i forvejen. Metoden afprøves på op til 28 hold bestående af
12-20 personer.
Der udvælges fire-syv partnerskabskommuner via en ansøg-
ningspulje. Partnerskabskommunerne støttes i at bruge metoden
og får evidensbaseret viden, der kan være med til at forebygge
problemer som manglende uddannelse, lav beskæftigelse og
risikoadfærd, der både er personligt belastende for den enkelte
og omkostningstunge for kommunerne.
Effekt på borgerniveau måles og dokumenteres løbende, så der
også undervejs i afprøvningen kan ske tilpasninger til danske
forhold.
Der udarbejdes en evalueringsrapport, som blandt andet vil in-
deholde en beskrivelse af erfaringerne med implementeringen
og en vurdering af økonomiske gevinster ved anvendelse af
metoden. Hvis der er gode erfaringer fra projektet, vil evaluerin-
gen også give anbefalinger til spredningsmodel.
8 Evaluering og opfølgning Metoden indeholder anvisninger til at måle effekten og resulta-
terne for den enkelte deltager. Der måles i hele afprøvningsfa-
sen. Projektet dokumenteres og evalueres af ekstern leverandør
gennem følgende:
• En effekt- og implementeringsevaluering med før og ef-
termåling.
• En cost-effectiveness og/eller en cost-benefit analyse.
• En afsluttende projektrapport med anbefalinger til
spredningsmodel.
På længere sigt kan projektets virkninger følges via de danske
Side 88 af 126
registre f.eks. i forhold til uddannelse, beskæftigelse, overfør-
selsindkomst eller medicinforbrug. Der afsættes 2,1 mio. til
implementerings- og effektevaluering, som udføres af ekstern
leverandør.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 Metoden oversættes/tilpasses til danske
forhold.
2. kvartal 2015
4. kvartal 2015
Projektudvikling herunder evt. udbud og
kontakt til programudvikler i England.
1. kvartal 2016 Udmelding og udmøntning af ansøgnings-
pulje.
1. kvartal 2016 Opkvalificering af kommunale medarbej-
dere, jf. metoden i samarbejde med pro-
gramudvikler.
1. kvartal 2016 –
2. kvartal 2018
Afprøvning og implementering af meto-
den i partnerskabskommunerne.
1. kvartal 2016 –
4. kvartal 2018
Løbende effekt- og implementeringseva-
luering via ekstern leverandør.
1. kvartal 2015 –
4. kvartal 2018
Løbende målrettet formidling af initiati-
vet.
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
Hvis evalueringen er positiv, forventes det, at metoden forankres
varigt i projektkommunerne, samt at også andre kommuner væl-
ger at tage den i brug. Evalueringen omfatter derfor også en
spredningsmodel, som skal understøtte metodens videre anven-
delse.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 3,4 6,2 1,3 1,8
Side 89 af 126
28. Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille
1 Titel Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Synscenter Refsnæs (Region Sjælland)
4 Forslagets formål Formålet med forslaget er at forlænge den midlertidige drifts-
støtte i 2015 til RoboBraille for at sikre, at borgere med syns-
handicap og læseudfordringer også i 2015 har mulighed for at
anvende RoboBrailles tilbud om oversættelse af tekster og lydfi-
ler. Forlængelsen foreslås med henblik på i 2015 at finde en
varig organisatorisk og økonomisk forankring af tjenestens akti-
viteter.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen for RoboBrailles tjenester er blinde, svagsynede,
ordblinde, læsesvage og andre borgere, der som følge af særlige
behov ikke umiddelbart kan anvende skriftligt materiale.
6 Forslagets konkrete mål Målet med en forlængelse af den midlertidige driftsstøtte er at
fastholde tilbuddet til synshandicappede og læsesvage borgere,
mens der findes en endelig forankring af tjenestens aktiviteter.
RoboBraille er en e-mail- og webbaseret hjælpetjeneste, som gør
det muligt for borgerne at konvertere tekstdokumenter til enten
punktskrift eller lydfiler. Driften af RoboBraille har i en årrække
været støttet af satspuljen.
7 Hvordan nås resultaterne En forlængelse af den midlertidige driftsstøtte til RoboBraille
sikrer, at tjenesten fortsat er tilgængelig for brugerne i en et-årig
periode, hvor der arbejdes på en bæredygtig, alternativ foran-
kring af tjenesten.
Ministeriet vil på baggrund af input fra Synscenter Refsnæs og
andre interessenter udarbejde en model for forankring af tjene-
stens aktiviteter. Modellen skal afklare såvel den organisatori-
ske, som den økonomiske forankring af aktiviteterne i Ro-
boBraille. Modellen drøftes med Synscenter Refsnæs, og tjene-
sten Robobrailles aktiviteter skal være forankret med udgangen
af 2015.
Socialstyrelsen forventes at varetage opgaven vedr. udarbejdelse
af model for forankringen, og efterfølgende drøftelsen med
Synscenter Refnæs, hvor departementet også involveres.
8 Evaluering og opfølgning Ingen.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
MBLIS fremsender primo 2015 tilsagn til RoboBraille om
driftsforlængelsen. MBLIS udarbejder en model til organisato-
risk og økonomisk forankring af tjenesten RoboBrailles aktivite-
ter primo 2015. I den forbindelse involveres RoboBraille m.fl.,
jf. ovenstående.
Side 90 af 126
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 Fremsendelse af tilsagn til RoboBraille om
midlertidig driftsforlængelse i 2015.
1. kvartal 2015 Forberedelse af model for organisatorisk og
økonomisk forankring af RoboBrailles
aktiviteter.
1. kvartal 2015 Drøftelser med RoboBraille m.fl. vedr.
organisatorisk forankring af tjenestens
aktiviteter.
2. kvartal 2015 Forslag til organisatorisk og økonomisk
forankring foreligger.
4. kvartal 2015 Forankring af tjenestens aktiviteter er
tilvejebragt.
10 Varighed og forankring Bevillingen har et års varighed (2015).
Tjenesten er p.t organisatorisk placeret i Synscenter Refsnæs.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 1,6 - - -
Side 91 af 126
29. Pulje til tilgængelighedsforanstaltninger
1 Titel Videreførsel af puljen til tilgængelighedsforanstaltninger i
eksisterende offentligt byggeri med en borgerrettet service-
funktion (Tilgængelighedspuljen).
2 Forslagsstiller Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
3 Tilskudsmodtager Energistyrelsen
4 Forslagets formål Forslaget er en videreførelse af Tilgængelighedspuljen, der er en
ansøgningspulje. Forslaget taget sit udgangspunkt i behovet for
fortsat at tilgængeliggøre den offentlige bygningsmasse. Et be-
hov der ofte bliver påpeget af handicaporganisationerne.
Forslaget skal medvirke til fortsat at øge tilgængeligheden i den
eksisterende bygningsmasse, således at borgere med handicap
kan deltage i samfundets aktiviteter i lighed med andre borgere.
Dermed indgår puljen i indsatsen for at opfylde de målsætnin-
ger, der ligger til grund for FN’s handicapkonvention, som
Danmark ratificerede i 2009.
Desuden indgår forslaget i den samlede indsats for at følge op på
regeringens handlingsplan for handicapområdet.
5 Forslagets målgruppe Puljen kan søges af kommunale, regionale og andre offentlige
institutioner.
Formålet er at øge handicappede borgeres mulighed for at indgå
i samfundets aktiviteter og modtage service fra det offentlige i
lighed med andre borgere, der ikke er handicappede.
6 Forslagets konkrete mål Der har gennem årene løbende været et stort træk på puljen.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vurderer, at der fortsat
er et behov for at understøtte udviklingen af tilgængeligheden til
den eksisterende bygningsmasse.
Tilskud fra puljen skal gives til konkrete tilgængelighedsforbed-
ringer i eksisterende offentlige bygninger med borgerrettet ser-
vicefunktion.
Formålet er at forbedre tilgængeligheden i eksempelvis admini-
strationsbygninger, uddannelsesinstitutioner, forvaltningsbyg-
ninger, kulturbyggeri m.v. Puljen kan også medvirke til at øge
tilgængeligheden på sundhedsområdet i det omfang, projekterne
lever op til puljens formål. Der er tidligere givet tilskud til til-
gængeliggørelse af lægehuse, sundhedsklinikker m.v.
Puljen skal yde støtte til projekter, der etablerer tilgængelighed i
form af eksempelvis niveaufri adgang, etablering af handicap-
egnede toiletter, elevatorer, teleslynger m.v.
7 Hvordan nås resultaterne Tilgængelighedspuljen giver mulighed for, at ansøgere, der vur-
deres at opfylde ansøgningskriterierne, kan opnå tilskud til en
del af de tilgængelighedsforanstaltninger, der foretages i tilknyt-
Side 92 af 126
ning til de byggerier, der er omfattet af ordningen. Den øvrige
del af finansieringen afholdes af ansøgeren.
8 Evaluering og opfølgning Der følges årligt op med en orientering fra klima-, energi- og
bygningsministeren til satspuljeforligets parter om det seneste
års tildelinger fra Tilgængelighedspuljen.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Det vurderes, at en bevilling på 8,0 mio. kr. årligt svarer til de
ansøgninger, der gennemsnitligt er blevet bevilget tilskud til i de
seneste tilskudsrunder. Bevillingen vil blive udmøntet ved en
årlig ansøgningsrunde, der konkretiseres i tilsagn til de ansøg-
ninger, der er fundet støtteegnede.
Tidsplan
Tid Aktivitet
2015 Ansøgningsrunde, tilsagnsafgivelse og
tildeling.
2016 Ansøgningsrunde, tilsagnsafgivelse og
tildeling.
2017 Ansøgningsrunde, tilsagnsafgivelse og
tildeling.
2018 Ansøgningsrunde, tilsagnsafgivelse og
tildeling.
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
Tilskudspuljen er forankret i Energistyrelsen. Det endelige ad-
ministrationsgrundlag vil blive udarbejdet af Energistyrelsen.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der afsættes 3 pct. af bevillingen til administration i Energisty-
relsen (heraf 2/3 til lønsum).
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 8,0 8,0 8,0 8,0
Side 93 af 126
30. Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap
1 Titel Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med han-
dicap
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold.
3 Tilskudsmodtager Kommunerne.
4 Forslagets formål Formålet med initiativet er at styrke kommunernes mulighed
for at iværksætte og afprøve nye initiativer rettet mod samvær
og aktiviteter for mennesker med handicap. De nye initiativer
skal være et supplement til de socialpædagogiske indsatser,
som kommunerne skal levere som en del af deres kerneydelse.
5 Forslagets konkrete mål Målet er at forbedre målgruppens muligheder for en aktiv livs-
udfoldelse uden for hjemmet.
6 Hvordan nås resultaterne Målene kan nås ved, at der gives støtte til at udvikle og udbre-
de innovative samarbejdsformer i kommunens egne tilbud eller
i samspil med andre offentlige eller private aktører, fx frivillige
organisationer og fonde. Samarbejdet skal skabe et bredere
udvalg af muligheder for samvær, aktiviteter, udflugter m.v.
Der vil fx kunne gives støtte til:
• samarbejde med frivillige organisationer, som arrangerer
udflugter, ferier og deltagelse i kulturelle begivenheder
• projekter, der giver borgere i botilbud bedre mulighed for
at komme på ferie /udflugter, fx gennem boligbytteordnin-
ger
• indsatser, der inkluderer borgere med fx udviklingshæm-
ning i lokale arrangementer, som fx byfester, sports- og
kulturbegivenheder
• projekter om ny arbejdstilrettelæggelse i botilbud, som kan
frigøre ressourcer til aktiviteter uden for boformen.
Der vil kunne søges midler til følgeudgifter til aktiviteterne, fx
borgernes og hjælpernes forplejning, billetter, leje af udstyr
mv. Der kan i begrænset omfang søges midler til dækning af
personalets løn.
7 Forslagets målgruppe Forslagets målgruppe er borgere, der ikke kan færdes alene på
grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-
onsevne, men som ikke opfylder betingelserne for at blive
visiteret til en ledsagerordning efter servicelovens § 97, fordi
de ikke kan færdes uden socialpædagogisk støtte. Puljen om-
fatter ikke borgere med nedsat funktionsevne som følge af
sindslidelse eller borgere med særlige sociale problemer.
8 Evaluering og opfølgning Socialstyrelsen skal udarbejde en erfaringsopsamling, hvor der
løbende og ved projektets afslutning bliver indsamlet resulta-
ter. Målet er dels at understøtte, at projekterne bliver gennem-
ført effektivt, dels at erfaringer og resultater fra projektet for-
Side 94 af 126
midles i et inspirationskatalog med henblik på, at kommunerne
udvider viften af aktiviteter for målgruppen efter projektperio-
den.
9 Varighed og forankring Projektet løber fra 2015-2017. Der foreslås afsat 39,4 mio. kr. i
de tre år, heraf 0,8 mio. kr. til erfaringsopsamling.
Projekterne skal være økonomisk bæredygtige, så kommuner-
ne er i stand til at videreføre dem efter deres afslutning.
10 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv., heraf 2/3 til lønsum. Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2014 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 8,6 15,6 15,2 -
Side 95 af 126
31. Mestringsstøtte til familier med udadreagerende børn, herunder børn
med ADHD
1 Titel Styrket viden om og udbredelse af forældreprogrammer og
andre familierettede indsatser til børn og unge med udad-
reagerende adfærd, herunder børn og unge med ADHD.
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold
3 Tilskudsmodtager Socialstyrelsen
4 Forslagets formål Formålet med projektet er at styrke den sociale indsats over for
børn og unge med udadreagerende adfærd, herunder børn og
unge med ADHD, bl.a. gennem evidensbaseret forældretræ-
ning.
Målet er at mindske målgruppens behov for indgribende og
langvarige indsatser og give børn, unge og familier en mere
velfungerende hverdag.
Projektet koordineres i regi af det eksisterende Metodeudbre-
delsesprogram om evidensbaserede indsatser, og bygger videre
på erfaringerne herfra, blandt andet med evidensbaserede fami-
lieindsatser målrettet familier med børn og unge med ADHD,
som satspuljepartierne har afsat 5 mio. kr. til i perioden 2012-
15. Projektet vil endvidere benytte sig af viden fra satspulje-
projektet ’Mestringsstøtte til familier med børn med handicap’
og den nationale ADHD-handlingsplan fra 2013.
For det første skal projektet fortsætte arbejdet med at udvikle,
formidle og dokumentere viden om ADHD-målgruppen i for-
hold til evidensbaserede familieprogrammer. Herunder viden
om brug af familieprogrammerne i familier hvor en eller begge
forældre befinder sig i udsatte positioner og/eller selv har
ADHD.
For det andet skal projektet udvide tilbuddet af evidensbasere-
de indsatser i Danmark til målgruppen yderligere. Ved udvæl-
gelsen af nye evidensbaserede indsatser vil der blive trukket på
eksisterende kortlægninger inden for området. Bl.a. Kortlæg-
ning om aktuelt bedste viden om evidensbaserede familie- og
forældreprogrammer i forhold til børn med handicap.
For det tredje skal projektet sætte fokus på, hvordan ”hånd-
holdte” indsatser kan supplere familieindsatsen for yderligere
fastholdelse og styrkelse af familieindsatsens effekter for de
unge i målgruppen. Det sker ved at afdække, afprøve og do-
kumentere mentorordninger/støttekontaktpersonsordninger til
unge med udadreagerende adfærd, herunder ADHD.
5 Forslagets konkrete mål De langsigtede mål:
• At flere børn og unge med udadreagerende adfærd,
herunder børn og unge med ADHD, får en relevant og
målrettet indsats, som understøtter trivsel, robusthed
Side 96 af 126
og selvhjulpenhed ved at stille metoder til rådighed,
som hviler på et højt evidensgrundlag.
• At mindske risikoen for, at børn og unge med udadrea-
gerende adfærd, herunder børn og unge med ADHD
får brug for omkostningstunge og komplekse indsatser.
• At trivsel og mestring i familier, hvor en eller begge
forældre befinder sig i udsatte positioner og/eller selv
har ADHD, øges.
Konkrete resultater for borgere og kommuner i projektet for-
ventes at være:
• Familierne oplever at have fået redskaber til en bedre
hverdag, som er mindre præget af konflikter og andre
problemer
• Kommunerne oplever at have fået relevante og målret-
tede metoder.
• Kommunerne anvender metoderne og har fået evidens-
baseret viden om indsatser til børn og unge med udad-
reagerende adfærd, herunder børn og unge med ADHD
og deres familier.
6 Hvordan nås resultaterne I de evidensbaserede programmer, som allerede implementeres
i Danmark gennem Metodeudbredelsesprogrammet, indsamles
yderligere viden om ADHD-målgruppen og indsatserne, og der
igangsættes relevant vidensformidling og tilpasninger af ind-
satsen, samt afprøvning af tilpassede indsatser med henblik på
at øge effekten og anvendelsen af metoderne overfor målgrup-
pen.
På baggrund af eksisterende kortlægninger af familieindsatser
til målgruppen vil nye evidensbaserede familieindsatser blive
identificeret, og der vil blive iværksat implementeringsdemon-
strationer i en dansk kontekst eller udbredelse af evidensbase-
rede forældretræningsprogrammer, som allerede er afprøvet i
dansk kontekst.
Med udgangspunkt i litteratursøgning af individuelle hånd-
holdte indsatser, samt evt. supplerende kortlægninger identifi-
ceres dokumenterede eller lovende mentorordnin-
ger/støttekontaktpersonsordninger til unge mellem 15-23 med
udadreagerende adfærd, herunder ADHD. Kortlægningen vil
omfatte national og international forskning samt dansk praksis
på området. På den baggrund beskrives, afprøves og dokumen-
teres mentorordning/støttekontaktpersonsordning til unge med
udadreagerende adfærd, herunder ADHD med henblik på at
øge viden om effekten af støttekontaktperson/mentorordninger,
herunder i samspil med familieindsatser.
7 Forslagets målgruppe Børn og unge med udadreagerende adfærd, herunder børn og
unge med ADHD, i alderen 3-23 år.
Forældre med børn og unge med udadreagerende adfærd, her-
under dem med ADHD.
Side 97 af 126
8 Evaluering og opfølgning Der knyttes resultatevalueringer til alle tre tiltag i projektet og
evt. økonomiske analyser, hvor det er muligt og relevant.
9 Varighed og forankring Bevillingen har en varighed af to år (2016-2017).
Projektet knyttes til de eksisterende aktiviteter i Metodeudbre-
delsesprogrammet og øvrige relevante aktiviteter/initiativer i
Socialstyrelsen. Hvis evalueringen af initiativerne viser sig
positive og perspektivrige, forankres initiativerne via Metode-
udbredelsesprogrammets aktiviteter efter projektperioden med
henblik på yderligere udbredelse.
10 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2014 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt - 4,5 11,5 -
Side 98 af 126
VI. Private ansøgere mv.
32. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.
1 Titel Støtte til udviklingsinitiativer i frivillige sociale foreninger
mv., som vedr. børn, ligestilling, integration eller sociale
forhold
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
3 Tilskudsmodtager Frivillige organisationer, private ansøgere, NGO’er og lignende,
som udfører indsatser, der vedr. børn, ligestilling, integration og
særligt socialt udsatte.
4 Forslagets formål Formålet med udviklingspuljen er at støtte såvel nye som eksi-
sterende indsatser på social- og integrationsområdet, som udvik-
les og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og
andre private aktører.
Udviklingsstøtte udmøntes via tre ansøgningspuljer.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen for forslaget omfatter alle socialt udsatte grupper og
personer i risiko for social marginalisering, som har gavn af de
frivillige aktørers indsatser.
6 Forslagets konkrete mål For at understøtte formålet med initiativet afsættes der midler til
udvikling af nye indsatser på social - og integrationsområdet.
Det konkrete mål med initiativet er således at sikre udvikling af
indsatserne forankret i de frivillige organisationer med henblik
på at skabe bedre vilkår for socialt udsatte grupper.
7 Hvordan nås resultaterne Resultaterne nås gennem udmøntning af tre ansøgningspuljer:
1. Pulje til inklusionsprojekter for børn med handicap: Puljen
har til formål at støtte projekter, som styrker børn med handi-
caps inklusion i skole- og fritidsliv. Projekterne kan fx gennem
partnerskaber med aktører på forskellige områder etablere kon-
krete tilbud til børnene og deres familier, herunder inddrage
andre børn og familier i indsatsen med henblik på at skabe net-
værk og sikre inklusion af gruppen af børn. Der afsættes 18,0
mio. kr. i puljen i 2015.
2. Pulje til rådgivnings- og samværstilbud til mænd i krise: Pul-
jen har til formål at støtte projekter i frivillige organisationer
mv., som er målrettet mænd i krise fx efter samlivsophør og
fyring. Projekter kan bl.a. tilbyde mænd i krise rådgivning, net-
værksaktiviteter, mulighed for samvær med egne børn og samta-
le- og selvhjælpsgrupper. Puljen kan også anvendes til etable-
ring og drift af midlertidige bomuligheder. Det er et krav, at
målgruppens problemer samt metoden for indsatsen beskrives,
og at der udarbejdes en klar målsætning for, hvilke resultater
brugerne opnår af indsatsen og dokumentation herfor. Der afsæt-
tes 10,0 mio. kr. i puljen i 2015
3. Udviklingspulje målrettet projekter for socialt udsatte grup-
Side 99 af 126
per og fremme af integration: Det er puljens mål, gennem støtte
til konkrete projekter, at fastholde og styrke den rolle NGO’er
og frivillige organisationer mv. har i forhold til udvikling og
afprøvning af nye ideer, tilgange og metoder til at skabe en bed-
re social indsats blandt særligt udsatte grupper. Projekterne kan
være målrettet mennesker med handicap, udsatte og sårbare
ældre, udsatte børn og unge og socialt udsatte voksne og/eller
målrettet integrationsfremmende initiativer. Der afsættes 20,0
mio. kr. i puljen i 2016.
Der vil i puljen bl.a. blive stillet krav om relevans, sammen-
hæng, et højt videns- og ambitionsniveau og gode organisati-
onskompetencer i de projekter, som får støtte fra puljerne. End-
videre skal det være sandsynligt, at projekterne kan forankres
efter projektperiodens udløb.
Der afsættes i alt 28,0 mio. kr. i to puljer, som udmøntes i 2015.
Derudover afsættes i alt 20,0 mio. kr. i en pulje, som udmøntes i
2016.
8 Evaluering og opfølgning Initiativet følges årligt af ministeriet via afrapporteringer fra
støttemodtagere. Ved bevillingsudløb evalueres de enkelte pro-
jekter af ministeriet.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Midlerne udmøntes via tre ansøgningspuljer.
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 Første og anden udviklingspulje udmeldes
1. kvartal 2015 Frist for ansøgning om udviklingsstøtte
2. kvartal 2015 Første og anden udviklingspulje udmøntes
1. kvartal 2016 Tredje udviklingspulje udmeldes
1. kvartal 2016 Frist for ansøgning om udviklingsstøtte
2. kvartal 2016 Tredje udviklingspulje udmøntes
10 Varighed og forankring Bevillingen har to års varighed (2015-2016), men støtten til den
enkelte modtager kan udbetales over en periode på op til fire år.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 28,0 20,0 - -
Side 100 af 126
33a. Forhøjelse af eksisterende driftsbevilling til Linien – Når sindet gør ondt
1 Titel Forhøjelse af eksisterende driftsbevilling til Linien – Når
sindet gør ondt
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
3 Tilskudsmodtager Linien - Når sindet gør ondt (Linien)
4 Forslagets formål Formålet med forhøjelse af den eksisterende driftsbevilling til
Liniens rådgivningstilbud er at sikre fornuftig drift af tilbuddet.
Forhøjelsen er permanent.
5 Forslagets målgruppe Liniens rådgivningstilbud er målrettet sindslidende, psykisk
sårbare mennesker og personer i krise, der har behov for en sam-
talepartner samt pårørende og behandlere mv.
6 Forslagets konkrete mål Rådgivningstilbuddet har til formål at hjælpe og støtte sindsli-
dende, psykisk sårbare, pårørende mv. gennem at stille rådgiv-
ning til rådighed i hverdagen.
7 Hvordan nås resultaterne Forhøjelsen af den eksisterende driftsbevilling anvendes til af-
lønning af en ansat, der blandt andet yder støtte, supervision mv.
til frivillige, samt til udbredelsen af kendskabet til Liniens råd-
givningstilbud.
Linien – Når sindet gør ondt har siden 2007 modtaget en til-
lægsbevilling på 0,7 mio. kr. fra Fremrykningspuljen (satspulje-
aftalen for 1994).
8 Evaluering og opfølgning Linien afrapporter årligt om aktiviteter og resultater.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Ministeriet fremsender primo 2015 tilsagn til Linien om forhø-
jelsen af den eksisterende driftsbevilling.
10 Varighed og forankring Bevillingen er permanent.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 0,7 0,7 0,7 0,7
Side 101 af 126
33b. Driftstilskud til Center for Udsatte Flygtninge
1 Titel Driftsstøtte til Center for Udsatte Flygtninge
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
3 Tilskudsmodtager Dansk Flygtningehjælp
4 Forslagets formål Formålet med forslaget er at sikre indsatsen i Center for Udsatte
Flygtninge. Centeret er et landsdækkende videns- og rådgiv-
ningscenter, som medvirker til at sikre, at der er den nødvendige
kvalificerede viden hos kommunerne til at arbejde med udsatte
flygtninge med traumer og deres familier.
Centeret opbygger viden og orienterer sig i metoder mv. i for-
hold til udsatte, herunder traumatiserede flygtninge, børn af
traumeramte etc. og omsætter denne viden til praksis - så den
bliver tilgængelig for praktikerverdenen (kommuner, skoler,
institutioner og sundhed).
En evaluering fra 2012 af centerets arbejde viser, at brugerne
generelt udtrykker stor tilfredshed med centerets tilbud og ydel-
ser, at de har fået ny viden om udsatte/traumatiserede flygtnin-
ge, og at denne viden har stor værdi for deres arbejde med ud-
satte traumatiserede flygtninge.
CUF har en landsdækkende videns- og rådgivningsfunktion,
som understøtter den konkrete kommunale opgavevaretagelse
med udsatte/traumatiserede flygtninge. Det vurderes dog ikke
realistisk, at CUF kan forankre sin samlede indsats i en eller
flere kommuner eller finansiere indsatsen ved andre finansie-
ringskilder.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen for centrets aktiviteter er kommunale sagsbehandle-
re og fagpersoner, der arbejder med integration og rehabilitering
af udsatte/traumatiserede flygtninge og deres familier..
6 Forslagets konkrete mål Formålet med Center for Udsatte Flygtninge er at sikre, at alle
udsatte flygtninge får målrettet og kompetent støtte til integrati-
on og rehabilitering således, at social marginalisering forebyg-
ges i målgruppen.
7 Hvordan nås resultaterne Resultaterne nås ved at permanentgøre Center for Udsatte
Flygtninges tjenester.
8 Evaluering og opfølgning Dansk Flygtningehjælp afrapporter årligt om aktiviteter og re-
sultater.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Ministeriet fremsender primo 2015 tilsagn til Dansk Flygtninge-
hjælp om driftsbevillingen.
10 Varighed og forankring Bevillingen er permanent.
Side 102 af 126
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 1,1 1,1 1,1 1,1
33c. Driftstilskud til Børn, Unge og Sorg
1 Titel Driftstilskud til Børn, Unge & Sorg
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
3 Tilskudsmodtager Børn, Unge og Sorg
4 Forslagets formål Formålet med forslaget er at forhøje Børn, Unge & Sorgs eksi-
sterende driftsbevilling med henblik på at fastholde ventetiderne
til Børn, Unge & Sorgs tilbud på et acceptabelt niveau.
Projektet har haft til formål at nedbringe ventetiden til Børn,
Unge & Sorgs tilbud til et acceptabelt niveau, og det er lykkedes
Børn, Unge & Sorg, på et fornuftigt niveau, at holde trit med
efterspørgslen. Ventetiderne forventes dog at stige markant,
såfremt det eksisterende driftstilskud til Børn, Unge & Sorgs
tilbud ikke opjusteres med et beløb svarende til bevillingen.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen for Børn, Unge & Sorgs tilbud er børn og unge op
til 28 år med alvorligt fysisk syge forældre/søskende, samt børn
og unge, der mister forældre/søskende, og som er i risiko for
eller har udviklet kompliceret sorg, der kræver professionel
behandling.
6 Forslagets konkrete mål Projektets eksisterende behandlingstilbud består af individuelle
samtaleforløb og terapi, rådgivning af forældre og barnet eller
den unges øvrige netværk, terapi i grupper med 7-9 børn eller
unge, telefonisk rådgivning samt øvrige netværk.
Børn, Unge & Sorg bestræber sig på at overholde følgende ven-
tetider til deres tilbud:
• Max. to måneders ventetid for børn og unge med alvorligt
syge forældre eller søskende.
• Max fire måneders ventetid for børn (0-15 år), der har mistet
forældre eller søskende.
• Max seks måneders ventetid for unge (16-27 år), der har
mistet forældre eller søskende.
7 Hvordan nås resultaterne Forhøjelse af den eksisterende driftsbevilling anvendes til at
sikre acceptable ventetider for brugerne af Børn, Unge & Sorgs
tilbud ved at øge kapaciteten i tilbuddene.
Side 103 af 126
8 Evaluering og opfølgning Børn, Unge & Sorg afrapporter årligt om aktiviteter og resulta-
ter.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Ministeriet fremsender primo 2015 tilsagn til Børn, Unge &
Sorg om forhøjelse af driftsbevillingen.
10 Varighed og forankring Bevillingen er permanent.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 0,4 0,8 0,8 0,8
33d. Forankringsstøtte til GAM3s projekt ”Your Game”
1 Titel Forankringsstøtte til GAM3 og projektet ”Your Game”
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
3 Tilskudsmodtager GAM3
4 Forslagets formål Forslagets formål er at sikre fortsat drift af GAM3’s projekt
”Your Game” i yderligere to år, mens projektet finder finansie-
ring til fortsættelse af aktiviteterne uden for satspuljeregi.
GAM3’s indsats for at tiltrække børn og unge i udsatte boligom-
råder til gadeidræt mv. med henblik på at involvere børn og
unge i fællesskab og lokalområde vurderes i høj grad at være
lykkedes, og projektet repræsenterer et vigtigt og inspirerende
tilbud for målgruppen. Projektet har arbejdet realistisk med for-
ankring af indsatsen og besidder potentiale for fremtidig foran-
kring uden for satspuljen.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen er børn og unge i udsatte boligområder i hele lan-
det.
6 Forslagets konkrete mål Formålet med projektet er at udbrede gadeidræt og gadekultur i
udsatte boligområder. Projektet ønsker at sænke tærsklen for
deltagelse i idrætsaktiviteter, så flere deltager i spillet og fælles-
skabet omkring det. Derudover er projektets mål at involvere
flere unge i udsatte boligområder i deres lokalområde.
7 Hvordan nås resultaterne En midlertidig forlængelse af den eksisterende bevilling til
GAM3 sikrer, at tilbuddet fortsat er tilgængeligt for brugerne i
en to-årig periode, hvor der arbejdes på en bæredygtig, alterna-
tiv forankring af tilbuddet.
Der stilles krav om, at GAM3 arbejder med en realistisk foran-
kringsplan.
Side 104 af 126
8 Evaluering og opfølgning Der stilles krav om, at GAM3 årligt afrapporterer om aktiviteter
og resultater samt som fremskridt i forhold til forankring af til-
buddet.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Ministeriet fremsender primo 2015 tilsagn til GAM3 om bevil-
ling i 2015 og 2016.
10 Varighed og forankring Bevillingen har to års varighed (2015-2016)
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 2,0 2,0 - -
33e. Forankringsstøtte til Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens skygge”
1 Titel Forankringsstøtte til Mødrehjælpens projekt ”Ud af Vol-
dens Skygge”
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
3 Tilskudsmodtager Mødrehjælpen
4 Forslagets formål Mødrehjælpen har med midler fra satspuljen etableret projektet
”Ud af Voldens Skygge”, der er et specialiseret behandlingsfor-
løb for kvinder og børn, der har været udsat for fysisk og/eller
psykisk vold i nære relationer. Formålet med indsatsen er bl.a. at
mindske voldens følgevirkninger for kvinder og børn samt fore-
bygge de negative sociale og udviklingsmæssige konsekvenser
af volden.
Projektet har leveret gode og dokumenterede resultater i form af
reduktion af kvindernes psykologiske symptomer, ligesom dele
af projektet har haft en positiv effekt i forhold til kvindernes
opfattelse af støtte fra deres sociale netværk. Derudover følger
det af oplysninger fra Mødrehjælpens årsrapport fra 2013, at
omkring to ud af tre af kvinderne, der har modtaget behandling,
oplevede mindre stress i forhold til samvær og fysisk sikkerhed,
81-93 pct. af kvinderne oplevede øget uafhængighed fra den
voldelige ekspartner, 55-85 pct. af kvinderne opnåede en reduk-
tion af de psykiske følgevirkninger af volden, og 73 pct. af bør-
nene gjorde fremskridt på en samlet opgørelse over vanske-
ligheder med bl.a. adfærd, kammeratskab og det følelsesmæssi-
ge. Erfaringerne fra projektet er noget af det bedst dokumente-
rede viden om ambulant rådgivning og behandling af ofre for
vold i nære relationer.
Forslagets formål er at yde forankringsstøtte til Mødrehjælpens
projekt ”Ud af Voldens Skygge” i et år med henblik på dels
fortsat at styrke indsatsen over for voldsramte kvinder og deres
Side 105 af 126
børn og mindske skadevirkningerne af den vold, som kvinderne
og deres børn har været udsat for og været vidne til, dels at un-
derstøtte, at projektet søger samarbejde med f.eks. kommuner i
projektperioden med henblik på efterfølgende forankring af
projektet.
Mødrehjælpen har senest modtaget overgangsstøtte på 3,2 mio.
kr. til videreførelse af projekt ”Ud af Voldens Skygge” indtil
udgangen af 2014. Med forslaget afsættes der 3,2 mio. kr. i
2015.
5 Forslagets målgruppe Forslagets målgruppe er kvinder, der har været udsat for vold i
nære relationer, og deres børn.
6 Forslagets konkrete mål Kvinder, der har været udsat for vold i nære relationer, og deres
børn skal fortsat kunne få tilbudt et specialiseret rådgivnings- og
behandlingsforløb med det mål at reducere følgevirkningerne af
volden, hvorfor forslagets konkrete mål er at videreføre projek-
tet ”Ud af Voldens Skygge” i et år. Derudover skal projektet
søge samarbejde med f.eks. kommuner i projektperioden med
henblik på at forankre projektet efter projektperiodens udløb,
f.eks. i den kommunale praksis.
7 Hvordan nås resultaterne En et-årig forankringsstøtte til det eksisterende projekt, hvor
voldsramte kvinder og deres børn kan modtage ambulant be-
handling gennem projektet ”Ud af Voldens Skygge”.
Det er et krav for støtte, at Mødrehjælpen aktivt søger at indgå
samarbejde med f.eks. kommuner i projektperioden med henblik
på at forankre projektet efter projektperiodens udløb eksempel-
vis i den kommunale praksis.
8 Evaluering og opfølgning Der stilles krav om, at Mødrehjælpen afleverer en slutrapport
ved projektets udløb. Mødrehjælpen skal ligeledes indsende en
plan for forankring af initiativet, herunder i kommunerne, senest
juni 2015.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Ministeriet fremsender primo 2015 tilsagn til Mødrehjælpen om
bevilling.
10 Varighed og forankring Bevillingen har et års varighed (2015).
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 3,2 - - -
Side 106 af 126
33f. Forankringsstøtte til Sjældne Diagnosers projekt ”Sjældne-netværket”
1 Titel Forankringsstøtte til Sjældne Diagnoser og projektet
”Sjældne-netværket”
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
3 Tilskudsmodtager Sjældne Diagnoser
4 Forslagets formål Formålet med forslaget er at forlænge støtten til Sjældne Diag-
nosers projekt ”Sjældne-netværket”, så bevillingen dækker hele
2015.
Sjældne Diagnoser har siden 2011 drevet sjældne-netværket
målrettet mennesker med sjældne handicap. Det vurderes, at
netværket har potentiale til at være af væsentlig betydning for
målgruppen, men det udestår fortsat helt at fastslå værdien af
netværket for de nuværende brugere. På den baggrund foreslås
det, at netværket bevilges midler, som, sammen med den eksi-
sterende bevilling, dækker hele 2015, hvorefter forankring af
netværket kan vurderes.
5 Forslagets målgruppe Sjældnenetværkets målgruppen er primært ”foreningsløse” per-
soner, der lider af sjældne handicaps. Det estimeres, at ca. 1.000
patienter vil bruge netværket.
6 Forslagets konkrete mål Målsætningen er at videreføre Sjældne-netværket, der er en
eksisterende rådgivnings- og netværksfunktion for personer med
sjældne handicaps i yderligere et halvt år således, at Sjældne
Diagnoser får tilstrækkelig tid til at forankre netværket uden for
satspuljen.
7 Hvordan nås resultaterne Midlertidig støtte til projektet sikrer, at de eksisterende brugere
kan anvende netværket i hele 2015. Der stilles krav til Sjældne
Diagnoser om, at organisationen arbejder med en realistisk plan
for forankring af netværket.
8 Evaluering og opfølgning Der stilles krav om, at Sjældne Diagnoser afleverer en foran-
kringsplan og status for forankring.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Ministeriet fremsender primo 2015 tilsagn til Sjældne Diagnoser
om bevilling i 2015.
10 Varighed og forankring Bevillingen har et halvt års varighed (2015).
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 0,2 - - -
Side 107 af 126
34. Deltagelse og frivillighed for alle
1 Titel Deltagelse og frivillighed for alle
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Kommuner, frivillige organisationer og Frivilligrådet
4 Forslagets formål Formålet med ”Deltagelse og frivillighed for alle” er dels at
fremme udsatte gruppers deltagelsesmuligheder i samfundet og
dels at sikre en målrettet udvikling og understøttelse af en frivil-
lig social indsats, herunder samspillet mellem den frivillige ver-
den og det offentlige.
Inklusion og deltagelse er i disse år centrale pejlemærker for
udvikling af de sociale indsatser. Samtidig bliver der i stigende
grad lagt vægt på at nytænke det sociale arbejde bl.a. gennem
partnerskaber mellem forskellige aktører – på tværs af civilsam-
fundet, det offentlige, arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet
m.fl. ”Deltagelse og frivillighed for alle” skal understøtte denne
udvikling ved at styrke frivillighed og partnerskaber lokalt. Ini-
tiativet har særligt fokus på inklusion af samfundets mest udsat-
te grupper, som ofte har skrøbelige netværk og traditionelt ikke
deltager i frivillige aktiviteter. Initiativet er inspireret af et oplæg
fra Frivilligrådet, og samtidig bidrager initiativet til, at det nye
charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentli-
ge (Frivillighedscharteret) konkretiseres og forankres lokalt på
socialområdet. ”Deltagelse og frivillighed for alle” indeholder
fire initiativer:
• Partnerskaber med fokus på udsatte gruppers inklusion og
deltagelse. Socialt udsatte borgere har ofte en lavere delta-
gelse i lokale aktiviteter og fællesskaber. Samtidig har de of-
te et skrøbeligt netværk. Der afsættes midler i en ansøg-
ningspulje til, at frivillige foreninger/aktører kan indgå i
partnerskab med kommunen om sikre øget inklusion og del-
tagelse for udsatte grupper lokalt.
• Deltagelse i peer-to-peer fællesskaber for udsatte borgere.
Mennesker med lignende erfaringer - også kaldet ”peers” -
kan løfte opgaven som støtteperson og rollemodel for andre
udsatte borgere. Peers kan bidrage til recovery-processen
med fx håb, erfaringsbaseret empati og viden om mestrings-
strategier. Der afsættes midler i en ansøgningspulje til, at
frivillige foreninger og organisationer i samarbejde med
kommuner kan etablere og afprøve ”peer to peer” projekter
(bruger til bruger) med henblik på at styrke udsatte borgeres,
fx voldsramte kvinder, misbrugere eller hjemløse, netværk
og mulighed for recovery gennem støtte og vejledning fra
ligesindede.
• Styrkelse af frivilligcentrene. Der afsættes midler til, at det
nuværende finansieringsniveau for nye og gamle frivillig-
centre kan fastholdes. Dette som følge af en stigende tilgang
af centre de senere år samt en forventet yderligere tilgang de
kommende år, hvilket vil betyde, at det nuværende finansie-
ringsniveau ikke kan opretholdes. Der afsættes desuden
Side 108 af 126
midler til en evaluering af frivilligcentrene med henblik på
at revidere og målrette centrenes tildelingskriterier og ud-
vikle en ny bæredygtig finansieringsmodel, så centrene i hø-
jere grad end i dag kan understøtte udviklingen af den lokale
frivillighed.
• Frivillig Fredag fortsættes (driftsbevilling til Frivilligrådet).
Der afsættes midler til, at Frivilligrådet kan afholde ”Frivil-
lig Fredag” i perioden 2015-2018. Frivillig Fredag har siden
2011 været den nationale frivillighedsdag, hvor værdien af
frivillige indsatser anerkendes samtidig med, at nye frivil-
ligkoncepter afprøves.
5 Forslagets målgruppe • Den primære målgruppe er socialt udsatte borgere. Det kan
f.eks. være borgere med sociale problemer i form af psyki-
ske lidelser, hjemløshed, misbrugsproblemer, kvinder udsat
for vold samt udsatte børn og unge – ofte er der tale om
borgere med et svagt socialt netværk.
• Sekundært retter strategien sig mod alle forenin-
ger/organisationer, grupper og enkeltpersoner, der ønsker at
yde en frivillig social indsats, samt kommuner, frivilligcen-
tre og private aktører mv. Det fremgår af frivilligundersø-
gelsen fra 2012, at 43 pct. af den danske befolkning indenfor
det seneste år har gjort en frivillig indsats.
• Konkret forventes det, at hvert peer-to-peer projekt inddra-
ger mellem 20 og 30 socialt udsatte borgere. Der forventes
14 projekter.
• I forhold til evalueringen af frivilligcentrene: Der var i 2010
41 frivilligcentre, der modtog grundfinansieringsstøtte fra
ministeriet – i 2015 forventes 60 centre at modtage grundfi-
nansiering.
6 Forslagets konkrete mål Partnerskaber med fokus på udsatte gruppers inklusion og
deltagelse
- Øget deltagelse af udsatte grupper lokalt.
- Styrkede netværk for udsatte grupper lokalt.
- Synliggørelse af partnerskabets resultater over for kommu-
nen og andre relevante beslutningstagere.
De præcise mål for målgrupperne opstilles i samarbejde med
de konkrete projekter.Deltagelse i peer-to-peer fællesskaber
for udsatte borgere
- Styrkede netværk gennem ligeværdige relationer for de bor-
gere, der deltager.
- Bedre recovery ved brug af rollemodeller for udsatte borge-
re.
De præcise mål for målgrupperne opstilles i samarbejde med de
konkrete projekter.
Styrkelse af frivilligcentrene
- Nuværende niveau for statslig grundfinansiering opretholdes
i 2015 og 2016.
- I løbet af 2016 foreligger en ny bæredygtig model for finan-
siering af frivilligcentrene, og frivilligcentrene arbejder me-
re udviklingsorienteret ift. den lokale frivillighed.
Side 109 af 126
Frivillig Fredag
- Den frivillige indsats fejres og anerkendes landsdækkende
og lokalt gennem aktiviteter og mediedækning.
- I 2013 blev der afholdt Frivillig Fredag i 86 kommuner og i
alt 290 aktiviteter blev opgjort. Målet i bevillingsperioden
er, at Frivillig Fredag afholdes i 95 kommuner, og der opgø-
res over 375 aktiviteter.
7 Hvordan nås resultaterne 1. Partnerskaber med fokus på udsatte gruppers inklusion og
deltagelse
Der forventes at blive givet støtte til to partnerskaber, hvor
frivillige foreninger/lokale aktører i samarbejde med kommunen
skaber gode rammer for en række frivillige og kommunale akti-
viteter og lokale fællesskaber med fokus på at inddrage og in-
kludere udsatte grupper. De kan f.eks. være lokale kommunale
tilbud og frivillige aktiviteter som f.eks. madklubber, lektielæs-
ning, idrætstilbud, koncerter mv., hvor udsatte grupper kan del-
tage på lige fod med andre grupper af borgere. Projekterne vil få
tilført kompetencer og viden samt procesværktøjer tilpasset de
konkrete projekter, der kan understøtte projekterne i at beskrive
organiseringen og indsatsen i partnerskabet samt dokumentere
resultaterne af denne.
2. Deltagelse i peer-to-peer fællesskaber for udsatte borgere
Der forventes at blive givet støtte til 14 peer-to-peer projekter,
hvor socialt udsatte borgeres egne erfaringer og positive livshi-
storier kan give andre socialt udsatte borgere en ligeværdig
hjælp. Projekterne skal etablere samarbejde med en eller flere
kommuner og bygge på eksisterende viden om afprøvede rele-
vante metoder for de udvalgte målgrupper. Der vil blive udar-
bejdet en håndbog med henblik på spredning af viden om im-
plementering af peer-to-peer fælleskaber for målgrupperne.
3. Styrkelse af frivilligcentrene
Der afsættes midler i 2015 og 2016 med henblik på at fastholde
det nuværende finansieringsniveau for nye og gamle frivillig-
centre, mens evalueringen og udarbejdelsen af nye tildelingskri-
terier pågår. På baggrund af evalueringen revideres de nuvæ-
rende tildelingskriterier, herunder finansieringsmodellen. De nye
tildelingskriterier og finansieringsmodellen skal sammen med en
samling af gode eksempler på, hvordan centrene kan arbejde
udviklingsorienteret bidrage til, at frivilligcentrenes muligheder
og kapacitet for at arbejde udviklingsorienteret styrkes. Det er
en forudsætning for, at centrene kan modtage grundfinansie-
ringsstøtte, at de opfylder tildelingskriterierne.
4. Frivillig Fredag
Frivilligrådet samler de gode erfaringer fra dagen og spreder
dem til resten af landet – enten som velbeskrevne koncepter
eller ideer til aktiviteter. Frivilligrådet koordinerer dagen og har
kontakt til et bredt netværk af relevante aktører, herunder frivil-
lige foreninger og organisationer, frivilligcentre, kommuner,
lokale borgerinitiativer mv., der fungerer som arrangører af fri-
villige aktiviteter.
8 Evaluering og opfølgning • Initiativ nr. 1: Der vil blive foretaget en ekstern evaluering
Side 110 af 126
af partnerskaberne samt udviklet selvevalueringsværktøjer,
så projekter løbende kan følge op på deres indsatser.
• Initiativ nr. 2: Der vil blive udarbejdet en ekstern evaluering
af projekterne og løbende blive fulgt op på peer-to-peer fæl-
lesskaberne samt udarbejdet en håndbog om implementering
af projekterne.
• Initiativ nr. 3: Frivilligcentrenes aktiviteter dokumenteres af
frivilligcentrenes landsorganisation Frivilligcentre og Selv-
hjælp Danmark (FriSe).
• Initiativ nr. 4: Frivilligrådet evaluerer hvert år Frivillig Fre-
dag ift. opstillede mål og succeskriterier.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan
Tid Aktivitet
Delinitiativ 1: Partnerskaber med fokus på udsatte gruppers
inklusion og deltagelse
1. kvartal 2015 Ansøgningspulje til partnerskaber
2. kvartal 2015 Indgåelse af aftaler og projektstart.
3. kvartal 2018 Projektafslutning og evaluering.
Delinitiativ 2: Deltagelse i peer-to-peer fællesskaber for udsatte
borgere
1. kvartal 2016 Ansøgningspulje til peer to peer
2. kvartal 2016 Udsendelse af bevillingsbreve
3. kvartal 2018 Projektafslutning og evaluering.
Delinitiativ 3: Styrkelse af frivilligcentrene
2. kvartal 2015 Tildeling af grundfinansiering til frivilligcentre
2015
4. kvartal 2015 Evaluering foreligger.
2. kvartal 2016 Tildeling af grundfinansiering til frivilligcentre
2016
2. kvartal 2016 Nye tildelingskriterier og bæredygtig
finansieringsmodel foreligger.
Delinitiativ 4: Frivillig Fredag fortsættes
3. kvartal 2015 Frivillig Fredag afholdes.
3. kvartal 2015 Evaluering foreligger.
Ovenstående gentages i efterfølgende år.
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv.
(heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer
og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de
faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 11,0 19,1 1,1 1,3
1. Partnerskaber med fokus på ud-
satte gruppers inklusion og delta-
gelse
6,4 0,4 0,3 0,4
2. Deltagelse i peer-to-peer fælles-
skaber for udsatte borgere
- 15,0 0,3 0,4
3. Styrkelse af frivilligcentrene 4,1 3,2 - -
4. Frivillig fredag fortsættes 0,5 0,5 0,5 0,5
Side 111 af 126
35. Pulje til uddeling af julehjælp
1 Titel Pulje til uddeling af julehjælp
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Landsdækkende frivillige foreninger der foretager uddeling af
julehjælp
4 Forslagets formål Formålet med initiativet er at støtte de landsdækkende frivillige
sociale foreningers arbejde med julehjælp til økonomisk klemte
og socialt udsatte familier, først og fremmest med henblik på, at
foreningerne kan imødekomme et større antal ansøgere om jule-
hjælp.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen er økonomisk klemte og socialt udsatte familier,
der ikke har råd til at holde jul med mad og gaver.
6 Forslagets konkrete mål Initiativet skal, via støtte til frivillige landsdækkende foreninger,
der uddeler julehjælp, bidrage til, at ca. 2.000 økonomisk klemte
familier modtager julehjælp. Støtten supplerer den julehjælp,
som de frivillige organisationer i øvrigt uddeler.
Det kan oplyses, at de syv frivillige organisationer, der i 2013
modtog støtte fra puljen, samlet set uddelte julehjælp til 23.651
familier.
7 Hvordan nås resultaterne Midlerne afsættes i en ansøgningspulje, som landsdækkende
frivillige foreninger, som uddeler julehjælp (med eller uden
støtte fra satspuljen) kan søge. Julehjælpen uddeles bl.a. i form
af mad, gaver og økonomisk støtte i forbindelse med de frivilli-
ge foreningers egne julearrangementer.
8 Evaluering og opfølgning Initiativet evalueres ikke.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Puljen til uddeling af julehjælp udmeldes som en ansøgnings-
pulje.
Tidsplan
Tid Aktivitet
3. kvartal 2015 Puljen udmeldes
4. kvartal 2015 Ansøgninger modtages og behandles
4. kvartal 2015 Puljen udmøntes
10 Varighed og forankring Bevillingen har et års varighed (2015).
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktiske afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 4,0 - - -
Side 112 af 126
36. Pulje til sommerferiehjælp
1 Titel Pulje til sommerferiehjælp
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Frivillige foreninger og almennyttige boligforeninger, der arran-
gerer og gennemfører ferieophold for udsatte familier.
4 Forslagets formål Formålet med puljen er at yde støtte til foreningers aktiviteter
for udsatte familier i forbindelse med ferieophold samt til opføl-
gende sociale aktiviteter, så familierne kan få hjælp til at løse
nogle af de sociale problemer, som præger deres hverdag. Man-
ge voksne i socialt udsatte familier har vanskeligt ved at arran-
gere og gennemføre ferieaktiviteter. Ofte er familierne isolerede
og har vanskeligt ved at oprette og vedligeholde sociale relatio-
ner og kan bl.a. have brug for rådgivning omkring økonomi,
kost, børneopdragelse mv. Mange frivillige foreninger arrange-
rer ferieophold for udsatte familier og børn, og foreningerne
kommer dermed i kontakt med et større antal udsatte familier.
Siden 2007 har foreningerne kunnet ansøge om støtte fra Pulje
til Sommerferiehjælp til ferieopholdene. Der er tale om en an-
søgningspulje.
5 Forslagets målgruppe Socialt udsatte familier med hjemmeboende børn, som ikke selv
har mulighed for eller overskud til at arrangere sommerferie, og
som f.eks. er kendetegnet ved misbrugsproblemer, sindslidelse,
mistrivsel, økonomiske problemer mv.
6 Forslagets konkrete mål Det overordnede mål med forslaget er at bruge ferie som ind-
gangsvinkel til, at udsatte familiers generelle trivsel forbedres.
De konkrete mål er:
1. At rekruttere de isolerede, ressourcesvage mødre/fædre og
deres børn til et kort sommerferieophold.
2. At motivere familierne til at deltage i sommerferiens opføl-
gende sociale aktiviteter i løbet af de efterfølgende 12 må-
neder.
3. At familierne indgår i sociale netværk, hvor de kan hjælpe
og støtte hinanden og deltage i de sociale aktiviteter, som
f.eks. kan omhandle børneopdragelse, sund mad, økonomi,
motion, madlavning og viden om arbejdsmarkedet.
Det forventes, at puljen vil kunne finansiere ferieophold og op-
følgende aktiviteter for ca. 1.500 personer.
7 Hvordan nås resultaterne Resultaterne opnås dels gennem den positive oplevelse, som en
god ferie kan være for familierne, og dels gennem tilbud om
efterfølgende støtte. Den efterfølgende støtte til familierne kan
sættes ind tidligt og være med til at forebygge behovet for en
mere indgribende indsats fra kommunens side. Tilbuddet om
støtte skal tage udgangspunkt i den enkelte families samlede
behov og bl.a. motivere forældrene til at gøre en indsats for at
forbedre forholdene for deres børn, skabe og fastholde et socialt
netværk mv.
Side 113 af 126
Der udmeldes en ansøgningspulje målrettet frivillige foreninger
og almennyttige boligforeninger, som arrangerer sommerferie
og opfølgende aktiviteter for socialt udsatte familier.
8 Evaluering og opfølgning Initiativet evalueres ikke.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Udmøntningen er tilrettelagt som en ansøgningspulje.
Tidsplan
Tid Aktivitet
1. kvartal 2015 Puljen udmeldes
2. kvartal 2015 Ansøgningsfrist
2. kvartal 2015 Puljen udmøntes
10 Varighed og forankring Bevillingen har et års varighed (2015).
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration
mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende
puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som
de faktisk afholdte administrationsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 5,0 - - -
Side 114 af 126
VII. Øvrige
37. Analyse og praksisnær forskning på socialområdet
1 Titel Analyse og praksisnær forskningspulje på socialområdet
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold
3 Tilskudsmodtager Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold
4 Forslagets formål Formålet med forslaget er at få bedre viden om grundlaget for
at sammenligne kommunernes indsats på socialområdet.
Den sociale indsats overfor udsatte børn, unge og familier,
overfor mennesker med funktionsnedsættelse og med særlige
sociale problemer skal bygge på viden om, hvad der virker
bedst. Kvalitet i indsatsen og fokus på en indsats med effekt er
også det, der har præget den socialpolitiske linje gennem en
længere årrække. Det foreslås derfor at afsætte midler til en
uvildig analyse med henblik på at sikre et bedre vidensgrund-
lag for udvikling af benchmarking på det sociale område.
Samtidig udbydes der en pulje til praksisnær forskning med
henblik på yderligere at forbedre vidensgrundlaget på det soci-
ale område.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen for forslaget er bred og inkluderer udsatte børn,
unge og familier, personer med funktionsnedsættelse eller med
særlige sociale problemer samt ældre. I forbindelse med ana-
lysen vil målgruppen i samarbejde med den, der vinder udbud-
det, blive afgrænset i forhold til de konkrete datamuligheder og
den økonomiske ramme for initiativet.
6 Forslagets konkrete mål Analysen skal:
1. Give et bedre grundlag for at sammenligne sociale ind-
satser på tværs af kommuner og institutioner mv.
2. Give kommuner og institutioner mv. et bedre grundlag
for at målrette indsatsen.
3. Bidrage med praksisnær viden om pædagogikken og de
lokale rammers betydning for effekterne af den sociale
indsats.
7 Hvordan nås resultaterne Der er behov for at sikre et bedre vidensgrundlag for bench-
marking. Herunder er det fx afgørende, at de indikatorer, som
evt. skal udvælges er retvisende for indsatsen, og at der er
klarhed over årsagssammenhænge og datagrundlag. Der skal
derfor udarbejdes en analyse. Analysen skal komme med kon-
krete eksempler på, hvor man inden for udvalgte dele af soci-
alområdet og på tværs af indikatorer kan måle socialpolitikken.
Det skal muliggøre sammenligninger dels på tværs af kommu-
ner, regioner og private aktører, dels over tid.
Fokusområder skal prioriteres efter, hvor der mangler viden,
og hvor der er tilstrækkeligt datagrundlag. Inden for analysens
Side 115 af 126
ramme kan der fokuseres på eksempelvis:
• Udsatte unge samt unge i risiko for marginalisering i
forhold til uddannelse, beskæftigelse, misbrug og kri-
minalitet
• Personer med funktionsnedsættelser eller sociale pro-
blemer i botilbud.
• Ældreindsatsen.
Der udbydes desuden en pulje til praksisnær forskning. Mid-
lerne skal anvendes til at give et overblik over den eksisterende
viden og forskning om den socialpædagogiske og sociale ind-
sats med fokus på praksis.
Forskningen kan herunder bidrage med viden om, hvilke orga-
nisations- og arbejdsformer som har den bedste effekt, samt
hvordan arbejdet med den sociale indsats er organiseret på de
arbejdspladser, hvor praksis bygger på viden og forskningsre-
sultater. Samtidig kan forskningen bidrage med viden om,
hvordan socialpædagogikken kan bidrage til udsatte borgeres
trivsel og udvikling.
8 Evaluering og opfølgning Der følges op på analysen ved at formidle og iværksætte initia-
tiver på baggrund af analysens resultater.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Der udmøntes 6 mio. kr. i alt til både den uvildige analyse, den
praksisnære forskning og opgavevaretagelsen i forbindelse
hermed i årene 2015 og 2016. Begge analyser udmøntes via
udbud.
Tidsplan
Tid Aktivitet
April 2015 Analyse og forskningspulje udbudt
August 2015 Analyse og forskningspulje påbegyndt
December 2016 Analyse og forskningspulje færdig
10 Varighed og forankring Analysen og forskningsprojektet varer 1½ år og forankres med
det overordnede ansvar i Ankestyrelsen, der løfter den koordi-
nerende opgave, opgaven med udarbejdelse af udbud mv.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 2,0 4,0
Side 116 af 126
38. Børneforløbsundersøgelsen
1 Titel Børneforløbsundersøgelsen
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager SFI – Det nationale Forskningscenter for Velfærd
4 Forslagets formål Formålet med Børneforløbsundersøgelsen er at give en solid og
handleanvisende viden om effekten af indsatser på det sociale
område, så områdets fagfolk kan iværksætte de fagligt bedste
løsninger over for de udsatte børn og unge.
Børneforløbsundersøgelsen har siden 1996 fulgt et repræsenta-
tivt udsnit af 6.000 danske børn, der blev født i efteråret 1995 og
samtlige børn fra årgangen, der har erfaringer med at være an-
bragt uden for hjemmet. Til dato har der været gennemført fem
dataindsamlinger: da børnene var 4-5 måneder (1996), 3½ år
(1999), 7 år (2003), 11 år (2007) og 15 år (2011). Denne 6. un-
dersøgelse gennemføres på et tidspunkt, hvor de unge overgår til
voksenlivet, og hvor resultaterne af den indsats, der er givet i
løbet af deres barndom, begynder at kunne ses, herunder hvilke
indsatser der har haft størst effekt.
Børneforløbsundersøgelsen har siden 2005 været finansieret af
satspuljen. I satspuljeaftalen for 2012 blev der afsat 9 mio. kr. til
at gennemføre en undersøgelse på det tidspunkt, hvor de unge
overgår til voksenlivet. I aftalen for satspuljeaftalen i 2014 blev
der afsat 0,5 mio. kr. til at klargøre og registrere data til den 6.
dataindsamling, der søges om midler til at gennemføre og bear-
bejde ved dette års satspuljeaftale. Det fremgår videre af satspul-
jeaftalen for 2014, at ”Satspuljepartierne er enige om at drøfte
finansieringen af disse analyser i forbindelse med forhandlin-
gerne om satspuljen for 2015.”
De ansøgte midler anvendes til en række analyser af det tidligere
indsamlede datamateriale.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen er udsatte børn, der har behov for særlig støtte med
udgangspunkt i det udsnit af 6.000 danske børn, der blev født i
efteråret 1995 og samtlige nuværende eller tidligere anbragte
født i 1995, som indgår i undersøgelsen.
Målgruppen for anvendelsen af den viden er fagfolk, der arbej-
der med udsatte børn, herunder socialrådgivere, udviklingskon-
sulenter og familiechefer i kommunerne samt plejefamilier og
professionelle på anbringelsesstederne.
6 Forslagets konkrete mål Med en analyse af Børneforløbsundersøgelsens samlede datama-
teriale sikres en solid og handleanvisende viden om, hvilke le-
vevilkår, foranstaltninger og indsatser der ser ud til at have størst
positiv betydning for de udsatte børn og unge, samt hvilke sær-
lige fokuspunkter kommunerne skal have i det forebyggende
arbejde. Det vil med denne 6. undersøgelse være muligt at ana-
lysere, hvad der karakteriserer de børn, som trods dårlige forud-
sætninger i deres barndom har klaret sig godt i overgangen til
Side 117 af 126
voksenlivet.
7 Hvordan nås resultaterne Børneforløbsundersøgelsen bidrager med en solid viden om,
hvilke foranstaltninger og indsatser, der har størst virkning over
for de udsatte børn og unges udvikling gennem samordninger
med tidligere datasæt, analyse af data og formidling. Det vil på
den måde være muligt at lave dybdegående effektstudier på
datamaterialet i forhold til overgang til voksenlivet, blandt an-
det:
• Tidlig indsats: Hvilke forhold har betydning for, at børn
med en tung familiebaggrund klarer sig godt i skolen og i li-
vet?
• Kan daginstitutionen løfte børn fra ressourcesvage hjem, så
de også på den lange bane klarer sig godt i uddannelsessy-
stemet?
• Med afsæt i de støttemuligheder og foranstaltninger, som
udsatte børn har modtaget gennem opvæksten både før, un-
der og efter anbringelsen: Hvilke indsatser ser ud til at have
virket – og hvilke har ikke?
• Forhold og indsatser, der kan forklare, at unge kommer godt
i gang med en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse?
• Hvilke konsekvenser følger af, at børn og unge oplever
sammenbrud i anbringelser?
8 Evaluering og opfølgning Der udarbejdes ikke en evaluering, men undersøgelsens resulta-
ter offentliggøres i en hovedrapport.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Børneforløbsundersøgelsen skal ses i sammenhæng med et ge-
nerelt fokus på at indsamle viden om, hvad der virker, den tidli-
ge indsats for udsatte børn og unge samt deres familier og vil
desuden bidrage med viden om anbragte unges skolegang.
Tidsplan
Tid Aktivitet
2014 • Dataindsamlingen er gennemført.
2015 • Samordninger med tidligere udarbejdet data-
sæt – survey såvel som register
• Dannelse af fælles variable
• Opkobling og sammenfletning med registre
• Afrapportering af undersøgelsens resultater
forberedes og koordineres
• Indledende analyser (deskriptive dele)
• Analysearbejdet gennemføres
2016 • Manuskriptudkast udarbejdes
• Rapporten færdiggøres, kvalitetssikres og
publiceres
• Formidling af rapportens resultater – fx via
konferencer mv.
10 Varighed og forankring Bevillingen har et års varighed (2015).
Forankringen af børneforløbsundersøgelsen har gennem årene
vist sig ved, at de indsamlede data til brug for forløbsundersø-
Side 118 af 126
gelsen har dannet grundlag for adskillelige analyser. Nogle har
fungeret som et vidensgrundlag for socialpolitiske indsatser på
børneområdet, mens andre er blevet offentliggjort i både danske
og engelsksprogede videnskabelige publikationer. Der er til dato
registreret omkring 100 publiceringer.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 3,2 1,5 - -
Side 119 af 126
39. Konflikthåndtering som forebyggelse – når forældre skilles
1 Titel Konflikthåndtering som forebyggelse – når forældre skilles
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Statsforvaltningerne
4 Forslagets formål Det overordnede formål med indsatsen er at begrænse belastnin-
gen af børn i en skilsmisse/samlivsophævelse ved gennem
egentlig intervention (terapeutisk indgriben) at styrke forældre-
nes evne til samarbejde og konflikthåndtering efter et samlivs-
brud. Dette skal ske gennem samtaleforløb og mindre kursusfor-
løb, der skal give forældrene viden og redskaber til at takle deres
nye livssituation og dermed sætte det ”rigtige” fokus på barnet.
På området har der gennem årene været en stigende tendens til
involvering af myndighederne – eventuelt gentagne gange i den
samme familie. Konsekvensen er, at børnene i årevis befinder
sig i et konfliktfelt mellem forældrene. Det vurderes, at omfan-
get af tilpasning af reglerne inden for de senere år gør, at der
skal andre initiativer til for at give forældre redskaber til at
håndtere deres konflikter bedre og med fokus på barnet.
Med afsæt i knap 10 års erfaringer og gode resultater med
landsdækkende parrådgivning er det således tanken at skabe et
forebyggelses- og konflikthåndteringsrum for forældre, der i
modsætning til tidligere projekter har sammenhæng til en mulig
sag i Statsforvaltningen, men udspiller sig i egne selvstændige
rammer.
5 Forslagets målgruppe Projektets målgruppe er forældre med børn under 18 år, der for
første gang henvender sig til Statsforvaltningen, fordi de er
uenige om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Det skøn-
nes, at der samlet set er ca. 6.000 forældrepar og ca. 10.000
børn, der kvalificerer sig hertil.
Projektets målgruppe vil udgøre en mindre andel af disse med
henblik på at kunne tilrettelægge det på en enkel og gennemsig-
tig måde i én eller flere af Statsforvaltningens afdelinger samt
opnå det nødvendige grundlag for den løbende evaluering (ca.
1.200 forældrepar).
6 Forslagets konkrete mål • At begrænse belastningen af børn i en skilsmis-
se/samlivsophævelse.
• At styrke forældres evne til at samarbejde og konflikthånd-
tere gennem viden og redskaber, der skal sætte dem i stand
til at mestre deres nye livssituation og dermed sætte det ”rig-
tige” fokus på barnet.
• At minimere antallet af gengangere i systemet ved at opnå
mere blivende effekter.
• At få viden om effekterne af konflikthåndtering for famili-
erne og for systemet med henblik på en evt. justering af den
fremtidige tilrettelæggelse af sagsbehandlingen i Statsfor-
valtningen.
Side 120 af 126
7 Hvordan nås resultaterne Indsatsen indebærer en nytænkning af systemets møde med
forældre, for hvem samarbejdet i forbindelse med en samlivsop-
hævelse er vanskeligt. Med afsæt i næsten 10 års erfaringer og
gode resultater med flere projekter om landsdækkende parråd-
givning iværksættes en forebyggelsesindsats, hvor forældre mø-
des af ét system, men adskilt i et omsorgs- og vidensrum (fore-
byggelse) over for et myndighedsudøvende rum (afgørelse).
Forældre, som første gang henvender sig i Statsforvaltningen
med en forældreansvarssag, bliver i det forebyggende rum ind-
budt til en indledende individuel samtale, der har til formål at
anerkende forældrenes krise, tilføre dem viden og afdække kon-
flikten og dens indvirkning på børnene. Forældrene indkaldes
straks efter sagens modtagelse til dette, og samtalen og et efter-
følgende sammenhængende forløb skal tilbydes.
Størstedelen af forældrene tilbydes herefter deltagelse i et
mindre kursusforløb. Dog tilbydes forældre med et meget højt
konfliktniveau, som umuliggør deltagelse i et kursusforløb, et
individuelt samtaleforløb.
Den faglige tilrettelæggelse, udvikling, vedligeholdelse (super-
vision) og løbende evaluering af tilbuddet om forebyggende
konflikthåndtering, jf. ovenfor, forestås af en privat aktør, der
med afsæt i faglig evidens og forskning på området skal være
garant for en til stadighed ensrettet og kvalificeret indsats.
8 Evaluering og opfølgning Indsatsen skal løbende vedligeholdes, udvikles og evalueres, jf.
ovenfor under pkt. 7.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan Udmøntning
Initiativet udmøntes som en statslig opgavevaretagelse, hvor
rådgivningen varetages af en selvstændig enhed i Statsforvalt-
ningens organisation. Enheden placeres derfor i tilknytning til et
eller flere af Statsforvaltningens afdelingskontorer, men i egne
fysiske rammer. På denne måde mødes forældrene i et ”rent”
forebyggelsesrum – uafhængigt af myndighedsudøvelsen.
En privat aktør skal forestå den faglige tilrettelæggelse, udvik-
ling, supervision og evaluering. Den private aktør vælges i ud-
bud i foråret/sommeren 2015. Ordningen implementeres i efter-
året 2015 og er fuldt operationel fra 1. januar 2016.
Tidsplan
Tid Aktivitet
2. kvartal 2015 –
4. kvartal 2015
Udbud og implementering af ordningen
1. kvartal 2016 Igangsættelse af ordningen
2. kvartal 2016 –
4. kvartal 2016
Afprøvning af ordningen
1. kvartal 2017 –
4. kvartal 2017
Afprøvning af ordningen
Side 121 af 126
1. kvartal 2018
4. kvartal 2018
Evaluering
10 Varighed og forankring Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
For at sikre forankring og fokus på en til stadig kvalificeret ind-
sats varetager en privat aktør faglig tilrettelæggelse og udvik-
ling, løbende vedligeholdelse (uddannelse, supervision og eva-
luering), som således skal ske med afsæt i forskning og evidens.
Denne aktør skal også stå for den faglige implementering af
indsatsen. Der henvises til pkt. 7 ovenfor.
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 9,0 12,8 12,8 14,2
Side 122 af 126
40. Videreførelse af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling
1 Titel Forlængelse af forsøgsprojektet Projekt Anonym Stofmis-
brugsbehandling
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Forsøgsprojektet Projekt anonym stofmisbrugsbehandling i Kø-
benhavn og Odense kommuner
4 Forslagets formål Formålet er, at det allerede igangværende forsøgsprojekt Projekt
Anonym Stofmisbrugsbehandling forlænges til 30. juni 2015,
hvorefter et lovforslag om anonym stofmisbrugsbehandling for-
ventes at kunne træde i kraft. Forlængelsen af forsøgsprojektet
sker for at sikre, at projektet kan videreføres indtil, der er lov-
hjemmel til anonym stofmisbrugsbehandling via ny lovgivning.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen er borgere, der:
- ikke er svært belastet socialt udover deres misbrugspro-
blematik,
- har en relativ tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller
uddannelsessystemet og
- ikke tidligere har opsøgt et behandlingstilbud.
6 Forslagets konkrete mål Målet er at videreføre Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling
frem til den 30. juni 2015, hvorefter et lovforslag om anonym
stofmisbrugsbehandling forventes at kunne træde i kraft.
Målet for anonym stofmisbrugsbehandling er, at borgeren opnår
stoffrihed eller reduktion i sit misbrug med henblik på at fore-
bygge øvrige sociale problemer.
7 Hvordan nås resultaterne Evalueringen af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling viser,
at det med det anonyme tilbud er lykkedes at nå en målgruppe,
som ikke tidligere har været i behandlingssystemet – eller på sigt
ville opsøge det af sig selv. Mere end halvdelen af deltagerne i
Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling gennemfører behand-
lingen som planlagt modsat den ambulante behandling generelt,
hvor gennemførselsprocenten for klienter med hash- eller koka-
inmisbrug ligger mellem 25 pct. og 27 pct.
8 Evaluering og opfølgning Der er allerede foretaget en evaluering af Projekt Anonym
Stofmisbrugsbehandling.
9 Udmøntning, inkl. tidsplan
10 Varighed og forankring Bevillingen har et halvt års varighed (2015).
11 Evt. administrationsomkost-
ninger og efterregulering
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt 2,5 - - -
Side 123 af 126
41. Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkohol-
misbrug
1 Titel Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alko-
holmisbrug
2 Forslagsstiller Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3 Tilskudsmodtager Kommuner, private og frivillige organisationer
4 Forslagets formål Forslaget skal styrke indsatsen over for børn og unge under 25 år, der er
belastede af en opvækst i familier med stof- eller alkoholproblemer.
En del af disse børn og unge oplever en række vanskeligheder i forhold til
deres daglige trivsel og udvikling. De kan endvidere opleve en mere kom-
pleks og vanskelig overgang til voksenlivet, hvor de skal lære at stå på
egne ben. Gruppen af børn og unge fra familier med stof- eller alkohol-
problemer er som følge heraf overrepræsenterede på en række negative
parametre som f.eks. ensomhed, depression, posttraumatisk stress eller
misbrug. Det er hensigten, at et behandlingstilbud skal bidrage til, at den
unge bedre kan håndtere disse problemer, så de pågældende børn og unge
kommer godt videre i deres liv. Det skal bl.a. ske ved at give den unge
redskaber til at lære at håndtere sine følelser, tanker og reaktionsmønstre.
Samtidig kan det være godt for den unge at dele sine udfordringer med
ligesindede, bl.a. med henblik på at erfare, at han/hun ikke står alene med
disse problematikker.
Der etableres en ansøgningspulje, som har til formål at sikre udbredelsen
af et landsdækkende behandlingstilbud til børn og unge under 25 år, som
er belastede af en opvækst i familier med stof- eller alkoholproblemer.
Behandlingen skal være gratis og kan bestå af rådgivning og samtaleterapi,
der kan være individuel såvel som gruppebaseret. Tilbuddet kan gives
anonymt.
Tilbuddet skal tilbyde barnet eller den unge en forsamtale så vidt muligt
inden 14 dage, men senest inden 30 dage, efter henvendelse med henblik
på afklaring af hvilken type tilbud, der er behov for. Så vidt det er muligt
inden for tilbuddets kapacitet, påbegyndes behandlingen inden tre måneder
efter forsamtalen.
Både private og frivillige organisationer samt kommuner vil kunne søge
om midler til at oprette behandlingstilbud, ligesom det er muligt at indgå
samarbejder mellem organisationer og kommuner. På den måde understøt-
tes allerede eksisterende tilbud, og skaber endvidere mulighed for, at de
kan udbredes til flere kommuner. Det vil også bidrage til professionalisme
og ensartethed i kvaliteten af tilbuddene, at samme tilskudsmodtager kan
dække et stort geografisk område.
Ansøgningspuljen kvalitetssikres ved at fastsætte kriterier for ansøgnings-
puljen, jf. bilag 1. Det skal blandt andet understøtte en jævn geografisk og
aldersmæssig spredning. Endvidere fastsættes kriterier, som understøtter
tilbuddenes faglige indhold, herunder krav til metodebeskrivelse og be-
skrivelse af uddannelsesmæssige kvalifikationer hos behandlerne.
Det vil med ansøgningspuljen være muligt for ansøgerne at oprette tilbud,
som barnet eller den unge anonymt kan tage imod. Dette forudsætter dog,
at der tages hensyn til de faglige og lovgivningsmæssige rammer, der er
Side 124 af 126
gældende på området.
Der afsættes varige midler til ansøgningspuljen. Puljen forventes udmeldt
ca. hver 4. år.
Ansøgningspuljen offentliggøres 2. kvartal 2015 med henblik på at sikre
tid til, at den nødvendige behandlingskapacitet opbygges. Midlerne udbe-
tales første gang i januar 2016
Satspuljepartierne får midtvejs i forløbet – i efteråret 2017 - en status på
tilbuddene og den indsats, der sker.
5 Forslagets målgruppe Målgruppen omfatter børn og unge under 25 år, der er belastede af en op-
vækst i familier med stof- eller alkoholproblemer, herunder børn og unge,
som har mistet en eller begge forældre.
Målgruppen er karakteriseret ved at have et særligt behov for hjælp til at
håndtere de komplekse problemstillinger, der som følge af opvæksten kan
opstå, herunder i forbindelse med en begyndende overgang til voksenlivet.
Sundhedsstyrelsen anslår, at der er ca. 122.000 børn og unge under 18 år,
der vokser op i familier med alkoholproblemer. Videre angiver 181.000 af
de 19-35 årige selv, at de er vokset op i familier med alkoholproblemer.
Der findes ikke tal på stofmisbrugsområdet, der angiver, hvor mange børn
og unge, der er vokset op i familier med stofmisbrug. Sundhedsstyrelsen
oplyser dog, at i alt 1307 borgere (der var indskrevet i stofmisbrugsbe-
handling i 2011) havde børn under 18 år. Børnene var enten hjemmeboen-
de eller anbragt uden for hjemmet/boede hos den anden forælder.
Det bemærkes, at det kun vil være en andel af den samlede målgruppe, der
har behov for et rådgivnings- eller behandlingstilbud, og som derfor vil
benytte sig af dette.
6 Forslagets konkrete
mål
Forslaget skal sikre udbredelsen af behandlingstilbud til børn og unge
under 25 år, så målgruppen har adgang til et gratis tilbud om rådgivning og
samtaleterapi med henblik på bedre at kunne mestre de udfordringer, som
følger af deres opvækst i familier med stof- eller alkoholproblemer. Til-
buddet vil bl.a. kunne bidrage til mere stabilitet i skolegang og arbejdsliv
og øget trivsel. På lang sigt forventes indsatsen at mindske risikoen for, at
den unge udvikler egentlige psykiske lidelser eller egne stof- eller alko-
holproblemer.
7 Hvordan nås resulta-
terne
En ansøgningspulje med varige midler udmeldes med en ca. 4-årig bevil-
ling, hvorfra kommuner, frivillige og private organisationer kan søge om
midler til at oprette og udvide tilbud om rådgivning og terapi til børn og
unge, der er belastede af en opvækst i familier med alkohol- eller stofpro-
blemer.
Efter endt behandling skal det være muligt for barnet eller den unge at
vende tilbage for at få opfølgende samtaler efter en rum tid, hvis der opstår
behov herfor. Det vil således ikke være et krav, at det enkelte barn kun kan
modtage tilbuddet én gang.
Side 125 af 126
8 Evaluering og opfølg-
ning
Der findes i dag meget lidt viden om, hvilke konkrete indsatser der bedst
hjælper børn og unge, der er belastede af en opvækst i familier med alko-
hol og stofmisbrug. Der mangler endvidere viden om, hvilke børn (fx yng-
re børn) der har mest gavn af en helhedsorienteret indsats, der er koordine-
ret med den øvrige familieorienterede behandling eller alkoholbehandling,
og hvilke unge (fx teenagere og unge over 18 år) der har mest gavn af et
tilbud uafhængigt af en eventuel indsats i familien. På den baggrund afsæt-
tes ca. 7 mio. kr. i årene 2016-2019 til en evaluering af indsatserne med
henblik på at opnå et solidt vidensmæssigt grundlag, der kan ligge til
grund for en ny udmelding af puljen. Endvidere udarbejdes i efteråret 2017
en samlet status over udvalgte nøgleinformationer fra tilbuddene.
Med henblik på at understøtte den nødvendige faglige kapacitetsopbyg-
ning og sikre løbende erfaringsudveksling og faglig kvalificering på tværs
af de oprettede behandlingstilbud afsættes endvidere ca. i alt 3,6 mio. kr. i
årene 2015-2019 til, at Socialstyrelsen kan yde opstarts- og processtøtte.
9 Udmøntning, inkl.
tidsplan
Udmøntning
Der lægges vægt på, at udmøntningen af initiativet så vidt muligt sker, så
det understøtter eventuelt allerede eksisterende arbejde i det geografiske
område. Endvidere lægges vægt på, at organisationer og kommuner sam-
arbejder om tilrettelæggelsen af tilbuddene for at sikre bedst mulig geogra-
fisk spredning, bedste kvalitet og lokal sammenhæng i indsatsen. I ud-
møntningen af initiativet lægges således vægt på, at der så vidt muligt
etableres landsdækkende kvalificerede tilbud, samt en jævn aldersmæssig
fordeling, så der i hver region er tilbud til hele aldersgruppen.
Tidsplan
Tid Aktivitet
2. kvartal 2015 Ansøgningspuljen udmeldes
1. kvartal 2016 Midlerne tildeles og opstart af aktiviteter
4. kvartal 2017 Status på nøgleinformationer foreligger
4. kvartal 2018 Evalueringsresultater foreligger
1. kvartal 2019 Ansøgningspuljen udmeldes for en ny periode
10 Varighed og foran-
kring
Bevillingen er permanent, og puljen udbydes ca. hvert fjerde år af Ministe-
riet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.
11 Evt. administrations-
omkostninger og efter-
regulering
Der kan reserveres op til 2 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf
2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservations-
bevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrati-
onsudgifter.
Mio. kr. i 2015 PL 2015 2016 2017 2018
Bevilling i alt inkl. andre fi-
nansieringskilder
1,0 69,0* 70,0* 70,0
* Forslaget foreslås delvist finansieret gennem omprioritering af midler, som regeringen – sammen
med V, K og SF – har afsat på FL14 til lignende formål: Forebyggelsespakken målrettet udsatte børn
og unge. I alt 30 mio. kr., afsat til delinitiativet i 2016-2017, foreslås omprioriteret til finansiering af
beslutningsforslaget. Omprioriteringen indebærer dermed, at de afsatte midler fortsat anvendes til en
stor del af delinitiativets oprindelige målgruppe. Midlerne i 2014 og 2015 er udmøntet som oprindeligt
Side 126 af 126
planlagt. Endvidere omprioriteres dele af puljen ”Styrkelse af den familieorienterede alkoholbehand-
ling fra finansloven 2014. Ud af de afsatte 112 mio. kr. vil i alt 56 mio. kr. gå til finansiering af be-
handlingstilbud for børn og unge. De resterende 56 mio. kr. vil fortsat gå til familieorienteret alkohol-
behandling.