UFU alm. del - svar på spm. 191 om forskel mellem institutionstype og uddannelseskategori i forhold til, i hvilket omfang studiegebyrerne fra udenlandske selvbetalende studerende dækker institutionernes faktiske udgifter.

Tilhører sager:

Aktører:


UFU alm. del - svar på spm. 191.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ufu/bilag/0/3081637.pdf

Ministeren
Side 1/1
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 18. september 2025 har udvalget efter ønske fra Heidi Bank (V) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 191
Vil ministeren oplyse, om der er forskel mellem institutionstype og uddannelseska-
tegori i forhold til, i hvilket omfang studiegebyrerne fra udenlandske selvbetalende
studerende dækker institutionernes faktiske udgifter? Spørgsmålet stilles forlæn-
gelse af UFU alm. del - spørgsmål 153.
Svar
Universiteterne skal fastsætte deltagerbetaling for studerende fra lande uden for
EU/EØS og Schweiz. Deltagerbetalingen skal, efter universitetslovens § 26, stk. 2
og 6, fastsættes således, at de fulde gennemsnitlige omkostninger til den pågæl-
dende uddannelse som minimum dækkes.
Uddannelses- og Forskningsministeriet ligger ikke inde med de efterspurgte oplys-
ninger, da det vil forudsætte en større kortlægning af den fastsatte deltagerbeta-
ling for alle videregående uddannelsestyper.
Det bemærkes, at regeringen har besluttet at gennemføre en undersøgelse af ni-
veauet for deltagerbetaling for udenlandske selvbetalere på kandidatuddannelser
med en stor søgning af studerende fra tredjelande. Formålet med undersøgelsen
er at afdække, om deltagerbetalingen på visse uddannelser er sat for lavt og mu-
ligheden for at fastsætte en mindstepris for deltagerbetaling.
Undersøgelsen vil give et billede af deltagerbetalingen på udvalgte kandidatud-
dannelser på tværs af uddannelser og institutioner, men vil ikke belyse deltagerbe-
talingen på tværs af institutionstype og uddannelseskategori. Udvalget vil blive ori-
enteret om undersøgelsen, når den foreligger.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
16. oktober 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
599763
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 191
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25